D-vitamin er essentielt for din fertilitet og graviditet

Det er helt essentielt for din fertilitet, graviditet og kommende babys sundhed, at du får tilstrækkeligt med D3-vitamin.

Konsekvenserne af en for lav D-vitaminstatus er omfattende, da D-vitamin teknisk set er et hormon, der påvirker stort set alle systemer i kroppen.

Måske har du hørt, at D-vitamin er involveret i calciummetabolisme og dermed knoglesundhed? Dets funktioner rækker dog langt ud over dette.

I de senere år, har en række studier også sat D-vitamin i relation til flere andre funktioner i kroppen som fx påvirkning af immunsystemet, muskelfunktionen, forskellige former for kræft, multipel sklerose og leddegigt.

D-vitamin er desuden kendt for at påvirke fertilitet, embryoimplantation og alle stadier af graviditeten.

Nogle af de største problemer forbundet med D-vitaminmangel relateret til kvinders helbred omfatter:

• insulinresistens

• forsinket eller uregelmæssig ægløsning (som set i PCOS)

• lavt ægfollikeltal

• dårlig ægkvalitet

• en underudviklet slimhinde i endometriet

• implantationsfejl

• dårlige resultater i medicinsk fertilitetsbehandling

• tilbagevendende graviditetstab

• autoimmune problemer

• ubalance i stofskiftet

• brystkræft.

Hos gravide kvinder kan D-vitaminmangel øge risikoen for alvorlige komplikationer, herunder:

• præeklampsi (svangerskabsforgiftning)

• svangerskabsdiabetes

• for tidlig fødsel

• at få et spædbarn med lav fødselsvægt

• at få et barn med neurologiske udviklingsforstyrrelser

• problemer med barnets tandsundhed senere i livet.

For at reducere disse ricisi er det afgørende at sørge for at have tilstrækkelige D-vitaminkoncentrationer før undfangelsen og gennem hele graviditeten.

D-vitamin optages primært via solens lys

I modsætning til de fleste andre næringsstoffer, er det ikke via kosten, at vi optager den største mængde D-vitamin - det er via solens lys (eller i dag kosttilskud).

Størstedelen af den D-vitamin, kroppen indeholder (cirka 80-90 procent), dannes, når huden udsættes for solens UVB-stråler.

Selv de rigeste kilder til D-vitamin i kosten, nemlig fiskelever eller som tilskudsformen fiskelevertran, er ikke tilstrækkelige til at dække D-vitaminbehov alene. Så vi er afhængige af solens stråler.

I vinterhalvåret i Danmark står solen imidlertid så lavt på himlen, at der stort set ikke dannes D-vitamin via huden, og man er derfor afhængig af det D-vitamin, som indtages via kosten og kosttilskud.

Hvis du tager kosttilskud med D-vitamin, skal du være opmærksom på, at der findes to hovedformer:

• D3-vitamin (cholecalciferol)

• D2-vitamin (ergocalciferol)

D3-vitamin er mere effektivt til at hæve og vedligeholde D-vitamin-niveauet i kroppen, og det er kemisk identisk med den form for D-vitamin, som din krop producerer ved soleksponering.

Da D-vitamin er et fedtopløseligt næringsstof, kan du sikre dig, at du optager det godt ved at tage dit tilskud sammen med et måltid, der indeholder (sundt) fedt.

Jeg anbefaler desuden, at du vælger et D3-vitamintilskud i små kapsler med olivenolie.

Endelig skal du være opmærksom på, at flere næringsstoffer er nødvendige for D-vitamin-metabolismen, nemlig:

• magnesium

• A-vitamin

• K2-vitamin

• bor

• zink

Disse næringsstoffer kan fås fra både din daglige multivitaminpille og din kost.

Hvordan sikrer jeg det rette D-vitaminniveau, tænker du måske?

Dette har utallige forskningsundersøgelser beskæftiget sig med de senere år.

De danske anbefalinger for D3-vitamin er for lave

Ny international forskning fra 2024 viser, at de danske sundhedsmyndigheders anbefalede doser for D3-vitamin er sat alt for lavt.

Vi bør formentlig tage fem gange så høje doser, som anbefalingerne lyder!

Siden 2004 har man vidst, at hovedparten af danskerne manglede D3-vitamin i november måned.

I 2020 tog den danske Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse så initiativ til at anbefale alle danskere at indtage D3-vitamin fra september til maj, hvor vi ikke har mulighed for at få tilstrækkeligt med D3-vitamin fra solen på vores breddegrader.

Den anbefalede dosis lyder på 400 i.u. (10 mcg).

Undersøgelser viser, at blot en time eller to i solen om sommeren - uden solcreme - ofte helt naturligt kan give op til 20-25,000 i.u. D3-vitamin. Det vil altså sige mange gange højere doser end de officielle anbefalinger. Derfor har mange forskere og ‘alternative behandlere’ da også undret sig over myndighedernes konservativt lave anbefalinger.

For nylig kunne man så læse i tidsskriftet Nutrients, at et forskerhold fra USA, Tyskland, Østrig, Polen og Grækenland har konkluderet, at de anbefalede daglige doser i vinterhalvåret bør fastsættes til 2000 i.u. (50 mcg.)

Det vil altså sige en FEMDOBLING af de nuværende anbefalede doser i Danmark!

Særligt for dig før og under graviditeten

Ovennævnte forskningsundersøgelse beskæftiger sig imidlertid ikke med gravides behov for D-vitamin - som er højere end ikke-gravides behov.

I Danmark anbefales gravide at tage den samme dosis D-vitamin som alle andre voksne, nemlig 400 i.u. (10 mcg).

Dette til trods for at adskillige undersøgelser har vist, at denne dosis er for lav og konsekvent resulterer i D-vitaminmangel.

Der har været flere randomiserede, kontrollerede forsøg udført vedrørende D-vitamintilskud hos gravide kvinder, som har vist, at en dosis tættere på 4.000 i.u. (100 mcg) dagligt er optimalt under graviditeten.

I en meget veldesignet randomiseret, kontrolleret og “dobbelt-blind” forskningsundersøgelse fra 2011 modtog gravide kvinder 400, 2.000 eller 4.000 i.u. vitamin-D3 om dagen.

I den gruppe, der fik den laveste dosis (400 i.u. eller 10 mcg.), havde kun 50 pct. af mødrene tilstrækkelige D-vitamin-niveauer ved fødslen (fastsat til 80 nmol/L). Det er værd at bemærke, at blandt kvinder i forsøget med mørk hud havde kun 20 pct. af dem tilstrækkelige D-vitamin-niveauer med den lave 400 i.u.-dosis, som altså svarer til de danske myndigheders anbefalinger.

I modsætning hertil havde 82 pct. af de gravide kvinder, der fik den højeste dosis (4.000 IU eller 100 mcg), tilstrækkelige D-vitaminniveauer ved fødslen.

Derudover viste resultatet, at moderens D-vitaminniveauer var determinerende for hendes nyfødte barns D-vitaminniveauer (hvilket betyder, at en højere dosis D-vitamintilskud reducerede risikoen for, at barnet blev født med D-vitaminmangel).

Forskerne fandt ingen bivirkninger forbundet med D-vitamintilskud i de nævnte doser og konkluderede, at 4.000 i.u. om dagen for gravide kvinder er sikkert, og er den mest effektive dosis til at opnå et tilstrækkeligt D-vitaminniveau hos gravide kvinder og deres nyfødte, uanset hudfarve.

Individuelt hvor høj dosis D3-vitamin man behøver

Skal alle kvinder, der ønsker graviditet samt gravide kvinder så tage 4.000 i.u. (100 mcg.) D-vitamin som tilskud dagligt?

Ikke nødvendigvis.

Det er nemlig meget individuelt, hvor høje doser D3-vitamin, vi hver især behøver for at opretholde tilstrækkelige niveauer i blodet.

Hvis du for eksempel har naturligt mørk hud, er der op til 20 gange større sandsynlighed for, at dine D-vitaminniveauer er for lave. Dette skyldes højere niveauer af pigmentet melanin i huden, som hæmmer D-vitaminproduktionen fra soleksponering.

Er du overvægtig, vil du typisk have behov for 2-3 gange højere doser af D3-vitamin end normalvægtige.

Opholder du dig meget indendørs, går du altid tildækket om sommeren eller med solcreme på, så har du også brug for højere doser D3-vitamin som tilskud end andre, der er mere eksponerede for solens stråler.

Derudover findes der DNA-variationer som betyder, at man kan have en nedsat D3-vitaminreceptorfunktion.

Derfor anbefaler jeg, at du beder din læge om at teste din D-vitaminstatus ved hjælp af en blodprøve, så du kan fastsætte din optimale dosis af D3-vitamin. Både for høj og for lav koncentration af D-vitamin kan nemlig være sundhedsskadeligt.

Koncentrationen af ​​D3-vitamin i blodet bør være over 50 nmol/l. Den ideelle koncentration er ca. 80-100 nmol/L.

…

Kilder:

https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2004/d-vitaminstatus-i-den-danske-befolkning-boer-forbedres.pdf?la=da&hash=AA4A4408C117A8544E1D747877EB821EF07AF996

Pludowski P, Grant WB, Karras SN, Zittermann A, Pilz S. Vitamin D Supplementation: A Review of the Evidence Arguing for a Daily Dose of 2000 International Units (50 µg) of Vitamin D for Adults in the General Population. Nutrients. 2024 Jan 29;16(3):391. doi: 10.3390/nu16030391. PMID: 38337676; PMCID: PMC10857599.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38337676/

Hollis BW, Johnson D, Hulsey TC, Ebeling M, Wagner CL. Vitamin D supplementation during pregnancy: double-blind, randomized clinical trial of safety and effectiveness. J Bone Miner Res. 2011 Oct;26(10):2341-57. doi: 10.1002/jbmr.463. Erratum in: J Bone Miner Res. 2011 Dec; 26(12):3001. PMID: 21706518; PMCID: PMC3183324.  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21706518/

https://lilynicholsrdn.com/vitamin-d-pregnancy/

…

Har du brug for hjælp til at sammensætte din optimale diæt og til at finde ud af, hvilke kosttilskud netop du har brug for på din fertilitetsrejse og under graviditeten?

Så hjælper jeg dig meget gerne i et 1:1 forløb, som du kan læse om her.

Du kan også vælge at nøjes med en enkelt konsultation på 90 min., hvorefter du arbejder videre på egen hånd ved hjælp af min skræddersyede plan for dig samt mit online materiale i Holistisk Fertilitet. Læs mere og tilmeld dig her.

Arvæv kan skabe fertilitetsproblemer og graviditetstab

Arvæv i mave- og bækkenregionen kan være årsagen til, at du har svært ved at blive gravid, at du oplever graviditetstab, eller at en graviditet kan sætte sig uden for livmoderen.

Også menstruationssmerter, ægløsningssmerter, smerter under sex eller ved tissetrang kan være forårsaget af arvæv.

Hvad er arvæv?

Arvæv dannes af mange forskellige grunde. Fx kan det opstå i forbindelse med blærebetændelser, klamydia eller andre kønssygdomme, ved traumer (fx. ved trafikuheld eller faldulykker) og operationer - fx. blindtarmsoperation, kejsersnit eller kirurgisk abort.

At kroppen danner arvæv er helt naturligt. Det er kroppens egen helingsmekanisme, når der sker en beskadigelse af vævet.

For at undgå spredning af en infektion i underlivet, vil kroppen danne arvæv, som kan indkapsle det infektiøse væv. Og efter en operation eller et traume vil immunforsvaret ligeledes danne kollagene fibre omkring skaden. Disse fibre fungerer som en form for lim, der klistrer vævet sammen igen.

Men arvævet kan altså sætte uheldige spor, for et stift og uelastisk arvæv kan blokere for blodcirkulation og lymfeflow - det bliver vanskeligere for ilt, hormoner og næringsstoffer at blive transporteret ind i området og for affaldsstoffer at blive transporteret væk.

Arvæv forhindrer vigtige funktioner i underlivet

Det er vigtigt, at de forskellige organer i underlivet - blære, livmoder, æggeledere, æggestokke og tarme - er fuldstændig glatte og smidige og kan bevæge sig frit og uhindret i bækkenet for at udføre hver deres vigtige funktioner.

Livmoderen ligger bøjet ind over blæren, som fyldes og tømmes flere gange dagligt. Æggeledere, æggestokke, nervevæv, arvæv og ikke mindst bindevævet skal kunne følge med blærens og også livmoderens bevægelser uden at udsættes for tryk, træk eller irritation.

I dagene op til menstruation svulmer livmoderen op og vokser til næsten tredobbelt størrelse pga. Livmoderslimhindens tykkelse. Under menstruation trækker den sig sammen igen, krænger livmoderslimhinden ud og lægger sig tilbage ind over blæren og er igen på størrelse med en lille pære på 70-100 gram.

Ovenover og bagved ligger tarmene og bevæger sig, og på hver side ligger psoasmusklen og trækker sig sammen og strækker sig igen, når vi bevæger ben og underkrop.

Også vejrtrækningen skaber konstant en vis bevægelse i underlivet.

Al denne bevægelse skaber skiftevis stigning og fald i trykket i bækkenet, og får organerne til at bevæge sig op og ned, frem og tilbage. Dette skaber vigtig transport af ilt, hormoner og næringsstoffer, og sørger for at affaldsstoffer transporteres væk.

Arvæv i underlivet vil forårsage sammenvoksninger mellem de forskellige lag og blokere for den frie bevægelighed mellem organerne.

Hvad betyder arvæv for fertiliteten?

Mange kvinder oplever, at arvæv kan beskadige eller blokere deres æggeledere, så ægget ikke transporteres frem til livmoderen, eller at et befrugtet æg sætter sig fast i det sammenklistrede væv i æggelederen, hvor det ikke kan videreudvikle sig.

Arvæv i eller omkring livmoderen kan irritere livmoderslimhinden, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast og udvikle sig. Sætter ægget sig fast, vil det ofte sætte sig i arvævet og muligvis resultere i (gentagen) spontan abort inden for de første uger. Dette kan både gælde for naturlige undfangelser og for graviditet efter IVF behandling.

Hvad kan man gøre ved arvæv?

Fertilitetslæger og gynækologer ved godt, at arvæv kan skabe alvorlige problemer. Men fordi arvæv ikke kan fjernes med medicin, og fordi kirurgisk fjernelse som oftest vil føre endnu mere arvæv med sig, har lægerne desværre ikke noget godt behandlingstilbud mod det. Derfor vil fertilitetslægen typisk blot tilbyde IVF-behandling. Men som skitseret ovenfor er det ikke nødvendigvis en løsning på fertilitetsproblemet og da slet ikke, hvis kvinden også oplever smerter i forbindelse med arvævet.

Heldigvis ér der faktisk meget, man kan gøre ved arvæv.

Når jeg har en kvinde i 1:1 forløb her hos mig, spørger jeg altid nøje ind til, om hun kunne have arvæv i underlivet. Det er jo ikke altid, at hun selv kender til det - for hvis arvævet er forårsaget af infektioner eller inflammation i underlivet, kan hun ikke selv se det. Og det er ikke altid, at det bemærkes af lægerne i forbindelse med scanning eller gynækologiske undersøgelser.

Har jeg mistanke om arvæv hos mine klienter, anbefaler jeg dem følgende:

1. Dagligt at lave de specifikke øvelser, som jeg underviser i på de videoer, man får adgang til i mit online univers.

2. At lave massage af egen mave/underliv, hvilket jeg også instruerer i en video i mit online univers.

3. At konsultere en dygtig fysioterapeut med speciale i dette emne. Jeg kan hjælpe med at finde netop sådan en fysioterapeut i nærheden af hvor mine klienter bor.

4. Eventuelt at få laserbehandling hos en specialiseret fysioterapeut, hvis denne vurderer at det kan hjælpe min klient.

På disse måder vil arvæv langsomt blive mere mobilt igen, så organerne stille og roligt kan genvinde deres bevægelighed og blodgennemstrømning, og nerveforbindelserne i området kan forbedres.

Husk at du får adgang til alle de nødvendige instruktionsvideoer i mit online univers ‘Holistisk Fertilitet’, når du tilmelder dig et 1:1 forløb hos mig.

Sideløbende med at du får behandlet dit arvæv, kan vi i et 1:1 forløb arbejde på at forbedre din hormonbalance via justeringer i din kost, livsstil, kosttilskud med mere. Og jeg gør altid en stor dyd ud af at yde omsorgsfuld støtte til din proces.

Læs mere om mine forløb her.

Kilde: ‘Fertilitet og fysioterapi’ - en guide til behandling og selvbehandling, Anne Marie Jensen

Stofskiftet er vigtigt for fertiliteten

Hvis en kvinde har for lavt eller for højt stofskifte kan det påvirke hendes evne til at blive gravid og til at holde på en graviditet, og det kan påvirke fosterets udvikling og sundhed.

Hvis ikke stofskiftet er velreguleret, kan man fx opleve uregelmæssig menstruation, uforudsigelig eller helt manglende ægløsning, problemer med at blive gravid, svangerskabsforgiftning samt graviditetstab.

Stofskiftet påvirker alle funktioner i kroppen, og hvis stofskiftet ikke er velreguleret, kan man derfor opleve symptomer fra flere forskellige organsystemer.

Symptomerne på for lavt stofskifte kan være:

• Træthed

• Søvnproblemer

• Vægtøgning, særligt om maven

• Kuldskærhed

• Tyndt, tørt hår

• Tynd, bleg hud

• Forstoppelse

• Rastløshed

• Vægtstigning (særligt om maven)

• Muskel- og ledsmerter

• Uregelmæssig menstruation

• Svimmelhed

• Prikken i huden (især hænderne)

• Hukommelsesbesvær

• Initiativløs

• Depression

• Træg bevægelse (tung i kroppen)

• Nedsat lyst til sex

• Forstoppelse

• Hæs og dyb stemme

• Slapt bindevæv (mormorarme, dobbelthage, poser under øjnene)

• Spontan abort i første trimester

• Svangerskabsforgiftning

Symptomerne på for højt stofskifte kan være:

• Hjertebanken

• En let rysten på hænderne (tremor)

• Nervøsitet og irritabilitet

• Man taber sig i vægt til trods for, at man har god madlyst

• Man sveder mere/ hedeture

• Man kan ikke tåle varme

• Løs afføring

• Forstyrrelser af menstruationen

• Udstående øjne ses i visse tilfælde 

• Forstørret skjoldbruskkirtel (struma)

Hos lægen kan man få målt sit niveau af TSH (Thyroidea Stimulerende Hormon), som er hjernens besked til skjoldbruskkirtlen om at producere stofskiftehormonet T4.

Hvis niveauet af TSH er for lavt, kan det være tegn på for højt stofskifte. Dvs. niveauerne af T4 og T3 er for høje.

Hvis niveauet af TSH er for højt, kan det være tegn på for lavt stofskifte. Dvs. niveauerne af T4 og T3 er for lave.

Dog kan man også opleve af have forhøjet TSH - men normale stofskiftehormoner. Dette kaldes subklinisk hypothyroidisme. Dette vil lægen ikke gøre noget ved. Men du kan selv gøre meget for at hjælpe din krop i balance igen med kost og livsstil.

Man kan også opleve at have et normalt niveau af TSH, hvilket i teorien burde betyde, at der er tilstrækkeligt med stofskiftehormoner i kroppen, og at man derfor ikke har en stofskifteubalance.

Men så enkelt er det ikke altid. For hvis man blot ser på niveauet af TSH og ikke sikrer sig, at T4 bliver omdannet korrekt til T3 ude i kroppen, så kan man overse en stofskifteubalance.

Danner man TPO-antistoffer er det tegn på en kronisk betændelsestilstand i skjoldbruskkirtlen og kan over tid udvikle sig til den autoimmune stofskiftelidelse Hashimotos. Der er meget at gøre for at få TPO-antistofferne til at falde igen og dermed undgå at udvikle stofskiftesygdommen. Antistofferne kan være forhøjede i op til 10 år, før sygdommen for alvor bryder igennem.

Det er klogt at vente med at forsøge at blive gravid, til at stofskiftet er velreguleret, da et dysreguleret stofskifte kan øge risikoen for graviditetstab, for tidlig fødsel, nedsat vækst hos fosteret og fosterdød. 

Ubalancer i stofskiftet kan være relateret til kostmæssige mangler, livsstil eller miljømæssige toksiner.

Jeg kan hjælpe dig med at få målt alle dine stofskiftehormoner via Nordic Laboratories. Testen måler også de næringsstoffer, som er vigtige for produktionen af stofskiftehormoner samt de miljøgifte, som kan bidrage til stofskifteubalancer. Læs mere om laboratorietests her.

Jeg hjælper dig med at finde de bagvedliggende årsager til dine stofskifteubalancer, og jeg laver en skræddersyet plan for dig, så du kan komme i balance igen.

Kontakt mig: kontakt@trinefagerskov.dk

Guddommelige yoni

‘Yoni’ er betegnelsen for de kvindelige kønsorganer, på sanskrit.

Ordet betyder ‘helligt tempel’. Og det er lige hvad yonien er - hellig! Guddommelig!

Væk med ord, der begynder med ‘skam’. For vi skal ikke skamme os over vores kønslæber eller vores kønsben. Der er ikke noget at skamme sig over.

I alle oprindelige kulturer er kvindekroppen blevet hyldet og æret. Hendes guddommelige livmoder. Hendes skød. Hendes bryster, hvorfra der flyder gyldent nektar, så baby kan vokse sig stor, stærk og sund.

Det er ren magi!

Men i vores tid og i vores kultur er det desværre ikke sådan.

Vi er ikke vokset op med at ære og nære vores magiske kroppe.

Rigtig mange af os kvinder går gennem livet uden rigtig at være i kontakt med vores krop og kvindekraft.

Vi giver ikke vores ‘yoni’ meget opmærksomhed.

Med mindre vi bliver penetreret. Vi jagter en orgasme. Eller noget er galt - det gør ondt, klør eller lugter. Eller vi bløder og skal jarve en tampon op eller trække den ud - med en vis væmmelse.

Eller vi skal til gynækolog eller i fertilitetsbehandling og gør alt, hvad vi kan for at rejse langt, langt væk i tankerne imens.

Vi sanser ikke vores yoni. Sådan virkelig sanser hende. Lytter til hende. Respekterer hvad hun har at fortælle.

Vi gemmer traumer og følelser af skyld, skam, sorg, skuffelse og vrede i bækkenet og i vores køn, gennem et helt liv.

Ubearbejdede oplevelser kan gøre, at vi mere eller mindre ubevidst afskærer os fra at have kontakt til bækkenet og vores yoni..

Vi mister den dybe forbindelse til vores egen seksualitet, nydelse, livsglæde og skaberkraft.

Vi mister evnen til at forstå vores egen krop og dens signaler.

Vi har glemt, at vi er natur. Vi har glemt at naturen er guddommelig. At vi er guddommelige.

Jeg tror på, at mange frustrationer og lidelser stammer herfra. Fraspaltningen. Fremmedgørelsen.

Jeg tror på, at fordi vi bliver opdraget til at leve ydrestyret, bliver vi også opdraget til at spørge andre, hvad der er galt med vores krop, når den “larmer”. Når noget gør ondt eller ikke fungerer, som det skal. For vi har mistet evnen til selv at forstå kroppens sprog. Og taler kun til vores krop, når vi er vrede på den.

Jeg er her for at udfordre dette. Jeg er her for at invitere dig hjem til dig selv.

Hjem i din magiske kvindekrop. Hjem til kvindekraften. Hjem til din indre stemme.

Vil du med på den rejse?

Psoas og din fertilitet

I denne blog post skal det handle om en ganske særlig muskelstruktur i din krop, nemlig psoas - også kaldet den dybe hoftebøjer.

Og det skal det, fordi det er en meget vigtig struktur i kroppen - skabt af muskler og bindevæv - som har en stor betydning for alle mennesker.

Ikke mindst for kvinder, der ønsker at blive gravide.

… Og for kvinder, der gerne vil undgå smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter.

Psoas i ubalance

Hvis psoas ikke fungerer som den skal, så kan det have negative konsekvenser flere steder i kroppen.

Hvis psoas er for stram, spændt og uelastisk kan det bl.a. medføre smerter i lænd, ryg, underliv og lyske. Og det kan forårsage vejrtrækningsproblemer og fordøjelsesgener samt ubalance i nyrer og binyrer.

For kvinder kan en psoas i ubalance desuden medføre underlivssmerter, menstruationssmerter og fertilitetsproblemer.

Hvor befinder psoas sig?

Lad os kigge på, hvor denne vigtige struktur befinder sig i kroppen.

Psoas befinder sig dybt inde bag dine mavemuskler. Den udspringer fra begge sider af din rygsøjle, nærmere bestemt fra den nederste brysthvirvel, og løber ned langs ryghvirvlerne i lænden og derfra ned igennem bækkenet for til sidst at hæfte på indersiden af lårbenene.

Psoas er den eneste muskelstruktur, der forbinder overkrop og underkrop. Den har en afgørende betydning for din kropsholdning - for hvordan du går, løber, står og sidder.

Psoas og fertilitet

Hvorfor kan psoas påvirke din fertilitet? Og desuden forårsage smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter…

Det kan psoas, fordi nerver og blodkar, som løber til din livmoder og æggestokke, passerer igennem og direkte forbi psoas-musklen. Derfor kan en stram, anspændt, overanstrengt, uelastisk og forkortet psoas forstyrre nerveforsyningen til de reproduktive organer og hæmme blodcirkulationen i underlivet.

Desuden kan inflammation i psoas sprede sig til det omkringliggende væv og organer samt endokrine (hormonproducerende) kirtler.

De hormonproducerende kirtler i dit underliv er dine æggestokke - som bl.a. producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron - og det gule legeme - som er den kirtel, der dannes af den tomme ægfollikel, når du har haft ægløsning. Det gule legeme står for hele 90 pct. af din samlede produktion af det vigtige hormon progesteron!

Det er altså kritisk, hvis inflammation i din psoas spreder sig til livmoder, æggestokke og det gule legeme.

En velfungerende, elastisk og juicy psoas er altså en forudsætning for, at din livmoder og æggestokke kan blive forsynet optimalt med ilt og næring.

Fordi psoas betyder så meget for din kropsholdning, så har den også betydning for pladsforholdene i bækkenet og organernes placering og mobilitet. Hvilket igen har en indflydelse på, hvordan din livmoder og æggestokke fungerer.

Psoas spiller desuden en stor rolle, når det gælder den nydelsesfulde oplevelse af en orgasme.

Psoas og vejrtrækningen

Psoas er forbundet til din vejrtrækningsmuskel (diafragma) via bindevæv. Derfor kan psoas påvirke din vejrtrækning. Omvendt er det vigtigt, at du trækker vejret korrekt, for at psoas kan fungere optimalt.

Ovenpå psoas hviler dine nyrer og binyrer. Når du trækker vejret korrekt, så bevæger du både åndedrætsmusklen og psoas, og det giver dine organer en blid massage og stimulerer blodcirkulationen.

Hvis psoas ikke fungerer, så påvirkes dine nyrer og binyrer derfor negativt, og det kan påvirke dig både fysisk og psykisk.

Så der er utallige grunde til at bevare en sund psoas.

Psoas og din mentale trivsel

Psoas kaldes også for sjælens muskel, fordi psoas er en af de første muskler du spænder op i, når du befinder dig i en kamp-flugt-situation. Derfor kan særligt frygt, angst og stress påvirke psoas negativt. Det kan gøre den stram og uelastisk.

Den amerikanske psoas-ekspert Liz Koch kalder også psoas for “the messenger of the midline” og refererer her til, at psoas er en budbringer fra nervesystemet.

Langt de fleste mennesker i vores moderne verden har et stresset og overbelastet nervesystem, hvilket påvirker psoas, så den bliver anspændt, stram og uelastisk.

Derfor er det vigtigt, at psoas behandles nænsomt, understreger Liz Koch.

Psoas bør ikke strækkes og trækkes i - som man gør i de fleste træningsformer - men bør i stedet afspændes og bevæges med blide, sanselige bevægelser, så den bliver blød, saftig og elastisk.

Jeg skriver “saftig”, fordi psoas bl.a. består af bindevæv, som er et meget væskefyldt væv, når det fungerer godt og er sundt. Når det fungerer mindre godt, bliver det tørt og stramt.

Så vores opgave er at sørge for, at psoas forbliver væskeholdig og bevægelig.

En sund psoas

Hvordan sørger du så for at passe godt på din psoas?

• Din kropsholdning er meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker kropsholdningen. Bækken og brystkasse bør være i vatter med hinanden, og du bør sørge for at bevare et naturligt svaj i lænden.
  
  I mit online program HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om den gode kropsholdning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2.

• Din vejrtrækning er også meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker vejrtrækningen. Du bør sørge for at få vejrtrækningen til at flyde så frit som muligt i hele “cylinderen” - dvs. hele vejen rundt i overkroppen, både fortil, bagtil og ude i siderne af kroppen skal vejrtrækningen kunne mærkes.
  
  Når vejrtrækningen fungerer, får den mulighed for at massere psoas og alle de indre organer i bughulen og helt ned i bækkenbunden.
  
  I HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om vigtigheden af vores vejrtrækning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2. Desuden viser jeg nogle vejrtrækningsøvelser i en video i modul 3. Jeg gør i det hele taget meget ud af at guide åndedrættet i alle træningsvideoer i online forløbet.

• Bløde, feminine, sansebaserede bevægelser er guf for psoas (og for alt bindevæv i hele kroppen i øvrigt). Det handler om at få hydreret, blødgjort og masseret psoas.
  
  I HOLISTISK FERTILITET er der en video, hvori jeg fortæller meget mere om bindevævet - også kaldet fascia - som man forsker meget i for tiden, og som man virkelig har fået øjnene op for inden for yoga og andre træningsformer også. Der er desuden flere videoer, hvor jeg viser, hvordan man kan smidiggøre sit bindevæv - herunder psoas. Både med blide, sansebaserede bevægelser - men også ved hjælp af en bold. Det er alt sammen i modul 2.

• Afspænding af psoas. Psoas bliver bl.a. afspændt ved hjælp af bløde, sansebaserede bevægelser, som nævnt ovenfor. Men der findes også nogle restorative yogastillinger, som du kan ligge og slappe af i, der virkelig er gode for psoas.
  
  Bl.a. den stilling, der kaldes “constructive rest”, som du ser på billedet nedenfor.
  
  Der findes flere gode øvelser og stillinger, som er guf for psoas. Se både træningsvideoer i modul 1, 2, 3 og 4 i HOLISTISK FERTILITET.

• En god gåtur hver dag i en times tid med en god holdning og god vejrtrækning er også virkelig godt for din psoas. På din gåtur skal du hverken have følelsen af at løbe fra nogen/noget eller mod nogen/noget. Så prøv at bevæge dig på en bevidst, nærværende, afbalanceret, mindful måde.

• Desuden er det meget vigtigt at undgå at sidde for meget på en stol i løbet af dagen, da dette virkelig kan bidrage til en stram, forkortet og uelastisk psoas. Sørg altid for at variere dine arbejdsstillinger i løbet af dagen.

Så. Nu skulle du være godt rustet til at forstå din psoas og give den en masse kærlig opmærksomhed! 🤗

Tøv endelig ikke med at sende mig en mail, hvis du har spørgsmål: kontakt@trinefagerskov.dk

Kærlig hilsen

Trine Fagerskov

Yogalærer, Lifecoach, Fertilitetsmentor, cand.mag.

Kilder:

Bogen "Fertilitet og Fysioterapi" af Anne Marie Jensen

http://www.fertilitetsfysio.dk

https://coreawareness.com (Liz Koch) 

https://www.anatomytrains.com (Tom Myers)

"Jeg orker ikke at høre på, hvor usundt stress er for min fertilitet!"

“Jeg kan næsten ikke holde ud at høre på, hvor usundt det er for min fertilitet at være stresset og bekymret!”, udbrød hun, mens hun så mig direkte i øjenene. Frustrationen lyste ud af hende.


“For jeg ved det jo godt! Men hvad skal jeg gøre ved det? Jo mere jeg tænker på, at jeg skal slappe af, jo værre føler jeg, at det bliver!”


Og jeg forstår det virkelig godt. Jeg havde det selv præcis sådan i de 3-4 år, da jeg ventede utålmodigt og med frustration, sorg og længsel efter at blive gravid første gang.

Forskellen var, at dengang anerkendte lægerne ikke, at stress var skidt for fertiliteten. Det ved vi nu, at den er. Og de fleste af os mærker det også intuitivt.

Når vi kommer til fødslen, er der kontant afregning: Der stopper veerne, hvis vi stresser og bekymrer os. Hvis vi lytter mere til andre omkring os end går med det, vi mærker indefra.


Når vi har født barnet, er der igen kontant afregning: Der løber mælken ikke, hvis vi stresser, bekymrer os, mister tilliden til os selv. Og sådan kan vi forpurre amningen.


Når vi forsvinder ud af os selv. Når vi ikke er hjemme i os selv. Så mister vi kontakten til kroppens iboende visdom.


Kroppen ved godt, hvad den har brug for.


Det ved den i forhold til både graviditet, fødsel, amning og i moderskabet generelt.


Og hey! Hvem kan i øvrigt få en nydelsesfuld orgasme, MENS de stresser og bekymrer sig?


Nej vel?


Det hele hænger sammen.


Vi er nødt til at føle os godt tilpas, føle os trygge, glade og mærke nydelse, tillid og ro, hvis vi ønsker at opnå den orgasme, hvis vi ønsker at føde vores barn naturligt, og hvis vi ønsker en vellykket amning.


Af en eller anden grund provokerer det mange, at dette i høj grad også gælder i forhold til fertilitet.


For hvordan??


“Hvad råder du mig til, Trine? Hvad skal jeg gøre for at finde den ro, tryghed og tillid?” Spurgte hun mig. Stadig lige insisterende.


Jeg råder dig til at gå på opdagelse i dit indre landskab.


Øve dig i at mærke efter, hvad der sker derinde i dig. Hvad mærker du? Hvad gemmer sig inde i mørket?


Hvad mærker du, at DU har brug for?


Hvad dræner dig? Hvad bruger du tid, kræfter og energi på, som simpelthen intet giver dig retur? Som bare dræner dig. Og som du måske er ved at være parat til at give slip på?


Og omvendt: Hvad kalder din sjæl på, at du skal dyrke noget mere? Er der noget, du har brug for at gøre mere og bruge mere tid og energi på - for din egen skyld? Noget som nærer dig - giver dig glæde, ro og nydelse.


Det kan være i forhold til dit job eller i din fritid. Det kan være i forhold til de mennesker, du omgiver dig med. Din kost.


Hvad fortæller din krop dig? Her kan sansebaseret yoga være en kæmpe gave - en fantastisk vej ind i det indre landskab.


Det kræver øvelse at finde ind til det indre landskab. For mange mennesker er det lukket land.


For sådan er vi opdraget: De fleste af os er opdraget helt fra barns ben til at pakke vores følelser og behov langt væk for i stedet at gøre, som andre dikterer os.


Så tror da pokker, at vi til sidst helt mister kontakten til vores inderste følelser og dybeste behov!


Og at vi ikke tør lytte til det, vi mærker, når det så endelig dukker op. For vi har hele livet fået at vide, at vi skal gøre det, der forventes af os og ikke det, som vi selv mærker er sandt for os.


Derfor er vi nødt til bevidst at sætte tid af til at arbejde os tilbage til dette indre landskab. At vandre hjem til os selv. Det kan tage rigtig lang tid. Og for de fleste af os er det en ongoing proces, som aldrig stopper.


For hver eneste dag bliver vi ledt væk fra os selv. Igen og igen.


Mærk efter hvad der virker for dig: Hvornår bliver der så stille i dit indre, at du rent faktisk kan mærke dig selv?

Og kan du rumme og respektere det, du møder derinde i dig selv? Elske det ubetinget, som du ville elske et lille barn?


Desuden kan jeg ikke understrege nok, hvor kraftfuldt det er, at vi arbejder med det her i et fællesskab med andre kvinder. Jeg ser det så tydeligt på mine yogahold, og det er derfor, at jeg kun tilbyder forløb - ikke drop-in.

Og jeg ser det tydeligt i mine coaching-forløb - hvorfor jeg også her kun tilbyder forløb fremfor enkelte sessioner.


For der sker virkelig noget ganske magisk, når vi kvinder er der for at støtte og holde hinanden - bevidne hinandens proces over længere tid.

Ingen kvinde er en ø! Det er ikke meningen, at vi skal være alene.


Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan finde hjem.


Og jeg er her for at guide dig.

Holistisk Fertilitet - online

Jeg får en del spørgsmål om online forløbet Holistisk Fertilitet, som jeg har arbejdet på nu i flere måneder. Så her vil jeg lige forklare lidt om indholdet samt baggrunden for, at jeg fandt på at skabe dette forløb til kvinder med fertilitetsudfordringer.

Har du spørgsmål ud over dette, hører jeg naturligvis meget gerne fra dig.

Holistisk Fertilitet er et online forløb, som er er spækket med viden om din fantastiske kvindekrop og konkrete redskaber til at styrke din fertilitet og bevare livsglæden, mens du forsøger at blive gravid.

Baggrund i mine erfaringer med ufrivillig barnløshed

Jeg har skabt dette forløb, fordi min mand og jeg kæmpede med uforklaret, ufrivillig barnløshed i over tre år, inden jeg endelig blev gravid med vores første barn.

Det var en utroligt svær og smertefuld periode, som stadig sidder i både min krop og mit sind, selvom vores fertilitetsrejse begyndte for hele otte år siden. Det viser bare, hvor voldsom en proces, det kan være.

Da vores ældste barn var halvandet år, fandt jeg pludselig ud af, at jeg var gravid igen. Denne gang uden medicinsk behandling. Det gjorde mig naturligvis sindssygt glad - og også helt utroligt nysgerrig. For hvad var der pludselig sket, siden jeg ikke længere havde problemer med fertiliteten? Det fik mig til at gå igang med at researche og efteruddanne mig inden for fertilitet og kvinders sundhed.

En helt ny verden åbnede sig for mig, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget viden jeg IKKE havde haft om min kvindekrop og om fertilitet førhen. Og hvor mange redskaber der rent faktisk findes, som man selv kan ty til, hvis man ønsker at forbedre sin fertilitet og bevare sin trivsel og livsglæde, imens man forsøger at blive gravid. Uanset om man forsøger med eller uden lægernes hjælp.

Det var viden og redskaber, som jeg utroligt gerne ville have haft dengang, min mand og jeg kæmpede og led under den ufrivillige barnløshed. For jeg er typen, der gerne selv vil bevare en følelse af at have kontrol over min krop og mit liv. For mig var det mest smertefulde i fertilitetsprocessen følelsen af afmagt - ikke at kunne gøre hverken fra eller til og være tvunget til udelukkende at sætte min lid til lægerne og de kunstige hormoner. Med kontrol mener jeg ikke, at kunne kontrollere alt, hvad der sker i min krop og mit liv - for det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Det handler mere om en følelse af “empowerment” - at stå stærkt i mig selv i modsætning til at føle afmagt. At kunne føle mig “ovenpå” fremfor underlagt andres nåde. Jeg håber, det giver mening…

Jeg spurgte flere gange lægerne, om ikke der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for graviditet. Og når jeg gang på gang fik at vide, at det var der ikke - udover at lade være med at stresse for meget over det - blev jeg endnu mere nedtrykt end før: For hvordan lader man være med at stresse over noget så vigtigt som muligheden for at skabe sin egen lille familie ved at få et barn?! Og så blev jeg stresset over at føle mig stresset…

Jeg blev mere og mere ked af det, og følte mig afmægtig, frustreret, vred, bitter og ulykkelig. Jeg trak mig mere og mere ind i mig selv og havde ikke lyst til at være social, for jeg følte, at alle andre blev gravide og talte om deres børn i et væk. Det var ulideligt for mig at være i.

Den tilstand, jeg var i dengang, ønsker jeg ikke for nogen anden! Det var frygteligt.

Da jeg ved, at cirka hvert tiende barn i Danmark kommer til verden som følge af fertilitetsbehandling, begyndte det at pine mig at tænke på, at så mange kvinder lige nu går rundt og kæmper for at få deres højeste ønske om et barn opfyldt. Derfor fik jeg lyst til at hjælpe og støtte de af kvinderne, der ligesom jeg trives bedst med selv at kunne gøre en forskel.

Og så lagde jeg næsten alt andet arbejde til side og begyndte at skabe online forløbet Holistisk Fertilitet. Det eneste andet arbejde, jeg har bibeholdt, er mit ugentlige yogahold hos Family Zoo i København for kvinder, der har problemer med fertiliteten. Det er så livsbekræftende at opleve, hvordan det virkelig hjælper kvinderne at kunne gøre noget godt for sig selv ved at komme hver uge og dyrke yoga og være i et trygt fællesskab med andre, der ved præcis, hvordan det er at være ufrivilligt barnløs.

Med online forløbet Holistisk Fertilitet glæder jeg mig over at kunne tilbyde alle kvinder fra hele landet at få adgang til den viden og de redskaber, jeg har samlet.

Spækket med viden og redskaber

Forløbet består af både lydfiler, videoer og skriftligt materiale, herunder:

• Videoer med fertilitetsfremmende yoga, som du kan dyrke hjemme på stuegulvet.

• Video med restorative yogaøvelser, som vil give dig ro

• Videoer med øvelserne fra Mojzisova-metoden. Denne metode har vist sig at næsten firedoble visse infertile kvinders chance for graviditet uden medicinsk hjælp (læs om studierne her). Det giver også god grund til at formode, at træningen kan forbedre chancerne for graviditet ved IUI og IVF behandling. I Tjekkiet anbefales Mojzisova-metoden, bestående af manuel fysioterapeutisk behandling, bevidsthed om holdning og ergonomi samt daglig udførsel af hjemmeøvelser, som førstevalg til behandling af kvinder med fertilitetsproblemer af det tjekkiske sundhedsministerium i dag. Altså førend kvinderne henvises til medicinsk behandling.

• Video med masser af information om din kvindekrop - dit bækken, din livmoders bevægelser og position i bækkenet, din holdning mm.

• Video med åndedrætsøvelser, som vil give dig både ro, fokus og klarhed samt mere energi

• Emotional Freedom Technique (også kendt som tapping) som redskab til at håndtere svære følelser samt fysisk smerte

• Lydfiler og skriftligt materiale med kognitive redskaber til at håndtere svære følelser

• Lydfiler om stress. Hvad er stress? Hvorfor er stress skadeligt for fertiliteten? Hvorfor bliver man stresset af at være ufrivilligt barnløs? Hvad kan man gøre for at mindske stress og bevare livsglæden?

• Lydfil om relationer og intimitet. Hvorfor kan det være svært at være i relationer, når man er ufrivilligt barnløs? Hvordan håndterer man andres kommentarer og gode råd? Hvilken indflydelse kan ufrivillig barnløshed have på parforholdet? Hvad kan man gøre for at bevare det gode parforhold? Hvad kan man gøre for at bevare intimiteten - også med sin egen krop?

• Online foredrag samt skriftligt materiale om din menstruationscyklus og hormoner med information om, hvordan du sikrer en bedre hormonbalance og en sund og regelmæssig cyklus. Her fortæller jeg også, hvordan du kan leve i harmoni med din cyklus i hverdagen og derved få adgang til mere energi, glæde, overskud og et bedre helbred. 

Forløbet består af fire moduler, der strækker sig over fire uger.

Hver uge får du adgang til et nyt modul, og du har mulighed for at blive medlem af en lukket Facebook-gruppe, så du kan dele erfaringer, glæder og sorger med de andre deltagere samt stille spørgsmål til forløbets indhold.

Jeg kan naturligvis ikke love dig, at du bliver gravid som følge af dette forløb. Til gengæld tør jeg godt love dig, at du forbedrer dine chancer markant og får det bedre. Og så håber jeg, at du med dette forløb vil føle, at du ikke er alene - og at du har mulighed for at bevare kontrollen over dit eget liv og din fantastiske krop.

Jeg arbejder stadig intenst på at gøre forløbet færdigt og håber på snart at kunne løfte sløret for, hvornår det lanceres. Stay tuned!

Jeg stressede min fertilitet i sænk

I forsommeren 2017 skete der noget mærkeligt.

Min søn på halvandet år, der ellers var så glad for at blive ammet, virkede pludselig stærkt utilfreds med mælken. Det overraskede mig, men det var egentlig okay for mig at stoppe. Særligt når det skete på min søns præmisser.

Der var så også lige det, at jeg i flere uger havde gået og været så utroligt træt, nærmest udmattet. Og så lige nu hvor sønnike endelig sov godt om natten… Kvalme havde jeg også. Særligt om morgenen. Måske var det bare min krops reaktion på de mange måneder uden søvn og med masser af amning, og hvad der ellers hører til moderskabets udfordringer, tænkte jeg.

For det kunne jo ikke være dét. Nej, jeg slog det hen.

Men så en dag, da jeg stod i Netto og ventede ved kassen, fik jeg øje på en graviditetstest. Jeg smilede, og indvendigt grinede jeg af mig selv, mens jeg rakte ud efter testen og lagde den på båndet. For jeg var jo ikke i stand til at blive gravid bare sådan.

Da jeg kom hjem, tog jeg testen. Jeg gjorde meget ud af at grine af det og sige højt til mig selv, at ”Ja, ja, det kan jo ikke lade sig gøre. Sikke noget pjat at tage sådan en test”. Jeg lagde testen fra mig uden at kigge på den. Vaskede mine hænder. Tog mig god tid…

Så vovede jeg at kigge på testen. To streger! To meget, meget tydelige streger. Jeg snappede efter vejret. Verden stoppede med at dreje rundt. To streger!

Jeg satte mig ned, famlede efter telefonen og ringede til min mand. Han tog den ikke. Jeg rejste mig med testen i hånden, gik rundt i huset og ringede flere gange. Han tog den stadig ikke. Så måtte jeg gå en tur. Kunne jeg ringe til min mor og fortælle det? ”Nej, jeg må tale med min mand først. Det her kan jo ikke passe!” Jeg var fuldstændig rundt på gulvet.

Der gik halvanden time, inden han ringede tilbage. Han havde siddet i møde. ”Sidder du ned?”, spurgte jeg.

Aldrig i mit liv er jeg blevet så overrasket. Aldrig i mit liv er der sket noget, som i den grad har slået benene væk under mig.

For rejsen hen imod min første graviditet var lang, hård og udmattende. Mere end tre år skulle der gå. Det var en proces, der var tæt på at smadre mig. Og pludselig stod vi her og skulle være forældre igen uden at have fået hjælp til det. Det var ubeskriveligt. Fantastisk! Vi turde næsten ikke tro på det.

I månederne op til fødslen og faktisk også flere måneder efter, at vores datter var kommet til verden, spurgte vi igen og igen hinanden: ”Drømmer vi?” Det gjorde vi heldigvis ikke. Det lille pigebarn var virkeligt.

Fertilitetsforløb føltes som overgreb

Sagen er den, at man begynder at miste troen på egne evner, når man finder ud af, at man ikke kan blive gravid uden at få hjælp til det. Eller sådan var det i hvert fald for mig. Jeg var defekt, følte jeg.

Jeg følte, at jeg var mindre værd end andre kvinder, som ’kunne selv’.

Ifølge lægerne var der umiddelbart heller intet i vejen for, at jeg skulle kunne blive gravid på naturlig vis. Alt så fint ud. Min ægreserve var fin. Alle tal var fine. Der var heller intet at komme efter hos min mand. Måske burde vi være glade for det dengang. Måske var vi også lidt glade for det. Men vi var også enormt frustrerede, for hvorfor blev jeg så ikke gravid?

I starten vægrede jeg mig ved at tage imod behandling. For hvis alt så fint ud, skulle det vel nok komme? Men det gjorde det bare ikke. Så jeg valgte at overgive mig.

Det var en frygtelig tid. Helt og aldeles. Fertilitetsbehandling ønsker jeg ikke for selv min værste fjende. Jeg hadede alle undersøgelserne. Det føltes som et overgreb på min krop hver eneste gang, jeg skulle scannes indvendigt. Og det skulle jeg jo konstant. Det var rædselsfuldt.

Jeg var nødt til mentalt og følelsesmæssigt at tage afstand fra min egen krop, så jeg ikke kunne mærke sorgen så rent. Men det tog også al glæde, lyst og nydelse fra mig.

Jeg har altid haft det svært med alt, hvad der har med hospitaler, læger og medicin at gøre. Og nu skulle jeg pludselig tage kunstige hormoner. Stikke mig selv med nåle i maveskindet!

Så var der ventetiden mellem forsøgene. Den ubærlige ventetid. Håbet og frygten for at blive skuffet. Alle skuffelserne. Og op på hesten igen… Cyklus efter cyklus. Jeg var nødt til at bede om op til flere pauser i behandlingen for ikke at bryde sammen.

Jeg blev mere og mere skrøbelig. Mere og mere vred. Mere og mere stresset. Hvorfor skulle jeg udsættes for alt dette? Hvad var meningen med det helvede, vi befandt os i?

Jeg havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. For det faktum, at vi ikke selv var i stand til at få børn, overskyggede simpelthen alt. Jeg skammede mig frygteligt. Jeg havde ikke lyst til at tale om det, og når jeg var sammen med andre mennesker, var jeg mentalt på overarbejde, fordi jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at samtalerne ikke skulle dreje sig ind på børn. Både på arbejdet og privat.

Men folk taler hele tiden om deres børn! Eller børnebørn! Eller nevøer og niecer! Begge mine brødre havde for længst fået børn. Langt de fleste af mine venner og veninder havde også børn. Jeg følte mig mere og mere ensom.

Indestængte følelser og ensomhed

I virkeligheden havde jeg et kæmpe behov for at tale om det. Men hver gang jeg prøvede at tale med nogen om det, ramte deres ord mig som syle. Jeg var et stort blødende sår.

Det var næsten ligegyldigt, hvad de sagde, så følte jeg, at de ikke forstod noget som helst. Og det gjorde ondt.

”Hvis I nu bare slapper af og lader være med at tænke på det, kommer det nok helt af sig selv” var den værste kommentar. Efterfulgt af: ”Jeg kender en, der kender et par, som blev naturligt gravide, lige efter at de havde fået det første barn, som de ellers gik i behandling for at få”.

Jeg husker stadig følelsen af min strube, der snørede sig sammen, hver gang folk sagde noget lignende. For jeg havde bare mest af alt lyst til at skrige ind i deres ansigter: ”Hvad fanden skal jeg bruge det til?!” Og hvordan skulle vi være i stand til bare at slappe af og lade være med at tænke på det?

Det fyldte alt. Alt simpelthen! Udtrykket ’naturligt gravid’ provokerede mig også. Jeg blev også præsenteret for ordet ’økobaby’ om et barn, som undfanges uden hjælp fra læger. Hvis det på et tidspunkt ville lykkes mig at blive gravid, ville jeg så være ’unaturligt gravid’? Og ville mit barn være et ’kemibarn’? En graviditet er vel en graviditet. Og et barn er vel et barn.

Jo mere vred og frustreret jeg blev i de samtaler, jo mere indesluttet, irritabel og indestængt blev jeg. For jeg råbte ikke af nogen. Og jeg skældte ikke nogen ud for, at de ikke forstod, hvilket helvede vi befandt os i. Jeg åd mine ord i mig, så mine følelser var ved at æde mig op indefra.

Den eneste, jeg råbte af, var min mand. Jeg var så edderspændt rasende over, at det primært skulle gå ud over mig, at det ikke ville lykkes os at få et barn. Der var jo ikke noget galt med mig, sagde lægerne, så hvorfor skulle min krop så udsættes for alle disse frygtelige ting? Han gjorde alt, hvad han kunne for at støtte mig, men i virkeligheden havde jeg brug for at tale med en udenforstående også. Til at lytte og forstå.

Så jeg opsøgte en coach og åndedrætsterapeut, og det var virkelig forløsende, og var med til at sørge for, at jeg ikke mistede forstanden.

Jeg gled længere og længere væk fra mine veninder. De fleste af dem havde små børn, og kunne derfor ikke længere ses med mig på tomandshånd. Jeg kunne ikke holde ud at være i nærheden af andres børn. Og jeg gik i konstant angst for, at endnu en veninde glædesstrålende ville proklamere, at hun var gravid.

Der var gravide maver og søde små børn overalt. Det åd mig op. Og skammen over ikke at kunne glæde mig på de stolte forældres vegne var enorm. Hvis de fortalte, at de syntes, det var hårdt at have børn, fik jeg lyst til at slå dem.

Uanset om folk var glade, lykkelige eller udmattede over at have børn, var jeg frustreret. Kunne ikke rumme det, så jeg trak mig længere og længere væk fra mine sociale relationer.

Jeg følte mig som et elendigt menneske, det ikke var værd at bruge tid på. Det at ingen kom og bankede på min dør med blomster og hjemmebag og kæmpe krammer og ”Hvordan har du det? Hvad kan jeg gøre for at støtte dig?” overbeviste mig om, at jeg havde ret i den antagelse.

Selvmedlidenheden var til at tage og føle på.

Da vi til en middag sad ved siden af en bekendt, som sagde til min mand: ”Skal I ikke bare opgive behandlingen og adoptere i stedet” kunne jeg pludselig for alvor se smerten i min mands ansigt. Hele hans udstråling sagde mig, at nu havde han også nået grænsen for, hvad han kunne bære.

Vi havde været i gang i flere år - både derhjemme i dobbeltsengen og med insemineringer - men vi havde ikke en gang prøvet IVF-behandling endnu. Så vi var slet, slet ikke klar til at overveje adoption. Det var heller ikke noget, vi havde talt med hinanden om.

Så da vi kom hjem fra middagen, fik vi for første gang – følte jeg – en rigtig god snak om, hvor svært det var at deltage i sociale arrangementer og udholde folks spørgsmål uden at miste besindelsen.

Vi var jo godt klar over, at folks spørgsmål og kommentarer altid var velmente, men de var ikke desto mindre anstrengende.

I dag er vi ekstremt opmærksomme på, hvordan vi selv opfører os, når vi møder par uden børn. Det kunne aldrig falde os ind at spørge. ”Nå, skal I ikke også snart have børn?” Det er vigtigt at tale om ufrivillig barnløshed – men på de barnløses præmisser.

Stess skader fertiliteten, og fertilitetsbehandling skaber stress

Jeg oplever, at det er et kæmpe tabu at tale om ufrivillig barnløshed. Og det til trods for, at cirka hvert tiende barn kommer til verden som resultat af fertilitetsbehandling.

Det tabu vil jeg gerne være med til at bryde, selvom det er svært at dele ud af noget så sårbart. Det har taget mig mange år og endnu flere overvejelser at nå hertil, hvor jeg taler offentligt om det.

Jeg tror, at tabuet er en konsekvens af den skam, sorg, smerte og ensomhed, som mange barnløse føler.

Det er påfaldende, at man ikke tilbydes hjælp til at takle alle de mentale udfordringer, som fertilitetsbehandling giver, for barnløshed skaber en voldsom stresstilstand hos kvinden, og stress skader fertiliteten.

Forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences har i 2016 påvist, at kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede.

Den viden ville jeg gerne have haft, dengang jeg var i fertilitetsbehandling. Bevares, jeg havde på eget initiativ gået til psykolog i flere år og dyrket yoga; jeg havde oplevet et stresssammenbrud på arbejdet og været sygemeldt hen over en sommer.

Selvom min krop strittede imod, alt hvad den kunne, havde jeg presset mig selv tilbage på arbejdet, og havde overhovedet ikke fået bugt med den stress og angst, der summede rundt i mine celler, og ødelagde mit liv på så mange planer.

Da vi var i fertilitetsbehandling, spurgte jeg faktisk flere gange lægerne, om vores ufrivillige barnløshed kunne skyldes stress, men det afviste de. Jeg spurgte også, om der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer, og det var der ikke, sagde de.

Det siger lægerne måske for netop ikke at lægge endnu større pres på kvinden, men for mit vedkommende gjorde det kun ondt værre.

I dag ved jeg med sikkerhed, at min ufrivillige barnløshed skyldtes stress.

Det faktum, at stress kan forringe vores evne til at få børn i så høj grad, ville jeg ønske, at sundhedsvæsenet tog alvorligt. At hele vores samfund tog alvorligt.

Der sker en voldsom stigning i stress og psykisk mistrivsel særligt hos unge kvinder i disse år. Det er der flere årsager til. Under alle omstændigheder er det meget alarmerende.

Jeg mener, at vi – udover at kigge på arbejdsmarkedets uhensigtsmæssige strukturer – kan finde svarene i den kultur, vi lever i. En kultur, som vægter de såkaldt maskuline værdier langt højere end de såkaldt feminine. (Note: Dette kræver et helt indlæg for sig at forklare i dybden. Jeg mener, at mænd og kvinder rummer både maskuline og feminine værdier i sig, og at vi bør stræbe imod en balance mellem polerne.)

Vi lever ude af harmoni med naturen omkring os og indeni os selv. Vi har mistet den umiddelbare kontakt til vores egne kroppe og intuition, og lever mest i vores hoveder.

For det er det rationelle, præstationsorienterede og det lineære, der vægtes højest i vores kultur. Vi har glemt at leve i overensstemmelse med vores indre rytmer - der hos kvinder er cyklisk og evigt foranderlig fremfor lineær. Og vi værner ikke om vores følelsesmæssige og mentale sundhed, endsige vores naturlige kroppe.

De fleste kvinder tager p-piller, fra vi kommer i puberteten og det meste af vores voksne liv, uden at tænke på, hvilke konsekvenser de kunstige hormoner har for vores kroppe og evne til at blive gravide.

Hvis vi var opvokset med en større respekt for vores fantastiske kvindekroppe og med større viden om vores cyklus og fertilitet, ville det måske ikke være nødvendigt med alle de kunstige hormoner – hverken for at undgå at blive gravid eller for at blive det…

Desuden er vi i vores kultur udfordrede på selvværdet. Det skyldes bl.a. det børnesyn, de fleste af os er vokset op med, og som resulterer i, at vi lærer at skælde os selv ud i tide og utide, vi lærer at undertrykke vores følelser, presse os selv, negligere vores egne behov osv.

Og så er der al den kemi, vi får indenbords via fødevarer og skønhedsprodukter.

Der er i den grad brug for, at vi genfinder respekten for naturen, vores naturlige kroppe og indser, at både krop og sind skal være i trivsel for at kunne fungere optimalt. Mine tanker om disse emner kræver et helt indlæg for sig.

Moderskabet viste vejen

Efter cirka tre år i fertilitetsbehandling lykkedes det os at få det længe ønskede barn. Vi var naturligvis i himlen!

Da vi fik vores søn, ændrede mit liv sig radikalt.

Med moderskabet fulgte en gennemgribende transformationsproces.

Ved at lytte til min lille søns naturlige behov, fik jeg pludselig kontakt til mig selv på en helt ny måde, og jeg kom på en rejse ind i mig selv. En rejse, som åbenbarede sandheder, jeg for længst havde mistet af syne.

Da jeg pludselig stod der en fredag i juni måned 2017, og kiggede på de to streger på graviditetstesten, som fortalte mig, at jeg var blevet beriget med endnu et lille liv - at jeg godt kunne blive gravid uden fertilitetsbehandling, stod det klart for mig, at de usunde lag var skrællet væk.

Dette var beviset på, at jeg i hele mit liv frem mod fødslen af mit første barn havde levet på en måde, som gjorde mig så gennemgribende stresset i krop og sind, at jeg simpelthen havde mistet evnen til at reproducere.

Det har været voldsomt at erkende dette.

I så mange år havde jeg fokuseret på at handle, præstere og udrette. Leve op til omverdenens forventninger. Være dygtig. Forsøge at stille alle andre tilfredse. Være venner med alle. Lave mig selv om for at passe ind. Jeg havde gjort mig selv mindre for at blive accepteret. Arbejdet alt for meget. Presset mig selv. Kæmpet for anerkendelse. Forsøgt at opnå perfektion på alle områder af mit liv. Følt mig forkert. Ikke god nok. Gjort mig selv hård. Undertrykt mine egne behov. Undertrykt mine følelser. Fundet mig i alt for meget. Pakket min følsomhed og sårbarhed væk, fordi jeg troede, at det var tegn på svaghed. Overhørt min krops råb om hjælp. Listen er lang.

Med moderskabet var jeg blevet vist en anden vej. Jeg havde bevæget mig mere og mere væk fra mit gamle liv og de tanker og mønstre, som stressede mig så voldsomt. Tættere på min essens.

Jeg var begyndt at lytte til min intuition. Lytte til og respektere min fantastiske kvindekrop. Værdsætte min cyklus. Værdsætte min følsomhed. Forstå at den er et fantastisk redskab til at finde nærvær, empati og forståelse i relation til mig selv, mine børn og andre mennesker.

Og nu mærkede jeg for alvor frugten af det hele: et lille menneskebarn var flyttet ind i min krop. Helt frivilligt.