Skal vi se at komme igang?

På gårsdagens pressemøde efterlyste regeringen idéer til, hvordan vi får vendt den dalende fødselsrate her til lands.

I 2030 vil der blive født 8.000 færre børn end ventet, sagde Mette Frederiksen og kaldte det for en "ulykkelig udvikling".

Nogle danskere afholder sig helt fra at ville have børn eller ønsker kun at få ét barn. Og så er der alle dem, der rigtig gerne vil have børn - men ikke kan.

Vi ved, at danske mænd tilhører gruppen med dårligst sædkvalitet i Europa. I Danmark har tre ud af fire mænd en sædkvalitet, der er mindre end optimal, hvilket betyder, at de vil have svært ved at gøre en kvinde gravid.

Og vi ved, at hvert 8. barn i Danmark i dag kommer til verden som et resultat af fertilitetsbehandling. Og antallet af behandlingsforløb er stigende. I 2012 var der omkring 34.000 fertilitetsbehandlinger i sundhedsvæsnet. Det antal var i 2022 vokset til mere end 39.000.

Så danskerne har svært ved at få børn.

Hvad handler det om? Og hvad skal vi gøre ved det? Sådan spørger regeringen.

Jeg tænker, at vi finder svaret ved at følge med i strømmen af nyheder om danskernes sundhed eller mangel på samme.

I mange år har forskere advaret om, at kemikalier og hormonforstyrrende stoffer forringer både mænds og kvinders fertilitet.

Forskere finder hormonforstyrrende stoffer flere og flere steder i kroppen, kunne Rigshospitalet offentliggøre i foråret. En ny undersøgelse viste nemlig, at en lang række af hormonforstyrrende stoffer ikke kun findes i blod og urin men også kan måles i den væske, der omgiver æggene i kvindernes æggestokke, også kaldet follikelvæsken.

- Vi ser en tendens til, at kvinder med højere koncentrationer af disse stoffer har øgede niveauer af kønshormoner, lavere antal modne æg, og en lavere sandsynlighed for at se hjertelyd ved uge 7, konstaterede videnskabelig assistent Astrid Beck fra Afdeling for Vækst og Reproduktion.

Hvordan står det så til med danskernes kost og ernæring, som også har indflydelse på æg- og sædkvalitet?

For få dage siden kunne vi læse om en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter, som viser, at kun cirka halvdelen af danskerne spiser grøntsager hver dag - mere præcist 55 procent.

Til gengæld er danske unge europamestre i at drikke alkohol, og hver femte dansker ryger.

Danskerne er desuden verdensmestre i indkøb af slik, konkluderede DTU Fødevareinstituttet i 2021. Vi køber mere end svenskerne og cirka dobbelt så meget som befolkningerne i England og USA.

Vi må altså konstatere, at danskerne hellere vil indtage slik, snacks, chips og sodavand end grøntsager.

Dertil kommer, at danskernes adgang til friske, lokale, økologiske råvarer uden gift er forsvindende lille i forhold til udvalget af sodavand, slik, chips og fabriksfremstillet mad, hvilket Signe Wenneberg har fokus på i #dengrønneindkøbsrejse i denne tid.

Motion er endnu et område, der har betydning for fertiliteten. Så hvordan går det med danskernes lyst til at bevæge sig?

Knap en million danskere bevæger sig mindre end fem minutter om dagen. Over halvdelen af danskerne lever ikke op til WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, og mere end hver femte dansker rører sig stort set ikke.

Det viste en ny undersøgelse, som blev offentliggjort i foråret. Undersøgelsen blev foretaget af Hjerteforeningen og Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet med udgangspunkt i tal fra Den Nationale Sundhedsprofil. Ifølge minimumsanbefalingerne bør voksne være moderat til hårdt fysisk aktive i mindst 150 minutter om ugen, eller hårdt fysisk aktive mindst 75 minutter om ugen.

Og så er der stress. Tre ud af fire danskere oplever ifølge en undersøgelse fra 2023 af negativ stress, og samtidig er vi det folkefærd i Norden, som i størst omfang oplever arbejdsrelateret stress. Danske kvinder står for cirka 60 procent af sagerne, mændene for cirka 40 procent. Den største stigning i stress-sager er blandt de unge (25-29-årige), oplyser forsikringsselskaberne.

Så.

Tallene taler deres tydelige sprog.

Alligevel var det mere af det samme, som regeringen lancerede i foråret, da de afsatte et trecifret millionbeløb på at udbygge behandlingskapaciteten på fertilitetsområdet. Nu skulle danskerne også have lov til at få gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to. De skulle have ret til hele 6 behandlinger i stedet for kun 3.

Men medicinsk fertilitetsbehandling er langt fra altid lig med en vellykket graviditet.

Mere af det samme er typisk ikke det, der skal til for at løse en udfordring. Heller ikke i dette tilfælde.

Det er på tide, at regeringen lancerer en mere helhedsorienteret indsats på området. For der er så meget at gøre!

Der skal fokus på den forebyggende indsats.

Alle sejl skal sættes til for at få nedbragt mængden af skadelig kemi og hormonforstyrrende stoffer i danskernes hverdag.

Unge danskere skal ikke kun undervises i, hvordan de undgår graviditet. De skal også undervises i, hvordan de passer på deres evne til at få børn.

Og når danskerne går til lægen for at få hjælp til at blive gravide, bør medicinsk behandling ikke være førstevalget. De bør i stedet henvises til kompetente behandlere, som kan vejlede patienterne i at føre en fertilitetsvenlig livsstil i en tværfaglig indsats.

Medicinsk fertilitetsbehandling bør være the last resort.

En undersøgelse fra Harvard School of Public Health viste hele 80 pct. reduktion i infertilitet ved hjælp af livsstilsændringer.

80 procent!

Forskerne pegede særligt på tre parametre i forhold til at opnå graviditet:

• Stress

• Kost

• Fysisk aktivitet

Det ligger lige til højrebenet at sætte markant ind her.

Ikke nok med at det ville styrke danskernes fertilitet - det ville også forbedre folkesundheden generelt.

Dertil kommer, at fertilitetsbehandling ofte fører til psykiske belastningsreaktioner hos patienterne. En dansk undersøgelse har vist, at op mod 15 pct. af kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen for hver gang en fertilitetsbehandling ikke resulterer i graviditet. Mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Og stress lider danskerne som bekendt rigeligt af i forvejen.

Alt taler for at få indført en helhedsorienteret, tværfaglig handleplan, der tager højde for alle disse ting fremfor at fortsætte med tunnelsyn og “mere af det samme”.

Skal vi se at komme igang Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen?

Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Lægen sagde: ”Ti stille, mens de voksne taler!”

Jeg vil dele noget meget sårbart med dig.

Jeg har taget tilløb til det længe, for det er en ubehagelig oplevelse, som jeg har brugt mange år på at få ud af mit system.

Jeg deler ikke oplevelsen nu som en del af den proces med at få renset ud i mit indre. Med andre ord – jeg deler den ikke for min egen skyld.

Jeg deler oplevelsen for at illustrere, hvor lidt fokus der er på det hele menneske i fertilitetsbehandlingen her til lands. Hvor lidt fokus der er på, at de mennesker, der er i behandling og kommer og går i fertilitetsklinikkerne landet over, befinder sig midt i en livskrise af dimensioner.

Det, at have svært ved at få børn, er så sorgfuldt og sårbart, at man ikke kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. For mit eget vedkommende gik jeg rundt med en konstant følelse af at være på nippet til at gå i tusind stykker.

Op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression, viser en dansk undersøgelse. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen i takt med hver eneste mislykkede fertilitetsbehandling, og mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Og det er ikke noget, man får hjælp til at håndtere.

Man må selv opsøge hjælp, hvis man har overskud til det.

Det er blevet min mission at tilbyde den hjælp til kvinder med fertilitetsudfordringer, som jeg ikke selv fik dengang.

Men tilbage til oplevelsen, der brændte sig fast i mit indre dengang for snart mange år siden.

Det skete, mens min mand og jeg var i fertilitetsbehandling for uforklaret, ufrivillig barnløshed, inden vi fik vores første barn.

Det var en oplevelse, som gjorde mig både frygteligt ked af det, skamfuld og vred på samme tid.

Min mand og jeg havde tid hos en læge på en fertilitetsklinik. Jeg havde lige været oppe på briksen med benene oppe i stigbøjlerne. Lægen havde gjort det, han skulle. Jeg havde bidt ubehaget i mig. Som altid. Det var en tid, hvor jeg brugte mange ressourcer på at identificere mig så lidt som muligt med, hvad der skete med mig syd for navlen. For jeg var igennem så mange ubehagelige undersøgelser osv. ”dernede” af skiftende læger og gynækologer, at jeg simpelthen var nødt til at flygte ud af min krop for at holde det ud.

Det var som altid en lettelse at få lov til at gå over bag forhænget og tage bukser på igen.

Mens jeg stod derovre, snakkede lægen med min mand om vores situation. Jeg lyttede med fra bag forhænget. Lægen sagde noget, som jeg ikke lige opfangede, hvorfor jeg stak hovedet ud og bad ham om at gentage. Det lød vigtigt.

Og så var det, at lægen kiggede på mig med et skævt smil og sagde:

”Ti stille, mens de voksne taler!”

Lægen grinede.

Jeg frøs til is.

Mens jeg skriver det her, begynder mit hjerte at hamre. Jeg er 40 år gammel nu. Det er cirka 7-8 år siden, og alligevel sidder ubehaget stadig i mig. Jeg har svært ved at beskrive, hvor ydmygende det var at blive talt sådan til af en læge i hvid kittel, mens jeg stod derovre bag forhænget uden bukser på og stadig med følelsen af koldt metal mellem benene.

Lægen og min mand snakkede videre, mens jeg samlede alle mine kræfter for at undgå at bryde sammen. Mit nervesystem hang i forvejen i laser i de år. Men det her gjorde det mildest talt ikke bedre.

Jeg husker ikke, hvordan vi kom ud fra fertilitetsklinikken.

Men jeg husker, at jeg brød sammen ude på gaden og grædende begyndte at skælde min mand voldsomt ud for ikke at have taget mig i forsvar. Han havde været paf, svarede han. Han havde ikke vidst, hvad han skulle sige til lægen i den hvide kittel, der talte sådan til hans kone, som han så inderligt ønskede sig at få et barn sammen med.

Jeg blev heller ikke gravid den måned.

Kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Det viser et studie fra 2016, foretaget af forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences.

Ikke kun forskningen men også vores egen sunde fornuft og personlige erfaringer fortæller os, at krop og sind hænger sammen.

Derfor er vi nødt til at se på det hele menneske. Også i fertilitetssammenhæng.

Jeg ved godt, at den pågældende læge forsøgte at være sjov og lette den trykkede stemning i rummet. Det virkede stik modsat på de patienter, han havde i konsultation. Det gjorde kun deres sorg større. Det satte sig som en knude i mit bryst. For når man er i sorg og krise, har man ekstra brug for at blive behandlet med respekt.

En af mine elever på mine yogahold for kvinder med fertilitetsudfordringer, gav mig for nylig den feedback, at alene det at jeg kendte hendes navn og vidste at netop hun ville komme lige præcis den aften, at jeg gav hende håndten og bød hende velkommen, gjorde hende glad. At jeg stod klar med te.

”Det var lige præcis den omsorg og den velkomst som jeg havde søgt og endda måske mere end jeg turde forvente. Så tusind tak for det. Det tænker jeg tit på,” skrev hun til mig.

En anden af mine yogaelever har skrevet til mig, at hun har fået ro og fornyet energi, en ny forståelse for sin krop og ikke mindst er det gået op for hende, at det er okay ikke at være okay. Hun skriver, at det har været gavnligt for hende at være i et rum, ”hvor der er plads til sårbarhed, ro og fordybelse i egen krop.”

Jeg kunne aldrig finde på at love, at man bliver gravid af at gå på mine yogahold, at få coaching hos mig eller at følge mit online forløb Holistisk Fertilitet.

Det, jeg med hundrede procents sikkerhed kan sige, er, at kvinderne får hjælp til at være i en virkelig svær tid uden at miste deres mentale og emotionelle sundhed. Og at de får hjælp til at afspænde kroppen i en tid, hvor der netop er meget anspændthed på grund af de mange nåle i maveskindet, skemalagt sex, de mange gynækologiske undersøgelser, ægudtagninger, inseminationer osv.

Når det så er sagt, er der over 80 amerikanske undersøgelser, der viser, at yoga har en positiv indvirkning på kvinders graviditetsrate.

Der er eksempelvis et review fra 2018 af 11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående, der konkluderer, at den komplementære terapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet. I reviewet opfordrer man fertilitetsklinikkerne til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud.

Indtil det en dag forhåbentlig sker her i Danmark, vil jeg fortsætte med at tilbyde coaching, online forløb og yoga til alle de kvinder, der kæmper med fertilitetsproblemer lige nu.

Også selvom danske læger generelt udtrykker skepsis over for det, som jeg og andre ”alternative” tilbyder.

Hvis det står til mig, skal ingen kvinde gå rundt med så meget smerte i sig, som jeg oplevede dengang, uden at få hjælp til at håndtere det.

…

Har du fertilitetsudfordringer eller kender du en, der har?

Læs videre om

• Online forløb (tilmeldingen er åben. Lige nu er der en early bird rabat samt en gratis gave til de ti første, der tilmelder sig)

• Yogahold

• 1:1 forløb

Foto: Fenjah Mollie Holm