D-vitamin er essentielt for din fertilitet og graviditet

Det er helt essentielt for din fertilitet, graviditet og kommende babys sundhed, at du får tilstrækkeligt med D3-vitamin.

Konsekvenserne af en for lav D-vitaminstatus er omfattende, da D-vitamin teknisk set er et hormon, der påvirker stort set alle systemer i kroppen.

Måske har du hørt, at D-vitamin er involveret i calciummetabolisme og dermed knoglesundhed? Dets funktioner rækker dog langt ud over dette.

I de senere år, har en række studier også sat D-vitamin i relation til flere andre funktioner i kroppen som fx påvirkning af immunsystemet, muskelfunktionen, forskellige former for kræft, multipel sklerose og leddegigt.

D-vitamin er desuden kendt for at påvirke fertilitet, embryoimplantation og alle stadier af graviditeten.

Nogle af de største problemer forbundet med D-vitaminmangel relateret til kvinders helbred omfatter:

• insulinresistens

• forsinket eller uregelmæssig ægløsning (som set i PCOS)

• lavt ægfollikeltal

• dårlig ægkvalitet

• en underudviklet slimhinde i endometriet

• implantationsfejl

• dårlige resultater i medicinsk fertilitetsbehandling

• tilbagevendende graviditetstab

• autoimmune problemer

• ubalance i stofskiftet

• brystkræft.

Hos gravide kvinder kan D-vitaminmangel øge risikoen for alvorlige komplikationer, herunder:

• præeklampsi (svangerskabsforgiftning)

• svangerskabsdiabetes

• for tidlig fødsel

• at få et spædbarn med lav fødselsvægt

• at få et barn med neurologiske udviklingsforstyrrelser

• problemer med barnets tandsundhed senere i livet.

For at reducere disse ricisi er det afgørende at sørge for at have tilstrækkelige D-vitaminkoncentrationer før undfangelsen og gennem hele graviditeten.

D-vitamin optages primært via solens lys

I modsætning til de fleste andre næringsstoffer, er det ikke via kosten, at vi optager den største mængde D-vitamin - det er via solens lys (eller i dag kosttilskud).

Størstedelen af den D-vitamin, kroppen indeholder (cirka 80-90 procent), dannes, når huden udsættes for solens UVB-stråler.

Selv de rigeste kilder til D-vitamin i kosten, nemlig fiskelever eller som tilskudsformen fiskelevertran, er ikke tilstrækkelige til at dække D-vitaminbehov alene. Så vi er afhængige af solens stråler.

I vinterhalvåret i Danmark står solen imidlertid så lavt på himlen, at der stort set ikke dannes D-vitamin via huden, og man er derfor afhængig af det D-vitamin, som indtages via kosten og kosttilskud.

Hvis du tager kosttilskud med D-vitamin, skal du være opmærksom på, at der findes to hovedformer:

• D3-vitamin (cholecalciferol)

• D2-vitamin (ergocalciferol)

D3-vitamin er mere effektivt til at hæve og vedligeholde D-vitamin-niveauet i kroppen, og det er kemisk identisk med den form for D-vitamin, som din krop producerer ved soleksponering.

Da D-vitamin er et fedtopløseligt næringsstof, kan du sikre dig, at du optager det godt ved at tage dit tilskud sammen med et måltid, der indeholder (sundt) fedt.

Jeg anbefaler desuden, at du vælger et D3-vitamintilskud i små kapsler med olivenolie.

Endelig skal du være opmærksom på, at flere næringsstoffer er nødvendige for D-vitamin-metabolismen, nemlig:

• magnesium

• A-vitamin

• K2-vitamin

• bor

• zink

Disse næringsstoffer kan fås fra både din daglige multivitaminpille og din kost.

Hvordan sikrer jeg det rette D-vitaminniveau, tænker du måske?

Dette har utallige forskningsundersøgelser beskæftiget sig med de senere år.

De danske anbefalinger for D3-vitamin er for lave

Ny international forskning fra 2024 viser, at de danske sundhedsmyndigheders anbefalede doser for D3-vitamin er sat alt for lavt.

Vi bør formentlig tage fem gange så høje doser, som anbefalingerne lyder!

Siden 2004 har man vidst, at hovedparten af danskerne manglede D3-vitamin i november måned.

I 2020 tog den danske Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse så initiativ til at anbefale alle danskere at indtage D3-vitamin fra september til maj, hvor vi ikke har mulighed for at få tilstrækkeligt med D3-vitamin fra solen på vores breddegrader.

Den anbefalede dosis lyder på 400 i.u. (10 mcg).

Undersøgelser viser, at blot en time eller to i solen om sommeren - uden solcreme - ofte helt naturligt kan give op til 20-25,000 i.u. D3-vitamin. Det vil altså sige mange gange højere doser end de officielle anbefalinger. Derfor har mange forskere og ‘alternative behandlere’ da også undret sig over myndighedernes konservativt lave anbefalinger.

For nylig kunne man så læse i tidsskriftet Nutrients, at et forskerhold fra USA, Tyskland, Østrig, Polen og Grækenland har konkluderet, at de anbefalede daglige doser i vinterhalvåret bør fastsættes til 2000 i.u. (50 mcg.)

Det vil altså sige en FEMDOBLING af de nuværende anbefalede doser i Danmark!

Særligt for dig før og under graviditeten

Ovennævnte forskningsundersøgelse beskæftiger sig imidlertid ikke med gravides behov for D-vitamin - som er højere end ikke-gravides behov.

I Danmark anbefales gravide at tage den samme dosis D-vitamin som alle andre voksne, nemlig 400 i.u. (10 mcg).

Dette til trods for at adskillige undersøgelser har vist, at denne dosis er for lav og konsekvent resulterer i D-vitaminmangel.

Der har været flere randomiserede, kontrollerede forsøg udført vedrørende D-vitamintilskud hos gravide kvinder, som har vist, at en dosis tættere på 4.000 i.u. (100 mcg) dagligt er optimalt under graviditeten.

I en meget veldesignet randomiseret, kontrolleret og “dobbelt-blind” forskningsundersøgelse fra 2011 modtog gravide kvinder 400, 2.000 eller 4.000 i.u. vitamin-D3 om dagen.

I den gruppe, der fik den laveste dosis (400 i.u. eller 10 mcg.), havde kun 50 pct. af mødrene tilstrækkelige D-vitamin-niveauer ved fødslen (fastsat til 80 nmol/L). Det er værd at bemærke, at blandt kvinder i forsøget med mørk hud havde kun 20 pct. af dem tilstrækkelige D-vitamin-niveauer med den lave 400 i.u.-dosis, som altså svarer til de danske myndigheders anbefalinger.

I modsætning hertil havde 82 pct. af de gravide kvinder, der fik den højeste dosis (4.000 IU eller 100 mcg), tilstrækkelige D-vitaminniveauer ved fødslen.

Derudover viste resultatet, at moderens D-vitaminniveauer var determinerende for hendes nyfødte barns D-vitaminniveauer (hvilket betyder, at en højere dosis D-vitamintilskud reducerede risikoen for, at barnet blev født med D-vitaminmangel).

Forskerne fandt ingen bivirkninger forbundet med D-vitamintilskud i de nævnte doser og konkluderede, at 4.000 i.u. om dagen for gravide kvinder er sikkert, og er den mest effektive dosis til at opnå et tilstrækkeligt D-vitaminniveau hos gravide kvinder og deres nyfødte, uanset hudfarve.

Individuelt hvor høj dosis D3-vitamin man behøver

Skal alle kvinder, der ønsker graviditet samt gravide kvinder så tage 4.000 i.u. (100 mcg.) D-vitamin som tilskud dagligt?

Ikke nødvendigvis.

Det er nemlig meget individuelt, hvor høje doser D3-vitamin, vi hver især behøver for at opretholde tilstrækkelige niveauer i blodet.

Hvis du for eksempel har naturligt mørk hud, er der op til 20 gange større sandsynlighed for, at dine D-vitaminniveauer er for lave. Dette skyldes højere niveauer af pigmentet melanin i huden, som hæmmer D-vitaminproduktionen fra soleksponering.

Er du overvægtig, vil du typisk have behov for 2-3 gange højere doser af D3-vitamin end normalvægtige.

Opholder du dig meget indendørs, går du altid tildækket om sommeren eller med solcreme på, så har du også brug for højere doser D3-vitamin som tilskud end andre, der er mere eksponerede for solens stråler.

Derudover findes der DNA-variationer som betyder, at man kan have en nedsat D3-vitaminreceptorfunktion.

Derfor anbefaler jeg, at du beder din læge om at teste din D-vitaminstatus ved hjælp af en blodprøve, så du kan fastsætte din optimale dosis af D3-vitamin. Både for høj og for lav koncentration af D-vitamin kan nemlig være sundhedsskadeligt.

Koncentrationen af ​​D3-vitamin i blodet bør være over 50 nmol/l. Den ideelle koncentration er ca. 80-100 nmol/L.

…

Kilder:

https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2004/d-vitaminstatus-i-den-danske-befolkning-boer-forbedres.pdf?la=da&hash=AA4A4408C117A8544E1D747877EB821EF07AF996

Pludowski P, Grant WB, Karras SN, Zittermann A, Pilz S. Vitamin D Supplementation: A Review of the Evidence Arguing for a Daily Dose of 2000 International Units (50 µg) of Vitamin D for Adults in the General Population. Nutrients. 2024 Jan 29;16(3):391. doi: 10.3390/nu16030391. PMID: 38337676; PMCID: PMC10857599.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38337676/

Hollis BW, Johnson D, Hulsey TC, Ebeling M, Wagner CL. Vitamin D supplementation during pregnancy: double-blind, randomized clinical trial of safety and effectiveness. J Bone Miner Res. 2011 Oct;26(10):2341-57. doi: 10.1002/jbmr.463. Erratum in: J Bone Miner Res. 2011 Dec; 26(12):3001. PMID: 21706518; PMCID: PMC3183324.  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21706518/

https://lilynicholsrdn.com/vitamin-d-pregnancy/

…

Har du brug for hjælp til at sammensætte din optimale diæt og til at finde ud af, hvilke kosttilskud netop du har brug for på din fertilitetsrejse og under graviditeten?

Så hjælper jeg dig meget gerne i et 1:1 forløb, som du kan læse om her.

Du kan også vælge at nøjes med en enkelt konsultation på 90 min., hvorefter du arbejder videre på egen hånd ved hjælp af min skræddersyede plan for dig samt mit online materiale i Holistisk Fertilitet. Læs mere og tilmeld dig her.

Arvæv kan skabe fertilitetsproblemer og graviditetstab

Arvæv i mave- og bækkenregionen kan være årsagen til, at du har svært ved at blive gravid, at du oplever graviditetstab, eller at en graviditet kan sætte sig uden for livmoderen.

Også menstruationssmerter, ægløsningssmerter, smerter under sex eller ved tissetrang kan være forårsaget af arvæv.

Hvad er arvæv?

Arvæv dannes af mange forskellige grunde. Fx kan det opstå i forbindelse med blærebetændelser, klamydia eller andre kønssygdomme, ved traumer (fx. ved trafikuheld eller faldulykker) og operationer - fx. blindtarmsoperation, kejsersnit eller kirurgisk abort.

At kroppen danner arvæv er helt naturligt. Det er kroppens egen helingsmekanisme, når der sker en beskadigelse af vævet.

For at undgå spredning af en infektion i underlivet, vil kroppen danne arvæv, som kan indkapsle det infektiøse væv. Og efter en operation eller et traume vil immunforsvaret ligeledes danne kollagene fibre omkring skaden. Disse fibre fungerer som en form for lim, der klistrer vævet sammen igen.

Men arvævet kan altså sætte uheldige spor, for et stift og uelastisk arvæv kan blokere for blodcirkulation og lymfeflow - det bliver vanskeligere for ilt, hormoner og næringsstoffer at blive transporteret ind i området og for affaldsstoffer at blive transporteret væk.

Arvæv forhindrer vigtige funktioner i underlivet

Det er vigtigt, at de forskellige organer i underlivet - blære, livmoder, æggeledere, æggestokke og tarme - er fuldstændig glatte og smidige og kan bevæge sig frit og uhindret i bækkenet for at udføre hver deres vigtige funktioner.

Livmoderen ligger bøjet ind over blæren, som fyldes og tømmes flere gange dagligt. Æggeledere, æggestokke, nervevæv, arvæv og ikke mindst bindevævet skal kunne følge med blærens og også livmoderens bevægelser uden at udsættes for tryk, træk eller irritation.

I dagene op til menstruation svulmer livmoderen op og vokser til næsten tredobbelt størrelse pga. Livmoderslimhindens tykkelse. Under menstruation trækker den sig sammen igen, krænger livmoderslimhinden ud og lægger sig tilbage ind over blæren og er igen på størrelse med en lille pære på 70-100 gram.

Ovenover og bagved ligger tarmene og bevæger sig, og på hver side ligger psoasmusklen og trækker sig sammen og strækker sig igen, når vi bevæger ben og underkrop.

Også vejrtrækningen skaber konstant en vis bevægelse i underlivet.

Al denne bevægelse skaber skiftevis stigning og fald i trykket i bækkenet, og får organerne til at bevæge sig op og ned, frem og tilbage. Dette skaber vigtig transport af ilt, hormoner og næringsstoffer, og sørger for at affaldsstoffer transporteres væk.

Arvæv i underlivet vil forårsage sammenvoksninger mellem de forskellige lag og blokere for den frie bevægelighed mellem organerne.

Hvad betyder arvæv for fertiliteten?

Mange kvinder oplever, at arvæv kan beskadige eller blokere deres æggeledere, så ægget ikke transporteres frem til livmoderen, eller at et befrugtet æg sætter sig fast i det sammenklistrede væv i æggelederen, hvor det ikke kan videreudvikle sig.

Arvæv i eller omkring livmoderen kan irritere livmoderslimhinden, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast og udvikle sig. Sætter ægget sig fast, vil det ofte sætte sig i arvævet og muligvis resultere i (gentagen) spontan abort inden for de første uger. Dette kan både gælde for naturlige undfangelser og for graviditet efter IVF behandling.

Hvad kan man gøre ved arvæv?

Fertilitetslæger og gynækologer ved godt, at arvæv kan skabe alvorlige problemer. Men fordi arvæv ikke kan fjernes med medicin, og fordi kirurgisk fjernelse som oftest vil føre endnu mere arvæv med sig, har lægerne desværre ikke noget godt behandlingstilbud mod det. Derfor vil fertilitetslægen typisk blot tilbyde IVF-behandling. Men som skitseret ovenfor er det ikke nødvendigvis en løsning på fertilitetsproblemet og da slet ikke, hvis kvinden også oplever smerter i forbindelse med arvævet.

Heldigvis ér der faktisk meget, man kan gøre ved arvæv.

Når jeg har en kvinde i 1:1 forløb her hos mig, spørger jeg altid nøje ind til, om hun kunne have arvæv i underlivet. Det er jo ikke altid, at hun selv kender til det - for hvis arvævet er forårsaget af infektioner eller inflammation i underlivet, kan hun ikke selv se det. Og det er ikke altid, at det bemærkes af lægerne i forbindelse med scanning eller gynækologiske undersøgelser.

Har jeg mistanke om arvæv hos mine klienter, anbefaler jeg dem følgende:

1. Dagligt at lave de specifikke øvelser, som jeg underviser i på de videoer, man får adgang til i mit online univers.

2. At lave massage af egen mave/underliv, hvilket jeg også instruerer i en video i mit online univers.

3. At konsultere en dygtig fysioterapeut med speciale i dette emne. Jeg kan hjælpe med at finde netop sådan en fysioterapeut i nærheden af hvor mine klienter bor.

4. Eventuelt at få laserbehandling hos en specialiseret fysioterapeut, hvis denne vurderer at det kan hjælpe min klient.

På disse måder vil arvæv langsomt blive mere mobilt igen, så organerne stille og roligt kan genvinde deres bevægelighed og blodgennemstrømning, og nerveforbindelserne i området kan forbedres.

Husk at du får adgang til alle de nødvendige instruktionsvideoer i mit online univers ‘Holistisk Fertilitet’, når du tilmelder dig et 1:1 forløb hos mig.

Sideløbende med at du får behandlet dit arvæv, kan vi i et 1:1 forløb arbejde på at forbedre din hormonbalance via justeringer i din kost, livsstil, kosttilskud med mere. Og jeg gør altid en stor dyd ud af at yde omsorgsfuld støtte til din proces.

Læs mere om mine forløb her.

Kilde: ‘Fertilitet og fysioterapi’ - en guide til behandling og selvbehandling, Anne Marie Jensen

Stofskiftet er vigtigt for fertiliteten

Hvis en kvinde har for lavt eller for højt stofskifte kan det påvirke hendes evne til at blive gravid og til at holde på en graviditet, og det kan påvirke fosterets udvikling og sundhed.

Hvis ikke stofskiftet er velreguleret, kan man fx opleve uregelmæssig menstruation, uforudsigelig eller helt manglende ægløsning, problemer med at blive gravid, svangerskabsforgiftning samt graviditetstab.

Stofskiftet påvirker alle funktioner i kroppen, og hvis stofskiftet ikke er velreguleret, kan man derfor opleve symptomer fra flere forskellige organsystemer.

Symptomerne på for lavt stofskifte kan være:

• Træthed

• Søvnproblemer

• Vægtøgning, særligt om maven

• Kuldskærhed

• Tyndt, tørt hår

• Tynd, bleg hud

• Forstoppelse

• Rastløshed

• Vægtstigning (særligt om maven)

• Muskel- og ledsmerter

• Uregelmæssig menstruation

• Svimmelhed

• Prikken i huden (især hænderne)

• Hukommelsesbesvær

• Initiativløs

• Depression

• Træg bevægelse (tung i kroppen)

• Nedsat lyst til sex

• Forstoppelse

• Hæs og dyb stemme

• Slapt bindevæv (mormorarme, dobbelthage, poser under øjnene)

• Spontan abort i første trimester

• Svangerskabsforgiftning

Symptomerne på for højt stofskifte kan være:

• Hjertebanken

• En let rysten på hænderne (tremor)

• Nervøsitet og irritabilitet

• Man taber sig i vægt til trods for, at man har god madlyst

• Man sveder mere/ hedeture

• Man kan ikke tåle varme

• Løs afføring

• Forstyrrelser af menstruationen

• Udstående øjne ses i visse tilfælde 

• Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)

Hos lægen kan man få målt sit niveau af TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon), som er hjernens besked til skjoldbruskkirtlen om at producere stofskiftehormonet T4.

Hvis niveauet af TSH er for lavt, kan det være tegn på for højt stofskifte. Dvs. niveauerne af T4 og T3 er for høje.

Hvis niveauet af TSH er for højt, kan det være tegn på for lavt stofskifte. Dvs. niveauerne af T4 og T3 er for lave.

Dog kan man også opleve af have forhøjet TSH - men normale stofskiftehormoner. Dette kaldes subklinisk hypothyroidisme. Dette vil lægen ikke gøre noget ved. Men du kan selv gøre meget for at hjælpe din krop i balance igen med kost og livsstil.

Man kan også opleve at have et normalt niveau af TSH, hvilket i teorien burde betyde, at der er tilstrækkeligt med stofskiftehormoner i kroppen, og at man derfor ikke har en stofskifteubalance.

Men så enkelt er det ikke altid. For hvis man blot ser på niveauet af TSH og ikke sikrer sig, at T4 bliver omdannet korrekt til T3 ude i kroppen, så kan man overse en stofskifteubalance.

Danner man TPO-antistoffer er det tegn på en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen og kan over tid udvikle sig til den autoimmune stofskiftelidelse Hashimotos. Der er meget at gøre for at få TPO-antistofferne til at falde igen og dermed undgå at udvikle stofskiftesygdommen. Antistofferne kan være forhøjede i op til 10 år, før sygdommen for alvor bryder igennem.

Det er klogt at vente med at forsøge at blive gravid, til at stofskiftet er velreguleret, da et dysreguleret stofskifte kan øge risikoen for graviditetstab, for tidlig fødsel, nedsat vækst hos fosteret og fosterdød. 

Ubalancer i stofskiftet kan være relateret til kostmæssige mangler, livsstil eller miljømæssige toksiner.

Jeg kan hjælpe dig med at få målt alle dine stofskiftehormoner via Nordic Laboratories. Testen måler også de næringsstoffer, som er vigtige for produktionen af stofskiftehormoner samt de miljøgifte, som kan bidrage til stofskifteubalancer. Læs mere om laboratorietests her.

Jeg hjælper dig med at finde de bagvedliggende årsager til dine stofskifteubalancer, og jeg laver en skræddersyet plan for dig, så du kan komme i balance igen.

Kontakt mig: kontakt@trinefagerskov.dk