Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigste endokrine lidelse blandt kvinder i den fertile alder og en af de primære årsager til infertilitet.
PCOS er karakteriseret ved en række hormonelle og metaboliske forstyrrelser, som kan påvirke menstruationscyklussen, fertiliteten, og flere aspekter af den generelle sundhed.
I Danmark rammer PCOS ca. 5-10 pct. af kvinder i den fertile alder.
Denne lidelse er præget af både genetiske og miljømæssige faktorer, og behandlingen kræver en grundig forståelse af de bagvedliggende mekanismer.
Lad os dykke ned i substansen her.
PCO vs. PCOS: Hvad er forskellen?
Polycystiske ovarier (PCO) refererer til tilstedeværelsen af mange små antralfollikler på æggestokkene, fundet ved hjælp af ultralydsscanning. Folliklerne indeholder æg, men de er stagneret i deres sidste modningsstadium, fordi de ikke modtager et hormonelt signal fra hjernen til ægløsning.
PCO i sig selv er ikke en sygdom, men en morfologisk tilstand, som ses hos op til 20 pct. af kvinder i den fertile alder. Mange kvinder med PCO oplever dog ikke symptomer og kan have en normal fertilitet.
PCOS, derimod, er et syndrom, der ud over polycystiske ovarier også indebærer kliniske symptomer som uregelmæssige menstruationer, infertilitet, hirsutisme (overdreven hårvækst), akne, vægtforøgelse, og insulinresistens.
PCOS er en metabolisk sygdom, hvor hormonelle ubalancer hæmmer ægløsning og kan føre til andre sundhedskomplikationer som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.
FUNKTIONEL HYPOTALAMISK AMENORÉ ELLER PCOS
Det er desuden vigtigt at understrege, at anovulation (manglende ægløsning) kan forekomme hos kvinder der IKKE har PCOS.
Funktionel hypotalamisk amenoré skyldes en forstyrrelse i GnRH-sekretionen, som kan være forårsaget af udtalt stress, vægttab eller overdreven træning.
De fleste kvinder med funktionel hypotalamisk amenoré opfylder også kriterierne for PCOS, da de ud over kronisk anovulation ofte har polycystiske ovarier.
Ligeledes er AMH-niveauet ofte forhøjet ved både hypotalamisk amenoré og PCOS.
Kvinder med hypotalamisk amenoré har dog sjældnere hyperandrogenisme og kan have lavere, omend ofte normale, niveauer af LH og højere niveauer af SHBG end kvinder med PCOS.
Fund af et smalt endometrium ved ultralydskanning og lave niveauer af progesteron kan styrke diagnosen.
Kvinder med hypotalamisk amenoré har - ligesom kvinder med PCOS - gavn af kostvejledning. Modsat kvinder med PCOS bør kvinder med hypotalamisk amenoré dog fokusere på vægtøgning samt at skrue ned for træning for at genskabe en normal cyklus med ægløsning.
Kliniske symptomer og diagnostik
De mest almindelige symptomer på Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) inkluderer:
Uregelmæssige menstruationer eller udebleven menstruation
Anovulation (manglende ægløsning)
Infertilitet
Hirsutisme og akne
Vægtøgning, især omkring taljen
Alopeci (hårtab)
Depression og angst
Øget risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme
Det er vigtigt at forstå, at diagnosen PCOS ikke bør stilles udelukkende baseret på polycystiske ovarier, da dette fund også kan være til stede hos kvinder uden PCOS (Rotterdam, 2003). Flere studier har vist, at hyperandrogenisme og anovulation (manglende ægløsning) er de primære faktorer forbundet med de metaboliske komplikationer ved PCOS (Teede et al., 2018).
Diagnosen stilles ved hjælp af ‘Rotterdam-kriterierne’, som kræver, at en kvinde opfylder mindst to af følgende tre kriterier:
1. Oligomenorré (lang cyklus eller færre end 8 menstruationer om året)
2. Hyperandrogenisme (forhøjet testosteronniveau, som kan føre til hirsutisme og akne)
3. Polycystiske ovarier på ultralyd (mere end 12 follikler på hver æggestok eller øget ovarievolumen).
Ud fra Rotterdam-kriterierne beskrives følgende fire fænotyper:
1. Hyperandrogenisme + cyklusforstyrrelser + polycystisk ovariemorfologi (fænotype A)
2. Hyperandrogenisme + cyklusforstyrrelser (fænotype B)
3. Hyperandrogenisme + polycystisk ovariemorfologi (fænotype C)
4. Cyklusforstyrrelser + polycystisk ovariemorfologi (fænotype D).
Insulinresistens og PCOS
En af de mest markante fysiologiske træk ved PCOS er insulinresistens, som er til stede hos 60-70 pct. af kvinder med PCOS (Dunaif, 1997).
Ved insulinresistens bliver kroppens celler mindre følsomme over for insulin, hvilket resulterer i højere insulinniveauer i blodet. Dette kan føre til forhøjet blodglukose og øget produktion af insulin, hvilket skaber en ond cirkel.
Insulinresistens påvirker ovarierne direkte, da høje insulinniveauer stimulerer theca-cellerne i ovarierne til at producere mere testosteron, hvilket kan hæmme ægløsning. Dette fører til en nedsat produktion af østrogener og progesteron og skaber hormonelle ubalancer.
Desuden sænker insulin SHBG (sex hormone-binding globulin), som er et protein, der binder testosteron og forhindrer, at det cirkulerer frit i blodet. Dette kan føre til et overskud af frit testosteron, som er forbundet med symptomer som hirsutisme og akne (Norman et al., 2007).
Metaboliske risici ved PCOS
Kvinder med PCOS har øget risiko for en række metaboliske lidelser:
- Type 2-diabetes: Insulinresistens er en væsentlig risikofaktor for udvikling af diabetes.
- Hjerte-kar-sygdomme: Kvinder med PCOS har ofte forhøjet LDL-kolesterol og en øget risiko for højt blodtryk (Lobo, 2004).
- Endometriecancer: Uregelmæssig menstruation og mangel på ægløsning øger risikoen for kræft i livmoderslimhinden (Endometriecancer) på grund af langvarig eksponering for østrogener uden modulerende effekt fra progesteron (Azziz, 2006).
Behandling af PCOS
Behandlingen af PCOS kan omfatte flere strategier, afhængig af de symptomer og risici, en kvinde står overfor.
Grundlæggende tiltag involverer livsstilsændringer, især kost og motion.
Kost og ernæring: En lav-glykæmisk kost, som fokuserer på langsomme kulhydrater, kan forbedre insulinfølsomheden og reducere hormonelle ubalancer. Studier har vist, at kvinder med PCOS, der reducerer deres kulhydratindtag, især når kulhydraterne erstattes med protein, oplever forbedringer i hormonbalancen, insulinresistens og ægløsning (Moran et al., 2010). Derudover har omega-3 fedtsyrer vist sig at forbedre insulinfølsomheden (Ghosh et al., 2017).
Timing af måltider: Flere studier viser, at kvinder med PCOS, der spiser en proteinrig morgenmad, har bedre blodsukkerregulering og oplever færre svingninger i insulin- og blodsukkerniveauer i løbet af dagen. Forskerne konkluderer, at en lav-glykæmisk morgenmad, som fokuserer på protein og sunde fedtstoffer, kan hjælpe med at reducere insulinniveauerne og forbedre vægthåndteringen (Sutton, E. F., et al., 2018). Et specifikt studie (Jakubowicz, D. et al., 2013) har undersøgt forskellen på kalorieindtaget om morgenen og aftenen og finder, at kvinder med PCOS, der indtager en stor portion af deres daglige kalorier om morgenen, har bedre blodsukkerkontrol og en lavere insulinresistens sammenlignet med dem, der indtager flere kalorier om aftenen. Studien understøtter ideen om, at en proteinrig, lav-glykæmisk morgenmad er en effektiv intervention for at forbedre blodsukkeret og vægthåndteringen.
Motion: Regelmæssig fysisk aktivitet, især moderat intensitetstræning, har positive effekter på insulinresistens og kan hjælpe med vægttab, hvilket er en vigtig faktor i behandlingen af PCOS (Hart et al., 2011).
Kosttilskud: Myo-inositol og D-chiro-inositol er kosttilskud, der har vist sig at forbedre insulinfølsomheden og ægløsning hos kvinder med PCOS (Tziomalos et al., 2017). Andre kosttilskud såsom NAC og Alfa Liponsyre kan også være gavnlige for det enkelte individ.
P-piller og PCOS
Det er vigtigt at bemærke, at p-piller kan forværre insulinresistens hos nogle kvinder med PCOS, og derfor bør behandlingen af PCOS altid tilpasses den enkelte (Guzick, 2011).
Efter stop af p-piller kan nogle kvinder opleve en forbigående stigning i androgener, hvilket kan føre til symptomer, der ligner PCOS. Dette kaldes post-pille PCOS og kræver ofte tålmodighed og livsstilsændringer for at genoprette hormonbalancen (Balen, 2004).
Inflammatorisk PCOS
En anden form for PCOS, kaldet inflammatorisk PCOS, er primært forårsaget af kronisk inflammation, som kan opstå som følge af dårlig kost, toksiner eller en dysfunktionel tarmflora.
Inflammation påvirker hormonreceptorer og hæmmer ægløsning, samtidig med at det stimulerer produktionen af androgener. Anti-inflammatorisk kost og reduktion af toksiner kan være vigtige behandlingsstrategier (Zhao et al., 2019).
Konklusion
PCOS er en kompleks og ofte underbehandlet sygdom, der påvirker mange aspekter af kvinders sundhed.
Diagnosen kræver en grundig forståelse af de kliniske symptomer, laboratorietests og ultralydsundersøgelser.
Behandlingen bør fokusere på at adressere de underliggende metaboliske og hormonelle ubalancer, og livsstilsændringer som kost og motion spiller en central rolle i håndteringen af tilstanden.
Med den rette behandling og livsstil kan kvinder med PCOS trives og vil også være i stand til at få børn.
Jeg står til rådighed for støtte og vejledning. Læs om mine 1:1 forløb her.
Disclaimer: Dette opslag kan ikke erstatte personlig rådgivning eller et besøg hos lægen.
