Hvad betyder genetik og epigenetik for dig?

“Hvorfor vil det ikke lykkes mig at blive gravid?” 

“Hvorfor bliver jeg udsat for ufrivillige aborter?” 

“Hvorfor har jeg graviditetskomplikationer?” 

“Hvorfor har jeg PMS?”

“Hvorfor har jeg en lavere stresstærskel end min kollega, selvom vi er udsat for samme arbejdspres?”

“Hvorfor tager jeg så let på, når jeg spiser mere sundt end min veninde, som er slank?”

Spørgsmål som disse og et hav af lignende spørgsmål kan blive besvaret, hvis du dykker ned i din genetik - og ikke mindst din epigenetik. 

Det er derfor, at jeg i mit arbejde som cyklus- og fertilitetsvejleder benytter mig af laboratorietests, der kan undersøge dine gener. Og derfor jeg arbejder helt konkret med epigenetik ved at rådgive om, hvordan du kan ændre din livsstil, så du forbedrer dit helbred og din trivsel. 

For dit helbred og din trivsel - eller mangel på samme - er ikke tilfældig. Du er ikke bare uheldig, når du oplever helbredsmæssige udfordringer. Det være sig fysiske eller psykiske.

Vi er alle født med en genetik, som vi har arvet fra vores respektive forældre. Det er ikke kun hårfarve, øjenfarve og andre udseendesmæssige faktorer, vi arver fra vores forældre - vi arver også i høj grad fysiske og mentale svagheder via vores genetiske kodning. 

Ikke nok med det - forskningen viser også, at forældrenes helbred ved undfangelsen har en direkte påvirkning på fosterets helbred. Og her er det, at epigenetikken spiller ind: Livsstils- og miljømæssige faktorer som rygning, kost, motion, forurening, fedme, alkohol og stress har nemlig en direkte indflydelse på, hvordan gener tændes og slukkes i kroppens celler.

Det betyder, at et individs måde at leve på, påvirker hvor godt kroppens celler fungerer. 

Hvad forskningen siger

På Københavns Universitet har forskere undersøgt sædcellers epigenetiske information.

Romain Barrès er professor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet og forsker i epigenetik og fedme. Han fandt sammen med sine kolleger frem til, at hos rotter hænger overvægtige hanners epigenetiske information i sædcellen sammen med ungens forringede glukoseomsætning, som man forbinder med type 2 diabetes og fedme.

I mennesker fandt forskerne ud af, at sædcellernes epigenetiske information er anderledes hos svært overvægtige mænd end hos normalvægtige mænd. Særligt fandt de forskelle omkring de gener, der regulerer appetit.

De fandt også ud af, at mænd godt kan få deres sædcellers epigenetik ændret. Svært overvægtige mænd, der havde gennemgået en gastric-bypass operation og derfor tabt sig ekstremt meget, havde ændringer i de epigenetiske mærker på deres sædceller et år efter deres operation.

Det samme gjorde sig gældende i et forsøg med normalvægtige, utrænede mænd, som blev sat i et træningsprogram. Her kunne forskerne også finde epigenetiske ændringer i sædcellerne omkring de gener, der regulerer appetit.

Det vil altså sige, at de epigenetiske ændringer i høj grad nedarves - med andre ord: forældrene kan give en del af deres nuværende livsstil videre til deres børn – både gennem epigenetiske ændringer af sædceller og af ægget, inden det befrugtes, og senere gennem fosterets udvikling.

Derfor er det så vigtigt, at vi bliver bevidste om, at vores daglige valg omkring kost, træning, søvn, stress, forurening osv. har en indflydelse på såvel vores egen fertilitet som vores kommende børns fysiske og mentale helbred. 

Mit arbejde som cyklus- og fertilitetsvejleder går ud på at vejlede mænd og kvinder om præcis dette. 

Genetik og epigenetik

Lad mig lige spole lidt tilbage og forklare, hvad genetik og epigenetik egentlig er. 

Inde i din krop har du milliarder af celler. Hjerneceller, knoglemarvsceller, leverceller og mange andre helt forskellige typer celler.

De har (næsten) allesammen det samme DNA med nøjagtig de samme gener.

På den måde kan man sige, at dit DNA er opskriften på at bygge en menneskekrop. Lidt ligesom en vejledning i at samle et møbel. 

Selvom alle celler i din krop har den samme brugsanvisning, læser og fortolker alle celler ikke dit DNA på samme måde. Her kommer epigenetikken ind i billedet. 

Epigenetik kan forklares som markeringer på vores gener. Markeringerne fortæller, hvilke gener der er vigtige for den specifikke celle.

Et epigenetisk mærke kan både tænde og slukke for et gen. Og ved at tænde og slukke for forskellige gener hjælper epigenetikken med at udvikle de mange forskellige celletyper som tarmceller, øjenceller og alle andre slags celler.

Vores gener bliver ved med at være de samme hele vores liv. Men de epigenetiske mærker ændrer sig lidt efter lidt - blandt andet ændrer de sig som følge af forurening, stress, kost, motion, alder osv. 

Epigenetik kan fungere lidt ligesom cellens hukommelse, for når cellen ”glemmer” vigtig information i forbindelse med celledeling, går det galt, og vi bliver syge. Kræft er en af de sygdomme, som er forbundet med epigenetiske ændringer. 

Tanken fra forskerne er, at hvis epigenetikken selv kan ændre celler og føre til sygdom, så kan vi også bevidst gøre en indsats for at gøre os sunde og raske: Den måde, vi lever vores liv på, kan påvirke den epigenetiske information i vores celler. 

De faktorer, som forskerne mener har indflydelse, er blandt andet rygning, kost, motion, forurening, fedme, alkohol, stress.

Nu tænker du måske, at det er indlysende, at forurening eller en usund livsstil som rygning, dårlig kost, fedme og alkohol kan have indflydelse på vores eget helbred. Men forskningen tyder altså også på, at vi kan give en del af vores epigenetiske information videre til vores børn.

Tidligere troede man, at generne var det eneste, vi arvede fra vores mor og far. Men med epigenetikken er der sket et nybrud i forståelsen af arvelighed. Det er ikke længere bare et gen-lotteri, hvor vi trækker nogle lodder fra vores mor og nogle fra vores far. Epigenetiske “mærker” i vores forældres genetik har en betydning for vores helbred - og vores egen livsstil har ligeledes stor betydning for vores eget helbred og trivsel. 

Gentests og SNP’er

I mit arbejde som cyklus- og fertilitetsvejleder gransker jeg nøje dine livsstilsfaktorer inden for kost, motion, forurening, fedme, alkohol, rygning og stress i mine samtaler med klienter. Derudover benytter jeg mig af gentests og funktionelle laboratorietests. 

De funktionelle laboratorietests undersøger eksempelvis, hvordan dine kønshormoner eller dit tarmsystem fungerer her og nu, eller om du har nogle næringsmæssige mangler eller er forgiftet af eksempelvis tungmetaller her og nu. 

De gentests, jeg benytter mig af, undersøger mine klienters SNPs (udtales “snips”). 

SNP står for Single Nucleotide Polymorphisms - på dansk enkeltnukleotidpolymorfismer. SNP’er er den mest almindelige type genetisk variation blandt mennesker. Hver SNP repræsenterer en forskel i en enkelt DNA-byggesten, kaldet et nukleotid. For eksempel kan en SNP erstatte nukleotidet cytosin (C) med nukleotidet thymin (T) i en bestemt strækning af DNA. Man kan sige, at der er slåfejl, mangler noget eller er byttet om på komponenter i “brugsanvisningen” - for at vende tilbage til det billedsprog, jeg brugte tidligere i denne tekst.

Alle mennesker har SNP'er. SNP’er forekommer næsten én gang for hver 1.000 nukleotider i gennemsnit, hvilket betyder, at der er omkring 4 til 5 millioner SNP'er i en persons genom! 

De samme variationer forekommer hos mange individer. For at blive klassificeret som en SNP, skal en genetisk variant være at finde i mindst 1 procent af befolkningen. Forskere har fundet mere end 600 millioner SNP'er i befolkninger rundt om i verden.

Oftest findes SNP'er i DNA'et mellem gener. De kan fungere som biologiske markører, der hjælper videnskabsmænd med at lokalisere gener, der er forbundet med sygdom. Når SNP'er forekommer i et gen, kan de spille en mere direkte rolle i sygdom ved at påvirke genets funktion.

De fleste SNP'er har ingen effekt på individets sundhed eller udvikling. Nogle SNP’er har dog vist sig at have en kæmpe indflydelse på individets sundhed. 

Identifikationen af SNP'er hos et individ kan hjælpe med at forudsige vedkommendes risiko for at udvikle sygdomme, reaktion på visse lægemidler samt modtagelighed over for miljøfaktorer såsom toksiner. SNP'er kan også bruges til at spore arven af sygdomsassocierede genetiske varianter inden for familier. For tiden forskes der meget i at identificere SNP'er forbundet med komplekse sygdomme som hjertesygdomme, diabetes og kræft.

De SNP’er som jeg hjælper mine klienter med at identificere ved hjælp af gentests, er udvalgte SNP’er, som forskningen har udpeget til at have de mest vidtrækkende indvirkninger på dit helbred. Disse SNP’er påvirker alt fra din fertilitet, fordøjelse, søvn, humør, stresstærskel med mere. Det er alt sammen genetiske variationer, som vi kan påvirke via livsstilsvalg - kost, motion, forurening, fedme, alkohol, rygning og stress. 

Det vil altså sige, at selvom du er født med "beskidte gener", har du mulighed for at “rense” dem. At have en genetisk mutation eller variation betyder ikke, at du er dømt til et liv med sygdom. Faktisk kan du bruge epigenetikken til at 'slukke' problematiske gener og 'tænde' gavnlige gener. 

Det er i øvrigt sådan, at dine gener også kan begynde at opføre sig som “beskidte gener”, selvom de ikke er født “beskidte” - men simpelthen fordi din livsstil har gjort dem “beskidte”. Her låner jeg billedsproget om “beskidte gener” fra Dr. Ben Lynch, som har skrevet bogen ‘Dirty Genes’, som jeg varmt kan anbefale. 

Hvis du går og stiller dig selv nogle af de spørgsmål, jeg indledte teksten her med - eller andre spørgsmål vedrørende dit fysiske eller mentale helbred - og ønsker at finde svarene på dem samt svarene på, hvordan du kan få et bedre helbred, så står jeg klar til at hjælpe dig. 

Du kan læse om mine cyklusforløb her.

Du kan læse om mine fertilitetsforløb her.

Og så kan du læse om nogle af de laboratorietests, jeg anvender, og som du kan bestille i forbindelse med et 1:1 forløb hos mig, her.

Skriv endelig til mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille et forløb: kontakt@trinefagerskov.dk 

Kilder:

‘Dirty Genes. A breakthrough Program to treat the root cause of illness and optimize your health’, Ben Lynch

https://www.seekinghealth.com

https://sund.ku.dk/forskning/webfeature-longread/epidenetik-visuel/

https://medlineplus.gov/genetics/understanding/genomicresearch/snp/#:~:text=Most%20SNPs%20have%20no%20effect,and%20risk%20of%20developing%20diseases.

Stop krigen mod dig selv

Alt for længe er vi kvinder blevet socialiseret til at føle skam og skyld i forhold til alt, hvad der har med kroppen at gøre. Mad, træning, sex, menstruation, udseende, vægt - you name it.

‘Det er forbudt at spise det her!’

‘Præcis sådan her skal du træne!’

‘Tab 10 kg. med denne fastekur!’

‘Husk at veje din mad og tælle kalorier!’

‘Sådan tilfredsstiller du din partner!’

‘Følg disse råd for at få en flad mave’

Osv.

Alle disse påbud, forbud og regler møder vi dagligt, når vi bevæger os rundt i verden. Når vi læser magasiner, scroller rundt på internettet, møder op i fitnesscenteret, søger hjælp hos diætister eller træningscoaches, og når vi taler med veninderne.

Helt fra vi er små piger får vi at vide, at vores krop bør være anderledes, end den er, hvilket får mange af os til at gå i krig mod vores egen krop og miste forbindelsen til os selv.

Det er udmattende og ødelæggende for krop, sind og sjæl.

The body has been made so problematic for women that it has often seemed easier to shrug it off and travel as a disembodied spirit

- Adrienne Rich

WE LIVE IN A MAN’S WORLD

Dertil kommer, at vi kvinder er blevet socialiseret til at leve som mænd og overhøre de behov, som vores kvindekrop kalder på.

I can do anything you can do bleeding!

Det fucker med vores system - excuse my French - og har indflydelse på vores generelle trivsel og sundhed, herunder vores fertilitet.

Lad mig forklare…

Mænd og kvinder er ikke ens. Vores kroppe fungerer forskelligt - blandt andet på grund af de hormoner, som vi påvirkes af. Det har vi bare ikke lært ret meget om.

Vi kvinder har ikke lært, at fra det øjeblik vi får vores første menstruation som helt unge piger, fungerer vores krop og biologiske ur ikke længere kun i forhold til døgnets rytme på 24 timer - for vi kvinder i den reproduktive alder har en cyklus på +/- 28 dage, der påvirker alle aspekter af vores krop og sind.

Og vi har brug for at kunne indrette hele vores liv og dagligdag i forhold til vores cyklus for at trives optimalt. Men det ved vi bare ikke - ‘cause we live in a man’s world!

Manden følger den samme rytme hver dag. En rytme, der følger hans testosteron-niveau, som ser sådan her ud:

Morgen: Testosteron- og kortisolniveauet er højest tidligt om morgenen, når han står op. Det gør ham energisk, seksuelt opstemt, fokuseret og klar til at tage fat på dagens opgaver. Han kan med fordel også træne tidligt om morgenen.

Middag: Testosteron-niveauet daler stille og roligt, hvilket gør ham mere social og klar til at interagere med andre mennesker - holde møder på arbejdet osv. Ved 15-tiden om eftermiddagen er hans testosteronniveau ved at nå et punkt, hvor han ikke længere er så fokuseret.

Aften: Testosteron-niveauet er så lavt, at han har mest lyst til at gå lidt i hi på sofaen og slappe af, indtil han skal sove…

Som du kan se, er vores moderne verden perfekt indrettet til mandens døgnrytme!

Vi skal alle sammen stå tidligt op om morgenen og komme igang med dagens arbejde og ud på eftermiddagen går der lidt hygge i den på arbejdspladsen - måske foreslår dine mandlige kolleger en fredagsøl og et slag bordfodbold…

Måske har du også bemærket det der med mandens sexlyst og erektion tidligt om morgen, hvor du ikke altid er in the mood - og din skuffelse når du får lyst lige inden sengetid, og så er han nærmest allerede faldet i søvn…?

Kvinder skal også helst være aktive i døgnets lyse timer og sove om natten. Men her ophører ligheden stort set også. For vi kvinder er styret af vores hormoners bevægelser hen over +/- 28 dage, som ser nogenlunde sådan her ud:

Vores hormoners bevægelser hen over måneden påvirker både hjernen, stofskiftet, immunsystemet, fordøjelsen, stressresponssystemet og det reproduktive system.

Alligevel lever vi på mænds præmisser.

Ikke kun i forhold til vores arbejdsrytme og hvornår, vi generelt skal være aktive i løbet af dagen. Men også i forhold til træning, kost, sex og sociale relationer.

Via medierne får vi for eksempel at vide, at fastekure, KETO, proteinkure og HIIT-træning er vejen frem, hvis vi gerne vil tabe os, se godt ud og have mest mulig energi. Og at vi skal holde fast ved de samme vaner dag efter dag, uge efter uge...

Det er sikkert også helt rigtig - for mænd! Men ikke for kvinder i vores reproduktive år.

Tværtimod kan den slags kure, diæter og træningsregimer være kontraproduktive for kvinder. Vi kan faktisk opleve at tage på i stedet for at tabe os af dette… Og så kan vi få problemer med vores hud, søvn, fordøjelse, fertilitet, vi kan føle os udbrændte og stressede - blandt meget andet.

Det kan føles virkelig drænende for os kvinder at følge den samme diæt og det samme træningsprogram hver uge i længere tid. De fleste af os opgiver det derfor på et tidspunkt, hvilket efterlader os med dårlig samvittighed, skam og negative tanker om at være doven, slap og udisciplineret.

Hvorfor er det sådan? Fordi vores hormonsystem ikke er gearet til at leve på samme måde hver eneste uge i måneden. Vi er ikke gearet til højintensitetstræning i alle perioder af vores cyklus, og vi har ikke brug for samme mængde kalorier i vores follikulære fase som under menstruation eksempelvis.

Når vi forsøger at leve som mænd gør, begynder vores kvindekroppe at sige fra.

Hvorfor ved vi ikke dette? Fordi den forskning, som de forskellige modediller inden for kost, motion og ‘bio-hacking’ - altså den trend hvor man bruger kost, kosttilskud, træning osv. til at optimere sin trivsel og performance - er baseret på hvordan mandekroppen fungerer. Dette gælder i øvrigt også inden for medicinsk forskning.

Det kan du blandt andet læse om i denne artikel fra 2020: Gender Bias in the Clinical Evaluation of Drugs i tidsskriftet Applied Clinical Trials, i denne fra 2019: 25 years of women being underrepresented in medical research, in charts og i denne fra 2016: Women are dying because most medical research is done on men. 

Årsagen til at man i forskningsmæssig øjemed foretrækker at bruge mænd som testpersoner er formentlig, at det er for besværligt at tage højde for kvinders hormonsvingninger i løbet af cyklus. Desuden fordi vores kroppe reagerer forskelligt, alt efter om vi har en sund hormonbalance eller ej, om vi har ægløsning og menstruation eller ej, om vi er på p-piller, for ikke at tale om, hvorvidt vi er gravide, ammende eller på vej ind i overgangsalderen osv…

Plus at man i forskningskredse simpelthen ikke har tradition for at interessere sig så lige så meget for kvindekroppen som for mandekroppen. Måske fordi de fleste videnskabsfolk er mænd…?

Et eksempel er, at man først begyndte at studere kvindens klitoris i 1998, mens studierne af mandens penis blev påbegyndt et sted mellem 15- og 1600-tallet…!

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Det er temmelig vigtigt, at vi forstår vores cykliske biologi!

Men det gør langt de færreste kvinder.

Vi kan gå igennem et helt liv og være frustrerede over vores ‘besværlige kvindekrop’ og føle, at den konstant forråder os, fordi vi oplever menstruationssmerter, akne, hovedpine, oppustethed, manglende sexlyst, udbrændthed, PMS eller fertilitetsproblemer.

Og vi banker os selv oven i hovedet, fordi vi tror, at det er vores egen skyld, fordi vi ikke orker at følge de diæter, træningsregimer og fastekure der…

Efterhånden mister vi tilliden til kroppen, fører krig mod den og disconnecter os fra den. Simpelthen fordi vi ikke forstår, hvordan den fungerer, og hvad der skal til, for at vi kan trives.

Lad det være slut nu.

I mit online univers HOLISTISK FERTILITET får du al den veldokumenterede information, du behøver, for at kunne stortrives i din kvindekrop med mindre stress, mere energi, lethed og nydelse - samtidig med at du øger chancen for en vellykket graviditet.

Jeg har brugt hele vinteren på at udvide mit univers med en virkelig dybdegående guide til at få en cyklusvenlig og fertilitetsfremmende livsstil, som vil få din krop til at strutte af trivsel, glæde og frugtbarhed.

Her er information om alt lige fra kost, motion, søvn, stress og ikke mindst hvordan du arbejder med din cyklus og dine hormoner fremfor imod dem.

Her er ingen regler eller forbud. Ingen løftede pegefingre. Kun en masse veldokumenteret information, så du kan træffe de mest selvkærlige valg for dig selv.

Og nu får du endda en personlig konsultation med i prisen!

Læs meget mere ved at klikke lige her.

Jeg glæder mig til at møde dig.

Holistisk tilgang til fertilitet søges!

Lige siden jeg selv blev mor, har jeg følt meget stærkt for at bakke op om de modige mennesker, der arbejder for en anden tilgang til graviditet, fødsel og forældreskab end den, der er mest fremherskende og som i høj grad er styret af ønsker om effektivitet og produktivitet. Denne anden tilgang handler om at stole på, hvad vores kroppe kommunikerer til os, hvad vores egen intuition siger og mærke efter, hvad der føles naturligt og rigtigt helt inde i hjertet.

Jeg er hundrede procent fortaler for at tage imod ny viden og lødig rådgivning. Sådan sørger vi for at træffe bevidste og fornuftige valg, og vi udfordrer vores egen tendens til at gå på autopilot. Der hvor den udefrakommende rådgivning kan blive problematisk og direkte skadelig er, når rådene konflikter med det, vi mærker indeni, så vi undertrykker vores egen stemme og skaber rod i vores kroppe.

Tiden er nu kommet til, at vi også forholder os til, hvordan vi hjælper ufrivilligt barnløse her til lands. Kan vi også i dette tilfælde vælge en mere helhedsorienteret tilgang og tillade den enkelte at hente ansvaret hjem?

Kvinders alder får skylden

Mere end hver tiende dansker er ufrivilligt barnløs. Alligevel tales der ikke ret meget om det i offentligheden.

Når emnet endelig dukker op i medierne, handler det om alder. Det er denne faktor, lægerne kredser om igen og igen. At vi skal huske at få børn i tide, fordi kvinder er mest fertile, når vi er ganske unge. Det er naturligvis en vigtig pointe. Men jeg mener, at der er behov for at få udbredt flere perspektiver på fertilitetsudfordringer.

Jeg er selv et lysende eksempel på at have kæmpet i flere år for at blive gravid første gang til trods for, at lægerne ikke kunne finde en årsag til problemet, mens det anden gang pludselig lykkedes ud af det blå - uden medicin eller anden assistance. Og der var jeg immervæk nogle år ældre. De fleste mennesker kender til par, der har været ude for det samme. Så hvad skyldes dette? Det kunne være interessant, hvis lægerne kastede deres nysgerrighed på dette fænomen. Måske er der guldkorn at hente.

I USA har en tidligere fertilitetspatient besluttet sig for at undersøge netop dette sammen med en psykolog og ph.d. for at give folk et billede af, hvad man kunne prøve af, inden eller imens man er i medicinsk fertilitetsbehandling. Både for at forbedre chancerne for graviditet men også for at bevare livsglæden i den svære tid. Studier om fertilitet og stress er også gennemført i USA med tydelige tegn på, at stress påvirker kvinders fertilitet negativt.

Udover den indvirkning stress kan have på vores evne til at få børn, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det gør ved fertiliteten, at mange kvinder bruger p-piller eller hormonspiraler i 10, 15, 20 år, inden de vil til at have børn. Burde vi ikke vide mere om det?

Da jeg selv fik udskrevet en recept på p-piller som ganske ung skænkede jeg det ikke en tanke. Og jeg blev heller ikke oplyst om, hvad de kunstige hormoner egentlig gjorde ved min krop. Jeg begyndte at ane uråd, da jeg oplevede diverse ubehagelige bivirkninger og gener, hvilket blot resulterede i, at jeg fik udskrevet en recept på et andet præparat og dernæst et tredje.

Der findes intet quick fix

Herhjemme synes der kun at være en vej igennem fertilitetshelvedet, og den vej går via den medicinske lægevidenskab. Det er en smertefuld vej, som måske - måske ikke fører til ønskebarnet. Der er kun i ganske sjældne tilfælde tale om et quick fix. Nogle kæmper i flere år, inden de endelig står med ønskebarnet i armene, mens andre simpelthen må opgive kvalerne, fordi det bare ikke vil lykkes trods adskillige forsøg.

Der er dygtige mennesker som blandt andre fysioterapeuter, akupunktører, diætister og yogalærere som jeg selv, der forsøger at trænge igennem lydmuren med andre perspektiver og redskaber, man kan afprøve for at forbedre chancerne for graviditet.

Desværre bliver det ofte skudt ned af fertilitetslæger til trods for, at man i udlandet har dokumenteret positive effekter ved mange af de alternative tilgange. I Danmark kan visse læger sågar finde på at beskylde de såkaldte alternative behandlere for at ville udnytte og tjene penge på de ufrivilligt barnløses ulykkelige situation. Som om fertilitetsklinikkerne og medicinalindustrien ikke tjente penge på at behandle folk…!

Lad os holde fokus på målet fremfor at kaste med mudder. Det handler om at hjælpe folk til at få virkeliggjort deres ønske om at få børn. Og jeg har endnu ikke hørt en alternativ behandler opfordre til at boykotte den medicinske tilgang. Så jeg ser ingen grund til at fryse de alternative behandlere ud eller ligefrem dæmonisere dem. Det er kun positivt, at der er kommet nye perspektiver på banen, siden jeg kæmpede med ufrivillig barnløshed, hvor jeg eksempelvis fik at vide af lægerne, at der helt sikkert ikke var nogen grund til at forholde sig til stress som en indvirkende faktor. Skævheder i bækkenet var heller ikke noget, der interesserede lægerne. De kunstige hormoner var den eneste ”go to”.

Kvinde kend din krop

Jeg ville ønske, at jeg dengang havde vidst bare lidt af det, som jeg ved nu. Om stress, om cyklus, om den naturlige hormonproduktion, om bækkenet, om livmoderen, om æggelederne osv. Så havde jeg trods alt følt, at der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for at blive mor. Jeg ville have følt mig mere forbundet til min egen krop og kvindelighed fremfor at føle mig forrådt af den. Jeg ville have kendt min krop langt bedre, end jeg gjorde dengang. Sandheden er, at jeg vidste skræmmende lidt. Og det er gået op for mig, at det er langt de færreste der for alvor kender til, hvad der sker i kroppen i løbet af den kvindelige cyklus og i den menneskelige reproduktion.

”Kvinde kend din krop!” har jeg lyst til at råbe i alle gader og stræder i det danske land nu. Det er på høje tid, at vi alle tager kraften hjem og for alvor sætter os ind i, hvem vi er, hvad vores kroppe er i stand til, og hvordan vi bedst lever i overensstemmelse med det, som er meningen fra naturens side. Dermed ikke sagt, at jeg er imod medicinsk behandling af infertilitet. Men jeg opfordrer til, at vi får flere perspektiver på banen. For der er andet og mere at gøre end at sprøjte kunstige hormoner ind i kroppen. Der er mere at gøre i forhold til det fysiologiske. Men der er så sandelig også brug for at tage den psykologiske del af ufrivillig barnløshed langt mere alvorligt og tage hånd om dette.

Støtte til ufrivilligt barnløse

Hvis man ikke selv har oplevet det, er det næsten umuligt at forstå den smerte og de kvaler, som ufrivilligt barnløse kæmper med. Langt de fleste forsøger at komme igennem det derhjemme bag lukkede døre og inde bag en maske, fordi det er så ekstremt sårbart. Det kender jeg alt for godt fra mit eget liv.

Jeg kender til sorgen over at være nødt til at søge hjælp for at kunne skabe en familie. Smerten over, at det cyklus efter cyklus ikke lykkedes at blive gravid til trods for, at lægerne ikke fandt nogen årsag til det. Frustrationen over ikke at vide, hvornår det ville lykkes - om det overhovedet nogensinde ville lykkes. Tendensen til at trække sig fra sociale relationer for at undgå nærgående spørgsmål og sårende bemærkninger. Den dårlige samvittighed over at være misundelig på alle omkring os, der fik både et to, tre og fire børn, mens vi stadig stod på perronen og ventede på vores tur. Det massive pres på parforholdet. Følelsen af at være defekt som kvinde og mindre værd end dem, der “kunne selv”. Afmagten og følelsen af at have mistet kontrollen over min egen krop.

Alt dette står man alene med som kvinde og som par, når den ufrivillige barnløshed rammer. Så man bider tænderne sammen. Det er hårdt. Ubeskriveligt hårdt. Dengang var jeg så meget i knæ og så skamfuld over ikke at slå til som kvinde, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig nogensinde at stå frem og fortælle min historie i offentligheden.

Det hele menneske i spil

Sagen er bare, at jeg brænder for denne sag, og så må min egen forfængelighed træde til side. For det er så vigtigt at bryde tabuet og virkelig få rusket op i vores tilgang til ufrivillig barnløshed.

Jeg mener, at vi må zoome ind på den enkelte og vurdere, om der er tale om en krop, sind og sjæl der mistrives, og at det er derfor, vedkommende har svært ved at blive gravid. Vi må forholde os til det hele menneske og til, hvordan den enkelte kan kultivere sin have (læs: krop, sind og sjæl) for at blive i stand til at skabe liv. Det er ikke bæredygtigt at blive ved med at så frø i jorden og gøde og vande, hvis jorden er forurenet eller fyldt med gift, sten eller andet, der hæmmer frøene i at udvikle sig til sunde, spirende planter.

Så jeg er glad for at kunne bidrage til at støtte andre ved at sige de her ting højt og ved at undervise i fertilitetsfremmende yoga og meditation, mindfulness og coachende tilgang til de tanker, følelser og sociale udfordringer, man kan stå i som ufrivilligt barnløs.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er godt for folk at have redskaber ved hånden, som de kan gribe til for at forbedre deres situation og for at trives i hverdagen. At det er sundt for den enkelte at hente ansvaret hjem og derved føle, at man stadig står ved rorpinden i sit eget liv frem for udelukkende at lade ens liv og lykke afhænge af det, som lægerne kan eller ikke kan gøre for en.

Træk vejret rigtig og få bedre livskvalitet

Velkommen til min lille sommerserie hvor jeg viser dejlige yogaøvelser til krop og sind, som alle kan lave - uanset hvem du er og hvor du er.

Du kan finde øvelserne på min Instagram-profil og på min Facebook-side.

I sommerserien vil jeg også dykke ned i en række emner, som jeg finder vigtige og interessante at dele med dig.

Det første emne er vejrtrækningen.

Intet er vigtigere end vejrtrækningen

Vores vejrtrækning er SÅ vigtig! Alle ved, at hvis vi ikke trækker vejret, dør vi. Hjertet stopper simpelthen med at slå. Men hvor mange tænker egentlig over, hvor vigtigt det er at trække vejret rigtigt?

For det er vigtigt! For hele vores krop og sind.

Jeg lyttede en gang til et interessant interview med Ole Kåre Føli, grundlæggeren af behandlingsformen Body SDS, der talte om sin livsmission om at hjælpe folk til at finde en vej ud af mørket. Ud af smerter, ud af traumer, ud af angst.

I interviewet talte han om vigtigheden af at trække vejret ordentligt. Han var manuel behandler. Alligevel pegde han på vejrtrækningen som det allervigtigste for vores helbred.

Når man trækker vejret ind, trækker man livet ind, sagde han.

De fleste mennesker får ikke ilt nok i kroppen og føler sig derfor energiforladte. Så drikker de kaffe og indtager masser af sukker. Det smadrer kroppen. De indre organer og lymfesystemet - som han kalder vores kloaksystem - kommer på overarbejde. Og så har vi balladen.

Når man får ordentligt fat i vejrtrækningen og får ilt nok i kroppen, kan man helbrede sig selv. Cellerne i kroppen får optimale betingelser. Man får naturligt mere energi og har derfor ikke så stort et behov for de skadelige stimulanser.

(Han talte meget om sukker og var helt harm over, at børn får lov til at spise sukker, drikke sodavand osv. Nå, men det var ikke så meget det, jeg ville med dette skriv.)

Så sagde han noget i retningen af, at når man begynder at trække vejret ordentligt, får man også åbnet ind til nogle dybere lag indeni. Man kommer somme tider helt ind til traumer, der stammer fra ens egen fødsel.

Når man åbner døren til den skraldebøtte af psykisk affald der er derinde, sagde han, så kan man få lyst til at smække døren i og bare blive der, hvor man er. Også selvom det ikke er et godt sted at være. Men fordi det er velkendt. Hvis man til gengæld tør åbne døren, kan man opnå en frihed til at forandre sig og helbrede sig selv.

Nogenlunde sådan sagde han. Og han talte om mennesker med angst, som han havde hjulpet ud af mørket ved at hjælpe dem ind i deres åndedræt.

Det giver så meget mening for mig! Det var en kombination af coaching og åndedrætsterapi, som hjalp mig allerbedst, da jeg kæmpede med stress, angst og ufrivillig barnløshed. Nu er det mine egne redskaber - sammen med bl.a. yoga og naturterapi - når jeg hjælper andre.

Når du laver simple yogaøvelser, som dem jeg viser i min lille sommerserie, kommer du automatisk til at trække vejret bedre. Du vil opleve, at selv efter få dybe åndedrag kan du få en følelse af større velvære, mere glæde, energi og overskud.

Du vil nok lægge mærke til, at jeg næsten altid har bevægelse med i øvelserne. Det har jeg primært, fordi det føles rart i kroppen og så fordi, vi med bevægelserne undgår at stagnere i et stræk, hvor vi kommer til at holde vejret og dermed spænde op frem for at afspænde kroppen. Vi er skabt til at bevæge os, og vi får det så meget bedre, hvis vi trækker vejret godt igennem.

Alle de gode grunde til at trække vejret godt

Her oplister jeg en række særdeles gode grunde til, at du bør øve dig i at trække vejret godt igennem:

Åndedrættet er kroppens vigtigste prioritet

Alle dine kropsfunktioner er afhængige af den ilt, der sendes rundt i kroppen ved hjælp af vejrtrækningen. Ilt er dine cellers vigtigste næringsstof, og mere end 90 procent af din energi kommer fra åndedrættet.

Åndedrættet virker udrensende

Hver gang du trækker vejret ordentligt, giver du din krop et velfortjent indre brusebad, fordi affaldsstoffer renses ud, samtidig med at du sender ny energi rundt til cellerne. Cirka 70 pct. Af de affaldsstoffer, som din krop har brug for at skille sig af med, skal ud gennem din vejrtrækning.

Et godt åndedræt giver dig smukkere hud

Hvis du ikke trækker vejret ordentligt, vil din krop forsøge at skille sig af med affaldsstofferne på anden vis - eksempelvis gennem huden med uren hud til følge.

Et godt åndedræt slanker

Når du trækker vejret ordentligt, forbedrer du din fordøjelse og øger udrensningen i kroppen. Samtidig udsender din krop færre mængder stresshormon, hvilket det betyder, at kroppen lettere giver slip på fedtdepoterne.

Et godt åndedræt kan sænke dit blodtryk

Når du trækker vejret ordentligt sænkes dit blodtryk, fordi det påvirker den beroligende del af dit nervesystem, parasympaticus.

Et godt åndedræt virker beroligende

Når du trækker vejret godt igennem beroliger du dit nervesystem. Et enkelt godt åndedrag sænker mængden af stresshormon i kroppen og derved beroliger du dit nervesystem.

Et godt åndedræt giver god søvn

En god vejrtræning hjælper dig til at blive roligere og mindre anspændt, og derved får du lettere ved at falde i søvn og sover roligere. Har du svært ved at falde i søvn, så vær opmærksom på dit åndedræt. Træk vejret dybt ind gennem næsen og slip åndedrættet ud gennem munden med et suk, mens du slapper af i kæben. Mærk nu hvordan kroppen langsomt falder til ro. Selv ganske få, dybe vejrtrækninger hjælper dig til at slappe af og falde i søvn. De dybe vejrtrækninger hjælper dig også til at slippe spændinger og bekymringer, der kan gøre det svært at falde i søvn.

Et godt åndedræt virker smertestillende

Hvis du døjer med muskelspændinger i ryg, skuldre eller nakke, kan det være tegn på, at du ikke trækker vejret rigtigt. Et godt åndedræt virker smertestillende og masserer din krop ved hvert eneste åndedrag. Det giver øget blodcirkulation og massage til især ryg, bækken og indre organer.

Et godt åndedræt styrker koncentration og indlæring

Den gode vejrtrækning stimulerer alfabølgeaktivitet i din hjerne, der blandt andet styrker din koncentration og indlæringsevne. Samtidig virker et godt åndedræt positivt på dine tanker, følelser og kropsbevidsthed. Så nu er det bare om at komme igang med at trække vejret godt igennem!

SÅDAN KAN DU ØVE DEN GODE VEJRTRÆKNING

Læg dig på ryggen eller sæt dig på en stol med rank ryg og begge fødder i gulvet. Sørg for at være så afspændt i kroppen som muligt. Luk øjnene. Begynd med at blive bevidst om din vejrtrækning, som den er lige nu. Læg din ene hånd på maven lige over navlen og den anden hånd lige under navlen. Træk vejret dybt ind gennem næsen. Mærk at din mave hæver sig op mod dine hænder på indåndingen og sænker sig på udåndingen. Træk vejret dybere, end du normalt ville gøre - men uden at forcere noget, så du kommer til at spænde op. Pres ikke luften ud, men lad udåndingen ske helt naturligt. Slap af i kæberne og resten af ansigtet. Sænk skuldrene og slap af i hænderne.

En god vejrtrækning fylder mere ned mod maven end op mod hagen. Men den skal kunne mærkes i hele overkroppen - både opad, bagud og ud til siderne.

God fornøjelse!