Psoas og din fertilitet

I denne blog post skal det handle om en ganske særlig muskelstruktur i din krop, nemlig psoas - også kaldet den dybe hoftebøjer.

Og det skal det, fordi det er en meget vigtig struktur i kroppen - skabt af muskler og bindevæv - som har en stor betydning for alle mennesker.

Ikke mindst for kvinder, der ønsker at blive gravide.

… Og for kvinder, der gerne vil undgå smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter.

Psoas i ubalance

Hvis psoas ikke fungerer som den skal, så kan det have negative konsekvenser flere steder i kroppen.

Hvis psoas er for stram, spændt og uelastisk kan det bl.a. medføre smerter i lænd, ryg, underliv og lyske. Og det kan forårsage vejrtrækningsproblemer og fordøjelsesgener samt ubalance i nyrer og binyrer.

For kvinder kan en psoas i ubalance desuden medføre underlivssmerter, menstruationssmerter og fertilitetsproblemer.

Hvor befinder psoas sig?

Lad os kigge på, hvor denne vigtige struktur befinder sig i kroppen.

Psoas befinder sig dybt inde bag dine mavemuskler. Den udspringer fra begge sider af din rygsøjle, nærmere bestemt fra den nederste brysthvirvel, og løber ned langs ryghvirvlerne i lænden og derfra ned igennem bækkenet for til sidst at hæfte på indersiden af lårbenene.

Psoas er den eneste muskelstruktur, der forbinder overkrop og underkrop. Den har en afgørende betydning for din kropsholdning - for hvordan du går, løber, står og sidder.

Psoas og fertilitet

Hvorfor kan psoas påvirke din fertilitet? Og desuden forårsage smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter…

Det kan psoas, fordi nerver og blodkar, som løber til din livmoder og æggestokke, passerer igennem og direkte forbi psoas-musklen. Derfor kan en stram, anspændt, overanstrengt, uelastisk og forkortet psoas forstyrre nerveforsyningen til de reproduktive organer og hæmme blodcirkulationen i underlivet.

Desuden kan inflammation i psoas sprede sig til det omkringliggende væv og organer samt endokrine (hormonproducerende) kirtler.

De hormonproducerende kirtler i dit underliv er dine æggestokke - som bl.a. producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron - og det gule legeme - som er den kirtel, der dannes af den tomme ægfollikel, når du har haft ægløsning. Det gule legeme står for hele 90 pct. af din samlede produktion af det vigtige hormon progesteron!

Det er altså kritisk, hvis inflammation i din psoas spreder sig til livmoder, æggestokke og det gule legeme.

En velfungerende, elastisk og juicy psoas er altså en forudsætning for, at din livmoder og æggestokke kan blive forsynet optimalt med ilt og næring.

Fordi psoas betyder så meget for din kropsholdning, så har den også betydning for pladsforholdene i bækkenet og organernes placering og mobilitet. Hvilket igen har en indflydelse på, hvordan din livmoder og æggestokke fungerer.

Psoas spiller desuden en stor rolle, når det gælder den nydelsesfulde oplevelse af en orgasme.

Psoas og vejrtrækningen

Psoas er forbundet til din vejrtrækningsmuskel (diafragma) via bindevæv. Derfor kan psoas påvirke din vejrtrækning. Omvendt er det vigtigt, at du trækker vejret korrekt, for at psoas kan fungere optimalt.

Ovenpå psoas hviler dine nyrer og binyrer. Når du trækker vejret korrekt, så bevæger du både åndedrætsmusklen og psoas, og det giver dine organer en blid massage og stimulerer blodcirkulationen.

Hvis psoas ikke fungerer, så påvirkes dine nyrer og binyrer derfor negativt, og det kan påvirke dig både fysisk og psykisk.

Så der er utallige grunde til at bevare en sund psoas.

Psoas og din mentale trivsel

Psoas kaldes også for sjælens muskel, fordi psoas er en af de første muskler du spænder op i, når du befinder dig i en kamp-flugt-situation. Derfor kan særligt frygt, angst og stress påvirke psoas negativt. Det kan gøre den stram og uelastisk.

Den amerikanske psoas-ekspert Liz Koch kalder også psoas for “the messenger of the midline” og refererer her til, at psoas er en budbringer fra nervesystemet.

Langt de fleste mennesker i vores moderne verden har et stresset og overbelastet nervesystem, hvilket påvirker psoas, så den bliver anspændt, stram og uelastisk.

Derfor er det vigtigt, at psoas behandles nænsomt, understreger Liz Koch.

Psoas bør ikke strækkes og trækkes i - som man gør i de fleste træningsformer - men bør i stedet afspændes og bevæges med blide, sanselige bevægelser, så den bliver blød, saftig og elastisk.

Jeg skriver “saftig”, fordi psoas bl.a. består af bindevæv, som er et meget væskefyldt væv, når det fungerer godt og er sundt. Når det fungerer mindre godt, bliver det tørt og stramt.

Så vores opgave er at sørge for, at psoas forbliver væskeholdig og bevægelig.

En sund psoas

Hvordan sørger du så for at passe godt på din psoas?

• Din kropsholdning er meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker kropsholdningen. Bækken og brystkasse bør være i vatter med hinanden, og du bør sørge for at bevare et naturligt svaj i lænden.
  
  I mit online program HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om den gode kropsholdning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2.

• Din vejrtrækning er også meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker vejrtrækningen. Du bør sørge for at få vejrtrækningen til at flyde så frit som muligt i hele “cylinderen” - dvs. hele vejen rundt i overkroppen, både fortil, bagtil og ude i siderne af kroppen skal vejrtrækningen kunne mærkes.
  
  Når vejrtrækningen fungerer, får den mulighed for at massere psoas og alle de indre organer i bughulen og helt ned i bækkenbunden.
  
  I HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om vigtigheden af vores vejrtrækning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2. Desuden viser jeg nogle vejrtrækningsøvelser i en video i modul 3. Jeg gør i det hele taget meget ud af at guide åndedrættet i alle træningsvideoer i online forløbet.

• Bløde, feminine, sansebaserede bevægelser er guf for psoas (og for alt bindevæv i hele kroppen i øvrigt). Det handler om at få hydreret, blødgjort og masseret psoas.
  
  I HOLISTISK FERTILITET er der en video, hvori jeg fortæller meget mere om bindevævet - også kaldet fascia - som man forsker meget i for tiden, og som man virkelig har fået øjnene op for inden for yoga og andre træningsformer også. Der er desuden flere videoer, hvor jeg viser, hvordan man kan smidiggøre sit bindevæv - herunder psoas. Både med blide, sansebaserede bevægelser - men også ved hjælp af en bold. Det er alt sammen i modul 2.

• Afspænding af psoas. Psoas bliver bl.a. afspændt ved hjælp af bløde, sansebaserede bevægelser, som nævnt ovenfor. Men der findes også nogle restorative yogastillinger, som du kan ligge og slappe af i, der virkelig er gode for psoas.
  
  Bl.a. den stilling, der kaldes “constructive rest”, som du ser på billedet nedenfor.
  
  Der findes flere gode øvelser og stillinger, som er guf for psoas. Se både træningsvideoer i modul 1, 2, 3 og 4 i HOLISTISK FERTILITET.

• En god gåtur hver dag i en times tid med en god holdning og god vejrtrækning er også virkelig godt for din psoas. På din gåtur skal du hverken have følelsen af at løbe fra nogen/noget eller mod nogen/noget. Så prøv at bevæge dig på en bevidst, nærværende, afbalanceret, mindful måde.

• Desuden er det meget vigtigt at undgå at sidde for meget på en stol i løbet af dagen, da dette virkelig kan bidrage til en stram, forkortet og uelastisk psoas. Sørg altid for at variere dine arbejdsstillinger i løbet af dagen.

Så. Nu skulle du være godt rustet til at forstå din psoas og give den en masse kærlig opmærksomhed! 🤗

Tøv endelig ikke med at sende mig en mail, hvis du har spørgsmål: kontakt@trinefagerskov.dk

Kærlig hilsen

Trine Fagerskov

Yogalærer, Lifecoach, Fertilitetsmentor, cand.mag.

Kilder:

Bogen "Fertilitet og Fysioterapi" af Anne Marie Jensen

http://www.fertilitetsfysio.dk

https://coreawareness.com (Liz Koch) 

https://www.anatomytrains.com (Tom Myers)

"Jeg orker ikke at høre på, hvor usundt stress er for min fertilitet!"

“Jeg kan næsten ikke holde ud at høre på, hvor usundt det er for min fertilitet at være stresset og bekymret!”, udbrød hun, mens hun så mig direkte i øjenene. Frustrationen lyste ud af hende.


“For jeg ved det jo godt! Men hvad skal jeg gøre ved det? Jo mere jeg tænker på, at jeg skal slappe af, jo værre føler jeg, at det bliver!”


Og jeg forstår det virkelig godt. Jeg havde det selv præcis sådan i de 3-4 år, da jeg ventede utålmodigt og med frustration, sorg og længsel efter at blive gravid første gang.

Forskellen var, at dengang anerkendte lægerne ikke, at stress var skidt for fertiliteten. Det ved vi nu, at den er. Og de fleste af os mærker det også intuitivt.

Når vi kommer til fødslen, er der kontant afregning: Der stopper veerne, hvis vi stresser og bekymrer os. Hvis vi lytter mere til andre omkring os end går med det, vi mærker indefra.


Når vi har født barnet, er der igen kontant afregning: Der løber mælken ikke, hvis vi stresser, bekymrer os, mister tilliden til os selv. Og sådan kan vi forpurre amningen.


Når vi forsvinder ud af os selv. Når vi ikke er hjemme i os selv. Så mister vi kontakten til kroppens iboende visdom.


Kroppen ved godt, hvad den har brug for.


Det ved den i forhold til både graviditet, fødsel, amning og i moderskabet generelt.


Og hey! Hvem kan i øvrigt få en nydelsesfuld orgasme, MENS de stresser og bekymrer sig?


Nej vel?


Det hele hænger sammen.


Vi er nødt til at føle os godt tilpas, føle os trygge, glade og mærke nydelse, tillid og ro, hvis vi ønsker at opnå den orgasme, hvis vi ønsker at føde vores barn naturligt, og hvis vi ønsker en vellykket amning.


Af en eller anden grund provokerer det mange, at dette i høj grad også gælder i forhold til fertilitet.


For hvordan??


“Hvad råder du mig til, Trine? Hvad skal jeg gøre for at finde den ro, tryghed og tillid?” Spurgte hun mig. Stadig lige insisterende.


Jeg råder dig til at gå på opdagelse i dit indre landskab.


Øve dig i at mærke efter, hvad der sker derinde i dig. Hvad mærker du? Hvad gemmer sig inde i mørket?


Hvad mærker du, at DU har brug for?


Hvad dræner dig? Hvad bruger du tid, kræfter og energi på, som simpelthen intet giver dig retur? Som bare dræner dig. Og som du måske er ved at være parat til at give slip på?


Og omvendt: Hvad kalder din sjæl på, at du skal dyrke noget mere? Er der noget, du har brug for at gøre mere og bruge mere tid og energi på - for din egen skyld? Noget som nærer dig - giver dig glæde, ro og nydelse.


Det kan være i forhold til dit job eller i din fritid. Det kan være i forhold til de mennesker, du omgiver dig med. Din kost.


Hvad fortæller din krop dig? Her kan sansebaseret yoga være en kæmpe gave - en fantastisk vej ind i det indre landskab.


Det kræver øvelse at finde ind til det indre landskab. For mange mennesker er det lukket land.


For sådan er vi opdraget: De fleste af os er opdraget helt fra barns ben til at pakke vores følelser og behov langt væk for i stedet at gøre, som andre dikterer os.


Så tror da pokker, at vi til sidst helt mister kontakten til vores inderste følelser og dybeste behov!


Og at vi ikke tør lytte til det, vi mærker, når det så endelig dukker op. For vi har hele livet fået at vide, at vi skal gøre det, der forventes af os og ikke det, som vi selv mærker er sandt for os.


Derfor er vi nødt til bevidst at sætte tid af til at arbejde os tilbage til dette indre landskab. At vandre hjem til os selv. Det kan tage rigtig lang tid. Og for de fleste af os er det en ongoing proces, som aldrig stopper.


For hver eneste dag bliver vi ledt væk fra os selv. Igen og igen.


Mærk efter hvad der virker for dig: Hvornår bliver der så stille i dit indre, at du rent faktisk kan mærke dig selv?

Og kan du rumme og respektere det, du møder derinde i dig selv? Elske det ubetinget, som du ville elske et lille barn?


Desuden kan jeg ikke understrege nok, hvor kraftfuldt det er, at vi arbejder med det her i et fællesskab med andre kvinder. Jeg ser det så tydeligt på mine yogahold, og det er derfor, at jeg kun tilbyder forløb - ikke drop-in.

Og jeg ser det tydeligt i mine coaching-forløb - hvorfor jeg også her kun tilbyder forløb fremfor enkelte sessioner.


For der sker virkelig noget ganske magisk, når vi kvinder er der for at støtte og holde hinanden - bevidne hinandens proces over længere tid.

Ingen kvinde er en ø! Det er ikke meningen, at vi skal være alene.


Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan finde hjem.


Og jeg er her for at guide dig.

Ufrivillig barnløshed er stressende - og stress kan skade fertiliteten

Det er enormt stressende at ønske sig et barn og opleve, at den ønskede graviditet udebliver måned efter måned og måske år efter år.

En dansk undersøgelse viser, at op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen for hver gang en fertilitetsbehandling ikke resulterer i graviditet. Mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Samtidig er der også forskningsmæssigt belæg for, at stress skader fertiliteten: I 2016 påviste forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences, at kvinder der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Der findes flere amerikanske studier, som viser lignende resultater.

Stress kan hæmme ægløsning

En af grundene til, at stress er noget skidt for vores fertilitet er, at stress kan forstyrre hormonbalancen.

Lad os lige få helt styr på, hvad der sker i kroppen, når vi udsættes for stress.

Når vi bliver stressede, sættes kroppens alarmberedskab igang, så vi kan forberede os på enten at kæmpe eller flygte fra det, som nervesystemet har opfattet som værende farligt.

Helt konkret vil der gå besked til det område i hjernen, der hedder hypothalamus (som blandt andet styrer kroppens temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, vrede og frygt.) Og hypothalamus sender signal til hypofysen, som sender signal til binyrerne om, at de skal koordinere kroppens ‘kamp-flugt-reaktion’.

Hypofysen er også det område i hjernen, der kommunikerer med æggestokkene. I første del af cyklus sendes hormoner afsted fra hypofysen som modner ægget, og senere sendes hormoner afsted som sætter gang i ægløsningen.

Men når vi er stressede, får hypofysen altså besked fra hypothalamus om at koncentrere sig om at kommunikere til binyrerne, at der er fare på færde, så der skal sendes stresshormoner ud i blodbanerne. På denne måde kan hypofysen blive forstyrret i sin kommunikation med æggestokkene vedrørende modning af æg samt ægløsning.

Stresshormonerne resulterer i, at vores blodtryk stiger, vi får øget puls og øget blodgennemstrømning i muskulatur og hjerte, samtidig med, at vejrtrækningen øges, antallet af røde blodceller øges, og vi begynder at svede.

Blodkarrene i fordøjelseskanalen og de indre organer trækker sig sammen, så blodet primært sendes ud til arme og ben, så vi kan flygte eller kæmpe og alle vækstrelaterede funktioner i kroppen hæmmes. Herunder de funktioner der har med reproduktion at gøre.

Det er altså ikke farligt, hvis det sker kortvarigt.

Men hvis kroppen udsættes for stress i længere tid vil niveauet af stresshormonet kortisol blive ved med at være højt. Og det er skadeligt for kroppen. Bl.a. for vores evne til at blive gravide.

Lyt til dig selv

Hvis du har svært ved at blive gravid og føler dig stresset over det, kan du sikkert også mærke, hvordan det påvirker din livskvalitet. Du kan føle dig virkelig trist og nedtrykt og have svært ved at tænke på andet end fertilitetsproblemerne. Nedsat sexlyst er også almindeligt.

Hvad kan du så stille op?

Først og fremmest ville jeg aldrig sige til dig: “Du skal bare slappe af, så kommer det helt af sig selv”. For der findes næsten ikke en værre kommentar.

I stedet vil jeg sige, at det allervigtigste er, at du tuner ind på dig selv og på, hvad der føles rigtigt for dig. Også når du læser og hører om, hvad der kan og ikke kan skade din evne til at blive gravid. Og når du læser om alt det, du selv kan gøre for at passe på din fertilitet.

Spørg dig selv: Hvad giver mening for mig? Hvad føles sandt for mig? Hvad kan jeg mærke, at min krop fortæller mig?

Når du mærker, hvad der er sandt for dig, kan du nemmere sortere i al den information, du får.

Det kan godt kræve noget tilvænning sådan virkelig at lytte til sig selv. Fordi mange af os har lært at lægge låg på det, som kroppen og vores intuition fortæller os for i stedet at lytte til, hvad andre mennesker siger. Men vi kan øve os. Blandt andet ved at dyrke meditation, mindfulness og yoga. Det kan hjælpe os til at få mere ro på tankerne, sænke stressniveuet og få bedre kontakt til kroppen.

Pas godt på dig selv

Det andet jeg vil sige her, er: pas godt på dig selv. Drag kærligt omsorg for dig selv og din krop. Mærk efter hvad du virkelig har behov for.

Når du tillader dig selv at mærke efter, hvad du har brug for, kan det være, at du pludselig opdager, at du ønsker at justere nogle ting i dit liv.

Det kan være, at du har brug for at skrue ned for arbejdspresset, prioritere mere tid på at bevæge din krop, opholde dig mere i naturen eller bruge mere tid på dine kreative idéer.

Det kan også være, at du føler et behov for nogle mere grundlæggende justeringer i dit liv - for eksempel i forhold til dit job eller dine relationer.

Så bottomline:

Spørg dig selv: Hvad dræner dig? Og hvad nærer dig?

Giv dig tid til at lytte efter og tag det svar, du mærker, alvorligt.

Som den anerkendte amerikanske cellebiolog, Bruce H. Lipton skriver:

“To fully thrive, we must not only eliminate the stressors but also actively seek joyful, loving, fulfilling lives that stimulate growth processes.”

Bruce H. Lipton

Det håber jeg for dig: At du mærker efter indeni dig, hvordan du kan leve et mere glædesfyldt liv - også imens du forsøger at blive gravid.

Og tøv endelig ikke med at række ud efter hjælp, hvis du føler dig stresset.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

Trine

…

• Når politikerne giver os yogalærere lov til at undervise igen, tilbyder jeg yogahold for kvinder med fertilitetsproblemer. Læs mere her.

• Jeg deler min viden om, hvad du selv kan gøre for at styrke din fertilitet og bevare livsglæden, mens du forsøger at blive gravid på online kurset ‘Holistisk Fertilitet’. Læs mere her.

• Jeg tilbyder samtaleforløb for dig med fertilitetsproblemer. Læs mere her.

Hvordan er din livmoder placeret i dit bækken?

Din livmoders position i bækkenet har en betydning for din fertilitet og for, hvorvidt du oplever smerter og gener i forbindelse med din menstruation eller ej.

Det mente mayaindianerne i Centralamerika i hvert fald. De arbejdede med massageteknikker, som skulle hjælpe livmoderen tilbage i den rette position, hvis den var eksempelvis bagoverbøjet. Det gjorde de for at fremme kvinders fertilitet, sundhed og velvære.

Disse massageteknikker arbejder man videre med i dag i USA inden for henholdsvis Mercier Therapy og The Arvigo Techniques of The Maya Abdominal Therapy.

Bagoverbøjet livmoder kan skabe problemer

Man mener, at hvis livmoderen eksempelvis er bagoverbøjet, så kan den have svært ved at krænge hele livmoderslimhinden ud under menstruation. Og fordi et æg typisk sætter sig fast der, hvor livmoderslimhinden er tykkest, kan ægget hos disse kvinder risikere at sætte sig fast i noget gammel livmoderslimhinde, som ikke indeholder næring nok, hvorfor ægget kan risikere at gå til grunde.

Man formoder, at cirka 20 pct. af alle kvinder har en bagoverbøjet livmoder. Dette er tyske tal - så det kan tænkes, at tallet er nogenlunde det samme i Danmark.

Kvinder med en bagoverbøjet livmoder vil typisk bløde brunt blod i nogle dage i starten af deres menstruation. De vil typisk også føle sig oppustede og forstoppede lige inden menstruation samt have diarré under menstruation. De kan have smerter i lænden og føle sig trætte og utilpasse i forbindelse med deres menstruation.

Årsager til fejlposition af de indre organer

I ovennævnte terapiformer arbejder man ikke kun med livmoderens position - men med alle de indre organer i maveregionen. For er de ikke placeret korrekt, kan de ikke fungere optimalt. Årsagen til fejlplacering af de indre organer kan være:

- Skade på korsbenet eller halebenet fra et fald, bilulykker osv

- Svækkede ligamenter på grund af overdreven strækning under graviditet og fødsel

- Træning med høj intensitet, løb på cementoverflader, aerobic o.lign.

- Løft af tunge genstande før eller under menstruation og for hurtigt efter fødsel

- Tid og tyngdekraft

- Tidligere operationer

- Svage bækkenbundsmuskler

- Kronisk muskelspasme omkring korsryggen og sacrum

- Følelsesmæssigt forsvar

Kilde: arvigotherapy.com

Disse terapiformer er ikke underbygget af videnskabelig dokumentation. Men jeg tænker, at det giver virkelig god mening. Og jeg har erfaring med bagoverbøjet livmoder og fertilitetsproblemer - både hos mig selv og hos kvinder på mine yogahold.

Sund kropsholdning og korrekt træning

Jeg tror på, at vi med en sund kropsholdning og den rette træning kan hjælpe livmoderen og øvrige indre organer tilbage på deres rette plads i bækkenet. Ikke mindst tænker jeg, at den indre kernemuskulatur skal trænes stærk og elastisk for at sikre, at organerne forbliver på deres rette plads.

Dette kan vi blandt andet gøre med Mojzisova-metoden og den form for yoga og funktionel træning, som jeg underviser i på mine yogahold og i mine online kurser Holistisk Fertilitet og Smertefri Kvindekrop.

BEMÆRK:
Introtilbud UDLØBER på begge online kurser
den 13. maj kl. 12.

Lægen sagde: ”Ti stille, mens de voksne taler!”

Jeg vil dele noget meget sårbart med dig.

Jeg har taget tilløb til det længe, for det er en ubehagelig oplevelse, som jeg har brugt mange år på at få ud af mit system.

Jeg deler ikke oplevelsen nu som en del af den proces med at få renset ud i mit indre. Med andre ord – jeg deler den ikke for min egen skyld.

Jeg deler oplevelsen for at illustrere, hvor lidt fokus der er på det hele menneske i fertilitetsbehandlingen her til lands. Hvor lidt fokus der er på, at de mennesker, der er i behandling og kommer og går i fertilitetsklinikkerne landet over, befinder sig midt i en livskrise af dimensioner.

Det, at have svært ved at få børn, er så sorgfuldt og sårbart, at man ikke kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. For mit eget vedkommende gik jeg rundt med en konstant følelse af at være på nippet til at gå i tusind stykker.

Op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression, viser en dansk undersøgelse. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen i takt med hver eneste mislykkede fertilitetsbehandling, og mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Og det er ikke noget, man får hjælp til at håndtere.

Man må selv opsøge hjælp, hvis man har overskud til det.

Det er blevet min mission at tilbyde den hjælp til kvinder med fertilitetsudfordringer, som jeg ikke selv fik dengang.

Men tilbage til oplevelsen, der brændte sig fast i mit indre dengang for snart mange år siden.

Det skete, mens min mand og jeg var i fertilitetsbehandling for uforklaret, ufrivillig barnløshed, inden vi fik vores første barn.

Det var en oplevelse, som gjorde mig både frygteligt ked af det, skamfuld og vred på samme tid.

Min mand og jeg havde tid hos en læge på en fertilitetsklinik. Jeg havde lige været oppe på briksen med benene oppe i stigbøjlerne. Lægen havde gjort det, han skulle. Jeg havde bidt ubehaget i mig. Som altid. Det var en tid, hvor jeg brugte mange ressourcer på at identificere mig så lidt som muligt med, hvad der skete med mig syd for navlen. For jeg var igennem så mange ubehagelige undersøgelser osv. ”dernede” af skiftende læger og gynækologer, at jeg simpelthen var nødt til at flygte ud af min krop for at holde det ud.

Det var som altid en lettelse at få lov til at gå over bag forhænget og tage bukser på igen.

Mens jeg stod derovre, snakkede lægen med min mand om vores situation. Jeg lyttede med fra bag forhænget. Lægen sagde noget, som jeg ikke lige opfangede, hvorfor jeg stak hovedet ud og bad ham om at gentage. Det lød vigtigt.

Og så var det, at lægen kiggede på mig med et skævt smil og sagde:

”Ti stille, mens de voksne taler!”

Lægen grinede.

Jeg frøs til is.

Mens jeg skriver det her, begynder mit hjerte at hamre. Jeg er 40 år gammel nu. Det er cirka 7-8 år siden, og alligevel sidder ubehaget stadig i mig. Jeg har svært ved at beskrive, hvor ydmygende det var at blive talt sådan til af en læge i hvid kittel, mens jeg stod derovre bag forhænget uden bukser på og stadig med følelsen af koldt metal mellem benene.

Lægen og min mand snakkede videre, mens jeg samlede alle mine kræfter for at undgå at bryde sammen. Mit nervesystem hang i forvejen i laser i de år. Men det her gjorde det mildest talt ikke bedre.

Jeg husker ikke, hvordan vi kom ud fra fertilitetsklinikken.

Men jeg husker, at jeg brød sammen ude på gaden og grædende begyndte at skælde min mand voldsomt ud for ikke at have taget mig i forsvar. Han havde været paf, svarede han. Han havde ikke vidst, hvad han skulle sige til lægen i den hvide kittel, der talte sådan til hans kone, som han så inderligt ønskede sig at få et barn sammen med.

Jeg blev heller ikke gravid den måned.

Kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Det viser et studie fra 2016, foretaget af forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences.

Ikke kun forskningen men også vores egen sunde fornuft og personlige erfaringer fortæller os, at krop og sind hænger sammen.

Derfor er vi nødt til at se på det hele menneske. Også i fertilitetssammenhæng.

Jeg ved godt, at den pågældende læge forsøgte at være sjov og lette den trykkede stemning i rummet. Det virkede stik modsat på de patienter, han havde i konsultation. Det gjorde kun deres sorg større. Det satte sig som en knude i mit bryst. For når man er i sorg og krise, har man ekstra brug for at blive behandlet med respekt.

En af mine elever på mine yogahold for kvinder med fertilitetsudfordringer, gav mig for nylig den feedback, at alene det at jeg kendte hendes navn og vidste at netop hun ville komme lige præcis den aften, at jeg gav hende håndten og bød hende velkommen, gjorde hende glad. At jeg stod klar med te.

”Det var lige præcis den omsorg og den velkomst som jeg havde søgt og endda måske mere end jeg turde forvente. Så tusind tak for det. Det tænker jeg tit på,” skrev hun til mig.

En anden af mine yogaelever har skrevet til mig, at hun har fået ro og fornyet energi, en ny forståelse for sin krop og ikke mindst er det gået op for hende, at det er okay ikke at være okay. Hun skriver, at det har været gavnligt for hende at være i et rum, ”hvor der er plads til sårbarhed, ro og fordybelse i egen krop.”

Jeg kunne aldrig finde på at love, at man bliver gravid af at gå på mine yogahold, at få coaching hos mig eller at følge mit online forløb Holistisk Fertilitet.

Det, jeg med hundrede procents sikkerhed kan sige, er, at kvinderne får hjælp til at være i en virkelig svær tid uden at miste deres mentale og emotionelle sundhed. Og at de får hjælp til at afspænde kroppen i en tid, hvor der netop er meget anspændthed på grund af de mange nåle i maveskindet, skemalagt sex, de mange gynækologiske undersøgelser, ægudtagninger, inseminationer osv.

Når det så er sagt, er der over 80 amerikanske undersøgelser, der viser, at yoga har en positiv indvirkning på kvinders graviditetsrate.

Der er eksempelvis et review fra 2018 af 11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående, der konkluderer, at den komplementære terapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet. I reviewet opfordrer man fertilitetsklinikkerne til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud.

Indtil det en dag forhåbentlig sker her i Danmark, vil jeg fortsætte med at tilbyde coaching, online forløb og yoga til alle de kvinder, der kæmper med fertilitetsproblemer lige nu.

Også selvom danske læger generelt udtrykker skepsis over for det, som jeg og andre ”alternative” tilbyder.

Hvis det står til mig, skal ingen kvinde gå rundt med så meget smerte i sig, som jeg oplevede dengang, uden at få hjælp til at håndtere det.

…

Har du fertilitetsudfordringer eller kender du en, der har?

Læs videre om

• Online forløb (tilmeldingen er åben. Lige nu er der en early bird rabat samt en gratis gave til de ti første, der tilmelder sig)

• Yogahold

• 1:1 forløb

Foto: Fenjah Mollie Holm