D-vitamin er essentielt for din fertilitet og graviditet

Det er helt essentielt for din fertilitet, graviditet og kommende babys sundhed, at du får tilstrækkeligt med D3-vitamin.

Konsekvenserne af en for lav D-vitaminstatus er omfattende, da D-vitamin teknisk set er et hormon, der påvirker stort set alle systemer i kroppen.

Måske har du hørt, at D-vitamin er involveret i calciummetabolisme og dermed knoglesundhed? Dets funktioner rækker dog langt ud over dette.

I de senere år, har en række studier også sat D-vitamin i relation til flere andre funktioner i kroppen som fx påvirkning af immunsystemet, muskelfunktionen, forskellige former for kræft, multipel sklerose og leddegigt.

D-vitamin er desuden kendt for at påvirke fertilitet, embryoimplantation og alle stadier af graviditeten.

Nogle af de største problemer forbundet med D-vitaminmangel relateret til kvinders helbred omfatter:

• insulinresistens

• forsinket eller uregelmæssig ægløsning (som set i PCOS)

• lavt ægfollikeltal

• dårlig ægkvalitet

• en underudviklet slimhinde i endometriet

• implantationsfejl

• dårlige resultater i medicinsk fertilitetsbehandling

• tilbagevendende graviditetstab

• autoimmune problemer

• ubalance i stofskiftet

• brystkræft.

Hos gravide kvinder kan D-vitaminmangel øge risikoen for alvorlige komplikationer, herunder:

• præeklampsi (svangerskabsforgiftning)

• svangerskabsdiabetes

• for tidlig fødsel

• at få et spædbarn med lav fødselsvægt

• at få et barn med neurologiske udviklingsforstyrrelser

• problemer med barnets tandsundhed senere i livet.

For at reducere disse ricisi er det afgørende at sørge for at have tilstrækkelige D-vitaminkoncentrationer før undfangelsen og gennem hele graviditeten.

D-vitamin optages primært via solens lys

I modsætning til de fleste andre næringsstoffer, er det ikke via kosten, at vi optager den største mængde D-vitamin - det er via solens lys (eller i dag kosttilskud).

Størstedelen af den D-vitamin, kroppen indeholder (cirka 80-90 procent), dannes, når huden udsættes for solens UVB-stråler.

Selv de rigeste kilder til D-vitamin i kosten, nemlig fiskelever eller som tilskudsformen fiskelevertran, er ikke tilstrækkelige til at dække D-vitaminbehov alene. Så vi er afhængige af solens stråler.

I vinterhalvåret i Danmark står solen imidlertid så lavt på himlen, at der stort set ikke dannes D-vitamin via huden, og man er derfor afhængig af det D-vitamin, som indtages via kosten og kosttilskud.

Hvis du tager kosttilskud med D-vitamin, skal du være opmærksom på, at der findes to hovedformer:

• D3-vitamin (cholecalciferol)

• D2-vitamin (ergocalciferol)

D3-vitamin er mere effektivt til at hæve og vedligeholde D-vitamin-niveauet i kroppen, og det er kemisk identisk med den form for D-vitamin, som din krop producerer ved soleksponering.

Da D-vitamin er et fedtopløseligt næringsstof, kan du sikre dig, at du optager det godt ved at tage dit tilskud sammen med et måltid, der indeholder (sundt) fedt.

Jeg anbefaler desuden, at du vælger et D3-vitamintilskud i små kapsler med olivenolie.

Endelig skal du være opmærksom på, at flere næringsstoffer er nødvendige for D-vitamin-metabolismen, nemlig:

• magnesium

• A-vitamin

• K2-vitamin

• bor

• zink

Disse næringsstoffer kan fås fra både din daglige multivitaminpille og din kost.

Hvordan sikrer jeg det rette D-vitaminniveau, tænker du måske?

Dette har utallige forskningsundersøgelser beskæftiget sig med de senere år.

De danske anbefalinger for D3-vitamin er for lave

Ny international forskning fra 2024 viser, at de danske sundhedsmyndigheders anbefalede doser for D3-vitamin er sat alt for lavt.

Vi bør formentlig tage fem gange så høje doser, som anbefalingerne lyder!

Siden 2004 har man vidst, at hovedparten af danskerne manglede D3-vitamin i november måned.

I 2020 tog den danske Sundhedsstyrelse og Fødevarestyrelse så initiativ til at anbefale alle danskere at indtage D3-vitamin fra september til maj, hvor vi ikke har mulighed for at få tilstrækkeligt med D3-vitamin fra solen på vores breddegrader.

Den anbefalede dosis lyder på 400 i.u. (10 mcg).

Undersøgelser viser, at blot en time eller to i solen om sommeren - uden solcreme - ofte helt naturligt kan give op til 20-25,000 i.u. D3-vitamin. Det vil altså sige mange gange højere doser end de officielle anbefalinger. Derfor har mange forskere og ‘alternative behandlere’ da også undret sig over myndighedernes konservativt lave anbefalinger.

For nylig kunne man så læse i tidsskriftet Nutrients, at et forskerhold fra USA, Tyskland, Østrig, Polen og Grækenland har konkluderet, at de anbefalede daglige doser i vinterhalvåret bør fastsættes til 2000 i.u. (50 mcg.)

Det vil altså sige en FEMDOBLING af de nuværende anbefalede doser i Danmark!

Særligt for dig før og under graviditeten

Ovennævnte forskningsundersøgelse beskæftiger sig imidlertid ikke med gravides behov for D-vitamin - som er højere end ikke-gravides behov.

I Danmark anbefales gravide at tage den samme dosis D-vitamin som alle andre voksne, nemlig 400 i.u. (10 mcg).

Dette til trods for at adskillige undersøgelser har vist, at denne dosis er for lav og konsekvent resulterer i D-vitaminmangel.

Der har været flere randomiserede, kontrollerede forsøg udført vedrørende D-vitamintilskud hos gravide kvinder, som har vist, at en dosis tættere på 4.000 i.u. (100 mcg) dagligt er optimalt under graviditeten.

I en meget veldesignet randomiseret, kontrolleret og “dobbelt-blind” forskningsundersøgelse fra 2011 modtog gravide kvinder 400, 2.000 eller 4.000 i.u. vitamin-D3 om dagen.

I den gruppe, der fik den laveste dosis (400 i.u. eller 10 mcg.), havde kun 50 pct. af mødrene tilstrækkelige D-vitamin-niveauer ved fødslen (fastsat til 80 nmol/L). Det er værd at bemærke, at blandt kvinder i forsøget med mørk hud havde kun 20 pct. af dem tilstrækkelige D-vitamin-niveauer med den lave 400 i.u.-dosis, som altså svarer til de danske myndigheders anbefalinger.

I modsætning hertil havde 82 pct. af de gravide kvinder, der fik den højeste dosis (4.000 IU eller 100 mcg), tilstrækkelige D-vitaminniveauer ved fødslen.

Derudover viste resultatet, at moderens D-vitaminniveauer var determinerende for hendes nyfødte barns D-vitaminniveauer (hvilket betyder, at en højere dosis D-vitamintilskud reducerede risikoen for, at barnet blev født med D-vitaminmangel).

Forskerne fandt ingen bivirkninger forbundet med D-vitamintilskud i de nævnte doser og konkluderede, at 4.000 i.u. om dagen for gravide kvinder er sikkert, og er den mest effektive dosis til at opnå et tilstrækkeligt D-vitaminniveau hos gravide kvinder og deres nyfødte, uanset hudfarve.

Individuelt hvor høj dosis D3-vitamin man behøver

Skal alle kvinder, der ønsker graviditet samt gravide kvinder så tage 4.000 i.u. (100 mcg.) D-vitamin som tilskud dagligt?

Ikke nødvendigvis.

Det er nemlig meget individuelt, hvor høje doser D3-vitamin, vi hver især behøver for at opretholde tilstrækkelige niveauer i blodet.

Hvis du for eksempel har naturligt mørk hud, er der op til 20 gange større sandsynlighed for, at dine D-vitaminniveauer er for lave. Dette skyldes højere niveauer af pigmentet melanin i huden, som hæmmer D-vitaminproduktionen fra soleksponering.

Er du overvægtig, vil du typisk have behov for 2-3 gange højere doser af D3-vitamin end normalvægtige.

Opholder du dig meget indendørs, går du altid tildækket om sommeren eller med solcreme på, så har du også brug for højere doser D3-vitamin som tilskud end andre, der er mere eksponerede for solens stråler.

Derudover findes der DNA-variationer som betyder, at man kan have en nedsat D3-vitaminreceptorfunktion.

Derfor anbefaler jeg, at du beder din læge om at teste din D-vitaminstatus ved hjælp af en blodprøve, så du kan fastsætte din optimale dosis af D3-vitamin. Både for høj og for lav koncentration af D-vitamin kan nemlig være sundhedsskadeligt.

Koncentrationen af ​​D3-vitamin i blodet bør være over 50 nmol/l. Den ideelle koncentration er ca. 80-100 nmol/L.

…

Kilder:

https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2004/d-vitaminstatus-i-den-danske-befolkning-boer-forbedres.pdf?la=da&hash=AA4A4408C117A8544E1D747877EB821EF07AF996

Pludowski P, Grant WB, Karras SN, Zittermann A, Pilz S. Vitamin D Supplementation: A Review of the Evidence Arguing for a Daily Dose of 2000 International Units (50 µg) of Vitamin D for Adults in the General Population. Nutrients. 2024 Jan 29;16(3):391. doi: 10.3390/nu16030391. PMID: 38337676; PMCID: PMC10857599.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38337676/

Hollis BW, Johnson D, Hulsey TC, Ebeling M, Wagner CL. Vitamin D supplementation during pregnancy: double-blind, randomized clinical trial of safety and effectiveness. J Bone Miner Res. 2011 Oct;26(10):2341-57. doi: 10.1002/jbmr.463. Erratum in: J Bone Miner Res. 2011 Dec; 26(12):3001. PMID: 21706518; PMCID: PMC3183324.  https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21706518/

https://lilynicholsrdn.com/vitamin-d-pregnancy/

…

Har du brug for hjælp til at sammensætte din optimale diæt og til at finde ud af, hvilke kosttilskud netop du har brug for på din fertilitetsrejse og under graviditeten?

Så hjælper jeg dig meget gerne i et 1:1 forløb, som du kan læse om her.

Du kan også vælge at nøjes med en enkelt konsultation på 90 min., hvorefter du arbejder videre på egen hånd ved hjælp af min skræddersyede plan for dig samt mit online materiale i Holistisk Fertilitet. Læs mere og tilmeld dig her.

"Jeg orker ikke at høre på, hvor usundt stress er for min fertilitet!"

“Jeg kan næsten ikke holde ud at høre på, hvor usundt det er for min fertilitet at være stresset og bekymret!”, udbrød hun, mens hun så mig direkte i øjenene. Frustrationen lyste ud af hende.


“For jeg ved det jo godt! Men hvad skal jeg gøre ved det? Jo mere jeg tænker på, at jeg skal slappe af, jo værre føler jeg, at det bliver!”


Og jeg forstår det virkelig godt. Jeg havde det selv præcis sådan i de 3-4 år, da jeg ventede utålmodigt og med frustration, sorg og længsel efter at blive gravid første gang.

Forskellen var, at dengang anerkendte lægerne ikke, at stress var skidt for fertiliteten. Det ved vi nu, at den er. Og de fleste af os mærker det også intuitivt.

Når vi kommer til fødslen, er der kontant afregning: Der stopper veerne, hvis vi stresser og bekymrer os. Hvis vi lytter mere til andre omkring os end går med det, vi mærker indefra.


Når vi har født barnet, er der igen kontant afregning: Der løber mælken ikke, hvis vi stresser, bekymrer os, mister tilliden til os selv. Og sådan kan vi forpurre amningen.


Når vi forsvinder ud af os selv. Når vi ikke er hjemme i os selv. Så mister vi kontakten til kroppens iboende visdom.


Kroppen ved godt, hvad den har brug for.


Det ved den i forhold til både graviditet, fødsel, amning og i moderskabet generelt.


Og hey! Hvem kan i øvrigt få en nydelsesfuld orgasme, MENS de stresser og bekymrer sig?


Nej vel?


Det hele hænger sammen.


Vi er nødt til at føle os godt tilpas, føle os trygge, glade og mærke nydelse, tillid og ro, hvis vi ønsker at opnå den orgasme, hvis vi ønsker at føde vores barn naturligt, og hvis vi ønsker en vellykket amning.


Af en eller anden grund provokerer det mange, at dette i høj grad også gælder i forhold til fertilitet.


For hvordan??


“Hvad råder du mig til, Trine? Hvad skal jeg gøre for at finde den ro, tryghed og tillid?” Spurgte hun mig. Stadig lige insisterende.


Jeg råder dig til at gå på opdagelse i dit indre landskab.


Øve dig i at mærke efter, hvad der sker derinde i dig. Hvad mærker du? Hvad gemmer sig inde i mørket?


Hvad mærker du, at DU har brug for?


Hvad dræner dig? Hvad bruger du tid, kræfter og energi på, som simpelthen intet giver dig retur? Som bare dræner dig. Og som du måske er ved at være parat til at give slip på?


Og omvendt: Hvad kalder din sjæl på, at du skal dyrke noget mere? Er der noget, du har brug for at gøre mere og bruge mere tid og energi på - for din egen skyld? Noget som nærer dig - giver dig glæde, ro og nydelse.


Det kan være i forhold til dit job eller i din fritid. Det kan være i forhold til de mennesker, du omgiver dig med. Din kost.


Hvad fortæller din krop dig? Her kan sansebaseret yoga være en kæmpe gave - en fantastisk vej ind i det indre landskab.


Det kræver øvelse at finde ind til det indre landskab. For mange mennesker er det lukket land.


For sådan er vi opdraget: De fleste af os er opdraget helt fra barns ben til at pakke vores følelser og behov langt væk for i stedet at gøre, som andre dikterer os.


Så tror da pokker, at vi til sidst helt mister kontakten til vores inderste følelser og dybeste behov!


Og at vi ikke tør lytte til det, vi mærker, når det så endelig dukker op. For vi har hele livet fået at vide, at vi skal gøre det, der forventes af os og ikke det, som vi selv mærker er sandt for os.


Derfor er vi nødt til bevidst at sætte tid af til at arbejde os tilbage til dette indre landskab. At vandre hjem til os selv. Det kan tage rigtig lang tid. Og for de fleste af os er det en ongoing proces, som aldrig stopper.


For hver eneste dag bliver vi ledt væk fra os selv. Igen og igen.


Mærk efter hvad der virker for dig: Hvornår bliver der så stille i dit indre, at du rent faktisk kan mærke dig selv?

Og kan du rumme og respektere det, du møder derinde i dig selv? Elske det ubetinget, som du ville elske et lille barn?


Desuden kan jeg ikke understrege nok, hvor kraftfuldt det er, at vi arbejder med det her i et fællesskab med andre kvinder. Jeg ser det så tydeligt på mine yogahold, og det er derfor, at jeg kun tilbyder forløb - ikke drop-in.

Og jeg ser det tydeligt i mine coaching-forløb - hvorfor jeg også her kun tilbyder forløb fremfor enkelte sessioner.


For der sker virkelig noget ganske magisk, når vi kvinder er der for at støtte og holde hinanden - bevidne hinandens proces over længere tid.

Ingen kvinde er en ø! Det er ikke meningen, at vi skal være alene.


Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan finde hjem.


Og jeg er her for at guide dig.

Lægen sagde: ”Ti stille, mens de voksne taler!”

Jeg vil dele noget meget sårbart med dig.

Jeg har taget tilløb til det længe, for det er en ubehagelig oplevelse, som jeg har brugt mange år på at få ud af mit system.

Jeg deler ikke oplevelsen nu som en del af den proces med at få renset ud i mit indre. Med andre ord – jeg deler den ikke for min egen skyld.

Jeg deler oplevelsen for at illustrere, hvor lidt fokus der er på det hele menneske i fertilitetsbehandlingen her til lands. Hvor lidt fokus der er på, at de mennesker, der er i behandling og kommer og går i fertilitetsklinikkerne landet over, befinder sig midt i en livskrise af dimensioner.

Det, at have svært ved at få børn, er så sorgfuldt og sårbart, at man ikke kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. For mit eget vedkommende gik jeg rundt med en konstant følelse af at være på nippet til at gå i tusind stykker.

Op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression, viser en dansk undersøgelse. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen i takt med hver eneste mislykkede fertilitetsbehandling, og mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Og det er ikke noget, man får hjælp til at håndtere.

Man må selv opsøge hjælp, hvis man har overskud til det.

Det er blevet min mission at tilbyde den hjælp til kvinder med fertilitetsudfordringer, som jeg ikke selv fik dengang.

Men tilbage til oplevelsen, der brændte sig fast i mit indre dengang for snart mange år siden.

Det skete, mens min mand og jeg var i fertilitetsbehandling for uforklaret, ufrivillig barnløshed, inden vi fik vores første barn.

Det var en oplevelse, som gjorde mig både frygteligt ked af det, skamfuld og vred på samme tid.

Min mand og jeg havde tid hos en læge på en fertilitetsklinik. Jeg havde lige været oppe på briksen med benene oppe i stigbøjlerne. Lægen havde gjort det, han skulle. Jeg havde bidt ubehaget i mig. Som altid. Det var en tid, hvor jeg brugte mange ressourcer på at identificere mig så lidt som muligt med, hvad der skete med mig syd for navlen. For jeg var igennem så mange ubehagelige undersøgelser osv. ”dernede” af skiftende læger og gynækologer, at jeg simpelthen var nødt til at flygte ud af min krop for at holde det ud.

Det var som altid en lettelse at få lov til at gå over bag forhænget og tage bukser på igen.

Mens jeg stod derovre, snakkede lægen med min mand om vores situation. Jeg lyttede med fra bag forhænget. Lægen sagde noget, som jeg ikke lige opfangede, hvorfor jeg stak hovedet ud og bad ham om at gentage. Det lød vigtigt.

Og så var det, at lægen kiggede på mig med et skævt smil og sagde:

”Ti stille, mens de voksne taler!”

Lægen grinede.

Jeg frøs til is.

Mens jeg skriver det her, begynder mit hjerte at hamre. Jeg er 40 år gammel nu. Det er cirka 7-8 år siden, og alligevel sidder ubehaget stadig i mig. Jeg har svært ved at beskrive, hvor ydmygende det var at blive talt sådan til af en læge i hvid kittel, mens jeg stod derovre bag forhænget uden bukser på og stadig med følelsen af koldt metal mellem benene.

Lægen og min mand snakkede videre, mens jeg samlede alle mine kræfter for at undgå at bryde sammen. Mit nervesystem hang i forvejen i laser i de år. Men det her gjorde det mildest talt ikke bedre.

Jeg husker ikke, hvordan vi kom ud fra fertilitetsklinikken.

Men jeg husker, at jeg brød sammen ude på gaden og grædende begyndte at skælde min mand voldsomt ud for ikke at have taget mig i forsvar. Han havde været paf, svarede han. Han havde ikke vidst, hvad han skulle sige til lægen i den hvide kittel, der talte sådan til hans kone, som han så inderligt ønskede sig at få et barn sammen med.

Jeg blev heller ikke gravid den måned.

Kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Det viser et studie fra 2016, foretaget af forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences.

Ikke kun forskningen men også vores egen sunde fornuft og personlige erfaringer fortæller os, at krop og sind hænger sammen.

Derfor er vi nødt til at se på det hele menneske. Også i fertilitetssammenhæng.

Jeg ved godt, at den pågældende læge forsøgte at være sjov og lette den trykkede stemning i rummet. Det virkede stik modsat på de patienter, han havde i konsultation. Det gjorde kun deres sorg større. Det satte sig som en knude i mit bryst. For når man er i sorg og krise, har man ekstra brug for at blive behandlet med respekt.

En af mine elever på mine yogahold for kvinder med fertilitetsudfordringer, gav mig for nylig den feedback, at alene det at jeg kendte hendes navn og vidste at netop hun ville komme lige præcis den aften, at jeg gav hende håndten og bød hende velkommen, gjorde hende glad. At jeg stod klar med te.

”Det var lige præcis den omsorg og den velkomst som jeg havde søgt og endda måske mere end jeg turde forvente. Så tusind tak for det. Det tænker jeg tit på,” skrev hun til mig.

En anden af mine yogaelever har skrevet til mig, at hun har fået ro og fornyet energi, en ny forståelse for sin krop og ikke mindst er det gået op for hende, at det er okay ikke at være okay. Hun skriver, at det har været gavnligt for hende at være i et rum, ”hvor der er plads til sårbarhed, ro og fordybelse i egen krop.”

Jeg kunne aldrig finde på at love, at man bliver gravid af at gå på mine yogahold, at få coaching hos mig eller at følge mit online forløb Holistisk Fertilitet.

Det, jeg med hundrede procents sikkerhed kan sige, er, at kvinderne får hjælp til at være i en virkelig svær tid uden at miste deres mentale og emotionelle sundhed. Og at de får hjælp til at afspænde kroppen i en tid, hvor der netop er meget anspændthed på grund af de mange nåle i maveskindet, skemalagt sex, de mange gynækologiske undersøgelser, ægudtagninger, inseminationer osv.

Når det så er sagt, er der over 80 amerikanske undersøgelser, der viser, at yoga har en positiv indvirkning på kvinders graviditetsrate.

Der er eksempelvis et review fra 2018 af 11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående, der konkluderer, at den komplementære terapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet. I reviewet opfordrer man fertilitetsklinikkerne til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud.

Indtil det en dag forhåbentlig sker her i Danmark, vil jeg fortsætte med at tilbyde coaching, online forløb og yoga til alle de kvinder, der kæmper med fertilitetsproblemer lige nu.

Også selvom danske læger generelt udtrykker skepsis over for det, som jeg og andre ”alternative” tilbyder.

Hvis det står til mig, skal ingen kvinde gå rundt med så meget smerte i sig, som jeg oplevede dengang, uden at få hjælp til at håndtere det.

…

Har du fertilitetsudfordringer eller kender du en, der har?

Læs videre om

• Online forløb (tilmeldingen er åben. Lige nu er der en early bird rabat samt en gratis gave til de ti første, der tilmelder sig)

• Yogahold

• 1:1 forløb

Foto: Fenjah Mollie Holm

Holistisk Fertilitet - online

Jeg får en del spørgsmål om online forløbet Holistisk Fertilitet, som jeg har arbejdet på nu i flere måneder. Så her vil jeg lige forklare lidt om indholdet samt baggrunden for, at jeg fandt på at skabe dette forløb til kvinder med fertilitetsudfordringer.

Har du spørgsmål ud over dette, hører jeg naturligvis meget gerne fra dig.

Holistisk Fertilitet er et online forløb, som er er spækket med viden om din fantastiske kvindekrop og konkrete redskaber til at styrke din fertilitet og bevare livsglæden, mens du forsøger at blive gravid.

Baggrund i mine erfaringer med ufrivillig barnløshed

Jeg har skabt dette forløb, fordi min mand og jeg kæmpede med uforklaret, ufrivillig barnløshed i over tre år, inden jeg endelig blev gravid med vores første barn.

Det var en utroligt svær og smertefuld periode, som stadig sidder i både min krop og mit sind, selvom vores fertilitetsrejse begyndte for hele otte år siden. Det viser bare, hvor voldsom en proces, det kan være.

Da vores ældste barn var halvandet år, fandt jeg pludselig ud af, at jeg var gravid igen. Denne gang uden medicinsk behandling. Det gjorde mig naturligvis sindssygt glad - og også helt utroligt nysgerrig. For hvad var der pludselig sket, siden jeg ikke længere havde problemer med fertiliteten? Det fik mig til at gå igang med at researche og efteruddanne mig inden for fertilitet og kvinders sundhed.

En helt ny verden åbnede sig for mig, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget viden jeg IKKE havde haft om min kvindekrop og om fertilitet førhen. Og hvor mange redskaber der rent faktisk findes, som man selv kan ty til, hvis man ønsker at forbedre sin fertilitet og bevare sin trivsel og livsglæde, imens man forsøger at blive gravid. Uanset om man forsøger med eller uden lægernes hjælp.

Det var viden og redskaber, som jeg utroligt gerne ville have haft dengang, min mand og jeg kæmpede og led under den ufrivillige barnløshed. For jeg er typen, der gerne selv vil bevare en følelse af at have kontrol over min krop og mit liv. For mig var det mest smertefulde i fertilitetsprocessen følelsen af afmagt - ikke at kunne gøre hverken fra eller til og være tvunget til udelukkende at sætte min lid til lægerne og de kunstige hormoner. Med kontrol mener jeg ikke, at kunne kontrollere alt, hvad der sker i min krop og mit liv - for det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Det handler mere om en følelse af “empowerment” - at stå stærkt i mig selv i modsætning til at føle afmagt. At kunne føle mig “ovenpå” fremfor underlagt andres nåde. Jeg håber, det giver mening…

Jeg spurgte flere gange lægerne, om ikke der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for graviditet. Og når jeg gang på gang fik at vide, at det var der ikke - udover at lade være med at stresse for meget over det - blev jeg endnu mere nedtrykt end før: For hvordan lader man være med at stresse over noget så vigtigt som muligheden for at skabe sin egen lille familie ved at få et barn?! Og så blev jeg stresset over at føle mig stresset…

Jeg blev mere og mere ked af det, og følte mig afmægtig, frustreret, vred, bitter og ulykkelig. Jeg trak mig mere og mere ind i mig selv og havde ikke lyst til at være social, for jeg følte, at alle andre blev gravide og talte om deres børn i et væk. Det var ulideligt for mig at være i.

Den tilstand, jeg var i dengang, ønsker jeg ikke for nogen anden! Det var frygteligt.

Da jeg ved, at cirka hvert tiende barn i Danmark kommer til verden som følge af fertilitetsbehandling, begyndte det at pine mig at tænke på, at så mange kvinder lige nu går rundt og kæmper for at få deres højeste ønske om et barn opfyldt. Derfor fik jeg lyst til at hjælpe og støtte de af kvinderne, der ligesom jeg trives bedst med selv at kunne gøre en forskel.

Og så lagde jeg næsten alt andet arbejde til side og begyndte at skabe online forløbet Holistisk Fertilitet. Det eneste andet arbejde, jeg har bibeholdt, er mit ugentlige yogahold hos Family Zoo i København for kvinder, der har problemer med fertiliteten. Det er så livsbekræftende at opleve, hvordan det virkelig hjælper kvinderne at kunne gøre noget godt for sig selv ved at komme hver uge og dyrke yoga og være i et trygt fællesskab med andre, der ved præcis, hvordan det er at være ufrivilligt barnløs.

Med online forløbet Holistisk Fertilitet glæder jeg mig over at kunne tilbyde alle kvinder fra hele landet at få adgang til den viden og de redskaber, jeg har samlet.

Spækket med viden og redskaber

Forløbet består af både lydfiler, videoer og skriftligt materiale, herunder:

• Videoer med fertilitetsfremmende yoga, som du kan dyrke hjemme på stuegulvet.

• Video med restorative yogaøvelser, som vil give dig ro

• Videoer med øvelserne fra Mojzisova-metoden. Denne metode har vist sig at næsten firedoble visse infertile kvinders chance for graviditet uden medicinsk hjælp (læs om studierne her). Det giver også god grund til at formode, at træningen kan forbedre chancerne for graviditet ved IUI og IVF behandling. I Tjekkiet anbefales Mojzisova-metoden, bestående af manuel fysioterapeutisk behandling, bevidsthed om holdning og ergonomi samt daglig udførsel af hjemmeøvelser, som førstevalg til behandling af kvinder med fertilitetsproblemer af det tjekkiske sundhedsministerium i dag. Altså førend kvinderne henvises til medicinsk behandling.

• Video med masser af information om din kvindekrop - dit bækken, din livmoders bevægelser og position i bækkenet, din holdning mm.

• Video med åndedrætsøvelser, som vil give dig både ro, fokus og klarhed samt mere energi

• Emotional Freedom Technique (også kendt som tapping) som redskab til at håndtere svære følelser samt fysisk smerte

• Lydfiler og skriftligt materiale med kognitive redskaber til at håndtere svære følelser

• Lydfiler om stress. Hvad er stress? Hvorfor er stress skadeligt for fertiliteten? Hvorfor bliver man stresset af at være ufrivilligt barnløs? Hvad kan man gøre for at mindske stress og bevare livsglæden?

• Lydfil om relationer og intimitet. Hvorfor kan det være svært at være i relationer, når man er ufrivilligt barnløs? Hvordan håndterer man andres kommentarer og gode råd? Hvilken indflydelse kan ufrivillig barnløshed have på parforholdet? Hvad kan man gøre for at bevare det gode parforhold? Hvad kan man gøre for at bevare intimiteten - også med sin egen krop?

• Online foredrag samt skriftligt materiale om din menstruationscyklus og hormoner med information om, hvordan du sikrer en bedre hormonbalance og en sund og regelmæssig cyklus. Her fortæller jeg også, hvordan du kan leve i harmoni med din cyklus i hverdagen og derved få adgang til mere energi, glæde, overskud og et bedre helbred. 

Forløbet består af fire moduler, der strækker sig over fire uger.

Hver uge får du adgang til et nyt modul, og du har mulighed for at blive medlem af en lukket Facebook-gruppe, så du kan dele erfaringer, glæder og sorger med de andre deltagere samt stille spørgsmål til forløbets indhold.

Jeg kan naturligvis ikke love dig, at du bliver gravid som følge af dette forløb. Til gengæld tør jeg godt love dig, at du forbedrer dine chancer markant og får det bedre. Og så håber jeg, at du med dette forløb vil føle, at du ikke er alene - og at du har mulighed for at bevare kontrollen over dit eget liv og din fantastiske krop.

Jeg arbejder stadig intenst på at gøre forløbet færdigt og håber på snart at kunne løfte sløret for, hvornår det lanceres. Stay tuned!

Holistisk tilgang til fertilitet søges!

Lige siden jeg selv blev mor, har jeg følt meget stærkt for at bakke op om de modige mennesker, der arbejder for en anden tilgang til graviditet, fødsel og forældreskab end den, der er mest fremherskende og som i høj grad er styret af ønsker om effektivitet og produktivitet. Denne anden tilgang handler om at stole på, hvad vores kroppe kommunikerer til os, hvad vores egen intuition siger og mærke efter, hvad der føles naturligt og rigtigt helt inde i hjertet.

Jeg er hundrede procent fortaler for at tage imod ny viden og lødig rådgivning. Sådan sørger vi for at træffe bevidste og fornuftige valg, og vi udfordrer vores egen tendens til at gå på autopilot. Der hvor den udefrakommende rådgivning kan blive problematisk og direkte skadelig er, når rådene konflikter med det, vi mærker indeni, så vi undertrykker vores egen stemme og skaber rod i vores kroppe.

Tiden er nu kommet til, at vi også forholder os til, hvordan vi hjælper ufrivilligt barnløse her til lands. Kan vi også i dette tilfælde vælge en mere helhedsorienteret tilgang og tillade den enkelte at hente ansvaret hjem?

Kvinders alder får skylden

Mere end hver tiende dansker er ufrivilligt barnløs. Alligevel tales der ikke ret meget om det i offentligheden.

Når emnet endelig dukker op i medierne, handler det om alder. Det er denne faktor, lægerne kredser om igen og igen. At vi skal huske at få børn i tide, fordi kvinder er mest fertile, når vi er ganske unge. Det er naturligvis en vigtig pointe. Men jeg mener, at der er behov for at få udbredt flere perspektiver på fertilitetsudfordringer.

Jeg er selv et lysende eksempel på at have kæmpet i flere år for at blive gravid første gang til trods for, at lægerne ikke kunne finde en årsag til problemet, mens det anden gang pludselig lykkedes ud af det blå - uden medicin eller anden assistance. Og der var jeg immervæk nogle år ældre. De fleste mennesker kender til par, der har været ude for det samme. Så hvad skyldes dette? Det kunne være interessant, hvis lægerne kastede deres nysgerrighed på dette fænomen. Måske er der guldkorn at hente.

I USA har en tidligere fertilitetspatient besluttet sig for at undersøge netop dette sammen med en psykolog og ph.d. for at give folk et billede af, hvad man kunne prøve af, inden eller imens man er i medicinsk fertilitetsbehandling. Både for at forbedre chancerne for graviditet men også for at bevare livsglæden i den svære tid. Studier om fertilitet og stress er også gennemført i USA med tydelige tegn på, at stress påvirker kvinders fertilitet negativt.

Udover den indvirkning stress kan have på vores evne til at få børn, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det gør ved fertiliteten, at mange kvinder bruger p-piller eller hormonspiraler i 10, 15, 20 år, inden de vil til at have børn. Burde vi ikke vide mere om det?

Da jeg selv fik udskrevet en recept på p-piller som ganske ung skænkede jeg det ikke en tanke. Og jeg blev heller ikke oplyst om, hvad de kunstige hormoner egentlig gjorde ved min krop. Jeg begyndte at ane uråd, da jeg oplevede diverse ubehagelige bivirkninger og gener, hvilket blot resulterede i, at jeg fik udskrevet en recept på et andet præparat og dernæst et tredje.

Der findes intet quick fix

Herhjemme synes der kun at være en vej igennem fertilitetshelvedet, og den vej går via den medicinske lægevidenskab. Det er en smertefuld vej, som måske - måske ikke fører til ønskebarnet. Der er kun i ganske sjældne tilfælde tale om et quick fix. Nogle kæmper i flere år, inden de endelig står med ønskebarnet i armene, mens andre simpelthen må opgive kvalerne, fordi det bare ikke vil lykkes trods adskillige forsøg.

Der er dygtige mennesker som blandt andre fysioterapeuter, akupunktører, diætister og yogalærere som jeg selv, der forsøger at trænge igennem lydmuren med andre perspektiver og redskaber, man kan afprøve for at forbedre chancerne for graviditet.

Desværre bliver det ofte skudt ned af fertilitetslæger til trods for, at man i udlandet har dokumenteret positive effekter ved mange af de alternative tilgange. I Danmark kan visse læger sågar finde på at beskylde de såkaldte alternative behandlere for at ville udnytte og tjene penge på de ufrivilligt barnløses ulykkelige situation. Som om fertilitetsklinikkerne og medicinalindustrien ikke tjente penge på at behandle folk…!

Lad os holde fokus på målet fremfor at kaste med mudder. Det handler om at hjælpe folk til at få virkeliggjort deres ønske om at få børn. Og jeg har endnu ikke hørt en alternativ behandler opfordre til at boykotte den medicinske tilgang. Så jeg ser ingen grund til at fryse de alternative behandlere ud eller ligefrem dæmonisere dem. Det er kun positivt, at der er kommet nye perspektiver på banen, siden jeg kæmpede med ufrivillig barnløshed, hvor jeg eksempelvis fik at vide af lægerne, at der helt sikkert ikke var nogen grund til at forholde sig til stress som en indvirkende faktor. Skævheder i bækkenet var heller ikke noget, der interesserede lægerne. De kunstige hormoner var den eneste ”go to”.

Kvinde kend din krop

Jeg ville ønske, at jeg dengang havde vidst bare lidt af det, som jeg ved nu. Om stress, om cyklus, om den naturlige hormonproduktion, om bækkenet, om livmoderen, om æggelederne osv. Så havde jeg trods alt følt, at der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for at blive mor. Jeg ville have følt mig mere forbundet til min egen krop og kvindelighed fremfor at føle mig forrådt af den. Jeg ville have kendt min krop langt bedre, end jeg gjorde dengang. Sandheden er, at jeg vidste skræmmende lidt. Og det er gået op for mig, at det er langt de færreste der for alvor kender til, hvad der sker i kroppen i løbet af den kvindelige cyklus og i den menneskelige reproduktion.

”Kvinde kend din krop!” har jeg lyst til at råbe i alle gader og stræder i det danske land nu. Det er på høje tid, at vi alle tager kraften hjem og for alvor sætter os ind i, hvem vi er, hvad vores kroppe er i stand til, og hvordan vi bedst lever i overensstemmelse med det, som er meningen fra naturens side. Dermed ikke sagt, at jeg er imod medicinsk behandling af infertilitet. Men jeg opfordrer til, at vi får flere perspektiver på banen. For der er andet og mere at gøre end at sprøjte kunstige hormoner ind i kroppen. Der er mere at gøre i forhold til det fysiologiske. Men der er så sandelig også brug for at tage den psykologiske del af ufrivillig barnløshed langt mere alvorligt og tage hånd om dette.

Støtte til ufrivilligt barnløse

Hvis man ikke selv har oplevet det, er det næsten umuligt at forstå den smerte og de kvaler, som ufrivilligt barnløse kæmper med. Langt de fleste forsøger at komme igennem det derhjemme bag lukkede døre og inde bag en maske, fordi det er så ekstremt sårbart. Det kender jeg alt for godt fra mit eget liv.

Jeg kender til sorgen over at være nødt til at søge hjælp for at kunne skabe en familie. Smerten over, at det cyklus efter cyklus ikke lykkedes at blive gravid til trods for, at lægerne ikke fandt nogen årsag til det. Frustrationen over ikke at vide, hvornår det ville lykkes - om det overhovedet nogensinde ville lykkes. Tendensen til at trække sig fra sociale relationer for at undgå nærgående spørgsmål og sårende bemærkninger. Den dårlige samvittighed over at være misundelig på alle omkring os, der fik både et to, tre og fire børn, mens vi stadig stod på perronen og ventede på vores tur. Det massive pres på parforholdet. Følelsen af at være defekt som kvinde og mindre værd end dem, der “kunne selv”. Afmagten og følelsen af at have mistet kontrollen over min egen krop.

Alt dette står man alene med som kvinde og som par, når den ufrivillige barnløshed rammer. Så man bider tænderne sammen. Det er hårdt. Ubeskriveligt hårdt. Dengang var jeg så meget i knæ og så skamfuld over ikke at slå til som kvinde, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig nogensinde at stå frem og fortælle min historie i offentligheden.

Det hele menneske i spil

Sagen er bare, at jeg brænder for denne sag, og så må min egen forfængelighed træde til side. For det er så vigtigt at bryde tabuet og virkelig få rusket op i vores tilgang til ufrivillig barnløshed.

Jeg mener, at vi må zoome ind på den enkelte og vurdere, om der er tale om en krop, sind og sjæl der mistrives, og at det er derfor, vedkommende har svært ved at blive gravid. Vi må forholde os til det hele menneske og til, hvordan den enkelte kan kultivere sin have (læs: krop, sind og sjæl) for at blive i stand til at skabe liv. Det er ikke bæredygtigt at blive ved med at så frø i jorden og gøde og vande, hvis jorden er forurenet eller fyldt med gift, sten eller andet, der hæmmer frøene i at udvikle sig til sunde, spirende planter.

Så jeg er glad for at kunne bidrage til at støtte andre ved at sige de her ting højt og ved at undervise i fertilitetsfremmende yoga og meditation, mindfulness og coachende tilgang til de tanker, følelser og sociale udfordringer, man kan stå i som ufrivilligt barnløs.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er godt for folk at have redskaber ved hånden, som de kan gribe til for at forbedre deres situation og for at trives i hverdagen. At det er sundt for den enkelte at hente ansvaret hjem og derved føle, at man stadig står ved rorpinden i sit eget liv frem for udelukkende at lade ens liv og lykke afhænge af det, som lægerne kan eller ikke kan gøre for en.