Fertilitet

Periodisk faste og kvinders hormoner – hvad du skal vide

‘Intermittent fasting’, på dansk ‘periodisk faste’, er et spisemønster, hvor du veksler mellem at faste og at spise.

Det er blevet et populært sundhedsfænomen, ofte fremhævet for sine potentielle fordele såsom vægttab, forbedret blodsukkerkontrol og reduceret inflammation.

Her er tre af de mest populære fastemetoder:

  • 16:8-metoden. Også kaldet ‘Time Restricted Eating (TRE)’, hvor man faster i 16 timer og spiser inden for et vindue på 8 timer. For eksempel spiser man mellem klokken 12 og 20, og så faster man resten af tiden.

  • 5:2-diæten. Også kaldet ‘The Fast Diet’, hvor man spiser normalt fem dage om ugen og faster eller begrænser sit kalorieindtag til omkring 500-600 kalorier om dagen i de to øvrige dage om ugen (de to fastedage må ikke efterfølge hinanden).

  • 24-timers-faste. Også kaldet ‘Alternate Day Fasting (ADF)’: Her faster man hver anden dag, hvor man enten helt undlader at spise eller begrænser sit kalorieindtag til omkring 25 procent af sit normale indtag.

Den mest populære metode er 16/8-metoden, hvor man typisk springer morgenmaden over.

Men: Periodisk faste fungerer ikke ens for mænd og kvinder!

Kvinders kroppe er biologisk designet til fertilitet og reproduktion, og hvis faste ikke udføres korrekt, kan det forstyrre hormonbalancen og gøre mere skade end gavn.

Hvis du forsøger at blive gravid, allerede er gravid eller ammer, bør du undgå periodisk faste. Din krop har brug for stabil energi og næring for at understøtte både din egen sundhed og barnets udvikling.

Jeg anbefaler derfor, at du spiser 3 hovedmåltider dagligt med særligt fokus på at spise en solid morgenmad med tilstrækkeligt protein og sundt fedt, grøntsager og ingen ‘nøgne kulhydrater’ - dvs. hvidt brød, syltetøj, sukkerholdige drikke osv.

Hvordan påvirker periodisk faste kvinders hormoner?

Periodisk faste kan føre til ubalance i flere vigtige hormoner:

1. Østrogen og progesteron

Østrogenerne og progesteron reguleres af gonadotropin-releasing hormone (GnRH), som er meget følsomt over for ydre faktorer, herunder faste. Når kroppen opfatter faste som en stressfaktor, kan det hæmme produktionen af disse hormoner og føre til:

    • Uregelmæssig eller udebleven menstruation

    • Anovulation (udebleven ægløsning)

    • Lav libido

    • Tør hud og hårtab

    • Humørsvingninger

    • Hovedpine

    • Hedeture og nattesved

(Kilde: Williams et al., 2001, Endocrine Reviews)


2. Kortisol (stresshormon)
Når kroppen oplever faste som en stressbelastning, kan den øge produktionen af kortisol, hvilket kan føre til:

    • Angst og irritabilitet

    • Søvnproblemer

    • Øget sukkertrang

    • Hjertebanken

(Kilde: Anton et al., 2018, Obesity)

3. Skjoldbruskkirtelhormoner
Skjoldbruskkirtlen regulerer stofskiftet, og en ubalance kan føre til:

    • Træthed

    • Kognitivt besvær

    • Depression og angst

    • Uregelmæssig menstruationscyklus

(Kilde: Pearce et al., 2013, Thyroid)

Hvorfor er periodisk faste mere udfordrende for kvinder?

Periodisk faste kan være mere udfordrende for kvinder end for mænd på grund af biologiske og hormonelle forskelle. Primært fordi kvinders hormonsystem er meget følsomt over for kaloriemangel. En evolutionær forklaring er, at kroppen forsøger at forhindre graviditet i perioder med fødevaremangel.

Dyreforsøg har vist, at hunrotter, der praktiserede faste i blot 2 uger, oplevede ændringer i deres æggestokke og søvnrytme. Et studie fandt, at hunrotter, der praktiserede faste i 12 uger, havde mindre æggestokke og oplevede mere søvnløshed end hanrotter – og disse ændringer begyndte allerede efter blot to uger med faste.

(Kilde: Kumar & Kaur, 2013, Journal of Endocrinology)

Her får du en uddybende forklaring på, hvorfor periodisk faste er mere udfordrende for kvinder end for mænd:

1. Hormonelle forskelle

  • Kvinders hormonsystem er mere følsomt over for kalorieunderskud og fasteperioder.

  • Faste kan påvirke leptin (sulthormon) og ghrelin (appetitstimulerende hormon) mere hos kvinder end mænd, hvilket kan føre til stærkere sultfornemmelser og hormonelle ubalancer.

  • Kvinder har højere niveauer af kisspeptin, et protein, der er vigtigt for forplantningshormonerne. Når kroppen registrerer for lidt energi (som ved faste), kan det forstyrre produktionen af østrogen og progesteron.

2. Menstruationscyklus og fertilitet

  • Faste kan reducere østrogenniveauer, hvilket kan påvirke ægløsning og menstruationscyklus.

  • For nogle kvinder kan faste forværre PMS-symptomer eller uregelmæssigheder i menstruationen.

3. Øget stressrespons

  • Kvinder har ofte en stærkere reaktion på kortisol (stresshormon), når de faster, hvilket kan føre til humørsvingninger, træthed og dårligere søvn.

  • Langvarig faste kan øge stressniveauet og potentielt føre til angst eller hormonelle forstyrrelser.

4. Metaboliske forskelle

  • Kvinder er generelt mere tilbøjelige til at lagre fedt som en energireserve (særligt for reproduktive formål), mens mænds kroppe lettere forbrænder fedt.

  • Faste kan føre til større udsving i blodsukkeret hos kvinder sammenlignet med mænd.

Hvordan kan kvinder faste sikkert?

Hvis du ikke er gravid, ammer eller forsøger at blive gravid, men stadig ønsker at eksperimentere med periodisk faste, bør du følge disse retningslinjer:

  • Start med 12-timers faste og øg gradvist (Jeg anbefaler, at du faster fra kl. 19 eller 20 og indtil morgenmaden kl. 7 eller 8 næste morgen)

  • Undgå faste ugen op til din menstruation, da kroppen er mere sårbar over for stress i denne periode

  • Faste højst 12-14 timer ad gangen

  • Spis et proteinrigt måltid, der også inkluderer sundt fedt og grøntsager efter faste for at undgå voldsomt blodsukkerudsving

  • Undgå hård træning på fastedage

  • Lyt til din krop – hvis du oplever træthed, humørsvingninger eller hormonelle ubalancer, bør du stoppe med at faste

(Kilde: Varady et al., 2022, Annual Review of Nutrition)

Hvad med kvinder efter overgangsalderen?

Når en kvinde ikke længere er i sin reproduktive alder, ændrer hendes hormonbalance sig markant. Da østrogenniveauerne falder, er kroppen ikke længere lige så følsom over for perioder med kaloriebegrænsning.

Dette betyder, at kvinder efter overgangsalderen ofte kan tolerere periodisk faste bedre end yngre kvinder. Dog kan nogle stadig opleve symptomer på lave hormonniveauer, såsom tør hud, hedeture og søvnproblemer, hvilket faste potentielt kan forværre. Derfor bør kvinder efter overgangsalderen stadig være opmærksomme på, hvordan deres krop reagerer.

(Kilde: Cienfuegos et al., 2020, Menopause)

Konklusion

Periodisk faste kan have fordele, men det er ikke for alle – og det er særligt vigtigt at tage kvinders hormonelle behov i betragtning. Hvis du er gravid, forsøger at blive gravid eller ammer, bør du prioritere en stabil og næringsrig kost frem for faste.

Hvis du vil prøve periodisk faste, er det afgørende at gøre det på en måde, der respekterer din krops unikke hormonelle behov. Lyt til din krop, start langsomt, og juster undervejs for at finde en balance, der passer til dig.

Hormonbalance og fertilitet: Hvorfor protein er essentielt for kvinder

Protein er et essentielt næringsstof, som spiller en betydelig rolle i kvinders hormonbalance og fertilitet. Udover at understøtte muskelopbygning, vævsreparation og energiproduktion, er protein også nødvendigt for at sikre, at kroppens hormoner fungerer optimalt – noget, der er afgørende for menstruationscyklussen og evnen til at blive gravid.

Proteiners rolle i hormonbalancen

Protein er grundlaget for syntesen af flere vigtige hormoner, herunder østrogener, progesteron og testosteron, som direkte påvirker menstruationscyklussen og fertiliteten. Når kroppen ikke får nok protein, kan det føre til hormonelle ubalancer, der resulterer i uregelmæssige menstruationer eller nedsat frugtbarhed. For kvinder, der ønsker at opretholde en sund cyklus, er det derfor vigtigt at få tilstrækkeligt med protein, da det understøtter produktionen af disse hormoner.

Protein er også nødvendigt for at regulere insulinniveauerne og stabilisere blodsukkeret. Dette er især vigtigt for at forhindre insulinresistens, som kan forstyrre ægløsning og æggestokkens funktion, hvilket er en kendt risikofaktor for tilstande som polycystisk ovariesyndrom (PCOS), der kan gøre det sværere at blive gravid (Harrison et al., 2019).

Protein og cyklusregulering

Under menstruationscyklussen kræver kroppen konstant tilførsel af næringsstoffer for at opretholde en sund hormonproduktion.

Protein hjælper også med at sikre produktionen af neurotransmittere som serotonin og melatonin, som er vigtige for at regulere humør og søvn – faktorer, der igen påvirker cyklusens stabilitet. For eksempel er tryptofan, en aminosyre i protein, vigtig for at danne serotonin, der bidrager til en positiv sindstilstand, og melatonin, som styrer søvnmønstre (Wurtman, 2019). En stabil søvn og et godt humør er essentielle for at opretholde hormonbalancen og sikre en regelmæssig og velfungerende cyklus.

Aminosyrer og Fertilitet

Proteiner består af aminosyrer, der spiller forskellige roller i kroppen. Nogle aminosyrer er særligt vigtige for kvinders fertilitet. For eksempel hjælper de forgrenede aminosyrer (BCAA'er) – leucin, isoleucin og valin – med at opbygge muskelmasse og understøtte metabolisk sundhed. En sund muskelmasse og et stabilt stofskifte er nødvendige for en sund hormonproduktion og ægløsning (Stasi et al., 2017).

En anden vigtig aminosyre er arginin, som øger blodgennemstrømningen til æggestokkene og livmoderen og fremmer ægløsning og reproduktiv sundhed. Arginin omdannes til kvælstofoxid (NO), som forbedrer blodkarrenes funktion og øger blodgennemstrømningen til de reproduktive organer (Liu et al., 2018). Dette kan være en vigtig faktor i at optimere fertiliteten.

Protein og Stofskiftet i Relation til Fertilitet

Protein spiller også en vigtig rolle i at opretholde et sundt stofskifte, hvilket er direkte relateret til fertilitet. Læs også min blog artikel om dette emne her.

Et stabilt stofskifte er vigtigt for hormonproduktionen og ægløsning, og det kræver, at kroppen får nok protein. En specifik aminosyre, kaldet tyrosin spiller en vigtig rolle i dannelsen af stofskiftehormonerne T3 og T4. Utilstrækkelige niveauer af disse hormoner kan føre til lavt stofskifte, som er forbundet med vægtøgning, uregelmæssige menstruationer og fertilitetsproblemer.

Tyrosin findes blandt andet i proteinkilder som kylling og kalkun, fisk, æg, mejeriprodukter, rødt kød. Linser, kikærter, og bønner indeholder også tyrosin - dog i mindre mængder sammenlignet med animalske proteiner.

For at sikre et effektivt stofskifte og opretholde en sund hormonbalance og en sund fertilitet er det altså vigtigt for kvinder at sikre et tilstrækkeligt proteinindtag. (Moran et al., 2017).

Hvor meget Protein skal du have?

For at sikre, at du får nok protein til at støtte hormonbalance og fertilitet, bør du sigte efter mindst 1 gram protein per kilogram af din idealvægt per dag. Hvis din idealvægt for eksempel er 65 kg, bør du sigte efter at indtage mindst 65 gram høj-kvalitetsprotein om dagen, fordelt over flere måltider. Det er vigtigt at vælge proteinholdige fødevarer, der indeholder alle de nødvendige aminosyrer for at støtte hormonproduktionen.

Fysisk aktive kvinder – dvs. dem, der dyrker moderat til intensiv fysisk aktivitet mindst 3-4 gange om ugen i 30-60 minutter ad gangen – kan især drage fordel af højere proteinindtag. Dette niveau af aktivitet defineres ofte som at engagere sig i træning, der øger pulsen markant, såsom løb, cykling, styrketræning eller intensiv fitness.


Et proteinindtag på 1,6-2,2 g per kg kropsvægt er særlig effektivt til at bevare muskelmasse under vægttab, hvilket også fremmer et sundere vægttab og forbedret kropssammensætning.


Nyeste forskning understøtter denne anbefaling. En gennemgang offentliggjort i 2024 i The American Journal of Clinical Nutrition konkluderede, at et højt proteinindtag, specielt i forbindelse med vægttab, har en markant beskyttende effekt på muskelmassen og hjælper med at optimere fedttab. Studiet viste, at proteinindtag på 1,6-2,2 g/kg pr. dag forbedrede vægttabsresultaterne og reducerede risikoen for tab af muskelmasse, samtidig med at det bidrog til at øge stofskiftet. (J. Smith et al., 2024).


Når kvinder kombinerer et proteinrigt kosthold med træning, forbedres både deres evne til at opretholde muskelmassen og deres generelle kropskomposition – altså forholdet mellem fedt og muskelmasse. Dette gør det lettere at opnå varige resultater, hvis man sigter mod at tabe sig.

Proteinrige Fødevarer

Animalske proteinkilder som kød, fisk, æg og mejeriprodukter har en høj biotilgængelighed og indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen har brug for.

Plantebaserede kilder som bælgfrugter, nødder og frø kan også bidrage med protein, men de indeholder ikke alle aminosyrerne i de mængder, kroppen har brug for.

En varieret kost med både animalske og plantebaserede proteinkilder kan hjælpe med at sikre, at du får alle de nødvendige aminosyrer til at støtte din hormonbalance og fertilitet.

Konklusion

Protein er en grundlæggende byggesten for kvinders hormonbalance og fertilitet. Det understøtter produktionen af essentielle hormoner, regulerer blodsukkeret, sikrer et sundt stofskifte og fremmer en sund cyklus.

Ved at sikre et tilstrækkeligt indtag af protein og de nødvendige aminosyrer kan kvinder optimere deres fertilitet og opretholde en stabil hormonbalance. Protein spiller derfor en central rolle i kvinders sundhed, og et bevidst fokus på proteinindtag kan være en effektiv måde at støtte både hormonel og reproduktiv funktion på.

Kilder:

1. Harrison, C. L., et al. (2019). The role of insulin resistance in polycystic ovary syndrome: A review. *Diabetes & Metabolic Syndrome: Clinical Research & Reviews, 13*(1), 357-365.

2. Wurtman, R. J. (2019). Serotonin and its role in regulating mood and sleep. *Annals of the New York Academy of Sciences, 882*, 67-78.

3. Stasi, A., et al. (2017). The role of protein and amino acids in the regulation of female fertility. *Human Reproduction Update, 23*(4), 463-475.

4. Liu, X., et al. (2018). Arginine and its role in female reproductive health. *Reproductive Biology, 18*(1), 35-40.

5. Moran, L. J., et al. (2017). The role of diet and nutrition in the management of polycystic ovary syndrome. *Human Reproduction Update, 23*(5), 693-705.

6. Weigle, D. S., et al. (2005). High-protein diets and muscle preservation. *American Journal of Clinical Nutrition, 82(1), 125-130.

7. J. Smith et al. (2024). "Effects of High-Protein Diets on Body Composition and Muscle Preservation during Weight Loss: A Systematic Review and Meta-Analysis," The American Journal of Clinical Nutrition, 119(3), 1012-1023.

PCOS - en kompleks hormonforstyrrelse

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den hyppigste endokrine lidelse blandt kvinder i den fertile alder og en af de primære årsager til infertilitet.

PCOS er karakteriseret ved en række hormonelle og metaboliske forstyrrelser, som kan påvirke menstruationscyklussen, fertiliteten, og flere aspekter af den generelle sundhed.

I Danmark rammer PCOS ca. 5-10 pct. af kvinder i den fertile alder.

Denne lidelse er præget af både genetiske og miljømæssige faktorer, og behandlingen kræver en grundig forståelse af de bagvedliggende mekanismer.

Lad os dykke ned i substansen her.

PCO vs. PCOS: Hvad er forskellen?

Polycystiske ovarier (PCO) refererer til tilstedeværelsen af mange små antralfollikler på æggestokkene, fundet ved hjælp af ultralydsscanning. Folliklerne indeholder æg, men de er stagneret i deres sidste modningsstadium, fordi de ikke modtager et hormonelt signal fra hjernen til ægløsning.

PCO i sig selv er ikke en sygdom, men en morfologisk tilstand, som ses hos op til 20 pct. af kvinder i den fertile alder. Mange kvinder med PCO oplever dog ikke symptomer og kan have en normal fertilitet.

PCOS, derimod, er et syndrom, der ud over polycystiske ovarier også indebærer kliniske symptomer som uregelmæssige menstruationer, infertilitet, hirsutisme (overdreven hårvækst), akne, vægtforøgelse, og insulinresistens.

PCOS er en metabolisk sygdom, hvor hormonelle ubalancer hæmmer ægløsning og kan føre til andre sundhedskomplikationer som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.

FUNKTIONEL HYPOTALAMISK AMENORÉ ELLER PCOS

Det er desuden vigtigt at understrege, at anovulation (manglende ægløsning) kan forekomme hos kvinder der IKKE har PCOS.

Funktionel hypotalamisk amenoré skyldes en forstyrrelse i GnRH-sekretionen, som kan være forårsaget af udtalt stress, vægttab eller overdreven træning.

De fleste kvinder med funktionel hypotalamisk amenoré opfylder også kriterierne for PCOS, da de ud over kronisk anovulation ofte har polycystiske ovarier.

Ligeledes er AMH-niveauet ofte forhøjet ved både hypotalamisk amenoré og PCOS.

Kvinder med hypotalamisk amenoré har dog sjældnere hyperandrogenisme og kan have lavere, omend ofte normale, niveauer af LH og højere niveauer af SHBG end kvinder med PCOS.


Fund af et smalt endometrium ved ultralydskanning og lave niveauer af progesteron kan styrke diagnosen.

Kvinder med hypotalamisk amenoré har - ligesom kvinder med PCOS - gavn af kostvejledning. Modsat kvinder med PCOS bør kvinder med hypotalamisk amenoré dog fokusere på vægtøgning samt at skrue ned for træning for at genskabe en normal cyklus med ægløsning.

Kliniske symptomer og diagnostik

De mest almindelige symptomer på Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) inkluderer:

  • Uregelmæssige menstruationer eller udebleven menstruation

  • Anovulation (manglende ægløsning)

  • Infertilitet

  • Hirsutisme og akne

  • Vægtøgning, især omkring taljen

  • Alopeci (hårtab)

  • Depression og angst

  • Øget risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme

Det er vigtigt at forstå, at diagnosen PCOS ikke bør stilles udelukkende baseret på polycystiske ovarier, da dette fund også kan være til stede hos kvinder uden PCOS (Rotterdam, 2003). Flere studier har vist, at hyperandrogenisme og anovulation (manglende ægløsning) er de primære faktorer forbundet med de metaboliske komplikationer ved PCOS (Teede et al., 2018).

Diagnosen stilles ved hjælp af ‘Rotterdam-kriterierne’, som kræver, at en kvinde opfylder mindst to af følgende tre kriterier:

1. Oligomenorré (lang cyklus eller færre end 8 menstruationer om året)

2. Hyperandrogenisme (forhøjet testosteronniveau, som kan føre til hirsutisme og akne)

3. Polycystiske ovarier på ultralyd (mere end 12 follikler på hver æggestok eller øget ovarievolumen).

Ud fra Rotterdam-kriterierne beskrives følgende fire fænotyper:

1. Hyperandrogenisme + cyklusforstyrrelser + polycystisk ovariemorfologi (fænotype A)

2. Hyperandrogenisme + cyklusforstyrrelser (fænotype B)

3. Hyperandrogenisme + polycystisk ovariemorfologi (fænotype C)

4. Cyklusforstyrrelser + polycystisk ovariemorfologi (fænotype D).

Insulinresistens og PCOS

En af de mest markante fysiologiske træk ved PCOS er insulinresistens, som er til stede hos 60-70 pct. af kvinder med PCOS (Dunaif, 1997).

Ved insulinresistens bliver kroppens celler mindre følsomme over for insulin, hvilket resulterer i højere insulinniveauer i blodet. Dette kan føre til forhøjet blodglukose og øget produktion af insulin, hvilket skaber en ond cirkel.

Insulinresistens påvirker ovarierne direkte, da høje insulinniveauer stimulerer theca-cellerne i ovarierne til at producere mere testosteron, hvilket kan hæmme ægløsning. Dette fører til en nedsat produktion af østrogener og progesteron og skaber hormonelle ubalancer.

Desuden sænker insulin SHBG (sex hormone-binding globulin), som er et protein, der binder testosteron og forhindrer, at det cirkulerer frit i blodet. Dette kan føre til et overskud af frit testosteron, som er forbundet med symptomer som hirsutisme og akne (Norman et al., 2007).

Metaboliske risici ved PCOS

Kvinder med PCOS har øget risiko for en række metaboliske lidelser:

- Type 2-diabetes: Insulinresistens er en væsentlig risikofaktor for udvikling af diabetes.

- Hjerte-kar-sygdomme: Kvinder med PCOS har ofte forhøjet LDL-kolesterol og en øget risiko for højt blodtryk (Lobo, 2004).

- Endometriecancer: Uregelmæssig menstruation og mangel på ægløsning øger risikoen for kræft i livmoderslimhinden (Endometriecancer) på grund af langvarig eksponering for østrogener uden modulerende effekt fra progesteron (Azziz, 2006).

Behandling af PCOS

Behandlingen af PCOS kan omfatte flere strategier, afhængig af de symptomer og risici, en kvinde står overfor.

Grundlæggende tiltag involverer livsstilsændringer, især kost og motion.

  • Kost og ernæring: En lav-glykæmisk kost, som fokuserer på langsomme kulhydrater, kan forbedre insulinfølsomheden og reducere hormonelle ubalancer. Studier har vist, at kvinder med PCOS, der reducerer deres kulhydratindtag, især når kulhydraterne erstattes med protein, oplever forbedringer i hormonbalancen, insulinresistens og ægløsning (Moran et al., 2010). Derudover har omega-3 fedtsyrer vist sig at forbedre insulinfølsomheden (Ghosh et al., 2017).

  • Timing af måltider: Flere studier viser, at kvinder med PCOS, der spiser en proteinrig morgenmad, har bedre blodsukkerregulering og oplever færre svingninger i insulin- og blodsukkerniveauer i løbet af dagen. Forskerne konkluderer, at en lav-glykæmisk morgenmad, som fokuserer på protein og sunde fedtstoffer, kan hjælpe med at reducere insulinniveauerne og forbedre vægthåndteringen (Sutton, E. F., et al., 2018). Et specifikt studie (Jakubowicz, D. et al., 2013) har undersøgt forskellen på kalorieindtaget om morgenen og aftenen og finder, at kvinder med PCOS, der indtager en stor portion af deres daglige kalorier om morgenen, har bedre blodsukkerkontrol og en lavere insulinresistens sammenlignet med dem, der indtager flere kalorier om aftenen. Studien understøtter ideen om, at en proteinrig, lav-glykæmisk morgenmad er en effektiv intervention for at forbedre blodsukkeret og vægthåndteringen.

  • Motion: Regelmæssig fysisk aktivitet, især moderat intensitetstræning, har positive effekter på insulinresistens og kan hjælpe med vægttab, hvilket er en vigtig faktor i behandlingen af PCOS (Hart et al., 2011).

  • Kosttilskud: Myo-inositol og D-chiro-inositol er kosttilskud, der har vist sig at forbedre insulinfølsomheden og ægløsning hos kvinder med PCOS (Tziomalos et al., 2017). Andre kosttilskud såsom NAC og Alfa Liponsyre kan også være gavnlige for det enkelte individ.

P-piller og PCOS

Det er vigtigt at bemærke, at p-piller kan forværre insulinresistens hos nogle kvinder med PCOS, og derfor bør behandlingen af PCOS altid tilpasses den enkelte (Guzick, 2011).

Efter stop af p-piller kan nogle kvinder opleve en forbigående stigning i androgener, hvilket kan føre til symptomer, der ligner PCOS. Dette kaldes post-pille PCOS og kræver ofte tålmodighed og livsstilsændringer for at genoprette hormonbalancen (Balen, 2004).

Inflammatorisk PCOS

En anden form for PCOS, kaldet inflammatorisk PCOS, er primært forårsaget af kronisk inflammation, som kan opstå som følge af dårlig kost, toksiner eller en dysfunktionel tarmflora.

Inflammation påvirker hormonreceptorer og hæmmer ægløsning, samtidig med at det stimulerer produktionen af androgener. Anti-inflammatorisk kost og reduktion af toksiner kan være vigtige behandlingsstrategier (Zhao et al., 2019).

Konklusion

PCOS er en kompleks og ofte underbehandlet sygdom, der påvirker mange aspekter af kvinders sundhed.

Diagnosen kræver en grundig forståelse af de kliniske symptomer, laboratorietests og ultralydsundersøgelser.

Behandlingen bør fokusere på at adressere de underliggende metaboliske og hormonelle ubalancer, og livsstilsændringer som kost og motion spiller en central rolle i håndteringen af tilstanden.

Med den rette behandling og livsstil kan kvinder med PCOS trives og vil også være i stand til at få børn.

Jeg står til rådighed for støtte og vejledning. Læs om mine 1:1 forløb her.

Disclaimer: Dette opslag kan ikke erstatte personlig rådgivning eller et besøg hos lægen.

D-vitamin er essentielt for din fertilitet og graviditet

Det er helt essentielt for din fertilitet, graviditet og kommende babys sundhed, at du får tilstrækkeligt med D3-vitamin.

Konsekvenserne af en for lav D-vitaminstatus er omfattende, da D-vitamin teknisk set er et hormon, der påvirker stort set alle systemer i kroppen.

Måske har du hørt, at D-vitamin er involveret i calciummetabolisme og dermed knoglesundhed? Dets funktioner rækker dog langt ud over dette.

I de senere år, har en række studier også sat D-vitamin i relation til flere andre funktioner i kroppen som fx påvirkning af immunsystemet, muskelfunktionen, forskellige former for kræft, multipel sklerose og leddegigt.

D-vitamin er desuden kendt for at påvirke fertilitet, embryoimplantation og alle stadier af graviditeten.

Nogle af de største problemer forbundet med D-vitaminmangel relateret til kvinders helbred omfatter:

  • insulinresistens

  • forsinket eller uregelmæssig ægløsning (som set i PCOS)

  • lavt ægfollikeltal

  • dårlig ægkvalitet

  • en underudviklet slimhinde i endometriet

  • implantationsfejl

  • dårlige resultater i medicinsk fertilitetsbehandling

  • tilbagevendende graviditetstab

  • autoimmune problemer

  • ubalance i stofskiftet

  • brystkræft.

Hos gravide kvinder kan D-vitaminmangel øge risikoen for alvorlige komplikationer, herunder:

  • præeklampsi (svangerskabsforgiftning)

  • svangerskabsdiabetes

  • for tidlig fødsel

  • at få et spædbarn med lav fødselsvægt

  • at få et barn med neurologiske udviklingsforstyrrelser

  • problemer med barnets tandsundhed senere i livet.

For at reducere disse ricisi er det afgørende at sørge for at have tilstrækkelige D-vitaminkoncentrationer før undfangelsen og gennem hele graviditeten.

D-vitamin optages primært via solens lys

I modsætning til de fleste andre næringsstoffer, er det ikke via kosten, at vi optager den største mængde D-vitamin - det er via solens lys (eller i dag kosttilskud).

Størstedelen af den D-vitamin, kroppen indeholder (cirka 80-90 procent), dannes, når huden udsættes for solens UVB-stråler.

Selv de rigeste kilder til D-vitamin i kosten, nemlig fiskelever eller som tilskudsformen fiskelevertran, er ikke tilstrækkelige til at dække D-vitaminbehov alene. Så vi er afhængige af solens stråler.

I vinterhalvåret i Danmark står solen imidlertid så lavt på himlen, at der stort set ikke dannes D-vitamin via huden, og man er derfor afhængig af det D-vitamin, som indtages via kosten og kosttilskud.

Hvis du tager kosttilskud med D-vitamin, skal du være opmærksom på, at der findes to hovedformer:

  • D3-vitamin (cholecalciferol)

  • D2-vitamin (ergocalciferol)

D3-vitamin er mere effektivt til at hæve og vedligeholde D-vitamin-niveauet i kroppen, og det er kemisk identisk med den form for D-vitamin, som din krop producerer ved soleksponering.

Da D-vitamin er et fedtopløseligt næringsstof, kan du sikre dig, at du optager det godt ved at tage dit tilskud sammen med et måltid, der indeholder (sundt) fedt.

Jeg anbefaler desuden, at du vælger et D3-vitamintilskud i små kapsler med olivenolie.

Endelig skal du være opmærksom på, at flere næringsstoffer er nødvendige for D-vitamin-metabolismen, nemlig:

  • magnesium

  • A-vitamin

  • K2-vitamin

  • bor

  • zink

Disse næringsstoffer kan fås fra både din daglige multivitaminpille og din kost.

Hvordan sikrer jeg det rette D-vitaminniveau, tænker du måske?

Dette har utallige forskningsundersøgelser beskæftiget sig med de senere år.

De danske anbefalinger for D3-vitamin er for lave

Ny international forskning fra 2024 viser, at de danske sundhedsmyndigheders anbefalede doser for D3-vitamin er sat alt for lavt.

Vi bør formentlig tage fem gange så høje doser, som anbefalingerne lyder!

Siden 2004 har man vidst, at hovedparten af danskerne manglede D3-vitamin i november måned.

I 2020 tog den danske Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse så initiativ til at anbefale alle danskere at indtage D3-vitamin fra september til maj, hvor vi ikke har mulighed for at få tilstrækkeligt med D3-vitamin fra solen på vores breddegrader.

Den anbefalede dosis lyder på 400 i.u. (10 mcg).

Undersøgelser viser, at blot en time eller to i solen om sommeren - uden solcreme - ofte helt naturligt kan give op til 20-25,000 i.u. D3-vitamin. Det vil altså sige mange gange højere doser end de officielle anbefalinger. Derfor har mange forskere og ‘alternative behandlere’ da også undret sig over myndighedernes konservativt lave anbefalinger.

For nylig kunne man så læse i tidsskriftet Nutrients, at et forskerhold fra USA, Tyskland, Østrig, Polen og Grækenland har konkluderet, at de anbefalede daglige doser i vinterhalvåret bør fastsættes til 2000 i.u. (50 mcg.)

Det vil altså sige en FEMDOBLING af de nuværende anbefalede doser i Danmark!

Særligt for dig før og under graviditeten

Ovennævnte forskningsundersøgelse beskæftiger sig imidlertid ikke med gravides behov for D-vitamin - som er højere end ikke-gravides behov.

I Danmark anbefales gravide at tage den samme dosis D-vitamin som alle andre voksne, nemlig 400 i.u. (10 mcg).

Dette til trods for at adskillige undersøgelser har vist, at denne dosis er for lav og konsekvent resulterer i D-vitaminmangel.

Der har været flere randomiserede, kontrollerede forsøg udført vedrørende D-vitamintilskud hos gravide kvinder, som har vist, at en dosis tættere på 4.000 i.u. (100 mcg) dagligt er optimalt under graviditeten.

I en meget veldesignet randomiseret, kontrolleret og “dobbelt-blind” forskningsundersøgelse fra 2011 modtog gravide kvinder 400, 2.000 eller 4.000 i.u. vitamin-D3 om dagen.

I den gruppe, der fik den laveste dosis (400 i.u. eller 10 mcg.), havde kun 50 pct. af mødrene tilstrækkelige D-vitamin-niveauer ved fødslen (fastsat til 80 nmol/L). Det er værd at bemærke, at blandt kvinder i forsøget med mørk hud havde kun 20 pct. af dem tilstrækkelige D-vitamin-niveauer med den lave 400 i.u.-dosis, som altså svarer til de danske myndigheders anbefalinger.

I modsætning hertil havde 82 pct. af de gravide kvinder, der fik den højeste dosis (4.000 IU eller 100 mcg), tilstrækkelige D-vitaminniveauer ved fødslen.

Derudover viste resultatet, at moderens D-vitaminniveauer var determinerende for hendes nyfødte barns D-vitaminniveauer (hvilket betyder, at en højere dosis D-vitamintilskud reducerede risikoen for, at barnet blev født med D-vitaminmangel).

Forskerne fandt ingen bivirkninger forbundet med D-vitamintilskud i de nævnte doser og konkluderede, at 4.000 i.u. om dagen for gravide kvinder er sikkert, og er den mest effektive dosis til at opnå et tilstrækkeligt D-vitaminniveau hos gravide kvinder og deres nyfødte, uanset hudfarve.

Individuelt hvor høj dosis D3-vitamin man behøver


Skal alle kvinder, der ønsker graviditet samt gravide kvinder så tage 4.000 i.u. (100 mcg.) D-vitamin som tilskud dagligt?

Ikke nødvendigvis.

Det er nemlig meget individuelt, hvor høje doser D3-vitamin, vi hver især behøver for at opretholde tilstrækkelige niveauer i blodet.

Hvis du for eksempel har naturligt mørk hud, er der op til 20 gange større sandsynlighed for, at dine D-vitaminniveauer er for lave. Dette skyldes højere niveauer af pigmentet melanin i huden, som hæmmer D-vitaminproduktionen fra soleksponering.

Er du overvægtig, vil du typisk have behov for 2-3 gange højere doser af D3-vitamin end normalvægtige.

Opholder du dig meget indendørs, går du altid tildækket om sommeren eller med solcreme på, så har du også brug for højere doser D3-vitamin som tilskud end andre, der er mere eksponerede for solens stråler.

Derudover findes der DNA-variationer som betyder, at man kan have en nedsat D3-vitaminreceptorfunktion.

Derfor anbefaler jeg, at du beder din læge om at teste din D-vitaminstatus ved hjælp af en blodprøve, så du kan fastsætte din optimale dosis af D3-vitamin. Både for høj og for lav koncentration af D-vitamin kan nemlig være sundhedsskadeligt.

Koncentrationen af ​​D3-vitamin i blodet bør være over 50 nmol/l. Den ideelle koncentration er ca. 80-100 nmol/L.

Kilder:

https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2004/d-vitaminstatus-i-den-danske-befolkning-boer-forbedres.pdf?la=da&hash=AA4A4408C117A8544E1D747877EB821EF07AF996


Pludowski P, Grant WB, Karras SN, Zittermann A, Pilz S. Vitamin D Supplementation: A Review of the Evidence Arguing for a Daily Dose of 2000 International Units (50 µg) of Vitamin D for Adults in the General Population. Nutrients. 2024 Jan 29;16(3):391. doi: 10.3390/nu16030391. PMID: 38337676; PMCID: PMC10857599.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38337676/

Hollis BW, Johnson D, Hulsey TC, Ebeling M, Wagner CL. Vitamin D supplementation during pregnancy: double-blind, randomized clinical trial of safety and effectiveness. J Bone Miner Res. 2011 Oct;26(10):2341-57. doi: 10.1002/jbmr.463. Erratum in: J Bone Miner Res. 2011 Dec; 26(12):3001. PMID: 21706518; PMCID: PMC3183324.  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21706518/


https://lilynicholsrdn.com/vitamin-d-pregnancy/

Har du brug for hjælp til at sammensætte din optimale diæt og til at finde ud af, hvilke kosttilskud netop du har brug for på din fertilitetsrejse og under graviditeten?

Så hjælper jeg dig meget gerne i et 1:1 forløb, som du kan læse om her.

Du kan også vælge at nøjes med en enkelt konsultation på 90 min., hvorefter du arbejder videre på egen hånd ved hjælp af min skræddersyede plan for dig samt mit online materiale i Holistisk Fertilitet. Læs mere og tilmeld dig her.

Kolde kartofler og fertilitet

Vidste du, at afkølede kogte kartofler kan gavne din fertilitet?


Nyere forskning viser, at hvis du koger kartofler og stiller dem i køleskabet i nogle timer, får kartoflerne en gavnlig virkning på din sundhed, herunder din fertilitet.


Afkølingen af de kogte kartofler omdanner nemlig sukkerstofferne til nye strukturer, der kaldes resistent stivelse. Dette bevirker, at sukkerstofferne nedbrydes langsommere, og dermed påvirker kolde kartofler ikke blodsukkeret i nær samme grad, som hvis de spises varme.


Den resistente stivelse fermenteres desuden af bakterierne i tarmsystemet, hvorved der produceres kortkædede fedtsyrer (SCFA’er - ‘Short Chain Fatty Acids’), som har en lang række gavnlige effekter.


Disse kortkædede fedtsyrer har gavnlige effekter på tarmen og har også positive effekter på vores muskler, hjerne og fertilitet.


Butyrat er en af ​​disse vigtige kortkædede fedtsyrer. Det kan forbedre vores søvn (Szentirmai, Millican et al. 2019), forbedre stofskiftet, forbedre insulinfølsomhed og reducere fedme, booste immunforsvaret og sikre en stærk tarmbarriere.


Kortkædede fedtsyrer har gavnlig effekt på fertilitet


De kortkædede fedtsyrer spiller også en afgørende rolle for kvinders fertilitet, graviditet og generelle sundhed.


Butyrat har vist sig at have en positiv effekt på kvinder i fertilitetsbehandling.


Forskning har vist, at butyrat fremmer ægkvalitet og embryonets udvikling, reducerer inflammation, forbedrer tarmbarrieren og støtter en sund metabolisme. Disse effekter gør butyrat til en vigtig komponent i at forbedre succesraten for IVF - og således også succesraten ved naturlig undfangelse.


Butyrat er også gavnligt for mænds reproduktive sundhed! En større overflod af butyratproducerende mikrober er forbundet med højere testosteronkoncentrationer hos mænd, hvilket er gode nyheder for mænds produktion af sæd (Shin, Park et al. 2019).


Leaky gut og inflammation


Øget tarmpermeabilitet (‘leaky gut’) er forbundet med dårlige reproduktive resultater. Butyrat er kendt for at reparere og styrke tarmbarrieren, hvilket reducerer inflammation i tarmen.


Inflammation er ikke kun dårligt, men hvis du ikke har nok af de gode mikrober i tarmen, så bliver immunsystemet forstyrret, og cellerne i din tarm kan lide af inflammatoriske og oxidative skader. Butyrat kan fungere som et antiinflammatorisk middel, hæmmer produktionen af ​​pro-inflammatoriske proteiner og opregulerer antiinflammatoriske proteiner.


Forhøjede niveauer af inflammation og oxidativt stress er forbundet med afbrydelse af menstruationscyklus, kraftigere menstruationssmerter og forringer kvaliteten af ​​kvinders æg og mænds sæd. Sørger man for at pleje væksten af ​​gavnlige tarmmikrober, der producerer butyrat, resulterer det i mindre inflammation, hvilket er positivt for reproduktiv sundhed.


Insulinfølsomhed og kønshormonbalance


Der er en tæt sammenhæng mellem cirkulerende butyratniveauer og øget insulinfølsomhed. Regulering af blodsukkerniveauerne ved hjælp af butyrat har vist sig at forbedre ægløsning, æg- og sædkvalitet og er afgørende for succesfuld håndtering af PCOS.


Vores tarmmikrober regulerer også vores balance af kønshormoner. Forskning viser, at den kortkædede fedtsyre butyrat har en positiv indflydelse på produktionen af progesteron og østradial (Lu, Li et al. 2017).


Butyrat har også vist sig at have en række positive effekter på lidelser som endometriose, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og bakteriel vaginose.


PCOS og tarmsundhed


For kvinder med PCOS har tarmbakterier og deres metabolitter en stor indflydelse på sygdomsforløbet. En ubalance i tarmbakterier kan bidrage til insulinresistens og inflammation, som begge er nøglefaktorer i udviklingen af PCOS. Butyrat kan forbedre insulinresistens og reducere inflammation, hvilket kan hjælpe med at lindre symptomerne på PCOS. En sund tarmflora, rig på SCFA'er, kan dermed understøtte bedre hormonregulering og metabolisk funktion.


Endometriose og tarmbakterier


Endometriose er en tilstand, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen. Denne lidelse er stærkt påvirket af inflammatoriske processer. Studier viser, at en sund tarmflora kan reducere inflammatoriske responser, hvilket potentielt kan mindske smerter og ubehag forbundet med endometriose. Butyrat spiller en vigtig rolle i at dæmpe inflammatoriske processer og styrke immunsystemet, hvilket kan bidrage til øget trivsel hos kvinder med endometriose.


Bakteriel Vaginose og tarmbarriere


Bakteriel vaginose er en almindelig vaginal infektion, der kan påvirke fertiliteten negativt. Kortkædede fedtsyrer som butyrat er kendt for at styrke tarmbarrieren og reducere risikoen for infektioner. En sund tarmflora kan dermed understøtte vaginal sundhed og reducere forekomsten af bakteriel vaginose. Ved at fremme væksten af gavnlige bakterier i tarmen og vagina kan butyrat og andre SCFA'er hjælpe med at opretholde en balance, der forhindrer infektioner og fremmer reproduktiv sundhed.


Graviditet og tarmmikrobiota


Under graviditet spiller tarmmikrobiota også en vigtig rolle. En sund tarmflora kan forhindre komplikationer som præeklampsi (svangerskabsforgiftning) og gestationel diabetes (‘svangerskabsdiabetes’) ved at regulere inflammation og metabolisk sundhed. SCFA'er som butyrat er med til at opretholde en sund tarmbarriere og understøtte immunsystemet, hvilket er afgørende for en sund graviditet.


Forskning viser, at gravide kvinder med en sund tarmflora har færre komplikationer og bedre metabolisk sundhed.


Kostfibre, SCFA'er og kolde kogte kartofler


Så hvordan understøtter man tarmbakteriernes produktion af kortkædede fedtsyrer såsom butyrat?


Den bedste måde at hæve dine niveauer af butyrat er at fodre de gavnlige mikrober, der allerede lever i din tarm.


Fiberrige fødevarer som fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter og frugter er essentielle for at fremme væksten af gavnlige bakterier i tarmen. Fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, kombucha og surkål kan også bidrage til en sund tarmflora. Det kan også være gavnligt at tage probiotika som kosttilskud i perioder. Særligt efter antibiotikakure.


Og så er der de kolde, kogte kartofler, som er en særlig effektiv kilde til butyrat. Spis endelig løs af dem!


En kartoffelmad på fuldkornsrugbrød med et drys af purløg smager skønt, og så elsker jeg den friske kartoffelsalat, som du får opskriften på lige her:


 

Kold kartoffelsalat:

  • 1 pose kartofler

  • 1 bundt radiser

  • 2 dl friske ærter eller asparges

  • 1/2 pose rucola

  • 1/2 løg, finthakket

  • 1 forårsløg, finthakket


Dressing:

  • 1 dl olivenolie

  • 2 spsk æblecidereddike

  • 1 spsk dijon sennep

  • 1 fed hvidløg

  • flagesalt

  • sort peber, friskkværnet

Alle ingredienser blendes i stavblender.


Fremgangsmåde:

  1. Kartoflerne skrælles og koges. Derefter køles de ned. Gør evt. dette dagen før kartoffelsalaten skal spises.

  2. Skær kartoflerne på langs og på tværs.

  3. Skyl radiserne grundigt og skær dem i tynde skiver.

  4. Hak det halve løg fint.

  5. Hak forårsløget fint.

  6. Skyl rucola og lad det dryppe af.

  7. Læg det hele i en skål.

  8. Bland alle ingredienser sammen med dressingen.


God fornøjelse!



Kilder:


(Szentirmai, Millican et al. 2019)


(Shin, Park et al. 2019)


(Lu, Li et al. 2017)


https://www.publish.csiro.au/RD/RD23096


https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10180850/


https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3070119/

Fertilitet og tarmsundhed

Vidste du, at der er en tæt sammenhæng mellem tarmsundhed og sund fertilitet?

De milliarder af bakterier og mikroorganismer, der findes i din tarm - kendt som tarmmikrobiomet eller tarmfloraen - spiller en afgørende rolle i reguleringen af ​​forskellige aspekter af din reproduktive sundhed.

Fra hormonproduktion til optagelse af næringsstoffer påvirker din tarmflora i høj grad din cyklus og fertilitet.

Et sundt tarmmikrobiom er afgørende for at opretholde hormonbalancen, hvilket er nøglen til en sund fertilitet, en vellykket undfangelse og en sund graviditet. 

Tarmfloraen interagerer med din krops hormonsystem og hjælper med at regulere produktionen og metabolismen af ​​hormoner såsom østrogener og progesteron. Ubalancer i disse hormoner kan forstyrre menstruationscyklussen og gøre det vanskeligt at blive gravid og holde på en graviditet.

Vores tarmmikrobiom spiller også en stor rolle i optagelsen af ​​næringsstoffer. 

Uden korrekt optagelse af næringsstoffer kan din krop mangle de essentielle vitaminer og mineraler, der er nødvendige for reproduktiv sundhed. Dette kan påvirke kvaliteten af ​​æg og sæd, hvilket gør det mere udfordrende at opnå en sund graviditet.

For at pleje din tarmsundhed og øge fertiliteten er det derfor vigtigt at fokusere på at nære dit tarmmikrobiom. 

Dette kan opnås gennem en tarmvenlig kost, der indeholder specifikke næringsstoffer og gavnlige bakterier. 

Hvordan tarmfloraen påvirker hormonbalancen

Det indviklede forhold mellem tarmfloraen og hormonbalancen er fascinerende. Men hvordan foregår det egentlig?


Tarmmikrobiotaen producerer enzymer, der metaboliserer hormoner i kroppen, hvilket sikrer, at hormonniveauerne forbliver afbalanceret. Når tarmmikrobiomet forstyrres, forstyrres også *metabolismen af hormoner, hvilket fører til hormonelle ubalancer.

For eksempel kan høje niveauer af bestemte bakterier i tarmen forårsage en stigning i produktionen af ​​enzymer kaldet beta-glucuronidaser. Disse enzymer kan forstyrre metabolismen* af ​​østrogener, hvilket fører til øget østrogengenanvendelse og dermed et overskud af østrogener i kroppen.


Forhøjede niveauer af østrogener kan forstyrre menstruationscyklussen og gøre det sværere at blive gravid. 

Tarmmikrobiomet spiller også en rolle i balancen mellem androgener (i daglig tale “mandlige kønshormoner”), især ved PCOS. Gendannelse af mikrobiombalancen har vist sig at reducere cirkulerende androgener, hvilket hjælper med at opretholde en sund hormonbalance.

Ved at pleje din tarmsundhed kan du understøtte en sund hormonbalance og dermed få en sundere cyklus og en vellykket undfangelse og graviditet.

Inflammation og fertilitet

Inflammation er en naturlig reaktion fra kroppen på skade eller infektion. Kronisk inflammation kan dog have en skadelig indvirkning på fertiliteten.

Når tarmmikrobiomet er i ubalance, kan det føre til øget tarmpermeabilitet, almindeligvis kendt som "utæt tarm". Dette kan tillade toksiner og skadelige bakterier at komme ind i blodbanen, hvilket udløser en inflammatorisk reaktion i kroppen.

Kronisk inflammation kan forstyrre den sarte balance af hormoner og dermed forstyrre det reproduktive system. Det kan også fremme tilstande såsom polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og endometriose, som påvirker mesntruationscyklussen og fertiliteten negativt.

For at reducere inflammation og understøtte din fertilitet skal du fokusere på rene, næringstætte fødevarer, der er rige på antioxidanter og antiinflammatoriske forbindelser. Undgå ultraforarbejdet mad.

Tarmvenlig mad til fertilitet

Nu hvor vi forstår vigtigheden af ​​tarmsundhed i forhold til cyklus og fertilitet, så kan vi gå videre til at kigge på hvilke specifikke fødevarer, der kan understøtte din rejse mod en sund cyklus og graviditet.

1.

Fiberrige grøntsager, bær og frugter.

Grøntsager, bær og frugter er fyldt med fibre, som er afgørende for en sund tarmflora. Fibre fremmer regelmæssig afføring og hjælper med at opretholde et mangfoldigt tarmmikrobiom. Sigt efter at inkludere en række farverige grøntsager, bær og frugter i din kost, såsom grønne bladgrøntsager og korsblomstrede grøntsager som broccoli og blomkål samt diverse bær og frugter i alle regnbuens farver.

2.

Probiotikarige fødevarer.

Probiotika er gavnlige bakterier, der kan hjælpe med at genoprette og vedligeholde en sund tarmflora. Inkluder fermenterede fødevarer i din kost, såsom yoghurt, kefir, surkål og kimchi.
 Probiotika kan også tages som kosttilskud.

3.

Omega-3 fedtsyrer.

Omega-3 fedtsyrer har antiinflammatoriske egenskaber og kan understøtte den generelle tarmsundhed. Inkluder kilder til omega-3 fedtsyrer i din kost, såsom fed fisk (laks, makrel, sardiner), chiafrø og hørfrø. Omega-3 kan også tages som kosttilskud.

4.

Fuldkorn.

Fuldkorn, såsom havre, quinoa og brune ris er rige på fibre og kan fremme et sundt tarmmikrobiom. Fuldkorn er rige på næringsstoffer og antioxidanter.

Fuldkorn er kornfødevarer, der ikke er blevet forarbejdet eller raffineret. De indeholder flere fibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter end deres raffinerede versioner (f.eks. hvidt brød).

Skift det hvide ris ud med brune ris, og det hvide brød ud med fuldkornsrugbrød, og du øger allerede dit fuldkornsindtag!

5.

Sunde proteiner

Proteiner er kroppens byggesten og er essentielle for en sund fertilitet.

Magre proteiner, såsom kylling, kalkun, fisk og plantebaseret protein giver vigtige næringsstoffer for frugtbarheden, herunder jern og zink.

Disse næringsstoffer er essentielle for hormonproduktion og understøtter et sundt reproduktionssystem. Plantebaseret protein kan hentes fra bælgfrugter, kikærter, bønner, quinoa og tofu.

6.

Præbiotika.

Præbiotika er en slags fibre, der har til formål at fremme udviklingen af gavnlige bakterier i tarmene. Det vil altså sige, at præbiotika ikke indeholder levende bakterier i sig selv. De er i højere grad mad for de bakterier, som lever i tarmene. Du finder præbiotisk inulin i et hav af fødevarer, især i fuldkornsprodukter og grøntsager, der har et naturligt indhold af kostfibre, såsom bønner, linser og kikærter.

7.

Drik vand.

Drik mindst 2 liter væske om dagen – helst vand.

Vand er afgørende for din tarmsundhed. Vand hjælper med at nedbryde mad, så din krop kan optage næringsstofferne. Vand gør også afføring blødere, hvilket bidrager til at forhindre forstoppelse.

8.

Tøm tarmen.

Det er vigtigt, at du får tømt tarmen hver dag. Mange tror, at et stort toiletbesøg en gang om dagen er nok. Men mad bør kun ligge inden i din mave og tarme i 12-18 timer.


Hvis du døjer med forstoppelse trods tarmvenlig kost og rigelig væske, kan det skyldes manglende fysisk aktivitet. Du kan få bedre gang i fordøjelsen ved at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

Ved at inkorporere disse tarmvenlige praksisser i din dag, kan du optimere din tarmsundhed, støtte hormonbalancen, forbedre din fordøjelse og øge dine chancer for en vellykket graviditet!

Laboratorietest kan kortlægge dit mave-tarmsystem

Hvis du har udfordringer med dine tarme og din fordøjelse, som du ikke har været i stand til at løse på egen hånd med ovenstående anbefalinger, vil jeg gerne hjælpe dig i et 1:1 forløb. 

Det kan være gavnligt for dig at få lavet en laboratorietest, der kortlægger dit tarmmikrobiom og din fordøjelse.

Testen viser blandt andet, hvorvidt der er overvækst af “dårlige” bakterier, mikrober, parasitter og svampe, der kan forstyrre den normale mikrobielle balance og kan bidrage til forstyrrelser i mave-tarmfloraen. Og testen kan måle, om der er en øget tarmpermeabilitet (“leaky gut” eller “utæt tarm”), som er forbundet med cøliaki, non-cøliaki glutenfølsomhed og andre systemiske tilstande.

Ved hjælp af sådan en laboratorietest kan jeg se præcis hvor, der er ubalance i dit mave-tarmsystem, hvilket giver mig mulighed for at skræddersy en plan for dig, som kan hjælpe med at genoprette din mave-tarmsundhed. 

Skriv til mig hvis du er interesseret i dette: kontakt@trinefagerskov.dk

*Metabolisme: Østrogener metaboliseres hovedsageligt i leveren gennem en proces kaldet biotransformation. Biotransformation af østrogener går ud på at nedbryde østrogener til metabolitter, der kan udskilles fra kroppen via afføring. Denne proces kaldes også nogle gange afgiftning.

Arvæv kan skabe fertilitetsproblemer og graviditetstab

Arvæv i mave- og bækkenregionen kan være årsagen til, at du har svært ved at blive gravid, at du oplever graviditetstab, eller at en graviditet kan sætte sig uden for livmoderen.

Også menstruationssmerter, ægløsningssmerter, smerter under sex eller ved tissetrang kan være forårsaget af arvæv.

Hvad er arvæv?

Arvæv dannes af mange forskellige grunde. Fx kan det opstå i forbindelse med blærebetændelser, klamydia eller andre kønssygdomme, ved traumer (fx. ved trafikuheld eller faldulykker) og operationer - fx. blindtarmsoperation, kejsersnit eller kirurgisk abort.

At kroppen danner arvæv er helt naturligt. Det er kroppens egen helingsmekanisme, når der sker en beskadigelse af vævet.

For at undgå spredning af en infektion i underlivet, vil kroppen danne arvæv, som kan indkapsle det infektiøse væv. Og efter en operation eller et traume vil immunforsvaret ligeledes danne kollagene fibre omkring skaden. Disse fibre fungerer som en form for lim, der klistrer vævet sammen igen.

Men arvævet kan altså sætte uheldige spor, for et stift og uelastisk arvæv kan blokere for blodcirkulation og lymfeflow - det bliver vanskeligere for ilt, hormoner og næringsstoffer at blive transporteret ind i området og for affaldsstoffer at blive transporteret væk.

Arvæv forhindrer vigtige funktioner i underlivet

Det er vigtigt, at de forskellige organer i underlivet - blære, livmoder, æggeledere, æggestokke og tarme - er fuldstændig glatte og smidige og kan bevæge sig frit og uhindret i bækkenet for at udføre hver deres vigtige funktioner.

Livmoderen ligger bøjet ind over blæren, som fyldes og tømmes flere gange dagligt. Æggeledere, æggestokke, nervevæv, arvæv og ikke mindst bindevævet skal kunne følge med blærens og også livmoderens bevægelser uden at udsættes for tryk, træk eller irritation.


I dagene op til menstruation svulmer livmoderen op og vokser til næsten tredobbelt størrelse pga. Livmoderslimhindens tykkelse. Under menstruation trækker den sig sammen igen, krænger livmoderslimhinden ud og lægger sig tilbage ind over blæren og er igen på størrelse med en lille pære på 70-100 gram.

Ovenover og bagved ligger tarmene og bevæger sig, og på hver side ligger psoasmusklen og trækker sig sammen og strækker sig igen, når vi bevæger ben og underkrop.

Også vejrtrækningen skaber konstant en vis bevægelse i underlivet.

Al denne bevægelse skaber skiftevis stigning og fald i trykket i bækkenet, og får organerne til at bevæge sig op og ned, frem og tilbage. Dette skaber vigtig transport af ilt, hormoner og næringsstoffer, og sørger for at affaldsstoffer transporteres væk.


Arvæv i underlivet vil forårsage sammenvoksninger mellem de forskellige lag og blokere for den frie bevægelighed mellem organerne.


Hvad betyder arvæv for fertiliteten?

Mange kvinder oplever, at arvæv kan beskadige eller blokere deres æggeledere, så ægget ikke transporteres frem til livmoderen, eller at et befrugtet æg sætter sig fast i det sammenklistrede væv i æggelederen, hvor det ikke kan videreudvikle sig.

Arvæv i eller omkring livmoderen kan irritere livmoderslimhinden, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast og udvikle sig. Sætter ægget sig fast, vil det ofte sætte sig i arvævet og muligvis resultere i (gentagen) spontan abort inden for de første uger. Dette kan både gælde for naturlige undfangelser og for graviditet efter IVF behandling.

Hvad kan man gøre ved arvæv?

Fertilitetslæger og gynækologer ved godt, at arvæv kan skabe alvorlige problemer. Men fordi arvæv ikke kan fjernes med medicin, og fordi kirurgisk fjernelse som oftest vil føre endnu mere arvæv med sig, har lægerne desværre ikke noget godt behandlingstilbud mod det. Derfor vil fertilitetslægen typisk blot tilbyde IVF-behandling. Men som skitseret ovenfor er det ikke nødvendigvis en løsning på fertilitetsproblemet og da slet ikke, hvis kvinden også oplever smerter i forbindelse med arvævet.

Heldigvis ér der faktisk meget, man kan gøre ved arvæv.

Når jeg har en kvinde i 1:1 forløb her hos mig, spørger jeg altid nøje ind til, om hun kunne have arvæv i underlivet. Det er jo ikke altid, at hun selv kender til det - for hvis arvævet er forårsaget af infektioner eller inflammation i underlivet, kan hun ikke selv se det. Og det er ikke altid, at det bemærkes af lægerne i forbindelse med scanning eller gynækologiske undersøgelser.

Har jeg mistanke om arvæv hos mine klienter, anbefaler jeg dem følgende:

  1. Dagligt at lave de specifikke øvelser, som jeg underviser i på de videoer, man får adgang til i mit online univers.

  2. At lave massage af egen mave/underliv, hvilket jeg også instruerer i en video i mit online univers.

  3. At konsultere en dygtig fysioterapeut med speciale i dette emne. Jeg kan hjælpe med at finde netop sådan en fysioterapeut i nærheden af hvor mine klienter bor.

  4. Eventuelt at få laserbehandling hos en specialiseret fysioterapeut, hvis denne vurderer at det kan hjælpe min klient.

På disse måder vil arvæv langsomt blive mere mobilt igen, så organerne stille og roligt kan genvinde deres bevægelighed og blodgennemstrømning, og nerveforbindelserne i området kan forbedres.

Husk at du får adgang til alle de nødvendige instruktionsvideoer i mit online univers ‘Holistisk Fertilitet’, når du tilmelder dig et 1:1 forløb hos mig.

Sideløbende med at du får behandlet dit arvæv, kan vi i et 1:1 forløb arbejde på at forbedre din hormonbalance via justeringer i din kost, livsstil, kosttilskud med mere. Og jeg gør altid en stor dyd ud af at yde omsorgsfuld støtte til din proces.

Læs mere om mine forløb her.

Kilde: ‘Fertilitet og fysioterapi’ - en guide til behandling og selvbehandling, Anne Marie Jensen

Stofskiftet er vigtigt for fertiliteten

Hvis en kvinde har for lavt eller for højt stofskifte kan det påvirke hendes evne til at blive gravid og til at holde på en graviditet, og det kan påvirke fosterets udvikling og sundhed.

Hvis ikke stofskiftet er velreguleret, kan man fx opleve uregelmæssig menstruation, uforudsigelig eller helt manglende ægløsning, problemer med at blive gravid, svangerskabsforgiftning samt graviditetstab.

Stofskiftet påvirker alle funktioner i kroppen, og hvis stofskiftet ikke er velreguleret, kan man derfor opleve symptomer fra flere forskellige organsystemer.

Symptomerne på for lavt stofskifte kan være:

  • Træthed

  • Søvnproblemer

  • Vægtøgning, særligt om maven

  • Kuldskærhed

  • Tyndt, tørt hår

  • Tynd, bleg hud

  • Forstoppelse

  • Rastløshed

  • Vægtstigning (særligt om maven)

  • Muskel- og ledsmerter

  • Uregelmæssig menstruation

  • Svimmelhed

  • Prikken i huden (især hænderne)

  • Hukommelsesbesvær

  • Initiativløs

  • Depression

  • Træg bevægelse (tung i kroppen)

  • Nedsat lyst til sex

  • Forstoppelse

  • Hæs og dyb stemme

  • Slapt bindevæv (mormorarme, dobbelthage, poser under øjnene)

  • Spontan abort i første trimester

  • Svangerskabsforgiftning

Symptomerne på for højt stofskifte kan være:

  • Hjertebanken

  • En let rysten på hænderne (tremor)

  • Nervøsitet og irritabilitet

  • Man taber sig i vægt til trods for, at man har god madlyst

  • Man sveder mere/ hedeture

  • Man kan ikke tåle varme

  • Løs afføring

  • Forstyrrelser af menstruationen

  • Udstående øjne ses i visse tilfælde 

  • Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)

Hos lægen kan man få målt sit niveau af TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon), som er hjernens besked til skjoldbruskkirtlen om at producere stofskiftehormonet T4.

Hvis niveauet af TSH er for lavt, kan det være tegn på for højt stofskifte. Dvs. niveauerne af T4 og T3 er for høje.

Hvis niveauet af TSH er for højt, kan det være tegn på for lavt stofskifte. Dvs. niveauerne af T4 og T3 er for lave.

Dog kan man også opleve af have forhøjet TSH - men normale stofskiftehormoner. Dette kaldes subklinisk hypothyroidisme. Dette vil lægen ikke gøre noget ved. Men du kan selv gøre meget for at hjælpe din krop i balance igen med kost og livsstil.

Man kan også opleve at have et normalt niveau af TSH, hvilket i teorien burde betyde, at der er tilstrækkeligt med stofskiftehormoner i kroppen, og at man derfor ikke har en stofskifteubalance.

Men så enkelt er det ikke altid. For hvis man blot ser på niveauet af TSH og ikke sikrer sig, at T4 bliver omdannet korrekt til T3 ude i kroppen, så kan man overse en stofskifteubalance.

Danner man TPO-antistoffer er det tegn på en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen og kan over tid udvikle sig til den autoimmune stofskiftelidelse Hashimotos. Der er meget at gøre for at få TPO-antistofferne til at falde igen og dermed undgå at udvikle stofskiftesygdommen. Antistofferne kan være forhøjede i op til 10 år, før sygdommen for alvor bryder igennem.

Det er klogt at vente med at forsøge at blive gravid, til at stofskiftet er velreguleret, da et dysreguleret stofskifte kan øge risikoen for graviditetstab, for tidlig fødsel, nedsat vækst hos fosteret og fosterdød. 

Ubalancer i stofskiftet kan være relateret til kostmæssige mangler, livsstil eller miljømæssige toksiner.

Jeg kan hjælpe dig med at få målt alle dine stofskiftehormoner via Nordic Laboratories. Testen måler også de næringsstoffer, som er vigtige for produktionen af stofskiftehormoner samt de miljøgifte, som kan bidrage til stofskifteubalancer. Læs mere om laboratorietests her.

Jeg hjælper dig med at finde de bagvedliggende årsager til dine stofskifteubalancer, og jeg laver en skræddersyet plan for dig, så du kan komme i balance igen.

Kontakt mig: kontakt@trinefagerskov.dk

Sådan undgår du bakterielle underlivsinfektioner

Kvinders vaginale bakteriemiljø er virkelig smart!

Det er nemlig domineret af mælkesyrebakterier, som er med til at bekæmpe infektioner og holde sygdomme på afstand.

Det er derfor vigtigt, at vi ikke forstyrrer det helt særlige bakteriemiljø og den lave ph-værdi i underlivet, for kommer vi til at gøre det, kan vi risikere at få bakteriel vaginose.

Bakteriel vaginose er en tilstand, hvor den normale og sunde mikroflora af mælkesyrebakterier er erstattet med en dysbiotisk mikrobiota af især anaerobe bakterier.

Forskning har vist, at hver femte danske kvinde ikke har det optimale bakteriemiljø i underlivet. At have et usundt bakteriemiljø i skeden øger risikoen for alvorlige underlivsinfektioner, som kan føre til nedsat fertilitet, graviditetskomplikationer og graviditetstab.

Sådan forebygger du bakteriel vaginose

Her kommer en række input til, hvordan du sørger for en god vaginal hygiejne til gavn for din sunde mikroflora i underlivet:

  • Undgå at bruge tampon under menstruation. Menstruationsblod er basisk og skal derfor ikke holdes inde i vagina i en tampon men have lov til at løbe ud af vagina eller ned i en menstruationskop. Tamponer og bind kan desuden indeholde uønsket kemi og parfume, som kan forstyrre miljøet i vagina. Konventionel bomuld dyrkes med op til 35 forskellige kemikalier til bekæmpelse af svampe, ukrudt og skadedyr. I efterbehandlingen af bomuld benyttes desuden blegemidler for at få den hvide farve, som vi kender fra tamponer og bind. Det kan ikke undgåes, at der efterlades spor af kemikalier i menstruationsprodukterne. Derfor anbefaler jeg genanvendelige stofbind eller mensturation produceret af økologisk bomuld. Personligt er jeg glad for at bruge økologiske stofbind fra bl.a. Women’s Place (det er de lyserøde du ser til venstre på billedet).

  • Undgå at skylle vagina indvendigt.

  • Undgå at bruge sæbe med høj PH-værdi. Ønsker du at bruge sæbe, bør du bruge intimsæbe uden parfume - og vask altid KUN udvendigt.

  • Undgå at tørre dig selv bagfra og forud efter toiletbesøg. Gør du det, kan du overføre tarmbakterier til din vagina.

  • Undgå at lade sædvæske blive i vagina i mere end en time efter sex. Sørg i stedet for at rejse dig op, så det kan løbe ud. Sædvæske er nemlig basisk og kan forstyrre bakteriemiljøet i vagina. Når sædcellerne lander i vagina, skal de hurtigt ledes videre ind i livmoderhulen. For sædcellerne kan ikke overleve ret længe i det sure miljø i vagina. Det er den særlige mucus, der udskilles fra livmoderhalsen, som er med til at suge de levedygtige sædceller op fra vagina og videre ind i livmoderhulen. Livmoderhalsens mucus har præcis den ph værdi, der skal til for at nære og beskytte sædcellerne, så de kan overleve i livmoderhulen i cirka fem dage.

  • Undgå at bruge trusseindlæg hele døgnet. Dit underliv har godt af frisk luft, så undgå at bruge trusseindlæg hele døgnet - med mindre du bruger genanvendelige trusseindlæg lavet af økologisk bomuld. Sov gerne uden undertøj. Og brug undertøj i et åndbart materiale såsom bomuld, bambus, silke eller uld fremfor syntetiske materialer.

  • Undgå at putte genstande eller legemsdele ind i vagina, som først har været en tur i rectum.

  • Sørg for at få tilstrækkeligt med D-vitamin, da mangel på D-vitamin kan øge risikoen for vaginoser.

  • Vær opmærksom på at skiftende sexpartnere kan øge risikoen for bakterielle infektioner.

  • Undgå rygning, da rygning også øger risikoen for bakterielle infektioner.

  • Sørg for at have en sund bakterieflora i tarmsystemet - har du det, er der større chance for, at bakteriesammensætningen i vagina også er sund. (Spis rigeligt med grøntsager og bær samt fermenterede fødevarer, drik rigeligt med vand (2 liter dagligt), dyrk motion, tyg maden grundigt og skab et ustresset miljø omkring dig, når du spiser, bekæmp stress). Læs mere om vigtigheden af en sund tarmflora her.

Ny forskning: Bakteriel vaginose kan overføres fra mand til kvinde!

Et nyt studie fra Australien viser, at bakteriel vaginose (BV) kan overføres fra mand til kvinde under sex.

Studiet er offentliggjort i The New England Journal of Medicine og har overrasket forskere verden over.

Da bakteriel vaginose relaterede bakterier kan overføres mellem partnere, undersøgte forskerne, om behandling af mandlige partnere kunne reducere risikoen for at kvinder fik det igen.

Resultatet af undersøgelsen viste, at:

  • 63 pct. af kvinderne i kontrolgruppen fik BV igen inden for 12 uger.

  • Kun 35 pct. af kvinderne i den gruppe, hvor partneren også blev behandlet, fik BV igen.

Det vil altså sige, at behandling af mandlige partnere næsten halverede kvindernes risiko for at få BV igen.

Forskernes nye fund peger på, at en mere effektiv behandling end den nuværende kan være, at:

  • Behandle både kvinden og hendes mandlige partner med antibiotika

  • Anvende antibiotikacreme på mandens penis for at reducere risikoen for tilbagefald

  • Øge opmærksomheden på BV som en mulig kønssygdom og dermed inkludere den i kønssygdomstests

Den nye forskning kan altså revolutionere den måde, vi forholder os til BV på, og kan måske endda mindske antallet af kvinder, der lider i stilhed, fordi de får bakteriel vaginose igen og igen uden at forstå hvorfor. Dermed vil færre kvinder opleve fertilitetsproblemer og graviditetstab.

Symptomer på bakteriel vaginose

Symptomer på bakterielle infektioner i vagina er:

  • øget udflåd

  • dårlig lugt

  • sommer tider også kløe eller svien - men ikke altid.

Svampeinfektioner klør som regel mere end vaginoser men giver færre lugtgener.

Bemærk desuden, at bakteriel vaginose også kan være helt uden symtomer og gener - ligesom klamydiainfektioner. Så du kan desværre gå rundt med en uønsket tilstand i underlivet helt uden at vide det. Hele 50-75 pct. af kvinder med bakteriel vaginose har ingen symptomer!

Laboratorietest kan afsløre bakteriesammensætningen i vagina

Jeg tilbyder en laboratorietest, der kan kortlægge dit vaginale mikrobiom og give dig svar på, om din bakterieflora er i balance eller ej. Den kortlægger både de “gode” og “dårlige” bakterier, der findes i din vagina samt afslører, om du har en svampeinfektion.
Du kan læse mere om testen samt se et eksempel på den ved at klikke her.

📩 Skriv til mig, hvis du vil vide mere eller bestille en test: kontakt@trinefagerskov.dk

Stop krigen mod dig selv

Alt for længe er vi kvinder blevet socialiseret til at føle skam og skyld i forhold til alt, hvad der har med kroppen at gøre. Mad, træning, sex, menstruation, udseende, vægt - you name it.

‘Det er forbudt at spise det her!’

‘Præcis sådan her skal du træne!’

‘Tab 10 kg. med denne fastekur!’

‘Husk at veje din mad og tælle kalorier!’

‘Sådan tilfredsstiller du din partner!’

‘Følg disse råd for at få en flad mave’

Osv.

Alle disse påbud, forbud og regler møder vi dagligt, når vi bevæger os rundt i verden. Når vi læser magasiner, scroller rundt på internettet, møder op i fitnesscenteret, søger hjælp hos diætister eller træningscoaches, og når vi taler med veninderne.

Helt fra vi er små piger får vi at vide, at vores krop bør være anderledes, end den er, hvilket får mange af os til at gå i krig mod vores egen krop og miste forbindelsen til os selv.

Det er udmattende og ødelæggende for krop, sind og sjæl.

The body has been made so problematic for women that it has often seemed easier to shrug it off and travel as a disembodied spirit

- Adrienne Rich

WE LIVE IN A MAN’S WORLD

Dertil kommer, at vi kvinder er blevet socialiseret til at leve som mænd og overhøre de behov, som vores kvindekrop kalder på.

I can do anything you can do bleeding!

Det fucker med vores system - excuse my French - og har indflydelse på vores generelle trivsel og sundhed, herunder vores fertilitet.

Lad mig forklare…

Mænd og kvinder er ikke ens. Vores kroppe fungerer forskelligt - blandt andet på grund af de hormoner, som vi påvirkes af. Det har vi bare ikke lært ret meget om.

Vi kvinder har ikke lært, at fra det øjeblik vi får vores første menstruation som helt unge piger, fungerer vores krop og biologiske ur ikke længere kun i forhold til døgnets rytme på 24 timer - for vi kvinder i den reproduktive alder har en cyklus på +/- 28 dage, der påvirker alle aspekter af vores krop og sind.

Og vi har brug for at kunne indrette hele vores liv og dagligdag i forhold til vores cyklus for at trives optimalt. Men det ved vi bare ikke - ‘cause we live in a man’s world!

Manden følger den samme rytme hver dag. En rytme, der følger hans testosteron-niveau, som ser sådan her ud:

Morgen: Testosteron- og kortisolniveauet er højest tidligt om morgenen, når han står op. Det gør ham energisk, seksuelt opstemt, fokuseret og klar til at tage fat på dagens opgaver. Han kan med fordel også træne tidligt om morgenen.

Middag: Testosteron-niveauet daler stille og roligt, hvilket gør ham mere social og klar til at interagere med andre mennesker - holde møder på arbejdet osv. Ved 15-tiden om eftermiddagen er hans testosteronniveau ved at nå et punkt, hvor han ikke længere er så fokuseret.

Aften: Testosteron-niveauet er så lavt, at han har mest lyst til at gå lidt i hi på sofaen og slappe af, indtil han skal sove…

Som du kan se, er vores moderne verden perfekt indrettet til mandens døgnrytme!

Vi skal alle sammen stå tidligt op om morgenen og komme igang med dagens arbejde og ud på eftermiddagen går der lidt hygge i den på arbejdspladsen - måske foreslår dine mandlige kolleger en fredagsøl og et slag bordfodbold…

Måske har du også bemærket det der med mandens sexlyst og erektion tidligt om morgen, hvor du ikke altid er in the mood - og din skuffelse når du får lyst lige inden sengetid, og så er han nærmest allerede faldet i søvn…?

Kvinder skal også helst være aktive i døgnets lyse timer og sove om natten. Men her ophører ligheden stort set også. For vi kvinder er styret af vores hormoners bevægelser hen over +/- 28 dage, som ser nogenlunde sådan her ud:

Vores hormoners bevægelser hen over måneden påvirker både hjernen, stofskiftet, immunsystemet, fordøjelsen, stressresponssystemet og det reproduktive system.

Alligevel lever vi på mænds præmisser.

Ikke kun i forhold til vores arbejdsrytme og hvornår, vi generelt skal være aktive i løbet af dagen. Men også i forhold til træning, kost, sex og sociale relationer.

Via medierne får vi for eksempel at vide, at fastekure, KETO, proteinkure og HIIT-træning er vejen frem, hvis vi gerne vil tabe os, se godt ud og have mest mulig energi. Og at vi skal holde fast ved de samme vaner dag efter dag, uge efter uge...

Det er sikkert også helt rigtig - for mænd! Men ikke for kvinder i vores reproduktive år.

Tværtimod kan den slags kure, diæter og træningsregimer være kontraproduktive for kvinder. Vi kan faktisk opleve at tage på i stedet for at tabe os af dette… Og så kan vi få problemer med vores hud, søvn, fordøjelse, fertilitet, vi kan føle os udbrændte og stressede - blandt meget andet.

Det kan føles virkelig drænende for os kvinder at følge den samme diæt og det samme træningsprogram hver uge i længere tid. De fleste af os opgiver det derfor på et tidspunkt, hvilket efterlader os med dårlig samvittighed, skam og negative tanker om at være doven, slap og udisciplineret.

Hvorfor er det sådan? Fordi vores hormonsystem ikke er gearet til at leve på samme måde hver eneste uge i måneden. Vi er ikke gearet til højintensitetstræning i alle perioder af vores cyklus, og vi har ikke brug for samme mængde kalorier i vores follikulære fase som under menstruation eksempelvis.

Når vi forsøger at leve som mænd gør, begynder vores kvindekroppe at sige fra.

Hvorfor ved vi ikke dette? Fordi den forskning, som de forskellige modediller inden for kost, motion og ‘bio-hacking’ - altså den trend hvor man bruger kost, kosttilskud, træning osv. til at optimere sin trivsel og performance - er baseret på hvordan mandekroppen fungerer. Dette gælder i øvrigt også inden for medicinsk forskning.

Det kan du blandt andet læse om i denne artikel fra 2020: Gender Bias in the Clinical Evaluation of Drugs i tidsskriftet Applied Clinical Trials, i denne fra 2019: 25 years of women being underrepresented in medical research, in charts og i denne fra 2016: Women are dying because most medical research is done on men

Årsagen til at man i forskningsmæssig øjemed foretrækker at bruge mænd som testpersoner er formentlig, at det er for besværligt at tage højde for kvinders hormonsvingninger i løbet af cyklus. Desuden fordi vores kroppe reagerer forskelligt, alt efter om vi har en sund hormonbalance eller ej, om vi har ægløsning og menstruation eller ej, om vi er på p-piller, for ikke at tale om, hvorvidt vi er gravide, ammende eller på vej ind i overgangsalderen osv…

Plus at man i forskningskredse simpelthen ikke har tradition for at interessere sig så lige så meget for kvindekroppen som for mandekroppen. Måske fordi de fleste videnskabsfolk er mænd…?

Et eksempel er, at man først begyndte at studere kvindens klitoris i 1998, mens studierne af mandens penis blev påbegyndt et sted mellem 15- og 1600-tallet…!

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Det er temmelig vigtigt, at vi forstår vores cykliske biologi!

Men det gør langt de færreste kvinder.

Vi kan gå igennem et helt liv og være frustrerede over vores ‘besværlige kvindekrop’ og føle, at den konstant forråder os, fordi vi oplever menstruationssmerter, akne, hovedpine, oppustethed, manglende sexlyst, udbrændthed, PMS eller fertilitetsproblemer.

Og vi banker os selv oven i hovedet, fordi vi tror, at det er vores egen skyld, fordi vi ikke orker at følge de diæter, træningsregimer og fastekure der…

Efterhånden mister vi tilliden til kroppen, fører krig mod den og disconnecter os fra den. Simpelthen fordi vi ikke forstår, hvordan den fungerer, og hvad der skal til, for at vi kan trives.

Lad det være slut nu.

I mit online univers HOLISTISK FERTILITET får du al den veldokumenterede information, du behøver, for at kunne stortrives i din kvindekrop med mindre stress, mere energi, lethed og nydelse - samtidig med at du øger chancen for en vellykket graviditet.

Jeg har brugt hele vinteren på at udvide mit univers med en virkelig dybdegående guide til at få en cyklusvenlig og fertilitetsfremmende livsstil, som vil få din krop til at strutte af trivsel, glæde og frugtbarhed.

Her er information om alt lige fra kost, motion, søvn, stress og ikke mindst hvordan du arbejder med din cyklus og dine hormoner fremfor imod dem.

Her er ingen regler eller forbud. Ingen løftede pegefingre. Kun en masse veldokumenteret information, så du kan træffe de mest selvkærlige valg for dig selv.

Og nu får du endda en personlig konsultation med i prisen!

Læs meget mere ved at klikke lige her.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Kvindens æg udvælger nøje sin sædcelle

Den hurtigste sædcelle ud af de mange milioner sædceller vinder ræset og penetrerer ægget!

Er det ikke sådan, vi altid har fået fortalt, at det foregår?

Men nyeste forskning viser faktisk, at ægget ikke bare er passiv modtager af hvilken som helst sædcelle. Næ nej! Hun udvælger skam nøje, hvilken sædcelle, der får lov til at trænge ind og befrugte hende!

Inden sædcellerne når frem til ægget, er det også kvindekroppen, der hjælper dem på rette vej.

For en sædcelle har ingen øjne og heller ingen retningssans.

Når sædcellerne lander i vagina, skal de hurtigt ledes videre ind i livmoderhulen. For sædcellerne kan ikke overleve ret længe i det sure miljø i vagina - som er det, der sørger for at holde underlivet sundt og fri for bakterier, der kan skabe infektioner.

Det er den særlige sekret, der udskilles fra livmoderhalsen, som er med til at suge de levedygtige sædceller op fra vagina og videre ind i livmoderhulen. Livmoderhalsens mucus har præcis den PH værdi, der skal til for at nære og beskytte sædcellerne, så de kan overleve i cirka fem dage.

Når sædcellerne er kommet ind i livmoderhulen, hjælpes de videre af livmoderens sammentrækninger, som fører sædcellerne mod den æggeleder, hvor det modne æg kan blive befrugtet.

Nu er sædcellerne langt om længe nået frem til ægget! Og hvilken sædcelle får så lov til at give sine gener videre til næste generation? Jo, det gør den sædcelle, som ægget udvælger ved hjælp af nogle særlige signalmolekyler, som ægget frigiver.

Er det ikke fantastisk, hvad den smukke, powerfulde kvindekrop er i stand til?! Det synes jeg!

Og tænk lige hvor meget, der skal spille, for at det hele går op i en højere enhed og en befrugtning kan lykkes!

Så det er faktisk ikke så sært, at det somme tider kan være svært at skabe et lille nyt menneske.

Ønsker du hjælp til naturligt at optimere chancerne for at blive gravid og sikre en sund graviditet? Så læs om mit online forløb ‘Holistisk Fertilitet’ her, om min fertilitetsrådgivning her og om mine mentorforløb her.

Foto: Renderburger

Psoas og din fertilitet

I denne blog post skal det handle om en ganske særlig muskelstruktur i din krop, nemlig psoas - også kaldet den dybe hoftebøjer.

Og det skal det, fordi det er en meget vigtig struktur i kroppen - skabt af muskler og bindevæv - som har en stor betydning for alle mennesker.

Ikke mindst for kvinder, der ønsker at blive gravide.

… Og for kvinder, der gerne vil undgå smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter.

Psoas i ubalance

Hvis psoas ikke fungerer som den skal, så kan det have negative konsekvenser flere steder i kroppen.

Hvis psoas er for stram, spændt og uelastisk kan det bl.a. medføre smerter i lænd, ryg, underliv og lyske. Og det kan forårsage vejrtrækningsproblemer og fordøjelsesgener samt ubalance i nyrer og binyrer.

For kvinder kan en psoas i ubalance desuden medføre underlivssmerter, menstruationssmerter og fertilitetsproblemer.

Hvor befinder psoas sig?

Lad os kigge på, hvor denne vigtige struktur befinder sig i kroppen.

Psoas befinder sig dybt inde bag dine mavemuskler. Den udspringer fra begge sider af din rygsøjle, nærmere bestemt fra den nederste brysthvirvel, og løber ned langs ryghvirvlerne i lænden og derfra ned igennem bækkenet for til sidst at hæfte på indersiden af lårbenene.

Psoas.jpg

Psoas er den eneste muskelstruktur, der forbinder overkrop og underkrop. Den har en afgørende betydning for din kropsholdning - for hvordan du går, løber, står og sidder.

Psoas og fertilitet

Hvorfor kan psoas påvirke din fertilitet? Og desuden forårsage smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter…

Det kan psoas, fordi nerver og blodkar, som løber til din livmoder og æggestokke, passerer igennem og direkte forbi psoas-musklen. Derfor kan en stram, anspændt, overanstrengt, uelastisk og forkortet psoas forstyrre nerveforsyningen til de reproduktive organer og hæmme blodcirkulationen i underlivet.

Desuden kan inflammation i psoas sprede sig til det omkringliggende væv og organer samt endokrine (hormonproducerende) kirtler.

De hormonproducerende kirtler i dit underliv er dine æggestokke - som bl.a. producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron - og det gule legeme - som er den kirtel, der dannes af den tomme ægfollikel, når du har haft ægløsning. Det gule legeme står for hele 90 pct. af din samlede produktion af det vigtige hormon progesteron!

Det er altså kritisk, hvis inflammation i din psoas spreder sig til livmoder, æggestokke og det gule legeme.

En velfungerende, elastisk og juicy psoas er altså en forudsætning for, at din livmoder og æggestokke kan blive forsynet optimalt med ilt og næring.

Fordi psoas betyder så meget for din kropsholdning, så har den også betydning for pladsforholdene i bækkenet og organernes placering og mobilitet. Hvilket igen har en indflydelse på, hvordan din livmoder og æggestokke fungerer.

Psoas spiller desuden en stor rolle, når det gælder den nydelsesfulde oplevelse af en orgasme.

Psoas og vejrtrækningen

Psoas er forbundet til din vejrtrækningsmuskel (diafragma) via bindevæv. Derfor kan psoas påvirke din vejrtrækning. Omvendt er det vigtigt, at du trækker vejret korrekt, for at psoas kan fungere optimalt.

Ovenpå psoas hviler dine nyrer og binyrer. Når du trækker vejret korrekt, så bevæger du både åndedrætsmusklen og psoas, og det giver dine organer en blid massage og stimulerer blodcirkulationen.

Hvis psoas ikke fungerer, så påvirkes dine nyrer og binyrer derfor negativt, og det kan påvirke dig både fysisk og psykisk.

Så der er utallige grunde til at bevare en sund psoas.

Psoas og din mentale trivsel

Psoas kaldes også for sjælens muskel, fordi psoas er en af de første muskler du spænder op i, når du befinder dig i en kamp-flugt-situation. Derfor kan særligt frygt, angst og stress påvirke psoas negativt. Det kan gøre den stram og uelastisk.

Den amerikanske psoas-ekspert Liz Koch kalder også psoas for “the messenger of the midline” og refererer her til, at psoas er en budbringer fra nervesystemet.

Langt de fleste mennesker i vores moderne verden har et stresset og overbelastet nervesystem, hvilket påvirker psoas, så den bliver anspændt, stram og uelastisk.

Derfor er det vigtigt, at psoas behandles nænsomt, understreger Liz Koch.

Psoas bør ikke strækkes og trækkes i - som man gør i de fleste træningsformer - men bør i stedet afspændes og bevæges med blide, sanselige bevægelser, så den bliver blød, saftig og elastisk.

Jeg skriver “saftig”, fordi psoas bl.a. består af bindevæv, som er et meget væskefyldt væv, når det fungerer godt og er sundt. Når det fungerer mindre godt, bliver det tørt og stramt.

Så vores opgave er at sørge for, at psoas forbliver væskeholdig og bevægelig.

En sund psoas

Hvordan sørger du så for at passe godt på din psoas?

  • Din kropsholdning er meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker kropsholdningen. Bækken og brystkasse bør være i vatter med hinanden, og du bør sørge for at bevare et naturligt svaj i lænden.

    I mit online program HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om den gode kropsholdning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2.

  • Din vejrtrækning er også meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker vejrtrækningen. Du bør sørge for at få vejrtrækningen til at flyde så frit som muligt i hele “cylinderen” - dvs. hele vejen rundt i overkroppen, både fortil, bagtil og ude i siderne af kroppen skal vejrtrækningen kunne mærkes.

    Når vejrtrækningen fungerer, får den mulighed for at massere psoas og alle de indre organer i bughulen og helt ned i bækkenbunden.

    I HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om vigtigheden af vores vejrtrækning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2. Desuden viser jeg nogle vejrtrækningsøvelser i en video i modul 3. Jeg gør i det hele taget meget ud af at guide åndedrættet i alle træningsvideoer i online forløbet.

  • Bløde, feminine, sansebaserede bevægelser er guf for psoas (og for alt bindevæv i hele kroppen i øvrigt). Det handler om at få hydreret, blødgjort og masseret psoas.

    I HOLISTISK FERTILITET er der en video, hvori jeg fortæller meget mere om bindevævet - også kaldet fascia - som man forsker meget i for tiden, og som man virkelig har fået øjnene op for inden for yoga og andre træningsformer også. Der er desuden flere videoer, hvor jeg viser, hvordan man kan smidiggøre sit bindevæv - herunder psoas. Både med blide, sansebaserede bevægelser - men også ved hjælp af en bold. Det er alt sammen i modul 2.

  • Afspænding af psoas. Psoas bliver bl.a. afspændt ved hjælp af bløde, sansebaserede bevægelser, som nævnt ovenfor. Men der findes også nogle restorative yogastillinger, som du kan ligge og slappe af i, der virkelig er gode for psoas.

    Bl.a. den stilling, der kaldes “constructive rest”, som du ser på billedet nedenfor.

    Der findes flere gode øvelser og stillinger, som er guf for psoas. Se både træningsvideoer i modul 1, 2, 3 og 4 i HOLISTISK FERTILITET.

  • En god gåtur hver dag i en times tid med en god holdning og god vejrtrækning er også virkelig godt for din psoas. På din gåtur skal du hverken have følelsen af at løbe fra nogen/noget eller mod nogen/noget. Så prøv at bevæge dig på en bevidst, nærværende, afbalanceret, mindful måde.

  • Desuden er det meget vigtigt at undgå at sidde for meget på en stol i løbet af dagen, da dette virkelig kan bidrage til en stram, forkortet og uelastisk psoas. Sørg altid for at variere dine arbejdsstillinger i løbet af dagen.

Så. Nu skulle du være godt rustet til at forstå din psoas og give den en masse kærlig opmærksomhed! 🤗

Tøv endelig ikke med at sende mig en mail, hvis du har spørgsmål: kontakt@trinefagerskov.dk

Kærlig hilsen

Trine Fagerskov

Yogalærer, Lifecoach, Fertilitetsmentor, cand.mag.


Kilder:

Bogen "Fertilitet og Fysioterapi" af Anne Marie Jensen

http://www.fertilitetsfysio.dk

https://coreawareness.com (Liz Koch) 

https://www.anatomytrains.com (Tom Myers)

"Jeg orker ikke at høre på, hvor usundt stress er for min fertilitet!"

“Jeg kan næsten ikke holde ud at høre på, hvor usundt det er for min fertilitet at være stresset og bekymret!”, udbrød hun, mens hun så mig direkte i øjenene. Frustrationen lyste ud af hende.


“For jeg ved det jo godt! Men hvad skal jeg gøre ved det? Jo mere jeg tænker på, at jeg skal slappe af, jo værre føler jeg, at det bliver!”


Og jeg forstår det virkelig godt. Jeg havde det selv præcis sådan i de 3-4 år, da jeg ventede utålmodigt og med frustration, sorg og længsel efter at blive gravid første gang.


Forskellen var, at dengang anerkendte lægerne ikke, at stress var skidt for fertiliteten. Det ved vi nu, at den er. Og de fleste af os mærker det også intuitivt.


Når vi kommer til fødslen, er der kontant afregning: Der stopper veerne, hvis vi stresser og bekymrer os. Hvis vi lytter mere til andre omkring os end går med det, vi mærker indefra.


Når vi har født barnet, er der igen kontant afregning: Der løber mælken ikke, hvis vi stresser, bekymrer os, mister tilliden til os selv. Og sådan kan vi forpurre amningen.


Når vi forsvinder ud af os selv. Når vi ikke er hjemme i os selv. Så mister vi kontakten til kroppens iboende visdom.


Kroppen ved godt, hvad den har brug for.


Det ved den i forhold til både graviditet, fødsel, amning og i moderskabet generelt.


Og hey! Hvem kan i øvrigt få en nydelsesfuld orgasme, MENS de stresser og bekymrer sig?


Nej vel?


Det hele hænger sammen.


Vi er nødt til at føle os godt tilpas, føle os trygge, glade og mærke nydelse, tillid og ro, hvis vi ønsker at opnå den orgasme, hvis vi ønsker at føde vores barn naturligt, og hvis vi ønsker en vellykket amning.


Af en eller anden grund provokerer det mange, at dette i høj grad også gælder i forhold til fertilitet.


For hvordan??


“Hvad råder du mig til, Trine? Hvad skal jeg gøre for at finde den ro, tryghed og tillid?” Spurgte hun mig. Stadig lige insisterende.


Jeg råder dig til at gå på opdagelse i dit indre landskab.


Øve dig i at mærke efter, hvad der sker derinde i dig. Hvad mærker du? Hvad gemmer sig inde i mørket?


Hvad mærker du, at DU har brug for?


Hvad dræner dig? Hvad bruger du tid, kræfter og energi på, som simpelthen intet giver dig retur? Som bare dræner dig. Og som du måske er ved at være parat til at give slip på?


Og omvendt: Hvad kalder din sjæl på, at du skal dyrke noget mere? Er der noget, du har brug for at gøre mere og bruge mere tid og energi på - for din egen skyld? Noget som nærer dig - giver dig glæde, ro og nydelse.


Det kan være i forhold til dit job eller i din fritid. Det kan være i forhold til de mennesker, du omgiver dig med. Din kost.


Hvad fortæller din krop dig? Her kan sansebaseret yoga være en kæmpe gave - en fantastisk vej ind i det indre landskab.


Det kræver øvelse at finde ind til det indre landskab. For mange mennesker er det lukket land.


For sådan er vi opdraget: De fleste af os er opdraget helt fra barns ben til at pakke vores følelser og behov langt væk for i stedet at gøre, som andre dikterer os.


Så tror da pokker, at vi til sidst helt mister kontakten til vores inderste følelser og dybeste behov!


Og at vi ikke tør lytte til det, vi mærker, når det så endelig dukker op. For vi har hele livet fået at vide, at vi skal gøre det, der forventes af os og ikke det, som vi selv mærker er sandt for os.


Derfor er vi nødt til bevidst at sætte tid af til at arbejde os tilbage til dette indre landskab. At vandre hjem til os selv. Det kan tage rigtig lang tid. Og for de fleste af os er det en ongoing proces, som aldrig stopper.


For hver eneste dag bliver vi ledt væk fra os selv. Igen og igen.


Mærk efter hvad der virker for dig: Hvornår bliver der så stille i dit indre, at du rent faktisk kan mærke dig selv?


Og kan du rumme og respektere det, du møder derinde i dig selv? Elske det ubetinget, som du ville elske et lille barn?


Desuden kan jeg ikke understrege nok, hvor kraftfuldt det er, at vi arbejder med det her i et fællesskab med andre kvinder. Jeg ser det så tydeligt på mine yogahold, og det er derfor, at jeg kun tilbyder forløb - ikke drop-in.

Og jeg ser det tydeligt i mine coaching-forløb - hvorfor jeg også her kun tilbyder forløb fremfor enkelte sessioner.


For der sker virkelig noget ganske magisk, når vi kvinder er der for at støtte og holde hinanden - bevidne hinandens proces over længere tid.


Ingen kvinde er en ø! Det er ikke meningen, at vi skal være alene.


Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan finde hjem.


Og jeg er her for at guide dig.

namaste_trine_fagerskov.JPG

Ufrivillig barnløshed er stressende - og stress kan skade fertiliteten

Det er enormt stressende at ønske sig et barn og opleve, at den ønskede graviditet udebliver måned efter måned og måske år efter år.

En dansk undersøgelse viser, at op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen for hver gang en fertilitetsbehandling ikke resulterer i graviditet. Mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Samtidig er der også forskningsmæssigt belæg for, at stress skader fertiliteten: I 2016 påviste forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences, at kvinder der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Der findes flere amerikanske studier, som viser lignende resultater.

Stress kan hæmme ægløsning

En af grundene til, at stress er noget skidt for vores fertilitet er, at stress kan forstyrre hormonbalancen.

Lad os lige få helt styr på, hvad der sker i kroppen, når vi udsættes for stress.

Når vi bliver stressede, sættes kroppens alarmberedskab igang, så vi kan forberede os på enten at kæmpe eller flygte fra det, som nervesystemet har opfattet som værende farligt.

Helt konkret vil der gå besked til det område i hjernen, der hedder hypothalamus (som blandt andet styrer kroppens temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, vrede og frygt.) Og hypothalamus sender signal til hypofysen, som sender signal til binyrerne om, at de skal koordinere kroppens ‘kamp-flugt-reaktion’.

Hypofysen er også det område i hjernen, der kommunikerer med æggestokkene. I første del af cyklus sendes hormoner afsted fra hypofysen som modner ægget, og senere sendes hormoner afsted som sætter gang i ægløsningen.

Men når vi er stressede, får hypofysen altså besked fra hypothalamus om at koncentrere sig om at kommunikere til binyrerne, at der er fare på færde, så der skal sendes stresshormoner ud i blodbanerne. På denne måde kan hypofysen blive forstyrret i sin kommunikation med æggestokkene vedrørende modning af æg samt ægløsning.

Stresshormonerne resulterer i, at vores blodtryk stiger, vi får øget puls og øget blodgennemstrømning i muskulatur og hjerte, samtidig med, at vejrtrækningen øges, antallet af røde blodceller øges, og vi begynder at svede.

Blodkarrene i fordøjelseskanalen og de indre organer trækker sig sammen, så blodet primært sendes ud til arme og ben, så vi kan flygte eller kæmpe og alle vækstrelaterede funktioner i kroppen hæmmes. Herunder de funktioner der har med reproduktion at gøre.

Det er altså ikke farligt, hvis det sker kortvarigt.

Men hvis kroppen udsættes for stress i længere tid vil niveauet af stresshormonet kortisol blive ved med at være højt. Og det er skadeligt for kroppen. Bl.a. for vores evne til at blive gravide.

Lyt til dig selv

Hvis du har svært ved at blive gravid og føler dig stresset over det, kan du sikkert også mærke, hvordan det påvirker din livskvalitet. Du kan føle dig virkelig trist og nedtrykt og have svært ved at tænke på andet end fertilitetsproblemerne. Nedsat sexlyst er også almindeligt.

Hvad kan du så stille op?

Først og fremmest ville jeg aldrig sige til dig: “Du skal bare slappe af, så kommer det helt af sig selv”. For der findes næsten ikke en værre kommentar.

I stedet vil jeg sige, at det allervigtigste er, at du tuner ind på dig selv og på, hvad der føles rigtigt for dig. Også når du læser og hører om, hvad der kan og ikke kan skade din evne til at blive gravid. Og når du læser om alt det, du selv kan gøre for at passe på din fertilitet.

Spørg dig selv: Hvad giver mening for mig? Hvad føles sandt for mig? Hvad kan jeg mærke, at min krop fortæller mig?

Når du mærker, hvad der er sandt for dig, kan du nemmere sortere i al den information, du får.

Det kan godt kræve noget tilvænning sådan virkelig at lytte til sig selv. Fordi mange af os har lært at lægge låg på det, som kroppen og vores intuition fortæller os for i stedet at lytte til, hvad andre mennesker siger. Men vi kan øve os. Blandt andet ved at dyrke meditation, mindfulness og yoga. Det kan hjælpe os til at få mere ro på tankerne, sænke stressniveuet og få bedre kontakt til kroppen.

Pas godt på dig selv

Det andet jeg vil sige her, er: pas godt på dig selv. Drag kærligt omsorg for dig selv og din krop. Mærk efter hvad du virkelig har behov for.

Når du tillader dig selv at mærke efter, hvad du har brug for, kan det være, at du pludselig opdager, at du ønsker at justere nogle ting i dit liv.

Det kan være, at du har brug for at skrue ned for arbejdspresset, prioritere mere tid på at bevæge din krop, opholde dig mere i naturen eller bruge mere tid på dine kreative idéer.

Det kan også være, at du føler et behov for nogle mere grundlæggende justeringer i dit liv - for eksempel i forhold til dit job eller dine relationer.

Så bottomline:

Spørg dig selv: Hvad dræner dig? Og hvad nærer dig?

Giv dig tid til at lytte efter og tag det svar, du mærker, alvorligt.

Som den anerkendte amerikanske cellebiolog, Bruce H. Lipton skriver:

“To fully thrive, we must not only eliminate the stressors but also actively seek joyful, loving, fulfilling lives that stimulate growth processes.”

Bruce H. Lipton

Det håber jeg for dig: At du mærker efter indeni dig, hvordan du kan leve et mere glædesfyldt liv - også imens du forsøger at blive gravid.

Og tøv endelig ikke med at række ud efter hjælp, hvis du føler dig stresset.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

Trine

  • Når politikerne giver os yogalærere lov til at undervise igen, tilbyder jeg yogahold for kvinder med fertilitetsproblemer. Læs mere her.

  • Jeg deler min viden om, hvad du selv kan gøre for at styrke din fertilitet og bevare livsglæden, mens du forsøger at blive gravid på online kurset ‘Holistisk Fertilitet’. Læs mere her.

  • Jeg tilbyder samtaleforløb for dig med fertilitetsproblemer. Læs mere her.

Hvordan er din livmoder placeret i dit bækken?

Din livmoders position i bækkenet har en betydning for din fertilitet og for, hvorvidt du oplever smerter og gener i forbindelse med din menstruation eller ej.


Det mente mayaindianerne i Centralamerika i hvert fald. De arbejdede med massageteknikker, som skulle hjælpe livmoderen tilbage i den rette position, hvis den var eksempelvis bagoverbøjet. Det gjorde de for at fremme kvinders fertilitet, sundhed og velvære.


Disse massageteknikker arbejder man videre med i dag i USA inden for henholdsvis Mercier Therapy og The Arvigo Techniques of The Maya Abdominal Therapy.


Bagoverbøjet livmoder kan skabe problemer

Man mener, at hvis livmoderen eksempelvis er bagoverbøjet, så kan den have svært ved at krænge hele livmoderslimhinden ud under menstruation. Og fordi et æg typisk sætter sig fast der, hvor livmoderslimhinden er tykkest, kan ægget hos disse kvinder risikere at sætte sig fast i noget gammel livmoderslimhinde, som ikke indeholder næring nok, hvorfor ægget kan risikere at gå til grunde.


Man formoder, at cirka 20 pct. af alle kvinder har en bagoverbøjet livmoder. Dette er tyske tal - så det kan tænkes, at tallet er nogenlunde det samme i Danmark.


Kvinder med en bagoverbøjet livmoder vil typisk bløde brunt blod i nogle dage i starten af deres menstruation. De vil typisk også føle sig oppustede og forstoppede lige inden menstruation samt have diarré under menstruation. De kan have smerter i lænden og føle sig trætte og utilpasse i forbindelse med deres menstruation.

livmoderensposition.JPG


Årsager til fejlposition af de indre organer

I ovennævnte terapiformer arbejder man ikke kun med livmoderens position - men med alle de indre organer i maveregionen. For er de ikke placeret korrekt, kan de ikke fungere optimalt. Årsagen til fejlplacering af de indre organer kan være:

- Skade på korsbenet eller halebenet fra et fald, bilulykker osv

- Svækkede ligamenter på grund af overdreven strækning under graviditet og fødsel

- Træning med høj intensitet, løb på cementoverflader, aerobic o.lign.

- Løft af tunge genstande før eller under menstruation og for hurtigt efter fødsel

- Tid og tyngdekraft

- Tidligere operationer

- Svage bækkenbundsmuskler

- Kronisk muskelspasme omkring korsryggen og sacrum

- Følelsesmæssigt forsvar

Kilde: arvigotherapy.com


Disse terapiformer er ikke underbygget af videnskabelig dokumentation. Men jeg tænker, at det giver virkelig god mening. Og jeg har erfaring med bagoverbøjet livmoder og fertilitetsproblemer - både hos mig selv og hos kvinder på mine yogahold.


Sund kropsholdning og korrekt træning

Jeg tror på, at vi med en sund kropsholdning og den rette træning kan hjælpe livmoderen og øvrige indre organer tilbage på deres rette plads i bækkenet. Ikke mindst tænker jeg, at den indre kernemuskulatur skal trænes stærk og elastisk for at sikre, at organerne forbliver på deres rette plads.


Dette kan vi blandt andet gøre med Mojzisova-metoden og den form for yoga og funktionel træning, som jeg underviser i på mine yogahold og i mine online kurser Holistisk Fertilitet og Smertefri Kvindekrop.

BEMÆRK:
Introtilbud UDLØBER på begge online kurser
den 13. maj kl. 12.

Lægen sagde: ”Ti stille, mens de voksne taler!”

Jeg vil dele noget meget sårbart med dig.

Jeg har taget tilløb til det længe, for det er en ubehagelig oplevelse, som jeg har brugt mange år på at få ud af mit system.

Jeg deler ikke oplevelsen nu som en del af den proces med at få renset ud i mit indre. Med andre ord – jeg deler den ikke for min egen skyld.

Jeg deler oplevelsen for at illustrere, hvor lidt fokus der er på det hele menneske i fertilitetsbehandlingen her til lands. Hvor lidt fokus der er på, at de mennesker, der er i behandling og kommer og går i fertilitetsklinikkerne landet over, befinder sig midt i en livskrise af dimensioner.

Det, at have svært ved at få børn, er så sorgfuldt og sårbart, at man ikke kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. For mit eget vedkommende gik jeg rundt med en konstant følelse af at være på nippet til at gå i tusind stykker.

Op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression, viser en dansk undersøgelse. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen i takt med hver eneste mislykkede fertilitetsbehandling, og mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Og det er ikke noget, man får hjælp til at håndtere.

Man må selv opsøge hjælp, hvis man har overskud til det.

Det er blevet min mission at tilbyde den hjælp til kvinder med fertilitetsudfordringer, som jeg ikke selv fik dengang.

Men tilbage til oplevelsen, der brændte sig fast i mit indre dengang for snart mange år siden.

Det skete, mens min mand og jeg var i fertilitetsbehandling for uforklaret, ufrivillig barnløshed, inden vi fik vores første barn.

Det var en oplevelse, som gjorde mig både frygteligt ked af det, skamfuld og vred på samme tid.

Min mand og jeg havde tid hos en læge på en fertilitetsklinik. Jeg havde lige været oppe på briksen med benene oppe i stigbøjlerne. Lægen havde gjort det, han skulle. Jeg havde bidt ubehaget i mig. Som altid. Det var en tid, hvor jeg brugte mange ressourcer på at identificere mig så lidt som muligt med, hvad der skete med mig syd for navlen. For jeg var igennem så mange ubehagelige undersøgelser osv. ”dernede” af skiftende læger og gynækologer, at jeg simpelthen var nødt til at flygte ud af min krop for at holde det ud.

Det var som altid en lettelse at få lov til at gå over bag forhænget og tage bukser på igen.

Mens jeg stod derovre, snakkede lægen med min mand om vores situation. Jeg lyttede med fra bag forhænget. Lægen sagde noget, som jeg ikke lige opfangede, hvorfor jeg stak hovedet ud og bad ham om at gentage. Det lød vigtigt.

Og så var det, at lægen kiggede på mig med et skævt smil og sagde:

”Ti stille, mens de voksne taler!”

Lægen grinede.

Jeg frøs til is.

Mens jeg skriver det her, begynder mit hjerte at hamre. Jeg er 40 år gammel nu. Det er cirka 7-8 år siden, og alligevel sidder ubehaget stadig i mig. Jeg har svært ved at beskrive, hvor ydmygende det var at blive talt sådan til af en læge i hvid kittel, mens jeg stod derovre bag forhænget uden bukser på og stadig med følelsen af koldt metal mellem benene.

Lægen og min mand snakkede videre, mens jeg samlede alle mine kræfter for at undgå at bryde sammen. Mit nervesystem hang i forvejen i laser i de år. Men det her gjorde det mildest talt ikke bedre.

Jeg husker ikke, hvordan vi kom ud fra fertilitetsklinikken.

Men jeg husker, at jeg brød sammen ude på gaden og grædende begyndte at skælde min mand voldsomt ud for ikke at have taget mig i forsvar. Han havde været paf, svarede han. Han havde ikke vidst, hvad han skulle sige til lægen i den hvide kittel, der talte sådan til hans kone, som han så inderligt ønskede sig at få et barn sammen med.

Jeg blev heller ikke gravid den måned.

Kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Det viser et studie fra 2016, foretaget af forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences.

Ikke kun forskningen men også vores egen sunde fornuft og personlige erfaringer fortæller os, at krop og sind hænger sammen.

Derfor er vi nødt til at se på det hele menneske. Også i fertilitetssammenhæng.

Jeg ved godt, at den pågældende læge forsøgte at være sjov og lette den trykkede stemning i rummet. Det virkede stik modsat på de patienter, han havde i konsultation. Det gjorde kun deres sorg større. Det satte sig som en knude i mit bryst. For når man er i sorg og krise, har man ekstra brug for at blive behandlet med respekt.

En af mine elever på mine yogahold for kvinder med fertilitetsudfordringer, gav mig for nylig den feedback, at alene det at jeg kendte hendes navn og vidste at netop hun ville komme lige præcis den aften, at jeg gav hende håndten og bød hende velkommen, gjorde hende glad. At jeg stod klar med te.

”Det var lige præcis den omsorg og den velkomst som jeg havde søgt og endda måske mere end jeg turde forvente. Så tusind tak for det. Det tænker jeg tit på,” skrev hun til mig.

En anden af mine yogaelever har skrevet til mig, at hun har fået ro og fornyet energi, en ny forståelse for sin krop og ikke mindst er det gået op for hende, at det er okay ikke at være okay. Hun skriver, at det har været gavnligt for hende at være i et rum, ”hvor der er plads til sårbarhed, ro og fordybelse i egen krop.”

Jeg kunne aldrig finde på at love, at man bliver gravid af at gå på mine yogahold, at få coaching hos mig eller at følge mit online forløb Holistisk Fertilitet.

Det, jeg med hundrede procents sikkerhed kan sige, er, at kvinderne får hjælp til at være i en virkelig svær tid uden at miste deres mentale og emotionelle sundhed. Og at de får hjælp til at afspænde kroppen i en tid, hvor der netop er meget anspændthed på grund af de mange nåle i maveskindet, skemalagt sex, de mange gynækologiske undersøgelser, ægudtagninger, inseminationer osv.

Når det så er sagt, er der over 80 amerikanske undersøgelser, der viser, at yoga har en positiv indvirkning på kvinders graviditetsrate.

Der er eksempelvis et review fra 2018 af 11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående, der konkluderer, at den komplementære terapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet. I reviewet opfordrer man fertilitetsklinikkerne til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud.

Indtil det en dag forhåbentlig sker her i Danmark, vil jeg fortsætte med at tilbyde coaching, online forløb og yoga til alle de kvinder, der kæmper med fertilitetsproblemer lige nu.

Også selvom danske læger generelt udtrykker skepsis over for det, som jeg og andre ”alternative” tilbyder.

Hvis det står til mig, skal ingen kvinde gå rundt med så meget smerte i sig, som jeg oplevede dengang, uden at få hjælp til at håndtere det.

Har du fertilitetsudfordringer eller kender du en, der har?

Læs videre om

Foto: Fenjah Mollie Holm

Foto: Fenjah Mollie Holm

Holistisk Fertilitet - online

Jeg får en del spørgsmål om online forløbet Holistisk Fertilitet, som jeg har arbejdet på nu i flere måneder. Så her vil jeg lige forklare lidt om indholdet samt baggrunden for, at jeg fandt på at skabe dette forløb til kvinder med fertilitetsudfordringer.

Har du spørgsmål ud over dette, hører jeg naturligvis meget gerne fra dig.

Holistisk Fertilitet er et online forløb, som er er spækket med viden om din fantastiske kvindekrop og konkrete redskaber til at styrke din fertilitet og bevare livsglæden, mens du forsøger at blive gravid.

Baggrund i mine erfaringer med ufrivillig barnløshed

Jeg har skabt dette forløb, fordi min mand og jeg kæmpede med uforklaret, ufrivillig barnløshed i over tre år, inden jeg endelig blev gravid med vores første barn.

Det var en utroligt svær og smertefuld periode, som stadig sidder i både min krop og mit sind, selvom vores fertilitetsrejse begyndte for hele otte år siden. Det viser bare, hvor voldsom en proces, det kan være.

Da vores ældste barn var halvandet år, fandt jeg pludselig ud af, at jeg var gravid igen. Denne gang uden medicinsk behandling. Det gjorde mig naturligvis sindssygt glad - og også helt utroligt nysgerrig. For hvad var der pludselig sket, siden jeg ikke længere havde problemer med fertiliteten? Det fik mig til at gå igang med at researche og efteruddanne mig inden for fertilitet og kvinders sundhed.

En helt ny verden åbnede sig for mig, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget viden jeg IKKE havde haft om min kvindekrop og om fertilitet førhen. Og hvor mange redskaber der rent faktisk findes, som man selv kan ty til, hvis man ønsker at forbedre sin fertilitet og bevare sin trivsel og livsglæde, imens man forsøger at blive gravid. Uanset om man forsøger med eller uden lægernes hjælp.

Det var viden og redskaber, som jeg utroligt gerne ville have haft dengang, min mand og jeg kæmpede og led under den ufrivillige barnløshed. For jeg er typen, der gerne selv vil bevare en følelse af at have kontrol over min krop og mit liv. For mig var det mest smertefulde i fertilitetsprocessen følelsen af afmagt - ikke at kunne gøre hverken fra eller til og være tvunget til udelukkende at sætte min lid til lægerne og de kunstige hormoner. Med kontrol mener jeg ikke, at kunne kontrollere alt, hvad der sker i min krop og mit liv - for det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Det handler mere om en følelse af “empowerment” - at stå stærkt i mig selv i modsætning til at føle afmagt. At kunne føle mig “ovenpå” fremfor underlagt andres nåde. Jeg håber, det giver mening…

Jeg spurgte flere gange lægerne, om ikke der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for graviditet. Og når jeg gang på gang fik at vide, at det var der ikke - udover at lade være med at stresse for meget over det - blev jeg endnu mere nedtrykt end før: For hvordan lader man være med at stresse over noget så vigtigt som muligheden for at skabe sin egen lille familie ved at få et barn?! Og så blev jeg stresset over at føle mig stresset…

Jeg blev mere og mere ked af det, og følte mig afmægtig, frustreret, vred, bitter og ulykkelig. Jeg trak mig mere og mere ind i mig selv og havde ikke lyst til at være social, for jeg følte, at alle andre blev gravide og talte om deres børn i et væk. Det var ulideligt for mig at være i.

Den tilstand, jeg var i dengang, ønsker jeg ikke for nogen anden! Det var frygteligt.

Da jeg ved, at cirka hvert tiende barn i Danmark kommer til verden som følge af fertilitetsbehandling, begyndte det at pine mig at tænke på, at så mange kvinder lige nu går rundt og kæmper for at få deres højeste ønske om et barn opfyldt. Derfor fik jeg lyst til at hjælpe og støtte de af kvinderne, der ligesom jeg trives bedst med selv at kunne gøre en forskel.

Og så lagde jeg næsten alt andet arbejde til side og begyndte at skabe online forløbet Holistisk Fertilitet. Det eneste andet arbejde, jeg har bibeholdt, er mit ugentlige yogahold hos Family Zoo i København for kvinder, der har problemer med fertiliteten. Det er så livsbekræftende at opleve, hvordan det virkelig hjælper kvinderne at kunne gøre noget godt for sig selv ved at komme hver uge og dyrke yoga og være i et trygt fællesskab med andre, der ved præcis, hvordan det er at være ufrivilligt barnløs.

Med online forløbet Holistisk Fertilitet glæder jeg mig over at kunne tilbyde alle kvinder fra hele landet at få adgang til den viden og de redskaber, jeg har samlet.

Spækket med viden og redskaber

Forløbet består af både lydfiler, videoer og skriftligt materiale, herunder:

  • Videoer med fertilitetsfremmende yoga, som du kan dyrke hjemme på stuegulvet.

  • Video med restorative yogaøvelser, som vil give dig ro

  • Videoer med øvelserne fra Mojzisova-metoden. Denne metode har vist sig at næsten firedoble visse infertile kvinders chance for graviditet uden medicinsk hjælp (læs om studierne her). Det giver også god grund til at formode, at træningen kan forbedre chancerne for graviditet ved IUI og IVF behandling. I Tjekkiet anbefales Mojzisova-metoden, bestående af manuel fysioterapeutisk behandling, bevidsthed om holdning og ergonomi samt daglig udførsel af hjemmeøvelser, som førstevalg til behandling af kvinder med fertilitetsproblemer af det tjekkiske sundhedsministerium i dag. Altså førend kvinderne henvises til medicinsk behandling.

  • Video med masser af information om din kvindekrop - dit bækken, din livmoders bevægelser og position i bækkenet, din holdning mm.

  • Video med åndedrætsøvelser, som vil give dig både ro, fokus og klarhed samt mere energi

  • Emotional Freedom Technique (også kendt som tapping) som redskab til at håndtere svære følelser samt fysisk smerte

  • Lydfiler og skriftligt materiale med kognitive redskaber til at håndtere svære følelser

  • Lydfiler om stress. Hvad er stress? Hvorfor er stress skadeligt for fertiliteten? Hvorfor bliver man stresset af at være ufrivilligt barnløs? Hvad kan man gøre for at mindske stress og bevare livsglæden?

  • Lydfil om relationer og intimitet. Hvorfor kan det være svært at være i relationer, når man er ufrivilligt barnløs? Hvordan håndterer man andres kommentarer og gode råd? Hvilken indflydelse kan ufrivillig barnløshed have på parforholdet? Hvad kan man gøre for at bevare det gode parforhold? Hvad kan man gøre for at bevare intimiteten - også med sin egen krop?

  • Online foredrag samt skriftligt materiale om din menstruationscyklus og hormoner med information om, hvordan du sikrer en bedre hormonbalance og en sund og regelmæssig cyklus. Her fortæller jeg også, hvordan du kan leve i harmoni med din cyklus i hverdagen og derved få adgang til mere energi, glæde, overskud og et bedre helbred. 


Forløbet består af fire moduler, der strækker sig over fire uger.

Hver uge får du adgang til et nyt modul, og du har mulighed for at blive medlem af en lukket Facebook-gruppe, så du kan dele erfaringer, glæder og sorger med de andre deltagere samt stille spørgsmål til forløbets indhold.

Jeg kan naturligvis ikke love dig, at du bliver gravid som følge af dette forløb. Til gengæld tør jeg godt love dig, at du forbedrer dine chancer markant og får det bedre. Og så håber jeg, at du med dette forløb vil føle, at du ikke er alene - og at du har mulighed for at bevare kontrollen over dit eget liv og din fantastiske krop.

Jeg arbejder stadig intenst på at gøre forløbet færdigt og håber på snart at kunne løfte sløret for, hvornår det lanceres. Stay tuned!

holistiskfertilitet_trinefagerskov.JPG

Holistisk tilgang til fertilitet søges!

Lige siden jeg selv blev mor, har jeg følt meget stærkt for at bakke op om de modige mennesker, der arbejder for en anden tilgang til graviditet, fødsel og forældreskab end den, der er mest fremherskende og som i høj grad er styret af ønsker om effektivitet og produktivitet. Denne anden tilgang handler om at stole på, hvad vores kroppe kommunikerer til os, hvad vores egen intuition siger og mærke efter, hvad der føles naturligt og rigtigt helt inde i hjertet.

Jeg er hundrede procent fortaler for at tage imod ny viden og lødig rådgivning. Sådan sørger vi for at træffe bevidste og fornuftige valg, og vi udfordrer vores egen tendens til at gå på autopilot. Der hvor den udefrakommende rådgivning kan blive problematisk og direkte skadelig er, når rådene konflikter med det, vi mærker indeni, så vi undertrykker vores egen stemme og skaber rod i vores kroppe.

Tiden er nu kommet til, at vi også forholder os til, hvordan vi hjælper ufrivilligt barnløse her til lands. Kan vi også i dette tilfælde vælge en mere helhedsorienteret tilgang og tillade den enkelte at hente ansvaret hjem?

Kvinders alder får skylden

Mere end hver tiende dansker er ufrivilligt barnløs. Alligevel tales der ikke ret meget om det i offentligheden.

Når emnet endelig dukker op i medierne, handler det om alder. Det er denne faktor, lægerne kredser om igen og igen. At vi skal huske at få børn i tide, fordi kvinder er mest fertile, når vi er ganske unge. Det er naturligvis en vigtig pointe. Men jeg mener, at der er behov for at få udbredt flere perspektiver på fertilitetsudfordringer.

Jeg er selv et lysende eksempel på at have kæmpet i flere år for at blive gravid første gang til trods for, at lægerne ikke kunne finde en årsag til problemet, mens det anden gang pludselig lykkedes ud af det blå - uden medicin eller anden assistance. Og der var jeg immervæk nogle år ældre. De fleste mennesker kender til par, der har været ude for det samme. Så hvad skyldes dette? Det kunne være interessant, hvis lægerne kastede deres nysgerrighed på dette fænomen. Måske er der guldkorn at hente.

I USA har en tidligere fertilitetspatient besluttet sig for at undersøge netop dette sammen med en psykolog og ph.d. for at give folk et billede af, hvad man kunne prøve af, inden eller imens man er i medicinsk fertilitetsbehandling. Både for at forbedre chancerne for graviditet men også for at bevare livsglæden i den svære tid. Studier om fertilitet og stress er også gennemført i USA med tydelige tegn på, at stress påvirker kvinders fertilitet negativt.

Udover den indvirkning stress kan have på vores evne til at få børn, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det gør ved fertiliteten, at mange kvinder bruger p-piller eller hormonspiraler i 10, 15, 20 år, inden de vil til at have børn. Burde vi ikke vide mere om det?

Da jeg selv fik udskrevet en recept på p-piller som ganske ung skænkede jeg det ikke en tanke. Og jeg blev heller ikke oplyst om, hvad de kunstige hormoner egentlig gjorde ved min krop. Jeg begyndte at ane uråd, da jeg oplevede diverse ubehagelige bivirkninger og gener, hvilket blot resulterede i, at jeg fik udskrevet en recept på et andet præparat og dernæst et tredje.

Der findes intet quick fix

Herhjemme synes der kun at være en vej igennem fertilitetshelvedet, og den vej går via den medicinske lægevidenskab. Det er en smertefuld vej, som måske - måske ikke fører til ønskebarnet. Der er kun i ganske sjældne tilfælde tale om et quick fix. Nogle kæmper i flere år, inden de endelig står med ønskebarnet i armene, mens andre simpelthen må opgive kvalerne, fordi det bare ikke vil lykkes trods adskillige forsøg.

Der er dygtige mennesker som blandt andre fysioterapeuter, akupunktører, diætister og yogalærere som jeg selv, der forsøger at trænge igennem lydmuren med andre perspektiver og redskaber, man kan afprøve for at forbedre chancerne for graviditet.

Desværre bliver det ofte skudt ned af fertilitetslæger til trods for, at man i udlandet har dokumenteret positive effekter ved mange af de alternative tilgange. I Danmark kan visse læger sågar finde på at beskylde de såkaldte alternative behandlere for at ville udnytte og tjene penge på de ufrivilligt barnløses ulykkelige situation. Som om fertilitetsklinikkerne og medicinalindustrien ikke tjente penge på at behandle folk…!

Lad os holde fokus på målet fremfor at kaste med mudder. Det handler om at hjælpe folk til at få virkeliggjort deres ønske om at få børn. Og jeg har endnu ikke hørt en alternativ behandler opfordre til at boykotte den medicinske tilgang. Så jeg ser ingen grund til at fryse de alternative behandlere ud eller ligefrem dæmonisere dem. Det er kun positivt, at der er kommet nye perspektiver på banen, siden jeg kæmpede med ufrivillig barnløshed, hvor jeg eksempelvis fik at vide af lægerne, at der helt sikkert ikke var nogen grund til at forholde sig til stress som en indvirkende faktor. Skævheder i bækkenet var heller ikke noget, der interesserede lægerne. De kunstige hormoner var den eneste ”go to”.

Kvinde kend din krop

Jeg ville ønske, at jeg dengang havde vidst bare lidt af det, som jeg ved nu. Om stress, om cyklus, om den naturlige hormonproduktion, om bækkenet, om livmoderen, om æggelederne osv. Så havde jeg trods alt følt, at der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for at blive mor. Jeg ville have følt mig mere forbundet til min egen krop og kvindelighed fremfor at føle mig forrådt af den. Jeg ville have kendt min krop langt bedre, end jeg gjorde dengang. Sandheden er, at jeg vidste skræmmende lidt. Og det er gået op for mig, at det er langt de færreste der for alvor kender til, hvad der sker i kroppen i løbet af den kvindelige cyklus og i den menneskelige reproduktion.

”Kvinde kend din krop!” har jeg lyst til at råbe i alle gader og stræder i det danske land nu. Det er på høje tid, at vi alle tager kraften hjem og for alvor sætter os ind i, hvem vi er, hvad vores kroppe er i stand til, og hvordan vi bedst lever i overensstemmelse med det, som er meningen fra naturens side. Dermed ikke sagt, at jeg er imod medicinsk behandling af infertilitet. Men jeg opfordrer til, at vi får flere perspektiver på banen. For der er andet og mere at gøre end at sprøjte kunstige hormoner ind i kroppen. Der er mere at gøre i forhold til det fysiologiske. Men der er så sandelig også brug for at tage den psykologiske del af ufrivillig barnløshed langt mere alvorligt og tage hånd om dette.

Støtte til ufrivilligt barnløse

Hvis man ikke selv har oplevet det, er det næsten umuligt at forstå den smerte og de kvaler, som ufrivilligt barnløse kæmper med. Langt de fleste forsøger at komme igennem det derhjemme bag lukkede døre og inde bag en maske, fordi det er så ekstremt sårbart. Det kender jeg alt for godt fra mit eget liv.

Jeg kender til sorgen over at være nødt til at søge hjælp for at kunne skabe en familie. Smerten over, at det cyklus efter cyklus ikke lykkedes at blive gravid til trods for, at lægerne ikke fandt nogen årsag til det. Frustrationen over ikke at vide, hvornår det ville lykkes - om det overhovedet nogensinde ville lykkes. Tendensen til at trække sig fra sociale relationer for at undgå nærgående spørgsmål og sårende bemærkninger. Den dårlige samvittighed over at være misundelig på alle omkring os, der fik både et to, tre og fire børn, mens vi stadig stod på perronen og ventede på vores tur. Det massive pres på parforholdet. Følelsen af at være defekt som kvinde og mindre værd end dem, der “kunne selv”. Afmagten og følelsen af at have mistet kontrollen over min egen krop.

Alt dette står man alene med som kvinde og som par, når den ufrivillige barnløshed rammer. Så man bider tænderne sammen. Det er hårdt. Ubeskriveligt hårdt. Dengang var jeg så meget i knæ og så skamfuld over ikke at slå til som kvinde, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig nogensinde at stå frem og fortælle min historie i offentligheden.

Det hele menneske i spil

Sagen er bare, at jeg brænder for denne sag, og så må min egen forfængelighed træde til side. For det er så vigtigt at bryde tabuet og virkelig få rusket op i vores tilgang til ufrivillig barnløshed.

Jeg mener, at vi må zoome ind på den enkelte og vurdere, om der er tale om en krop, sind og sjæl der mistrives, og at det er derfor, vedkommende har svært ved at blive gravid. Vi må forholde os til det hele menneske og til, hvordan den enkelte kan kultivere sin have (læs: krop, sind og sjæl) for at blive i stand til at skabe liv. Det er ikke bæredygtigt at blive ved med at så frø i jorden og gøde og vande, hvis jorden er forurenet eller fyldt med gift, sten eller andet, der hæmmer frøene i at udvikle sig til sunde, spirende planter.

Så jeg er glad for at kunne bidrage til at støtte andre ved at sige de her ting højt og ved at undervise i fertilitetsfremmende yoga og meditation, mindfulness og coachende tilgang til de tanker, følelser og sociale udfordringer, man kan stå i som ufrivilligt barnløs.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er godt for folk at have redskaber ved hånden, som de kan gribe til for at forbedre deres situation og for at trives i hverdagen. At det er sundt for den enkelte at hente ansvaret hjem og derved føle, at man stadig står ved rorpinden i sit eget liv frem for udelukkende at lade ens liv og lykke afhænge af det, som lægerne kan eller ikke kan gøre for en.

Mental førstehjælp til ufrivilligt barnløse

Det er okay at have det skidt.

Jeg kan ikke fikse dig. Ingen kan fikse dig. Og hovedpointen er: du skal ikke fikses!

Hvis der er en ting, jeg understreger igen og igen, når kvinder med fertilitetsudfordringer opsøger mig for hjælp og støtte, er det denne pointe.

Det skal forstås på den måde, at den smerte, vrede, sorg, magtesløshed og frustration du føler, kan jeg ikke tage væk. Følelserne er der, fordi du står i en situation, der kalder på præcis disse og lignende følelser. Med andre ord er det helt naturligt at have det sådan, som du har det.

Og ja, det gør forbandet ondt! Og ja, du har lyst til at nogen kommer og fjerner de følelser. Det er bare ikke muligt. Og heller ikke ønskværdigt. For hvad ville vi mennesker være, hvis vi ikke havde følelser? Hvad ville vi være, hvis vi ikke reagerede voldstomt på ikke at kunne få det barn, vi så inderligt ønsker os? Det ligger så dybt i de fleste af os, at vi gerne vil have børn. Det er indkodet i vores celler. Så naturligvis reagerer vi.

Hvad der derimod er muligt og virkelig godt, når man står i den situation er at række ud. At bede om hjælp. At opsøge andre der har det på samme måde, som dig. Eller som tidligere har stået i den situation og derfor kan støtte dig.

Så det første jeg beder de kvinder om, der kommer til mig er at takke dem selv for at gøre noget godt for dem selv ved at række ud. Det er det allerførste skridt på vejen til at få det okay i den situation, de står i.

Opretholde facaden

I de tre år jeg kæmpede for at blive gravid, forud for min første graviditet, følte jeg virkelig, at det var en kamp. Jeg var fyldt med vrede, frustration, sorg og skuffelse, skyld og skam og mere i den dur.

Jeg følte, at det var dybt urimeligt, at jeg ikke kunne blive gravid, når alle omkring mig kunne. Og jeg kunne slet ikke håndtere, hvis nogen smilende og med et skuldertræk fortalte mig, at de ikke en gang aktivt havde prøvet på at blive gravide, men at nu havde de alligevel valgt at få det barn, selvom det jo ikke lige var planen… Eller bare at graviditeten kom straks efter, at de havde smidt præventionen.

Jeg blev så frustreret og vred, at jeg fik lyst til at råbe. Eller ihvertfald at løbe skrigende bort. Men jeg tvang mig selv til at blive siddende og smile og sige tillykke og lade som om, jeg havde det helt fint. Selvom alt indeni mig skreg, hjertet hamrede og halsen snørede sig sammen.

Når jeg kom hjem, måtte jeg græde ud og rase ud. Det var hårdt. Jeg brugte enormt meget energi på at holde en facade udadtil, der skulle skjule, hvor frygteligt jeg havde det indeni. Det var en kamp.

Når jeg fik det sådan, følte jeg en enorm skyld og skam over ikke at kunne glæde mig på andres vegne. Ikke at kunne holde andres lykke ud. Ikke at kunne slappe af og have det godt.

“Hvis bare du slapper af, kommer det nok”, var endnu en besked, der kunne få mig op i det røde felt. Også selvom jeg vidste, at folk sagde det i bedste mening. Det var bare ikke til at holde ud, for hvis jeg kunne, var der ikke noget, jeg hellere ville end at slappe af. Udover at blive gravid, forstås.

Accept

Hvad skal man så stille op, når man står i den situation? Man ønsker sig brændende et barn og folk omkring en når både at få et og måske to og tre børn, og man står stadig der i startboksen og føler sig elendig.

Det er svært at give råd, og man skulle da også lige vove på at give mig råd, dengang jeg selv stod i samme situation…!

Alligevel vil jeg sige: prøv at arbejde dig hen imod at acceptere din situation. Det gjorde jeg ikke. Jeg kæmpede imod mine egne følelser og tanker. Jeg skældte mig selv ud for ikke at kunne blive gravid. Og jeg skældte mig selv ud for at have alle de svære følelser og tanker. Det var forbandet hårdt, og det ønsker jeg ikke for nogen anden.

Men det der med accept - er det ikke det samme som at sige: “prøv at slappe af?” Ikke helt.

Når vi står i en udfordrende situation, kan vi vælge tre forskellige strategier. Vi kan vælge at:

  • Forlade situationen

  • Ændre den

  • Acceptere den

Når man er ufrivilligt barnløs, vælger de færreste at forlade situationen. De fleste kæmper videre for at få ønskebarnet. Det er også værd at kæmpe for, og for de fleste lykkes det jo også til sidst.

At ændre situationen er svært. Mange føler sig derfor magtesløse, fordi der måske ikke er så meget, de kan gøre. I mit tilfælde var der ingen diagnose - min mand og jeg var uforklarligt ufrivilligt barnløse. Og hver gang jeg spurgte lægerne, om der var noget, vi selv kunne gøre, var svaret nej.

Her er det så, vi kommer til accepten. For hvordan accepterer vi noget, der er så svært? Og betyder accept ikke, at man giver op og holder op med at handle for at nå målet? Betyder det ikke, at man skal holde op med at have alle de svære følelser og tanker?

Nej, accept betyder ikke, at man ikke gør noget aktivt. Ej heller at man holder op med at føle og tænke. (Det kan man heller ikke!) Det betyder simpelthen bare, at man tillader sig selv at være med det, der er lige nu. At droppe den indre kamp. For hvad er det, man kæmper imod? For mig var det ihvertfald et frygteligt monster uden ansigt, jeg kæmpede imod. Det tog voldsomt på mine kræfter. Og det gjorde intet godt for mig. Absolut intet. Tværtimod.

Hvis jeg kunne give mit gamle jeg et råd nu, ville jeg sige: prøv at sætte dig ned hver dag og trække vejret. Luk øjnene og synk ind i dig selv. Mærk efter: hvordan har du det lige nu?

Observer med kærlighed, venlighed og nysgerrighed, hvordan dine tanker er, hvordan dine følelser er, hvilken stemning der er indeni dig. Undgå at dømme det. Undgå at ville ændre på noget som helst. Sid blot og vær med dig selv og rum det hele, lige præcis som det er. Tillad dig selv at have det lige præcis sådan, som du har det lige nu. Du vil opleve, at når du tillader smerten at være der, vil du efter kort tid mærke en lettelse. Knuden indeni vil lige så stille løsne sig og føles mindre svær at rumme.

Dernæst ville jeg sige: vær god mod dig selv. Behandl dig selv med så dyb en kærlighed, omsorg og respekt, som du ville behandle det menneske, du elsker allermest.

Når der dukker tanker op som: “Min krop har forrådt mig,” “Jeg hader min krop for ikke at kunne blive gravid uden hjælp”, “Jeg er ikke en rigtig kvinde”, så gå til tankerne med venlighed. Konstater at de kommer og sammenlign dem med uvejrsskyer, der driver ind over dig. De kommer, og lidt efter forsvinder de igen. Grib ikke fat i dem. Tro ikke altid på, hvad dine tanker forsøger at bilde dig ind. Træd et skridt tilbage fra tankerne og omfavn så de følelser, der opstår.

Kun sådan er det muligt at komme tættere på en accept. Kun sådan er det muligt at have det okay, mens man står i den livskrise det er, ikke at kunne få et barn, når man ønsker det og på den måde, som man ønsker sig det.

Mindfulness og yoga

Hvis vi forsøger at gå en fjerde vej, så sker der det, at vi forstørrer og forværrer lidelsen. Det gjorde jeg. Jeg stod i stampe og råbte, kæmpede, slog mig i tøjret - i mine tanker. Udadtil forsøgte jeg at negligere mine følelser og lade som om, jeg var okay.

Vælger man den fjerde vej, forsøger man typisk også at dulme smerten. Fx ved at trøstespise, glo en masse fjernsyn, købe en masse ting eller lignende strategier for at aflede vores opmærksomhed fra det, der gør ondt. Men sagen er, at det der gør ondt, ikke forsvinder. Det vil blive ved med at poppe op, uanset hvor meget du forsøger at dulme det eller stikke af fra det.

Den fjerde vej skaber endnu mere stress, end den man i forvejen har i sit system. Det, vi ønsker, er i stedet at reducere stress og hjælpe nervesystemet til ro. Det gør vi bedst ved at praktisere accept som beskrevet ovenfor.

Det er en tilgang, der stammer fra yogafilosofien og mindfulness. Denne tilgang kan vi alle have gavn af at praktisere dagligt. Med eller uden yoga og åndedrætsøvelser.

Jeg praktiserer denne tilgang i mit liv og bruger den i mine 1:1 sessioner som coach. Og så vil det være en vigtig komponent i min undervisning i forløbet “Yoga for fertilitet”, som begynder den 22. Maj hos Family Zoo på Østerbro i København.

Du kan gå ind på Family Zoos hjemmeside for at tilmelde dig forløbet ved at klikke her. Og hvis du ønsker 1:1 forløb hos mig, kan du læse mere på min hjemmeside her. Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, får du i øvrigt tilsendt en lille guide til tre nemme yogastillinger, der hjælper dit nervesystem til at falde til ro. Jeg har også skabt en guidet meditation til at støtte dig i at leve i harmoni med din cyklus og finde ind til din indre visdom. Den kan downloades her. En guidet meditation til at støtte dig i at finde accept er også på vej til dig.

Jeg er stor fortaler for at ty til redskaber såsom yoga og meditation for at hjælpe kroppen og sindet til at finde ro. At bevæge sig i naturen er endnu et dejligt og effektivt redskab, som jeg bruger i mine sessioner og i mit eget liv hver dag. Find selv frem til hvad der giver dig ro, glæde, håb og fornyet energi. Og tillad dig selv at praktisere det hver dag.

Jeg sender dig alle gode tanker. Skriv gerne nedenfor, hvis du har kommentarer til dette blogindlæg eller gerne vil dele med andre, hvordan du håndterer din situation.

Jeg stressede min fertilitet i sænk

I forsommeren 2017 skete der noget mærkeligt.

Min søn på halvandet år, der ellers var så glad for at blive ammet, virkede pludselig stærkt utilfreds med mælken. Det overraskede mig, men det var egentlig okay for mig at stoppe. Særligt når det skete på min søns præmisser.

Der var så også lige det, at jeg i flere uger havde gået og været så utroligt træt, nærmest udmattet. Og så lige nu hvor sønnike endelig sov godt om natten… Kvalme havde jeg også. Særligt om morgenen. Måske var det bare min krops reaktion på de mange måneder uden søvn og med masser af amning, og hvad der ellers hører til moderskabets udfordringer, tænkte jeg.

For det kunne jo ikke være dét. Nej, jeg slog det hen.

Men så en dag, da jeg stod i Netto og ventede ved kassen, fik jeg øje på en graviditetstest. Jeg smilede, og indvendigt grinede jeg af mig selv, mens jeg rakte ud efter testen og lagde den på båndet. For jeg var jo ikke i stand til at blive gravid bare sådan.


Da jeg kom hjem, tog jeg testen. Jeg gjorde meget ud af at grine af det og sige højt til mig selv, at ”Ja, ja, det kan jo ikke lade sig gøre. Sikke noget pjat at tage sådan en test”. Jeg lagde testen fra mig uden at kigge på den. Vaskede mine hænder. Tog mig god tid…

Så vovede jeg at kigge på testen. To streger! To meget, meget tydelige streger. Jeg snappede efter vejret. Verden stoppede med at dreje rundt. To streger!


Jeg satte mig ned, famlede efter telefonen og ringede til min mand. Han tog den ikke. Jeg rejste mig med testen i hånden, gik rundt i huset og ringede flere gange. Han tog den stadig ikke. Så måtte jeg gå en tur. Kunne jeg ringe til min mor og fortælle det? ”Nej, jeg må tale med min mand først. Det her kan jo ikke passe!” Jeg var fuldstændig rundt på gulvet.

Der gik halvanden time, inden han ringede tilbage. Han havde siddet i møde. ”Sidder du ned?”, spurgte jeg.

Aldrig i mit liv er jeg blevet så overrasket. Aldrig i mit liv er der sket noget, som i den grad har slået benene væk under mig.

For rejsen hen imod min første graviditet var lang, hård og udmattende. Mere end tre år skulle der gå. Det var en proces, der var tæt på at smadre mig. Og pludselig stod vi her og skulle være forældre igen uden at have fået hjælp til det. Det var ubeskriveligt. Fantastisk! Vi turde næsten ikke tro på det.

I månederne op til fødslen og faktisk også flere måneder efter, at vores datter var kommet til verden, spurgte vi igen og igen hinanden: ”Drømmer vi?” Det gjorde vi heldigvis ikke. Det lille pigebarn var virkeligt.


Fertilitetsforløb føltes som overgreb

Sagen er den, at man begynder at miste troen på egne evner, når man finder ud af, at man ikke kan blive gravid uden at få hjælp til det. Eller sådan var det i hvert fald for mig. Jeg var defekt, følte jeg.

Jeg følte, at jeg var mindre værd end andre kvinder, som ’kunne selv’.

Ifølge lægerne var der umiddelbart heller intet i vejen for, at jeg skulle kunne blive gravid på naturlig vis. Alt så fint ud. Min ægreserve var fin. Alle tal var fine. Der var heller intet at komme efter hos min mand. Måske burde vi være glade for det dengang. Måske var vi også lidt glade for det. Men vi var også enormt frustrerede, for hvorfor blev jeg så ikke gravid?

I starten vægrede jeg mig ved at tage imod behandling. For hvis alt så fint ud, skulle det vel nok komme? Men det gjorde det bare ikke. Så jeg valgte at overgive mig.

Det var en frygtelig tid. Helt og aldeles. Fertilitetsbehandling ønsker jeg ikke for selv min værste fjende. Jeg hadede alle undersøgelserne. Det føltes som et overgreb på min krop hver eneste gang, jeg skulle scannes indvendigt. Og det skulle jeg jo konstant. Det var rædselsfuldt.

Jeg var nødt til mentalt og følelsesmæssigt at tage afstand fra min egen krop, så jeg ikke kunne mærke sorgen så rent. Men det tog også al glæde, lyst og nydelse fra mig.

Jeg har altid haft det svært med alt, hvad der har med hospitaler, læger og medicin at gøre. Og nu skulle jeg pludselig tage kunstige hormoner. Stikke mig selv med nåle i maveskindet!

Så var der ventetiden mellem forsøgene. Den ubærlige ventetid. Håbet og frygten for at blive skuffet. Alle skuffelserne. Og op på hesten igen… Cyklus efter cyklus. Jeg var nødt til at bede om op til flere pauser i behandlingen for ikke at bryde sammen.

Jeg blev mere og mere skrøbelig. Mere og mere vred. Mere og mere stresset. Hvorfor skulle jeg udsættes for alt dette? Hvad var meningen med det helvede, vi befandt os i?

Jeg havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. For det faktum, at vi ikke selv var i stand til at få børn, overskyggede simpelthen alt. Jeg skammede mig frygteligt. Jeg havde ikke lyst til at tale om det, og når jeg var sammen med andre mennesker, var jeg mentalt på overarbejde, fordi jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at samtalerne ikke skulle dreje sig ind på børn. Både på arbejdet og privat.

Men folk taler hele tiden om deres børn! Eller børnebørn! Eller nevøer og niecer! Begge mine brødre havde for længst fået børn. Langt de fleste af mine venner og veninder havde også børn. Jeg følte mig mere og mere ensom.

Indestængte følelser og ensomhed

I virkeligheden havde jeg et kæmpe behov for at tale om det. Men hver gang jeg prøvede at tale med nogen om det, ramte deres ord mig som syle. Jeg var et stort blødende sår.

Det var næsten ligegyldigt, hvad de sagde, så følte jeg, at de ikke forstod noget som helst. Og det gjorde ondt.

”Hvis I nu bare slapper af og lader være med at tænke på det, kommer det nok helt af sig selv” var den værste kommentar. Efterfulgt af: ”Jeg kender en, der kender et par, som blev naturligt gravide, lige efter at de havde fået det første barn, som de ellers gik i behandling for at få”.

Jeg husker stadig følelsen af min strube, der snørede sig sammen, hver gang folk sagde noget lignende. For jeg havde bare mest af alt lyst til at skrige ind i deres ansigter: ”Hvad fanden skal jeg bruge det til?!” Og hvordan skulle vi være i stand til bare at slappe af og lade være med at tænke på det?

Det fyldte alt. Alt simpelthen! Udtrykket ’naturligt gravid’ provokerede mig også. Jeg blev også præsenteret for ordet ’økobaby’ om et barn, som undfanges uden hjælp fra læger. Hvis det på et tidspunkt ville lykkes mig at blive gravid, ville jeg så være ’unaturligt gravid’? Og ville mit barn være et ’kemibarn’? En graviditet er vel en graviditet. Og et barn er vel et barn.

Jo mere vred og frustreret jeg blev i de samtaler, jo mere indesluttet, irritabel og indestængt blev jeg. For jeg råbte ikke af nogen. Og jeg skældte ikke nogen ud for, at de ikke forstod, hvilket helvede vi befandt os i. Jeg åd mine ord i mig, så mine følelser var ved at æde mig op indefra.

Den eneste, jeg råbte af, var min mand. Jeg var så edderspændt rasende over, at det primært skulle gå ud over mig, at det ikke ville lykkes os at få et barn. Der var jo ikke noget galt med mig, sagde lægerne, så hvorfor skulle min krop så udsættes for alle disse frygtelige ting? Han gjorde alt, hvad han kunne for at støtte mig, men i virkeligheden havde jeg brug for at tale med en udenforstående også. Til at lytte og forstå.

Så jeg opsøgte en coach og åndedrætsterapeut, og det var virkelig forløsende, og var med til at sørge for, at jeg ikke mistede forstanden.

Jeg gled længere og længere væk fra mine veninder. De fleste af dem havde små børn, og kunne derfor ikke længere ses med mig på tomandshånd. Jeg kunne ikke holde ud at være i nærheden af andres børn. Og jeg gik i konstant angst for, at endnu en veninde glædesstrålende ville proklamere, at hun var gravid.

Der var gravide maver og søde små børn overalt. Det åd mig op. Og skammen over ikke at kunne glæde mig på de stolte forældres vegne var enorm. Hvis de fortalte, at de syntes, det var hårdt at have børn, fik jeg lyst til at slå dem.

Uanset om folk var glade, lykkelige eller udmattede over at have børn, var jeg frustreret. Kunne ikke rumme det, så jeg trak mig længere og længere væk fra mine sociale relationer.

Jeg følte mig som et elendigt menneske, det ikke var værd at bruge tid på. Det at ingen kom og bankede på min dør med blomster og hjemmebag og kæmpe krammer og ”Hvordan har du det? Hvad kan jeg gøre for at støtte dig?” overbeviste mig om, at jeg havde ret i den antagelse.

Selvmedlidenheden var til at tage og føle på.

Da vi til en middag sad ved siden af en bekendt, som sagde til min mand: ”Skal I ikke bare opgive behandlingen og adoptere i stedet” kunne jeg pludselig for alvor se smerten i min mands ansigt. Hele hans udstråling sagde mig, at nu havde han også nået grænsen for, hvad han kunne bære.

Vi havde været i gang i flere år - både derhjemme i dobbeltsengen og med insemineringer - men vi havde ikke en gang prøvet IVF-behandling endnu. Så vi var slet, slet ikke klar til at overveje adoption. Det var heller ikke noget, vi havde talt med hinanden om.

Så da vi kom hjem fra middagen, fik vi for første gang – følte jeg – en rigtig god snak om, hvor svært det var at deltage i sociale arrangementer og udholde folks spørgsmål uden at miste besindelsen.

Vi var jo godt klar over, at folks spørgsmål og kommentarer altid var velmente, men de var ikke desto mindre anstrengende.

I dag er vi ekstremt opmærksomme på, hvordan vi selv opfører os, når vi møder par uden børn. Det kunne aldrig falde os ind at spørge. ”Nå, skal I ikke også snart have børn?” Det er vigtigt at tale om ufrivillig barnløshed – men på de barnløses præmisser.

Stess skader fertiliteten, og fertilitetsbehandling skaber stress

Jeg oplever, at det er et kæmpe tabu at tale om ufrivillig barnløshed. Og det til trods for, at cirka hvert tiende barn kommer til verden som resultat af fertilitetsbehandling.

Det tabu vil jeg gerne være med til at bryde, selvom det er svært at dele ud af noget så sårbart. Det har taget mig mange år og endnu flere overvejelser at nå hertil, hvor jeg taler offentligt om det.

Jeg tror, at tabuet er en konsekvens af den skam, sorg, smerte og ensomhed, som mange barnløse føler.

Det er påfaldende, at man ikke tilbydes hjælp til at takle alle de mentale udfordringer, som fertilitetsbehandling giver, for barnløshed skaber en voldsom stresstilstand hos kvinden, og stress skader fertiliteten.

Forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences har i 2016 påvist, at kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede.

Den viden ville jeg gerne have haft, dengang jeg var i fertilitetsbehandling. Bevares, jeg havde på eget initiativ gået til psykolog i flere år og dyrket yoga; jeg havde oplevet et stresssammenbrud på arbejdet og været sygemeldt hen over en sommer.

Selvom min krop strittede imod, alt hvad den kunne, havde jeg presset mig selv tilbage på arbejdet, og havde overhovedet ikke fået bugt med den stress og angst, der summede rundt i mine celler, og ødelagde mit liv på så mange planer.

Da vi var i fertilitetsbehandling, spurgte jeg faktisk flere gange lægerne, om vores ufrivillige barnløshed kunne skyldes stress, men det afviste de. Jeg spurgte også, om der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer, og det var der ikke, sagde de.

Det siger lægerne måske for netop ikke at lægge endnu større pres på kvinden, men for mit vedkommende gjorde det kun ondt værre.

I dag ved jeg med sikkerhed, at min ufrivillige barnløshed skyldtes stress.

Det faktum, at stress kan forringe vores evne til at få børn i så høj grad, ville jeg ønske, at sundhedsvæsenet tog alvorligt. At hele vores samfund tog alvorligt.

Der sker en voldsom stigning i stress og psykisk mistrivsel særligt hos unge kvinder i disse år. Det er der flere årsager til. Under alle omstændigheder er det meget alarmerende.

Jeg mener, at vi – udover at kigge på arbejdsmarkedets uhensigtsmæssige strukturer – kan finde svarene i den kultur, vi lever i. En kultur, som vægter de såkaldt maskuline værdier langt højere end de såkaldt feminine. (Note: Dette kræver et helt indlæg for sig at forklare i dybden. Jeg mener, at mænd og kvinder rummer både maskuline og feminine værdier i sig, og at vi bør stræbe imod en balance mellem polerne.)

Vi lever ude af harmoni med naturen omkring os og indeni os selv. Vi har mistet den umiddelbare kontakt til vores egne kroppe og intuition, og lever mest i vores hoveder.

For det er det rationelle, præstationsorienterede og det lineære, der vægtes højest i vores kultur. Vi har glemt at leve i overensstemmelse med vores indre rytmer - der hos kvinder er cyklisk og evigt foranderlig fremfor lineær. Og vi værner ikke om vores følelsesmæssige og mentale sundhed, endsige vores naturlige kroppe.

De fleste kvinder tager p-piller, fra vi kommer i puberteten og det meste af vores voksne liv, uden at tænke på, hvilke konsekvenser de kunstige hormoner har for vores kroppe og evne til at blive gravide.

Hvis vi var opvokset med en større respekt for vores fantastiske kvindekroppe og med større viden om vores cyklus og fertilitet, ville det måske ikke være nødvendigt med alle de kunstige hormoner – hverken for at undgå at blive gravid eller for at blive det…

Desuden er vi i vores kultur udfordrede på selvværdet. Det skyldes bl.a. det børnesyn, de fleste af os er vokset op med, og som resulterer i, at vi lærer at skælde os selv ud i tide og utide, vi lærer at undertrykke vores følelser, presse os selv, negligere vores egne behov osv.

Og så er der al den kemi, vi får indenbords via fødevarer og skønhedsprodukter.

Der er i den grad brug for, at vi genfinder respekten for naturen, vores naturlige kroppe og indser, at både krop og sind skal være i trivsel for at kunne fungere optimalt. Mine tanker om disse emner kræver et helt indlæg for sig.

Moderskabet viste vejen

Efter cirka tre år i fertilitetsbehandling lykkedes det os at få det længe ønskede barn. Vi var naturligvis i himlen!

Da vi fik vores søn, ændrede mit liv sig radikalt.

Med moderskabet fulgte en gennemgribende transformationsproces.

Ved at lytte til min lille søns naturlige behov, fik jeg pludselig kontakt til mig selv på en helt ny måde, og jeg kom på en rejse ind i mig selv. En rejse, som åbenbarede sandheder, jeg for længst havde mistet af syne.

Da jeg pludselig stod der en fredag i juni måned 2017, og kiggede på de to streger på graviditetstesten, som fortalte mig, at jeg var blevet beriget med endnu et lille liv - at jeg godt kunne blive gravid uden fertilitetsbehandling, stod det klart for mig, at de usunde lag var skrællet væk.

Dette var beviset på, at jeg i hele mit liv frem mod fødslen af mit første barn havde levet på en måde, som gjorde mig så gennemgribende stresset i krop og sind, at jeg simpelthen havde mistet evnen til at reproducere.

Det har været voldsomt at erkende dette.

I så mange år havde jeg fokuseret på at handle, præstere og udrette. Leve op til omverdenens forventninger. Være dygtig. Forsøge at stille alle andre tilfredse. Være venner med alle. Lave mig selv om for at passe ind. Jeg havde gjort mig selv mindre for at blive accepteret. Arbejdet alt for meget. Presset mig selv. Kæmpet for anerkendelse. Forsøgt at opnå perfektion på alle områder af mit liv. Følt mig forkert. Ikke god nok. Gjort mig selv hård. Undertrykt mine egne behov. Undertrykt mine følelser. Fundet mig i alt for meget. Pakket min følsomhed og sårbarhed væk, fordi jeg troede, at det var tegn på svaghed. Overhørt min krops råb om hjælp. Listen er lang.

Med moderskabet var jeg blevet vist en anden vej. Jeg havde bevæget mig mere og mere væk fra mit gamle liv og de tanker og mønstre, som stressede mig så voldsomt. Tættere på min essens.

Jeg var begyndt at lytte til min intuition. Lytte til og respektere min fantastiske kvindekrop. Værdsætte min cyklus. Værdsætte min følsomhed. Forstå at den er et fantastisk redskab til at finde nærvær, empati og forståelse i relation til mig selv, mine børn og andre mennesker.

Og nu mærkede jeg for alvor frugten af det hele: et lille menneskebarn var flyttet ind i min krop. Helt frivilligt.