endometriose

Derfor er din østrogenmetabolisme så vigtig

Endometriose, fibromer, kraftige blødninger, ømme bryster og ovariecyster er blandt de symptomer, der kan opstå, hvis en kvindes østrogenmetabolisme ikke fungerer optimalt.

Med andre ord er det super vigtigt, at din østrogenmetabolisme fungerer som den skal.

Hvad er østrogenmetabolisme egentlig?

Måske ved du, at din krop producerer tre former for østrogen - østriol, østron og østradiol. Den sidstnævnte er den mest potente.

Disse østrogener produceres direkte i æggestokkene og også indirekte andre steder i kroppen - bl.a. i fedtvæv via enzymet aromatase.

Østrogenerne er ansvarlige for udviklingen af kvinders kønskarakteristika, herunder bryster, fordelingen af kropsfedt, livmoderslimhindens vækst mm.

Faktisk påvirker østrogenerne mere end 300 forskellige funktioner i kroppen - herunder påvirker østrogenerne dit humør, slimhinder, knogler, blodgennemstrømning mv.

Når østrogenerne er blevet produceret og har været ude og virke de mange forskellige steder i kroppen, skal de derefter nedbrydes i leveren og til sidst udskilles via urin og afføring.

Ordet ‘østrogenmetabolisme’ dækker over netop denne proces, der sker, når kroppen skal nedbryde og udskille østrogenerne.

Fungerer østrogenmetabolismen ikke korrekt, kan dine østrogener blive mere potente og direkte skadelige.

Derfor er det så vigtigt at understøtte en sund østrogenmetabolisme.

Sådan fungerer østrogenmetabolismen

Først skal de aktive østrogener omdannes til en inaktiv og vandopløselig forbindelse, som derefter kan udskilles via afføring og urin.

Østrogenerne nedbrydes hovedsageligt i leveren gennem en proces i to faser kaldet biotransformation. Her omdannes østrogenerne til metabolitter, der kan udskilles fra kroppen.

I første fase af leverens biotransformation sker en proces kaldet hydroxylering ved brug af cytochrom P450-enzymer.

Her dannes tre forskellige østrogenmetabolitter:

  • 2 hydroxy østron (2-OH) - Dette er den svageste metabolit af de tre. Den har generelt mindre østrogenaktivitet i kroppen og betragtes som den sikreste eller “gode” metabolit, som vi helst skal danne mest af i biotransformationen.

  • 4 hydroxy østron (4-OH) - Dette er en meget stærkere østrogenmetabolit og har vist sig at have kræftfremkaldende potentiale på grund af dens evne til at forårsage DNA-skade og generere mutationer med efterfølgende oxidativ skade og initiering af brystkræft.

  • 16 alfa hydroxy østron (16α-OH) - Denne østrogenmetabolit har vist sig at have proliferativ effekt på østrogensensitivt væv. Det vil sige, at den kan få væv til at vækste.

På grund af den proliferative effekt af metabolitterne 4-OH og 16α-OH ser man typisk for høje niveauer af disse metabolitter ved symptomer som fibromer, endometriose, ovariecyster, ømme bryster og kraftige blødninger. Derfor ønsker vi at undgå for høje niveauer af disse to østrogenmetabolitter.

I anden fase af leverens biotransformation metaboliseres østrogenmetabolitterne yderligere via henholdsvis methylering, glucuronidering og sulfatering.

Dette betyder kort fortalt, at de potentielt skadelige metabolitter bindes (konjugeres) til et stof, der gør dem uskadelige, så de kan udskilles fra kroppen.

Methylering er en vigtig proces, fordi methyleringsprocessen vil aktivere 2-OH-metabolittens gavnlige egenskaber og mindske de øvrige østrogenmetabolitters skadelige egenskaber.

Når østrogenerne er blevet konjugerede med glutathion i leveren - og dermed uskadeliggjorte - kan de udskilles via urin og afføring.

MEN!

I tarmsystemet kan du have en ubalanceret bakteriflora, der producerer enzymet β-glucuronidase. Dette enzym kan “re-aktivere” de konjugerede, uskadeliggjorte østrogener, ved at “klippe” den binding (methylgruppe) af, som østrogenerne fik i levernes fase 2.

Og så bliver østrogenerne desværre aktive igen og kan optages i blodbanen igen!

Så det er også vigtigt for din østrogenmetabolisme, at dit tarmsystem fungerer optimalt. Læs mere om dette i de blogartikler, der omhandler fordøjelsen.

Hvordan understøtter man østrogenmetabolismen?

Hvorvidt din biotransformation af østrogener forløber optimalt (eller katastrofalt) er til dels betinget af din genetik og dels betinget af din ernæring, fordøjelse og livsstil.

Nogle mennesker har DNA variationer som betyder, at deres østrogenmetabolisme kan have en nedsat funktion rent genetisk. Men det betyder faktisk blot, at disse mennesker har et større behov for de specifikke næringsstoffer, der indgår i levernes arbejde i de forskellige trin.

Alle disse ting kan man måle ved hjælp af laboratorieanalyser OG gøre noget ved.

  • DUTCH-hormontests kan bl.a.måle, hvor høje niveauer af østrogener man danner, hvor høje niveauer man danner af de enkelte østrogenmetabolitter og hvor godt fase 1 og 2 af leverens biotransformation af østrogener fungerer.

  • GI Map-tarmtests kan bl.a. måle, hvorvidt man har forhøjede niveauer af enzymet β-glucuronidase, som kan “re-aktivere” de ellers uskadeliggjorte østrogener og sende dem tilbage i blodbanen igen.

  • Diverse DNA-tests (herunder Grow Baby, DNA Estrogen og DNA Core) kan bl.a.måle, hvorvidt man er disponeret for at have en genetisk nedsat funktion i sin østrogenmetabolisme.

Disse laboratorietests er derfor nogle virkelig stærke redskaber i identificering og behandling af de underliggende faktorer bag symptomer såsom endometriose, fibromer, kraftige blødninger, ømme bryster og ovariecyster, fordi man ved hjælp af disse tests nøjagtigt kan se, hvor i processen der er nogle svagheder og dermed kan man målrette behandlingen derefter.

Nedenfor ser du et eksempel på et udsnit af en af mine klienters DUTCH-test. Kvinden her døjede med endometriose, cyster, kraftige blødninger med klumper i blodet og brystspændinger, da hun henvendte sig til mig. Hun havde et ønske om at blive gravid med barn nummer to, hvilket stadig ikke var sket efter et års tids forsøg. Der var desuden brystkræft i hendes familie.

Nedenfor kan du se, at kvinden danner forholdsvis høje niveauer af alle tre østrogener.

Derfor arbejdede vi på at sænke produktionen af østrogener ved at hæmme enzymet aromatase, som konverterer testosteron til østradiol og ved at hæmme CYP3A4, der omdanner østradiol til østriol og østron til 16α-OH.

CYP3A4 hæmmes af fx grapefrugt og baldrian. Til gengæld opreguleres det af pesticider i maden samt rygning og koffein. Og af lavt stofskifte. Så det er fornuftigt at teste, om stofskiftet fungerer optimalt. Og hvis det ikke gør det, så skal der sættes målrettet ind her.

Aromatase hæmmes fx ved at mindske inflammatorisk fedtvæv og visceralt fedt samt ved at øge muskelmassen. Desuden hæmmes aromatase ved at indtage resveratrol, catechiner fra grøn te, isoflavoner i soja samt tilstrækkeligt zink og e-vitamin.

På næste billede kan du se, at kvinden danner for meget 16 alfa hydroxy østron (16α-OH).

Enzymet 17-beta HSD omdanner østriol til den mere potente metabolit 16 alfa hydroxyøstron, så den vil vi også gerne hæmme.

17-beta HSD hæmmes af fx hørfrø, fytoøstrogener og lakrids. Kronisk inflammation øger dette enzym. Så der skal arbejdes generelt på at nedbringe inflammation.

CYP1A1 er det enzym, der omdanner østron til den “gode” østrogenmetabolit 2-OH, hvorfor man ofte vil forsøge at opregulere dette enzym. Dette kan man bl.a. gøre ved at indtage korsblomstrede grøntsager, som indeholder di-indolmethane (DIM) og indol-3-carbinol samt rosmarin og resveratrol. Til gengæld hæmmes dette enzym ved indtag af for meget sukker og omega-6.

Til sidst er det vigtigt at se på 2. Fase af østrogenmetabolismen - henholdsvis methylering, glucuronidering og sulfatering.

Det er her, hvor de potentielt skadelige østrogenmetabolitter skal bindes til en methylgruppe via enzymet COMT (catechol-O-methyltransferase) og bindes (konjugeres med glutathion) til et stof, der kaldes sulfat. Dette gør dem uskadelige, så de kan udskilles fra kroppen.

Klienten her har en let nedsat methylering, hvilket ses på billedet ovenfor.

Methyleringen kan man kan øge ved at understøtte aktiviteten i COMT. Det gør man bl.a. ved at sørge for at indtage tilstrækkeligt med magnesium. Og ved at øge indtaget af “methyldonorer” dvs. næringsstoffer med en methylgruppe: fx betain fra rødbeder samt B9 og B12.

Jeg anbefaler, at man tager et kosttilskud med aktivt B9 (methylfolat) og B12 for at understøtte methyleringen, som i øvrigt er en proces, der har et væld af andre funktioner end lige den, jeg gennemgår her relateret til østrogenmetabolismen.

B9 og B12 fra maden skal nemlig igennem en række processer i kroppen for at blive omdannet til den version kroppen skal bruge, og mange mennesker har en genetisk nedsat evne til at få denne proces til at fungere optimalt.

DUTCH-testen, som du har set eksempler på her, er et af mine mest anvendte værktøjer i mine 1:1 forløb med klienter, der har hormonelle udfordringer. For med denne test kan jeg se præcis hvor klientens udfordringer stammer fra, og jeg kan derefter skræddersy en målrettet behandlingsplan, der adresserer netop denne klients specifikke udfordringer.

Læs mere om nogle af de laboratorietests, jeg anvender i arbejdet på at vejlede mine klienter.

Ønsker du min hjælp til din østrogenmetabolisme eller andre hormon- eller cyklusrelaterede udfordringer?

Så kontakt mig endelig: kontakt@trinefagerskov.dk

Dette website og dets indhold er kun beregnet til oplysningsformål. Rådfør dig altid med din egen læge, hvis du er bekymret for dit helbred.

Kolde kartofler og fertilitet

Vidste du, at afkølede kogte kartofler kan gavne din fertilitet?


Nyere forskning viser, at hvis du koger kartofler og stiller dem i køleskabet i nogle timer, får kartoflerne en gavnlig virkning på din sundhed, herunder din fertilitet.


Afkølingen af de kogte kartofler omdanner nemlig sukkerstofferne til nye strukturer, der kaldes resistent stivelse. Dette bevirker, at sukkerstofferne nedbrydes langsommere, og dermed påvirker kolde kartofler ikke blodsukkeret i nær samme grad, som hvis de spises varme.


Den resistente stivelse fermenteres desuden af bakterierne i tarmsystemet, hvorved der produceres kortkædede fedtsyrer (SCFA’er - ‘Short Chain Fatty Acids’), som har en lang række gavnlige effekter.


Disse kortkædede fedtsyrer har gavnlige effekter på tarmen og har også positive effekter på vores muskler, hjerne og fertilitet.


Butyrat er en af ​​disse vigtige kortkædede fedtsyrer. Det kan forbedre vores søvn (Szentirmai, Millican et al. 2019), forbedre stofskiftet, forbedre insulinfølsomhed og reducere fedme, booste immunforsvaret og sikre en stærk tarmbarriere.


Kortkædede fedtsyrer har gavnlig effekt på fertilitet


De kortkædede fedtsyrer spiller også en afgørende rolle for kvinders fertilitet, graviditet og generelle sundhed.


Butyrat har vist sig at have en positiv effekt på kvinder i fertilitetsbehandling.


Forskning har vist, at butyrat fremmer ægkvalitet og embryonets udvikling, reducerer inflammation, forbedrer tarmbarrieren og støtter en sund metabolisme. Disse effekter gør butyrat til en vigtig komponent i at forbedre succesraten for IVF - og således også succesraten ved naturlig undfangelse.


Butyrat er også gavnligt for mænds reproduktive sundhed! En større overflod af butyratproducerende mikrober er forbundet med højere testosteronkoncentrationer hos mænd, hvilket er gode nyheder for mænds produktion af sæd (Shin, Park et al. 2019).


Leaky gut og inflammation


Øget tarmpermeabilitet (‘leaky gut’) er forbundet med dårlige reproduktive resultater. Butyrat er kendt for at reparere og styrke tarmbarrieren, hvilket reducerer inflammation i tarmen.


Inflammation er ikke kun dårligt, men hvis du ikke har nok af de gode mikrober i tarmen, så bliver immunsystemet forstyrret, og cellerne i din tarm kan lide af inflammatoriske og oxidative skader. Butyrat kan fungere som et antiinflammatorisk middel, hæmmer produktionen af ​​pro-inflammatoriske proteiner og opregulerer antiinflammatoriske proteiner.


Forhøjede niveauer af inflammation og oxidativt stress er forbundet med afbrydelse af menstruationscyklus, kraftigere menstruationssmerter og forringer kvaliteten af ​​kvinders æg og mænds sæd. Sørger man for at pleje væksten af ​​gavnlige tarmmikrober, der producerer butyrat, resulterer det i mindre inflammation, hvilket er positivt for reproduktiv sundhed.


Insulinfølsomhed og kønshormonbalance


Der er en tæt sammenhæng mellem cirkulerende butyratniveauer og øget insulinfølsomhed. Regulering af blodsukkerniveauerne ved hjælp af butyrat har vist sig at forbedre ægløsning, æg- og sædkvalitet og er afgørende for succesfuld håndtering af PCOS.


Vores tarmmikrober regulerer også vores balance af kønshormoner. Forskning viser, at den kortkædede fedtsyre butyrat har en positiv indflydelse på produktionen af progesteron og østradial (Lu, Li et al. 2017).


Butyrat har også vist sig at have en række positive effekter på lidelser som endometriose, polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og bakteriel vaginose.


PCOS og tarmsundhed


For kvinder med PCOS har tarmbakterier og deres metabolitter en stor indflydelse på sygdomsforløbet. En ubalance i tarmbakterier kan bidrage til insulinresistens og inflammation, som begge er nøglefaktorer i udviklingen af PCOS. Butyrat kan forbedre insulinresistens og reducere inflammation, hvilket kan hjælpe med at lindre symptomerne på PCOS. En sund tarmflora, rig på SCFA'er, kan dermed understøtte bedre hormonregulering og metabolisk funktion.


Endometriose og tarmbakterier


Endometriose er en tilstand, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen. Denne lidelse er stærkt påvirket af inflammatoriske processer. Studier viser, at en sund tarmflora kan reducere inflammatoriske responser, hvilket potentielt kan mindske smerter og ubehag forbundet med endometriose. Butyrat spiller en vigtig rolle i at dæmpe inflammatoriske processer og styrke immunsystemet, hvilket kan bidrage til øget trivsel hos kvinder med endometriose.


Bakteriel Vaginose og tarmbarriere


Bakteriel vaginose er en almindelig vaginal infektion, der kan påvirke fertiliteten negativt. Kortkædede fedtsyrer som butyrat er kendt for at styrke tarmbarrieren og reducere risikoen for infektioner. En sund tarmflora kan dermed understøtte vaginal sundhed og reducere forekomsten af bakteriel vaginose. Ved at fremme væksten af gavnlige bakterier i tarmen og vagina kan butyrat og andre SCFA'er hjælpe med at opretholde en balance, der forhindrer infektioner og fremmer reproduktiv sundhed.


Graviditet og tarmmikrobiota


Under graviditet spiller tarmmikrobiota også en vigtig rolle. En sund tarmflora kan forhindre komplikationer som præeklampsi (svangerskabsforgiftning) og gestationel diabetes (‘svangerskabsdiabetes’) ved at regulere inflammation og metabolisk sundhed. SCFA'er som butyrat er med til at opretholde en sund tarmbarriere og understøtte immunsystemet, hvilket er afgørende for en sund graviditet.


Forskning viser, at gravide kvinder med en sund tarmflora har færre komplikationer og bedre metabolisk sundhed.


Kostfibre, SCFA'er og kolde kogte kartofler


Så hvordan understøtter man tarmbakteriernes produktion af kortkædede fedtsyrer såsom butyrat?


Den bedste måde at hæve dine niveauer af butyrat er at fodre de gavnlige mikrober, der allerede lever i din tarm.


Fiberrige fødevarer som fuldkorn, grøntsager, bælgfrugter og frugter er essentielle for at fremme væksten af gavnlige bakterier i tarmen. Fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, kombucha og surkål kan også bidrage til en sund tarmflora. Det kan også være gavnligt at tage probiotika som kosttilskud i perioder. Særligt efter antibiotikakure.


Og så er der de kolde, kogte kartofler, som er en særlig effektiv kilde til butyrat. Spis endelig løs af dem!


En kartoffelmad på fuldkornsrugbrød med et drys af purløg smager skønt, og så elsker jeg den friske kartoffelsalat, som du får opskriften på lige her:


 

Kold kartoffelsalat:

  • 1 pose kartofler

  • 1 bundt radiser

  • 2 dl friske ærter eller asparges

  • 1/2 pose rucola

  • 1/2 løg, finthakket

  • 1 forårsløg, finthakket


Dressing:

  • 1 dl olivenolie

  • 2 spsk æblecidereddike

  • 1 spsk dijon sennep

  • 1 fed hvidløg

  • flagesalt

  • sort peber, friskkværnet

Alle ingredienser blendes i stavblender.


Fremgangsmåde:

  1. Kartoflerne skrælles og koges. Derefter køles de ned. Gør evt. dette dagen før kartoffelsalaten skal spises.

  2. Skær kartoflerne på langs og på tværs.

  3. Skyl radiserne grundigt og skær dem i tynde skiver.

  4. Hak det halve løg fint.

  5. Hak forårsløget fint.

  6. Skyl rucola og lad det dryppe af.

  7. Læg det hele i en skål.

  8. Bland alle ingredienser sammen med dressingen.


God fornøjelse!



Kilder:


(Szentirmai, Millican et al. 2019)


(Shin, Park et al. 2019)


(Lu, Li et al. 2017)


https://www.publish.csiro.au/RD/RD23096


https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10180850/


https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3070119/