Psoas og din fertilitet

I denne blog post skal det handle om en ganske særlig muskelstruktur i din krop, nemlig psoas - også kaldet den dybe hoftebøjer.

Og det skal det, fordi det er en meget vigtig struktur i kroppen - skabt af muskler og bindevæv - som har en stor betydning for alle mennesker.

Ikke mindst for kvinder, der ønsker at blive gravide.

… Og for kvinder, der gerne vil undgå smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter.

Psoas i ubalance

Hvis psoas ikke fungerer som den skal, så kan det have negative konsekvenser flere steder i kroppen.

Hvis psoas er for stram, spændt og uelastisk kan det bl.a. medføre smerter i lænd, ryg, underliv og lyske. Og det kan forårsage vejrtrækningsproblemer og fordøjelsesgener samt ubalance i nyrer og binyrer.

For kvinder kan en psoas i ubalance desuden medføre underlivssmerter, menstruationssmerter og fertilitetsproblemer.

Hvor befinder psoas sig?

Lad os kigge på, hvor denne vigtige struktur befinder sig i kroppen.

Psoas befinder sig dybt inde bag dine mavemuskler. Den udspringer fra begge sider af din rygsøjle, nærmere bestemt fra den nederste brysthvirvel, og løber ned langs ryghvirvlerne i lænden og derfra ned igennem bækkenet for til sidst at hæfte på indersiden af lårbenene.

Psoas.jpg

Psoas er den eneste muskelstruktur, der forbinder overkrop og underkrop. Den har en afgørende betydning for din kropsholdning - for hvordan du går, løber, står og sidder.

Psoas og fertilitet

Hvorfor kan psoas påvirke din fertilitet? Og desuden forårsage smerter i underlivet - herunder menstruationssmerter…

Det kan psoas, fordi nerver og blodkar, som løber til din livmoder og æggestokke, passerer igennem og direkte forbi psoas-musklen. Derfor kan en stram, anspændt, overanstrengt, uelastisk og forkortet psoas forstyrre nerveforsyningen til de reproduktive organer og hæmme blodcirkulationen i underlivet.

Desuden kan inflammation i psoas sprede sig til det omkringliggende væv og organer samt endokrine (hormonproducerende) kirtler.

De hormonproducerende kirtler i dit underliv er dine æggestokke - som bl.a. producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron - og det gule legeme - som er den kirtel, der dannes af den tomme ægfollikel, når du har haft ægløsning. Det gule legeme står for hele 90 pct. af din samlede produktion af det vigtige hormon progesteron!

Det er altså kritisk, hvis inflammation i din psoas spreder sig til livmoder, æggestokke og det gule legeme.

En velfungerende, elastisk og juicy psoas er altså en forudsætning for, at din livmoder og æggestokke kan blive forsynet optimalt med ilt og næring.

Fordi psoas betyder så meget for din kropsholdning, så har den også betydning for pladsforholdene i bækkenet og organernes placering og mobilitet. Hvilket igen har en indflydelse på, hvordan din livmoder og æggestokke fungerer.

Psoas spiller desuden en stor rolle, når det gælder den nydelsesfulde oplevelse af en orgasme.

Psoas og vejrtrækningen

Psoas er forbundet til din vejrtrækningsmuskel (diafragma) via bindevæv. Derfor kan psoas påvirke din vejrtrækning. Omvendt er det vigtigt, at du trækker vejret korrekt, for at psoas kan fungere optimalt.

Ovenpå psoas hviler dine nyrer og binyrer. Når du trækker vejret korrekt, så bevæger du både åndedrætsmusklen og psoas, og det giver dine organer en blid massage og stimulerer blodcirkulationen.

Hvis psoas ikke fungerer, så påvirkes dine nyrer og binyrer derfor negativt, og det kan påvirke dig både fysisk og psykisk.

Så der er utallige grunde til at bevare en sund psoas.

Psoas og din mentale trivsel

Psoas kaldes også for sjælens muskel, fordi psoas er en af de første muskler du spænder op i, når du befinder dig i en kamp-flugt-situation. Derfor kan særligt frygt, angst og stress påvirke psoas negativt. Det kan gøre den stram og uelastisk.

Den amerikanske psoas-ekspert Liz Koch kalder også psoas for “the messenger of the midline” og refererer her til, at psoas er en budbringer fra nervesystemet.

Langt de fleste mennesker i vores moderne verden har et stresset og overbelastet nervesystem, hvilket påvirker psoas, så den bliver anspændt, stram og uelastisk.

Derfor er det vigtigt, at psoas behandles nænsomt, understreger Liz Koch.

Psoas bør ikke strækkes og trækkes i - som man gør i de fleste træningsformer - men bør i stedet afspændes og bevæges med blide, sanselige bevægelser, så den bliver blød, saftig og elastisk.

Jeg skriver “saftig”, fordi psoas bl.a. består af bindevæv, som er et meget væskefyldt væv, når det fungerer godt og er sundt. Når det fungerer mindre godt, bliver det tørt og stramt.

Så vores opgave er at sørge for, at psoas forbliver væskeholdig og bevægelig.

En sund psoas

Hvordan sørger du så for at passe godt på din psoas?

  • Din kropsholdning er meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker kropsholdningen. Bækken og brystkasse bør være i vatter med hinanden, og du bør sørge for at bevare et naturligt svaj i lænden.

    I mit online program HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om den gode kropsholdning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2.

  • Din vejrtrækning er også meget vigtig for psoas. Samtidig med at psoas påvirker vejrtrækningen. Du bør sørge for at få vejrtrækningen til at flyde så frit som muligt i hele “cylinderen” - dvs. hele vejen rundt i overkroppen, både fortil, bagtil og ude i siderne af kroppen skal vejrtrækningen kunne mærkes.

    Når vejrtrækningen fungerer, får den mulighed for at massere psoas og alle de indre organer i bughulen og helt ned i bækkenbunden.

    I HOLISTISK FERTILITET fortæller jeg mere om vigtigheden af vores vejrtrækning i den video, hvor jeg giver en introduktion til Mojzisova-metoden. Det er i modul 2. Desuden viser jeg nogle vejrtrækningsøvelser i en video i modul 3. Jeg gør i det hele taget meget ud af at guide åndedrættet i alle træningsvideoer i online forløbet.

  • Bløde, feminine, sansebaserede bevægelser er guf for psoas (og for alt bindevæv i hele kroppen i øvrigt). Det handler om at få hydreret, blødgjort og masseret psoas.

    I HOLISTISK FERTILITET er der en video, hvori jeg fortæller meget mere om bindevævet - også kaldet fascia - som man forsker meget i for tiden, og som man virkelig har fået øjnene op for inden for yoga og andre træningsformer også. Der er desuden flere videoer, hvor jeg viser, hvordan man kan smidiggøre sit bindevæv - herunder psoas. Både med blide, sansebaserede bevægelser - men også ved hjælp af en bold. Det er alt sammen i modul 2.

  • Afspænding af psoas. Psoas bliver bl.a. afspændt ved hjælp af bløde, sansebaserede bevægelser, som nævnt ovenfor. Men der findes også nogle restorative yogastillinger, som du kan ligge og slappe af i, der virkelig er gode for psoas.

    Bl.a. den stilling, der kaldes “constructive rest”, som du ser på billedet nedenfor.

    Der findes flere gode øvelser og stillinger, som er guf for psoas. Se både træningsvideoer i modul 1, 2, 3 og 4 i HOLISTISK FERTILITET.

  • En god gåtur hver dag i en times tid med en god holdning og god vejrtrækning er også virkelig godt for din psoas. På din gåtur skal du hverken have følelsen af at løbe fra nogen/noget eller mod nogen/noget. Så prøv at bevæge dig på en bevidst, nærværende, afbalanceret, mindful måde.

  • Desuden er det meget vigtigt at undgå at sidde for meget på en stol i løbet af dagen, da dette virkelig kan bidrage til en stram, forkortet og uelastisk psoas. Sørg altid for at variere dine arbejdsstillinger i løbet af dagen.

Så. Nu skulle du være godt rustet til at forstå din psoas og give den en masse kærlig opmærksomhed! 🤗

Tøv endelig ikke med at sende mig en mail, hvis du har spørgsmål: kontakt@trinefagerskov.dk

Kærlig hilsen

Trine Fagerskov

Yogalærer, Lifecoach, Fertilitetsmentor, cand.mag.


Kilder:

Bogen "Fertilitet og Fysioterapi" af Anne Marie Jensen

http://www.fertilitetsfysio.dk

https://coreawareness.com (Liz Koch) 

https://www.anatomytrains.com (Tom Myers)

"Jeg orker ikke at høre på, hvor usundt stress er for min fertilitet!"

“Jeg kan næsten ikke holde ud at høre på, hvor usundt det er for min fertilitet at være stresset og bekymret!”, udbrød hun, mens hun så mig direkte i øjenene. Frustrationen lyste ud af hende.


“For jeg ved det jo godt! Men hvad skal jeg gøre ved det? Jo mere jeg tænker på, at jeg skal slappe af, jo værre føler jeg, at det bliver!”


Og jeg forstår det virkelig godt. Jeg havde det selv præcis sådan i de 3-4 år, da jeg ventede utålmodigt og med frustration, sorg og længsel efter at blive gravid første gang.


Forskellen var, at dengang anerkendte lægerne ikke, at stress var skidt for fertiliteten. Det ved vi nu, at den er. Og de fleste af os mærker det også intuitivt.


Når vi kommer til fødslen, er der kontant afregning: Der stopper veerne, hvis vi stresser og bekymrer os. Hvis vi lytter mere til andre omkring os end går med det, vi mærker indefra.


Når vi har født barnet, er der igen kontant afregning: Der løber mælken ikke, hvis vi stresser, bekymrer os, mister tilliden til os selv. Og sådan kan vi forpurre amningen.


Når vi forsvinder ud af os selv. Når vi ikke er hjemme i os selv. Så mister vi kontakten til kroppens iboende visdom.


Kroppen ved godt, hvad den har brug for.


Det ved den i forhold til både graviditet, fødsel, amning og i moderskabet generelt.


Og hey! Hvem kan i øvrigt få en nydelsesfuld orgasme, MENS de stresser og bekymrer sig?


Nej vel?


Det hele hænger sammen.


Vi er nødt til at føle os godt tilpas, føle os trygge, glade og mærke nydelse, tillid og ro, hvis vi ønsker at opnå den orgasme, hvis vi ønsker at føde vores barn naturligt, og hvis vi ønsker en vellykket amning.


Af en eller anden grund provokerer det mange, at dette i høj grad også gælder i forhold til fertilitet.


For hvordan??


“Hvad råder du mig til, Trine? Hvad skal jeg gøre for at finde den ro, tryghed og tillid?” Spurgte hun mig. Stadig lige insisterende.


Jeg råder dig til at gå på opdagelse i dit indre landskab.


Øve dig i at mærke efter, hvad der sker derinde i dig. Hvad mærker du? Hvad gemmer sig inde i mørket?


Hvad mærker du, at DU har brug for?


Hvad dræner dig? Hvad bruger du tid, kræfter og energi på, som simpelthen intet giver dig retur? Som bare dræner dig. Og som du måske er ved at være parat til at give slip på?


Og omvendt: Hvad kalder din sjæl på, at du skal dyrke noget mere? Er der noget, du har brug for at gøre mere og bruge mere tid og energi på - for din egen skyld? Noget som nærer dig - giver dig glæde, ro og nydelse.


Det kan være i forhold til dit job eller i din fritid. Det kan være i forhold til de mennesker, du omgiver dig med. Din kost.


Hvad fortæller din krop dig? Her kan sansebaseret yoga være en kæmpe gave - en fantastisk vej ind i det indre landskab.


Det kræver øvelse at finde ind til det indre landskab. For mange mennesker er det lukket land.


For sådan er vi opdraget: De fleste af os er opdraget helt fra barns ben til at pakke vores følelser og behov langt væk for i stedet at gøre, som andre dikterer os.


Så tror da pokker, at vi til sidst helt mister kontakten til vores inderste følelser og dybeste behov!


Og at vi ikke tør lytte til det, vi mærker, når det så endelig dukker op. For vi har hele livet fået at vide, at vi skal gøre det, der forventes af os og ikke det, som vi selv mærker er sandt for os.


Derfor er vi nødt til bevidst at sætte tid af til at arbejde os tilbage til dette indre landskab. At vandre hjem til os selv. Det kan tage rigtig lang tid. Og for de fleste af os er det en ongoing proces, som aldrig stopper.


For hver eneste dag bliver vi ledt væk fra os selv. Igen og igen.


Mærk efter hvad der virker for dig: Hvornår bliver der så stille i dit indre, at du rent faktisk kan mærke dig selv?


Og kan du rumme og respektere det, du møder derinde i dig selv? Elske det ubetinget, som du ville elske et lille barn?


Desuden kan jeg ikke understrege nok, hvor kraftfuldt det er, at vi arbejder med det her i et fællesskab med andre kvinder. Jeg ser det så tydeligt på mine yogahold, og det er derfor, at jeg kun tilbyder forløb - ikke drop-in.

Og jeg ser det tydeligt i mine coaching-forløb - hvorfor jeg også her kun tilbyder forløb fremfor enkelte sessioner.


For der sker virkelig noget ganske magisk, når vi kvinder er der for at støtte og holde hinanden - bevidne hinandens proces over længere tid.


Ingen kvinde er en ø! Det er ikke meningen, at vi skal være alene.


Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan finde hjem.


Og jeg er her for at guide dig.

namaste_trine_fagerskov.JPG

Ufrivillig barnløshed er stressende - og stress kan skade fertiliteten

Det er enormt stressende at ønske sig et barn og opleve, at den ønskede graviditet udebliver måned efter måned og måske år efter år.

En dansk undersøgelse viser, at op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen for hver gang en fertilitetsbehandling ikke resulterer i graviditet. Mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Samtidig er der også forskningsmæssigt belæg for, at stress skader fertiliteten: I 2016 påviste forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences, at kvinder der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Der findes flere amerikanske studier, som viser lignende resultater.

Stress kan hæmme ægløsning

En af grundene til, at stress er noget skidt for vores fertilitet er, at stress kan forstyrre hormonbalancen.

Lad os lige få helt styr på, hvad der sker i kroppen, når vi udsættes for stress.

Når vi bliver stressede, sættes kroppens alarmberedskab igang, så vi kan forberede os på enten at kæmpe eller flygte fra det, som nervesystemet har opfattet som værende farligt.

Helt konkret vil der gå besked til det område i hjernen, der hedder hypothalamus (som blandt andet styrer kroppens temperatur, hormoner, stofskifte, tørst, sult, seksuel adfærd, vrede og frygt.) Og hypothalamus sender signal til hypofysen, som sender signal til binyrerne om, at de skal koordinere kroppens ‘kamp-flugt-reaktion’.

Hypofysen er også det område i hjernen, der kommunikerer med æggestokkene. I første del af cyklus sendes hormoner afsted fra hypofysen som modner ægget, og senere sendes hormoner afsted som sætter gang i ægløsningen.

Men når vi er stressede, får hypofysen altså besked fra hypothalamus om at koncentrere sig om at kommunikere til binyrerne, at der er fare på færde, så der skal sendes stresshormoner ud i blodbanerne. På denne måde kan hypofysen blive forstyrret i sin kommunikation med æggestokkene vedrørende modning af æg samt ægløsning.

Stresshormonerne resulterer i, at vores blodtryk stiger, vi får øget puls og øget blodgennemstrømning i muskulatur og hjerte, samtidig med, at vejrtrækningen øges, antallet af røde blodceller øges, og vi begynder at svede.

Blodkarrene i fordøjelseskanalen og de indre organer trækker sig sammen, så blodet primært sendes ud til arme og ben, så vi kan flygte eller kæmpe og alle vækstrelaterede funktioner i kroppen hæmmes. Herunder de funktioner der har med reproduktion at gøre.

Det er altså ikke farligt, hvis det sker kortvarigt.

Men hvis kroppen udsættes for stress i længere tid vil niveauet af stresshormonet kortisol blive ved med at være højt. Og det er skadeligt for kroppen. Bl.a. for vores evne til at blive gravide.

Lyt til dig selv

Hvis du har svært ved at blive gravid og føler dig stresset over det, kan du sikkert også mærke, hvordan det påvirker din livskvalitet. Du kan føle dig virkelig trist og nedtrykt og have svært ved at tænke på andet end fertilitetsproblemerne. Nedsat sexlyst er også almindeligt.

Hvad kan du så stille op?

Først og fremmest ville jeg aldrig sige til dig: “Du skal bare slappe af, så kommer det helt af sig selv”. For der findes næsten ikke en værre kommentar.

I stedet vil jeg sige, at det allervigtigste er, at du tuner ind på dig selv og på, hvad der føles rigtigt for dig. Også når du læser og hører om, hvad der kan og ikke kan skade din evne til at blive gravid. Og når du læser om alt det, du selv kan gøre for at passe på din fertilitet.

Spørg dig selv: Hvad giver mening for mig? Hvad føles sandt for mig? Hvad kan jeg mærke, at min krop fortæller mig?

Når du mærker, hvad der er sandt for dig, kan du nemmere sortere i al den information, du får.

Det kan godt kræve noget tilvænning sådan virkelig at lytte til sig selv. Fordi mange af os har lært at lægge låg på det, som kroppen og vores intuition fortæller os for i stedet at lytte til, hvad andre mennesker siger. Men vi kan øve os. Blandt andet ved at dyrke meditation, mindfulness og yoga. Det kan hjælpe os til at få mere ro på tankerne, sænke stressniveuet og få bedre kontakt til kroppen.

Pas godt på dig selv

Det andet jeg vil sige her, er: pas godt på dig selv. Drag kærligt omsorg for dig selv og din krop. Mærk efter hvad du virkelig har behov for.

Når du tillader dig selv at mærke efter, hvad du har brug for, kan det være, at du pludselig opdager, at du ønsker at justere nogle ting i dit liv.

Det kan være, at du har brug for at skrue ned for arbejdspresset, prioritere mere tid på at bevæge din krop, opholde dig mere i naturen eller bruge mere tid på dine kreative idéer.

Det kan også være, at du føler et behov for nogle mere grundlæggende justeringer i dit liv - for eksempel i forhold til dit job eller dine relationer.

Så bottomline:

Spørg dig selv: Hvad dræner dig? Og hvad nærer dig?

Giv dig tid til at lytte efter og tag det svar, du mærker, alvorligt.

Som den anerkendte amerikanske cellebiolog, Bruce H. Lipton skriver:

“To fully thrive, we must not only eliminate the stressors but also actively seek joyful, loving, fulfilling lives that stimulate growth processes.”

Bruce H. Lipton

Det håber jeg for dig: At du mærker efter indeni dig, hvordan du kan leve et mere glædesfyldt liv - også imens du forsøger at blive gravid.

Og tøv endelig ikke med at række ud efter hjælp, hvis du føler dig stresset.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Kærlig hilsen

Trine

  • Når politikerne giver os yogalærere lov til at undervise igen, tilbyder jeg yogahold for kvinder med fertilitetsproblemer. Læs mere her.

  • Jeg deler min viden om, hvad du selv kan gøre for at styrke din fertilitet og bevare livsglæden, mens du forsøger at blive gravid på online kurset ‘Holistisk Fertilitet’. Læs mere her.

  • Jeg tilbyder samtaleforløb for dig med fertilitetsproblemer. Læs mere her.

Hvordan er din livmoder placeret i dit bækken?

Din livmoders position i bækkenet har en betydning for din fertilitet og for, hvorvidt du oplever smerter og gener i forbindelse med din menstruation eller ej.


Det mente mayaindianerne i Centralamerika i hvert fald. De arbejdede med massageteknikker, som skulle hjælpe livmoderen tilbage i den rette position, hvis den var eksempelvis bagoverbøjet. Det gjorde de for at fremme kvinders fertilitet, sundhed og velvære.


Disse massageteknikker arbejder man videre med i dag i USA inden for henholdsvis Mercier Therapy og The Arvigo Techniques of The Maya Abdominal Therapy.


Bagoverbøjet livmoder kan skabe problemer

Man mener, at hvis livmoderen eksempelvis er bagoverbøjet, så kan den have svært ved at krænge hele livmoderslimhinden ud under menstruation. Og fordi et æg typisk sætter sig fast der, hvor livmoderslimhinden er tykkest, kan ægget hos disse kvinder risikere at sætte sig fast i noget gammel livmoderslimhinde, som ikke indeholder næring nok, hvorfor ægget kan risikere at gå til grunde.


Man formoder, at cirka 20 pct. af alle kvinder har en bagoverbøjet livmoder. Dette er tyske tal - så det kan tænkes, at tallet er nogenlunde det samme i Danmark.


Kvinder med en bagoverbøjet livmoder vil typisk bløde brunt blod i nogle dage i starten af deres menstruation. De vil typisk også føle sig oppustede og forstoppede lige inden menstruation samt have diarré under menstruation. De kan have smerter i lænden og føle sig trætte og utilpasse i forbindelse med deres menstruation.

livmoderensposition.JPG


Årsager til fejlposition af de indre organer

I ovennævnte terapiformer arbejder man ikke kun med livmoderens position - men med alle de indre organer i maveregionen. For er de ikke placeret korrekt, kan de ikke fungere optimalt. Årsagen til fejlplacering af de indre organer kan være:

- Skade på korsbenet eller halebenet fra et fald, bilulykker osv

- Svækkede ligamenter på grund af overdreven strækning under graviditet og fødsel

- Træning med høj intensitet, løb på cementoverflader, aerobic o.lign.

- Løft af tunge genstande før eller under menstruation og for hurtigt efter fødsel

- Tid og tyngdekraft

- Tidligere operationer

- Svage bækkenbundsmuskler

- Kronisk muskelspasme omkring korsryggen og sacrum

- Følelsesmæssigt forsvar

Kilde: arvigotherapy.com


Disse terapiformer er ikke underbygget af videnskabelig dokumentation. Men jeg tænker, at det giver virkelig god mening. Og jeg har erfaring med bagoverbøjet livmoder og fertilitetsproblemer - både hos mig selv og hos kvinder på mine yogahold.


Sund kropsholdning og korrekt træning

Jeg tror på, at vi med en sund kropsholdning og den rette træning kan hjælpe livmoderen og øvrige indre organer tilbage på deres rette plads i bækkenet. Ikke mindst tænker jeg, at den indre kernemuskulatur skal trænes stærk og elastisk for at sikre, at organerne forbliver på deres rette plads.


Dette kan vi blandt andet gøre med Mojzisova-metoden og den form for yoga og funktionel træning, som jeg underviser i på mine yogahold og i mine online kurser Holistisk Fertilitet og Smertefri Kvindekrop.

BEMÆRK:
Introtilbud UDLØBER på begge online kurser
den 13. maj kl. 12.

Drop knibeøvelserne! Kærlig hilsen dit underliv

Hvis du følger mig på de sociale medier, har du måske læst mit opslag med overskriften “Et knib er ikke bare et knib”. Her forklarer jeg, hvorfor det ikke er nogen god idé kun at lave en masse knibeøvelser, hvis man ønsker en velfungerende bækkenbund. Og dermed et sundt underliv.

Det vil jeg gerne uddybe lidt for dig her.

Fordi: at have en sund bækkenbund er alfa og omega for at være i stand til at have et aktivt liv. Vi vil alle sammen gerne kunne danse, hoppe, løbe, nyse, hoste osv. uden at tisse i trusserne eller at føle ubehag i underlivet.

Og et sundt bækken er alfa og omega for at have sunde indre organer - herunder sunde reproduktive organer.

Så…

Hvorfor er det ikke en god idé kun at knibe løs for at have en velfungerende bækkenbund?

En elastisk bækkenbund er en velfungerende bækkenbund

Hvis du kun laver en masse knibeøvelser, risikerer du at gøre muskulaturen i bækkenbunden stram, hård og tør og dermed uelastisk. Og det, vi virkelig gerne vil have, er en smidig, juicy og elastisk bækkenbund, der følger alle dine bevægelser i stedet for at være helt stram og usmidig.

Prøv at knibe sammen, mens du går. Det er ikke så rart, vel? Det er fordi, bækkenbunden gerne vil følge med i alle dine bevægelser, fremfor at være helt spændt op og ubevægelig.

Bækkenbunden er en levende, bevægelig muskulatur. Og når vi bevæger benene, ryggen og hofterne, skal bækkenbundsmuskulaturen kunne følge med. Og den skal være stærk, elastisk og bouncy som en trampolin for at passe på dig, når du hopper, løber, danser, nyser og hoster.

For at sikre dette, må vi ikke fokusere isoleret på at knibe op i bækkenbunden. Vi skal arbejde med mange ting.

Åndedrættet

Vi skal først og fremmest arbejde med vores åndedræt. Det er vigtigt, at åndedrætsmusklen, diafragma, får lov til at arbejde optimalt. Så vi skal holde op med at trække maven ind og kun trække vejret i den øverste del af brystkassen. Maven skal have lov til at bevæge sig ud og ind, når vi trækker vejret. Ribbenene skal have lov til at udvide sig og trække sig sammen i en bølgende bevægelse i brystkassen i takt med vejrtrækningen - i siderne af brystkassen, i ryggen - ja, hele vejen rundt.

Kropsholdning

Vi skal arbejde med vores kropsholdning. Vi skal sørge for at have et neutralt bækken og et naturligt lændesvaj, når vi står, går og sidder. Fremfor at trække os selv skæve. For det går ud over bækkenbunden og de indre organers funktion.

Fødder

Vi skal arbejde med vores fødder. For de er fundamentet for hele kroppen - for alle vores bevægelser, vores kropsholdning og ikke mindst for, hvorvidt vi har et sundt underliv eller ej.

Muskulaturen omkring bækkenet

Vi skal arbejde med alle de muskler, som sikrer et stabilt og sundt bækken, og som har en indflydelse på vores bækkenbund. Dvs. vores dybe mavemuskler, baller, muskulaturen omkring hofterne og muskulaturen i lænderyggen. Og vi skal arbejde med bevægelighed i hele rygsøjlen.

Så der er nok at tage fat på!

Træn gratis med mig

Du kan begynde at træne det hele fra på mandag den 6. april sammen med mig. Der går vi igang med “Boost din kvindekrop”, som er et gratis 5-dages træningsforløb, som er skabt til at hjælpe dig til at få en sund krop, en glad ryg og et stærkt og smidigt underliv.

Vi træner sammen i fem dage, og du beholder videoerne i syv dage.

Behold træningsprogrammet plus vigtigt bonusmateriale

Hvis du gerne vil beholde træningsvideoerne for livstid og dermed have mulighed for at fortsætte den vigtige træning, kan du vælge at opgradere din tilmelding for kun 449 kr.

Så udover de syv træningsvideoer får du desuden en kæmpe bonus med i form af to ekstra videoer, der virkelig vil give dig en sund og glad kvindekrop - inklusiv en stærk og elastisk bækkenbund, en stærk kernemuskulatur og et velfungerende underliv.

Der er dels en rigtig lækker yogavideo med et lækkert feminint flow til at vække din sensualitet.

Og så er der et helt træningsprogram med hele 13 øvelser for din kernemuskulatur, dit bækken og bækkenbund! Øvelserne er skabt specifikt med det formål at give dig en stærk indre kernemuskulatur omkring dine organer, et sundt og stærkt bækken og en stærk og smidig bækkenbund.

Den træningsvideo vil du altså ikke gå glip af ;-)

Tilmeld dig lige her.

Jeg håber, vi ses!

TAK fordi du læser med!

Knib_trinefagerskov.png

Lægen sagde: ”Ti stille, mens de voksne taler!”

Jeg vil dele noget meget sårbart med dig.

Jeg har taget tilløb til det længe, for det er en ubehagelig oplevelse, som jeg har brugt mange år på at få ud af mit system.

Jeg deler ikke oplevelsen nu som en del af den proces med at få renset ud i mit indre. Med andre ord – jeg deler den ikke for min egen skyld.

Jeg deler oplevelsen for at illustrere, hvor lidt fokus der er på det hele menneske i fertilitetsbehandlingen her til lands. Hvor lidt fokus der er på, at de mennesker, der er i behandling og kommer og går i fertilitetsklinikkerne landet over, befinder sig midt i en livskrise af dimensioner.

Det, at have svært ved at få børn, er så sorgfuldt og sårbart, at man ikke kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. For mit eget vedkommende gik jeg rundt med en konstant følelse af at være på nippet til at gå i tusind stykker.

Op mod 15 pct. af de kvinder, der har været i fertilitetsbehandling i over et år uden positivt resultat, udvikler alvorlige symptomer på depression, viser en dansk undersøgelse. Det svarer til hver sjette kvinde! Hos mænd er tallet 6 pct. Hos både mænd og kvinder falder tilfredsheden med tilværelsen i takt med hver eneste mislykkede fertilitetsbehandling, og mange oplever at få flere og flere symptomer på depression, jo flere behandlinger de gennemgår uden positivt resultat.

Og det er ikke noget, man får hjælp til at håndtere.

Man må selv opsøge hjælp, hvis man har overskud til det.

Det er blevet min mission at tilbyde den hjælp til kvinder med fertilitetsudfordringer, som jeg ikke selv fik dengang.

Men tilbage til oplevelsen, der brændte sig fast i mit indre dengang for snart mange år siden.

Det skete, mens min mand og jeg var i fertilitetsbehandling for uforklaret, ufrivillig barnløshed, inden vi fik vores første barn.

Det var en oplevelse, som gjorde mig både frygteligt ked af det, skamfuld og vred på samme tid.

Min mand og jeg havde tid hos en læge på en fertilitetsklinik. Jeg havde lige været oppe på briksen med benene oppe i stigbøjlerne. Lægen havde gjort det, han skulle. Jeg havde bidt ubehaget i mig. Som altid. Det var en tid, hvor jeg brugte mange ressourcer på at identificere mig så lidt som muligt med, hvad der skete med mig syd for navlen. For jeg var igennem så mange ubehagelige undersøgelser osv. ”dernede” af skiftende læger og gynækologer, at jeg simpelthen var nødt til at flygte ud af min krop for at holde det ud.

Det var som altid en lettelse at få lov til at gå over bag forhænget og tage bukser på igen.

Mens jeg stod derovre, snakkede lægen med min mand om vores situation. Jeg lyttede med fra bag forhænget. Lægen sagde noget, som jeg ikke lige opfangede, hvorfor jeg stak hovedet ud og bad ham om at gentage. Det lød vigtigt.

Og så var det, at lægen kiggede på mig med et skævt smil og sagde:

”Ti stille, mens de voksne taler!”

Lægen grinede.

Jeg frøs til is.

Mens jeg skriver det her, begynder mit hjerte at hamre. Jeg er 40 år gammel nu. Det er cirka 7-8 år siden, og alligevel sidder ubehaget stadig i mig. Jeg har svært ved at beskrive, hvor ydmygende det var at blive talt sådan til af en læge i hvid kittel, mens jeg stod derovre bag forhænget uden bukser på og stadig med følelsen af koldt metal mellem benene.

Lægen og min mand snakkede videre, mens jeg samlede alle mine kræfter for at undgå at bryde sammen. Mit nervesystem hang i forvejen i laser i de år. Men det her gjorde det mildest talt ikke bedre.

Jeg husker ikke, hvordan vi kom ud fra fertilitetsklinikken.

Men jeg husker, at jeg brød sammen ude på gaden og grædende begyndte at skælde min mand voldsomt ud for ikke at have taget mig i forsvar. Han havde været paf, svarede han. Han havde ikke vidst, hvad han skulle sige til lægen i den hvide kittel, der talte sådan til hans kone, som han så inderligt ønskede sig at få et barn sammen med.

Jeg blev heller ikke gravid den måned.

Kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede. Det viser et studie fra 2016, foretaget af forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences.

Ikke kun forskningen men også vores egen sunde fornuft og personlige erfaringer fortæller os, at krop og sind hænger sammen.

Derfor er vi nødt til at se på det hele menneske. Også i fertilitetssammenhæng.

Jeg ved godt, at den pågældende læge forsøgte at være sjov og lette den trykkede stemning i rummet. Det virkede stik modsat på de patienter, han havde i konsultation. Det gjorde kun deres sorg større. Det satte sig som en knude i mit bryst. For når man er i sorg og krise, har man ekstra brug for at blive behandlet med respekt.

En af mine elever på mine yogahold for kvinder med fertilitetsudfordringer, gav mig for nylig den feedback, at alene det at jeg kendte hendes navn og vidste at netop hun ville komme lige præcis den aften, at jeg gav hende håndten og bød hende velkommen, gjorde hende glad. At jeg stod klar med te.

”Det var lige præcis den omsorg og den velkomst som jeg havde søgt og endda måske mere end jeg turde forvente. Så tusind tak for det. Det tænker jeg tit på,” skrev hun til mig.

En anden af mine yogaelever har skrevet til mig, at hun har fået ro og fornyet energi, en ny forståelse for sin krop og ikke mindst er det gået op for hende, at det er okay ikke at være okay. Hun skriver, at det har været gavnligt for hende at være i et rum, ”hvor der er plads til sårbarhed, ro og fordybelse i egen krop.”

Jeg kunne aldrig finde på at love, at man bliver gravid af at gå på mine yogahold, at få coaching hos mig eller at følge mit online forløb Holistisk Fertilitet.

Det, jeg med hundrede procents sikkerhed kan sige, er, at kvinderne får hjælp til at være i en virkelig svær tid uden at miste deres mentale og emotionelle sundhed. Og at de får hjælp til at afspænde kroppen i en tid, hvor der netop er meget anspændthed på grund af de mange nåle i maveskindet, skemalagt sex, de mange gynækologiske undersøgelser, ægudtagninger, inseminationer osv.

Når det så er sagt, er der over 80 amerikanske undersøgelser, der viser, at yoga har en positiv indvirkning på kvinders graviditetsrate.

Der er eksempelvis et review fra 2018 af 11 studier om IVF kombineret med komplementær terapi, hvoraf yoga er den mest gennemgående, der konkluderer, at den komplementære terapi som yoga fremmer kvinders fertilitet og livskvalitet. I reviewet opfordrer man fertilitetsklinikkerne til at inkorporere komplementærterapi i deres behandlingstilbud.

Indtil det en dag forhåbentlig sker her i Danmark, vil jeg fortsætte med at tilbyde coaching, online forløb og yoga til alle de kvinder, der kæmper med fertilitetsproblemer lige nu.

Også selvom danske læger generelt udtrykker skepsis over for det, som jeg og andre ”alternative” tilbyder.

Hvis det står til mig, skal ingen kvinde gå rundt med så meget smerte i sig, som jeg oplevede dengang, uden at få hjælp til at håndtere det.

Har du fertilitetsudfordringer eller kender du en, der har?

Læs videre om

Foto: Fenjah Mollie Holm

Foto: Fenjah Mollie Holm

Holistisk Fertilitet - online

Jeg får en del spørgsmål om online forløbet Holistisk Fertilitet, som jeg har arbejdet på nu i flere måneder. Så her vil jeg lige forklare lidt om indholdet samt baggrunden for, at jeg fandt på at skabe dette forløb til kvinder med fertilitetsudfordringer.

Har du spørgsmål ud over dette, hører jeg naturligvis meget gerne fra dig.

Holistisk Fertilitet er et online forløb, som er er spækket med viden om din fantastiske kvindekrop og konkrete redskaber til at styrke din fertilitet og bevare livsglæden, mens du forsøger at blive gravid.

Baggrund i mine erfaringer med ufrivillig barnløshed

Jeg har skabt dette forløb, fordi min mand og jeg kæmpede med uforklaret, ufrivillig barnløshed i over tre år, inden jeg endelig blev gravid med vores første barn.

Det var en utroligt svær og smertefuld periode, som stadig sidder i både min krop og mit sind, selvom vores fertilitetsrejse begyndte for hele otte år siden. Det viser bare, hvor voldsom en proces, det kan være.

Da vores ældste barn var halvandet år, fandt jeg pludselig ud af, at jeg var gravid igen. Denne gang uden medicinsk behandling. Det gjorde mig naturligvis sindssygt glad - og også helt utroligt nysgerrig. For hvad var der pludselig sket, siden jeg ikke længere havde problemer med fertiliteten? Det fik mig til at gå igang med at researche og efteruddanne mig inden for fertilitet og kvinders sundhed.

En helt ny verden åbnede sig for mig, og jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget viden jeg IKKE havde haft om min kvindekrop og om fertilitet førhen. Og hvor mange redskaber der rent faktisk findes, som man selv kan ty til, hvis man ønsker at forbedre sin fertilitet og bevare sin trivsel og livsglæde, imens man forsøger at blive gravid. Uanset om man forsøger med eller uden lægernes hjælp.

Det var viden og redskaber, som jeg utroligt gerne ville have haft dengang, min mand og jeg kæmpede og led under den ufrivillige barnløshed. For jeg er typen, der gerne selv vil bevare en følelse af at have kontrol over min krop og mit liv. For mig var det mest smertefulde i fertilitetsprocessen følelsen af afmagt - ikke at kunne gøre hverken fra eller til og være tvunget til udelukkende at sætte min lid til lægerne og de kunstige hormoner. Med kontrol mener jeg ikke, at kunne kontrollere alt, hvad der sker i min krop og mit liv - for det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Det handler mere om en følelse af “empowerment” - at stå stærkt i mig selv i modsætning til at føle afmagt. At kunne føle mig “ovenpå” fremfor underlagt andres nåde. Jeg håber, det giver mening…

Jeg spurgte flere gange lægerne, om ikke der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for graviditet. Og når jeg gang på gang fik at vide, at det var der ikke - udover at lade være med at stresse for meget over det - blev jeg endnu mere nedtrykt end før: For hvordan lader man være med at stresse over noget så vigtigt som muligheden for at skabe sin egen lille familie ved at få et barn?! Og så blev jeg stresset over at føle mig stresset…

Jeg blev mere og mere ked af det, og følte mig afmægtig, frustreret, vred, bitter og ulykkelig. Jeg trak mig mere og mere ind i mig selv og havde ikke lyst til at være social, for jeg følte, at alle andre blev gravide og talte om deres børn i et væk. Det var ulideligt for mig at være i.

Den tilstand, jeg var i dengang, ønsker jeg ikke for nogen anden! Det var frygteligt.

Da jeg ved, at cirka hvert tiende barn i Danmark kommer til verden som følge af fertilitetsbehandling, begyndte det at pine mig at tænke på, at så mange kvinder lige nu går rundt og kæmper for at få deres højeste ønske om et barn opfyldt. Derfor fik jeg lyst til at hjælpe og støtte de af kvinderne, der ligesom jeg trives bedst med selv at kunne gøre en forskel.

Og så lagde jeg næsten alt andet arbejde til side og begyndte at skabe online forløbet Holistisk Fertilitet. Det eneste andet arbejde, jeg har bibeholdt, er mit ugentlige yogahold hos Family Zoo i København for kvinder, der har problemer med fertiliteten. Det er så livsbekræftende at opleve, hvordan det virkelig hjælper kvinderne at kunne gøre noget godt for sig selv ved at komme hver uge og dyrke yoga og være i et trygt fællesskab med andre, der ved præcis, hvordan det er at være ufrivilligt barnløs.

Med online forløbet Holistisk Fertilitet glæder jeg mig over at kunne tilbyde alle kvinder fra hele landet at få adgang til den viden og de redskaber, jeg har samlet.

Spækket med viden og redskaber

Forløbet består af både lydfiler, videoer og skriftligt materiale, herunder:

  • Videoer med fertilitetsfremmende yoga, som du kan dyrke hjemme på stuegulvet.

  • Video med restorative yogaøvelser, som vil give dig ro

  • Videoer med øvelserne fra Mojzisova-metoden. Denne metode har vist sig at næsten firedoble visse infertile kvinders chance for graviditet uden medicinsk hjælp (læs om studierne her). Det giver også god grund til at formode, at træningen kan forbedre chancerne for graviditet ved IUI og IVF behandling. I Tjekkiet anbefales Mojzisova-metoden, bestående af manuel fysioterapeutisk behandling, bevidsthed om holdning og ergonomi samt daglig udførsel af hjemmeøvelser, som førstevalg til behandling af kvinder med fertilitetsproblemer af det tjekkiske sundhedsministerium i dag. Altså førend kvinderne henvises til medicinsk behandling.

  • Video med masser af information om din kvindekrop - dit bækken, din livmoders bevægelser og position i bækkenet, din holdning mm.

  • Video med åndedrætsøvelser, som vil give dig både ro, fokus og klarhed samt mere energi

  • Emotional Freedom Technique (også kendt som tapping) som redskab til at håndtere svære følelser samt fysisk smerte

  • Lydfiler og skriftligt materiale med kognitive redskaber til at håndtere svære følelser

  • Lydfiler om stress. Hvad er stress? Hvorfor er stress skadeligt for fertiliteten? Hvorfor bliver man stresset af at være ufrivilligt barnløs? Hvad kan man gøre for at mindske stress og bevare livsglæden?

  • Lydfil om relationer og intimitet. Hvorfor kan det være svært at være i relationer, når man er ufrivilligt barnløs? Hvordan håndterer man andres kommentarer og gode råd? Hvilken indflydelse kan ufrivillig barnløshed have på parforholdet? Hvad kan man gøre for at bevare det gode parforhold? Hvad kan man gøre for at bevare intimiteten - også med sin egen krop?

  • Online foredrag samt skriftligt materiale om din menstruationscyklus og hormoner med information om, hvordan du sikrer en bedre hormonbalance og en sund og regelmæssig cyklus. Her fortæller jeg også, hvordan du kan leve i harmoni med din cyklus i hverdagen og derved få adgang til mere energi, glæde, overskud og et bedre helbred. 


Forløbet består af fire moduler, der strækker sig over fire uger.

Hver uge får du adgang til et nyt modul, og du har mulighed for at blive medlem af en lukket Facebook-gruppe, så du kan dele erfaringer, glæder og sorger med de andre deltagere samt stille spørgsmål til forløbets indhold.

Jeg kan naturligvis ikke love dig, at du bliver gravid som følge af dette forløb. Til gengæld tør jeg godt love dig, at du forbedrer dine chancer markant og får det bedre. Og så håber jeg, at du med dette forløb vil føle, at du ikke er alene - og at du har mulighed for at bevare kontrollen over dit eget liv og din fantastiske krop.

Jeg arbejder stadig intenst på at gøre forløbet færdigt og håber på snart at kunne løfte sløret for, hvornår det lanceres. Stay tuned!

holistiskfertilitet_trinefagerskov.JPG

Holistisk tilgang til fertilitet søges!

Lige siden jeg selv blev mor, har jeg følt meget stærkt for at bakke op om de modige mennesker, der arbejder for en anden tilgang til graviditet, fødsel og forældreskab end den, der er mest fremherskende og som i høj grad er styret af ønsker om effektivitet og produktivitet. Denne anden tilgang handler om at stole på, hvad vores kroppe kommunikerer til os, hvad vores egen intuition siger og mærke efter, hvad der føles naturligt og rigtigt helt inde i hjertet.

Jeg er hundrede procent fortaler for at tage imod ny viden og lødig rådgivning. Sådan sørger vi for at træffe bevidste og fornuftige valg, og vi udfordrer vores egen tendens til at gå på autopilot. Der hvor den udefrakommende rådgivning kan blive problematisk og direkte skadelig er, når rådene konflikter med det, vi mærker indeni, så vi undertrykker vores egen stemme og skaber rod i vores kroppe.

Tiden er nu kommet til, at vi også forholder os til, hvordan vi hjælper ufrivilligt barnløse her til lands. Kan vi også i dette tilfælde vælge en mere helhedsorienteret tilgang og tillade den enkelte at hente ansvaret hjem?

Kvinders alder får skylden

Mere end hver tiende dansker er ufrivilligt barnløs. Alligevel tales der ikke ret meget om det i offentligheden.

Når emnet endelig dukker op i medierne, handler det om alder. Det er denne faktor, lægerne kredser om igen og igen. At vi skal huske at få børn i tide, fordi kvinder er mest fertile, når vi er ganske unge. Det er naturligvis en vigtig pointe. Men jeg mener, at der er behov for at få udbredt flere perspektiver på fertilitetsudfordringer.

Jeg er selv et lysende eksempel på at have kæmpet i flere år for at blive gravid første gang til trods for, at lægerne ikke kunne finde en årsag til problemet, mens det anden gang pludselig lykkedes ud af det blå - uden medicin eller anden assistance. Og der var jeg immervæk nogle år ældre. De fleste mennesker kender til par, der har været ude for det samme. Så hvad skyldes dette? Det kunne være interessant, hvis lægerne kastede deres nysgerrighed på dette fænomen. Måske er der guldkorn at hente.

I USA har en tidligere fertilitetspatient besluttet sig for at undersøge netop dette sammen med en psykolog og ph.d. for at give folk et billede af, hvad man kunne prøve af, inden eller imens man er i medicinsk fertilitetsbehandling. Både for at forbedre chancerne for graviditet men også for at bevare livsglæden i den svære tid. Studier om fertilitet og stress er også gennemført i USA med tydelige tegn på, at stress påvirker kvinders fertilitet negativt.

Udover den indvirkning stress kan have på vores evne til at få børn, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det gør ved fertiliteten, at mange kvinder bruger p-piller eller hormonspiraler i 10, 15, 20 år, inden de vil til at have børn. Burde vi ikke vide mere om det?

Da jeg selv fik udskrevet en recept på p-piller som ganske ung skænkede jeg det ikke en tanke. Og jeg blev heller ikke oplyst om, hvad de kunstige hormoner egentlig gjorde ved min krop. Jeg begyndte at ane uråd, da jeg oplevede diverse ubehagelige bivirkninger og gener, hvilket blot resulterede i, at jeg fik udskrevet en recept på et andet præparat og dernæst et tredje.

Der findes intet quick fix

Herhjemme synes der kun at være en vej igennem fertilitetshelvedet, og den vej går via den medicinske lægevidenskab. Det er en smertefuld vej, som måske - måske ikke fører til ønskebarnet. Der er kun i ganske sjældne tilfælde tale om et quick fix. Nogle kæmper i flere år, inden de endelig står med ønskebarnet i armene, mens andre simpelthen må opgive kvalerne, fordi det bare ikke vil lykkes trods adskillige forsøg.

Der er dygtige mennesker som blandt andre fysioterapeuter, akupunktører, diætister og yogalærere som jeg selv, der forsøger at trænge igennem lydmuren med andre perspektiver og redskaber, man kan afprøve for at forbedre chancerne for graviditet.

Desværre bliver det ofte skudt ned af fertilitetslæger til trods for, at man i udlandet har dokumenteret positive effekter ved mange af de alternative tilgange. I Danmark kan visse læger sågar finde på at beskylde de såkaldte alternative behandlere for at ville udnytte og tjene penge på de ufrivilligt barnløses ulykkelige situation. Som om fertilitetsklinikkerne og medicinalindustrien ikke tjente penge på at behandle folk…!

Lad os holde fokus på målet fremfor at kaste med mudder. Det handler om at hjælpe folk til at få virkeliggjort deres ønske om at få børn. Og jeg har endnu ikke hørt en alternativ behandler opfordre til at boykotte den medicinske tilgang. Så jeg ser ingen grund til at fryse de alternative behandlere ud eller ligefrem dæmonisere dem. Det er kun positivt, at der er kommet nye perspektiver på banen, siden jeg kæmpede med ufrivillig barnløshed, hvor jeg eksempelvis fik at vide af lægerne, at der helt sikkert ikke var nogen grund til at forholde sig til stress som en indvirkende faktor. Skævheder i bækkenet var heller ikke noget, der interesserede lægerne. De kunstige hormoner var den eneste ”go to”.

Kvinde kend din krop

Jeg ville ønske, at jeg dengang havde vidst bare lidt af det, som jeg ved nu. Om stress, om cyklus, om den naturlige hormonproduktion, om bækkenet, om livmoderen, om æggelederne osv. Så havde jeg trods alt følt, at der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer for at blive mor. Jeg ville have følt mig mere forbundet til min egen krop og kvindelighed fremfor at føle mig forrådt af den. Jeg ville have kendt min krop langt bedre, end jeg gjorde dengang. Sandheden er, at jeg vidste skræmmende lidt. Og det er gået op for mig, at det er langt de færreste der for alvor kender til, hvad der sker i kroppen i løbet af den kvindelige cyklus og i den menneskelige reproduktion.

”Kvinde kend din krop!” har jeg lyst til at råbe i alle gader og stræder i det danske land nu. Det er på høje tid, at vi alle tager kraften hjem og for alvor sætter os ind i, hvem vi er, hvad vores kroppe er i stand til, og hvordan vi bedst lever i overensstemmelse med det, som er meningen fra naturens side. Dermed ikke sagt, at jeg er imod medicinsk behandling af infertilitet. Men jeg opfordrer til, at vi får flere perspektiver på banen. For der er andet og mere at gøre end at sprøjte kunstige hormoner ind i kroppen. Der er mere at gøre i forhold til det fysiologiske. Men der er så sandelig også brug for at tage den psykologiske del af ufrivillig barnløshed langt mere alvorligt og tage hånd om dette.

Støtte til ufrivilligt barnløse

Hvis man ikke selv har oplevet det, er det næsten umuligt at forstå den smerte og de kvaler, som ufrivilligt barnløse kæmper med. Langt de fleste forsøger at komme igennem det derhjemme bag lukkede døre og inde bag en maske, fordi det er så ekstremt sårbart. Det kender jeg alt for godt fra mit eget liv.

Jeg kender til sorgen over at være nødt til at søge hjælp for at kunne skabe en familie. Smerten over, at det cyklus efter cyklus ikke lykkedes at blive gravid til trods for, at lægerne ikke fandt nogen årsag til det. Frustrationen over ikke at vide, hvornår det ville lykkes - om det overhovedet nogensinde ville lykkes. Tendensen til at trække sig fra sociale relationer for at undgå nærgående spørgsmål og sårende bemærkninger. Den dårlige samvittighed over at være misundelig på alle omkring os, der fik både et to, tre og fire børn, mens vi stadig stod på perronen og ventede på vores tur. Det massive pres på parforholdet. Følelsen af at være defekt som kvinde og mindre værd end dem, der “kunne selv”. Afmagten og følelsen af at have mistet kontrollen over min egen krop.

Alt dette står man alene med som kvinde og som par, når den ufrivillige barnløshed rammer. Så man bider tænderne sammen. Det er hårdt. Ubeskriveligt hårdt. Dengang var jeg så meget i knæ og så skamfuld over ikke at slå til som kvinde, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig nogensinde at stå frem og fortælle min historie i offentligheden.

Det hele menneske i spil

Sagen er bare, at jeg brænder for denne sag, og så må min egen forfængelighed træde til side. For det er så vigtigt at bryde tabuet og virkelig få rusket op i vores tilgang til ufrivillig barnløshed.

Jeg mener, at vi må zoome ind på den enkelte og vurdere, om der er tale om en krop, sind og sjæl der mistrives, og at det er derfor, vedkommende har svært ved at blive gravid. Vi må forholde os til det hele menneske og til, hvordan den enkelte kan kultivere sin have (læs: krop, sind og sjæl) for at blive i stand til at skabe liv. Det er ikke bæredygtigt at blive ved med at så frø i jorden og gøde og vande, hvis jorden er forurenet eller fyldt med gift, sten eller andet, der hæmmer frøene i at udvikle sig til sunde, spirende planter.

Så jeg er glad for at kunne bidrage til at støtte andre ved at sige de her ting højt og ved at undervise i fertilitetsfremmende yoga og meditation, mindfulness og coachende tilgang til de tanker, følelser og sociale udfordringer, man kan stå i som ufrivilligt barnløs.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er godt for folk at have redskaber ved hånden, som de kan gribe til for at forbedre deres situation og for at trives i hverdagen. At det er sundt for den enkelte at hente ansvaret hjem og derved føle, at man stadig står ved rorpinden i sit eget liv frem for udelukkende at lade ens liv og lykke afhænge af det, som lægerne kan eller ikke kan gøre for en.

Yoga har reddet mit liv

Yoga har reddet mit liv op til flere gange. Sådan føles det ihvertfald.

Derfor har jeg fået en dyb kærlighed til yoga og er samtidig helt afhængig af at dyrke yoga hver eneste dag.

Hvor som helst - når som helst. Somme tider blot i 10 minutter andre gange 30 minutter og andre gange halvanden time.

Det begyndte alt sammen for næsten 20 år siden, da jeg gik rundt med konstante og voldsomme smerter i ryggen efter en trafikulykke. Smerterne og chokket fra ulykken havde spredt sig til hele kroppen, fordi jeg gik og spændte op i alle mine muskler. Jeg havde aldrig ro. Hverken i min smerteplagede krop eller i mit sind. Jeg var ude af mig selv af frustration over den tilstand, jeg levede i.

Det var dengang omkring år 2000. Jeg var lige flyttet hjem til Danmark efter at have boet i Paris i to år. Der havde jeg forsøgt at holde smerterne fra døren med svømning et par gange om ugen. Det værste var at sidde stille. Det næstværste var at ligge stille. Jeg skulle være i gang - ellers hjemsøgte smerterne mig konstant.

Så kom jeg til København og fik øje på yogaen. Og så skete der for alvor noget!

Yoga er fantastisk, fordi en jævnlig yogapraksis kan gøre kroppen både stærkere og mere smidig. Det var lige det, jeg havde brug for.

Men i virkeligheden er yoga så uendeligt meget mere end den fysiske praksis. Og det viste sig at være sindssygt godt for mig. Ikke mindst senere da jeg fik stress…

Yoga forener krop og sind

Yoga betyder “at forene” på sanskrit. Yoga forener krop og sind. De fysiske yogastillinger er blot forstadiet eller midlet til det, som yoga i virkeligheden handler om: At stilne sindet.

Filosofien bag yoga er simpelthen, at vi kan få vores evigt kværnende “monkey mind” til at sætte farten ned og dermed skabe mere ro i tankerne ved hjælp af de fysiske stillinger.

Så når jeg eksempelvis underviser i Yoga for Fertilitet, gør jeg det ikke kun, fordi jeg ved, at yogastillingerne kan hjælpe kvinderne til at få mere blodcirkulation i de reproduktive organer eller at styrke, smidiggøre og balancere bækkenet og andre fysiske effekter. Det handler i lige så høj grad om, at jeg via yogaundervisningen kan guide kvinderne ind til et sted indeni, hvor der er mere ro og færre bekymringer, stress og frustration. Når sindet får ro, falder nervesystemet også til ro og dermed fungerer kroppen langt mere optimalt.

Det samme oplevede jeg, da jeg kæmpede med kroniske smerter. Stille og roligt blev jeg stærkere og mere smidig. Jeg fik adgang til en praksis, som kunne hjælpe min krop og ikke mindst mit nervesystem og mit sind til at finde ro. Da jeg senere blev syg med stress blev det igen min egen kur - sammen med masser af væren i naturen.

På yogamåtten ER vi. På yogamåtten skal vi ikke præstere eller sammenligne os med sidemanden. Vi skal ikke skynde os. Det handler ikke om at nå et mål eller at se lækker ud, mens vi praktiserer yoga.

Det handler om væren. At have det godt lige nu og her. At få det bedre. Både i krop og sind. Det er yoga for mig. Og derfor redder yoga mit liv igen og igen og igen. Når jeg har smerter. Når jeg er stresset. Når jeg er energiforladt. Når jeg er frustreret. Når jeg bekymrer mig for meget. Når jeg på den ene eller anden måde har været på afveje og har brug for at finde hjem til mig selv. Men også når jeg har det godt!

Yoga hjælper mig til at få øje på detaljerne. I min krop. I mit sind. I livet. Yoga guider mig ind i en følelse af taknemmelighed over alt det, jeg omgiver mig med i min dagligdag, som gør mig glad og lykkelig. Og det er ikke så lidt.

Så tak for yoga!

Yoga og coaching - online og IRL

Nu går jeg på sommerferie. Og jeg tager min daglige praksis med mig. Når jeg er tilbage igen, underviser jeg et nyt hold kvinder i Yoga for Fertilitet hos Family Zoo på Østerbro i København. Læs mere her.

Efter ferien åbner jeg også for mine unikke 1:1 forløb igen. Forløbene skræddersyr jeg til hvert enkelt individ. Læs mere her.

I ferien kan jeg nok ikke lade være med at tænke på det online forløb, jeg vil give mig i kast med at skabe efter ferien. Det vil være særligt målrettet kvinder og par med fertilitetsudfordringer og vil blandt andet indeholde coaching, yoga og særlig brugbar viden om kvindens cyklus. Det glæder jeg mig meget til at fordybe mig i. Med online forløbet vil du kunne få hjælp og støtte i dit fertilitetsforløb, selvom du ikke bor i nærheden af København. Mere om det senere.

Del endelig denne information til de kvinder og par, du kender, der kæmper for at få drømmen om at blive forældre til at lykkes.

På min profil på Instagram og Facebook kan du allerede nu få inspiration til at dyrke yoga med mig. Jævnligt guider jeg dig ind i stillinger, som du kan lave hvor som helst og når som helst. Uanset hvem du er. Du behøver nemlig ikke at have noget som helst udstyr eller at være stærk og smidig i forvejen for at dyrke yoga. Yoga er for alle!

Hvis du skriver dig på mit nyhedsbrev her på hjemmesiden, sender jeg dig fluks en guide til tre restorative yogastillinger, som med garanti vil få dig helt ned i sommerferiegear. Og i min shop ligger der en guidet meditation til gratis download, så du kan finde indre ro og komme med mig en tur i skoven…

Så var der vist ikke flere tilbud fra mig lige nu :-)

Namaste! Og nyd din sommer!

Træk vejret rigtig og få bedre livskvalitet

Velkommen til min lille sommerserie hvor jeg viser dejlige yogaøvelser til krop og sind, som alle kan lave - uanset hvem du er og hvor du er.

Du kan finde øvelserne på min Instagram-profil og på min Facebook-side.

I sommerserien vil jeg også dykke ned i en række emner, som jeg finder vigtige og interessante at dele med dig.

Det første emne er vejrtrækningen.

Intet er vigtigere end vejrtrækningen

Vores vejrtrækning er SÅ vigtig! Alle ved, at hvis vi ikke trækker vejret, dør vi. Hjertet stopper simpelthen med at slå. Men hvor mange tænker egentlig over, hvor vigtigt det er at trække vejret rigtigt?

For det er vigtigt! For hele vores krop og sind.

Jeg lyttede en gang til et interessant interview med Ole Kåre Føli, grundlæggeren af behandlingsformen Body SDS, der talte om sin livsmission om at hjælpe folk til at finde en vej ud af mørket. Ud af smerter, ud af traumer, ud af angst.

I interviewet talte han om vigtigheden af at trække vejret ordentligt. Han var manuel behandler. Alligevel pegde han på vejrtrækningen som det allervigtigste for vores helbred.

Når man trækker vejret ind, trækker man livet ind, sagde han.

De fleste mennesker får ikke ilt nok i kroppen og føler sig derfor energiforladte. Så drikker de kaffe og indtager masser af sukker. Det smadrer kroppen. De indre organer og lymfesystemet - som han kalder vores kloaksystem - kommer på overarbejde. Og så har vi balladen.

Når man får ordentligt fat i vejrtrækningen og får ilt nok i kroppen, kan man helbrede sig selv. Cellerne i kroppen får optimale betingelser. Man får naturligt mere energi og har derfor ikke så stort et behov for de skadelige stimulanser.

(Han talte meget om sukker og var helt harm over, at børn får lov til at spise sukker, drikke sodavand osv. Nå, men det var ikke så meget det, jeg ville med dette skriv.)

Så sagde han noget i retningen af, at når man begynder at trække vejret ordentligt, får man også åbnet ind til nogle dybere lag indeni. Man kommer somme tider helt ind til traumer, der stammer fra ens egen fødsel.

Når man åbner døren til den skraldebøtte af psykisk affald der er derinde, sagde han, så kan man få lyst til at smække døren i og bare blive der, hvor man er. Også selvom det ikke er et godt sted at være. Men fordi det er velkendt. Hvis man til gengæld tør åbne døren, kan man opnå en frihed til at forandre sig og helbrede sig selv.

Nogenlunde sådan sagde han. Og han talte om mennesker med angst, som han havde hjulpet ud af mørket ved at hjælpe dem ind i deres åndedræt.

Det giver så meget mening for mig! Det var en kombination af coaching og åndedrætsterapi, som hjalp mig allerbedst, da jeg kæmpede med stress, angst og ufrivillig barnløshed. Nu er det mine egne redskaber - sammen med bl.a. yoga og naturterapi - når jeg hjælper andre.

Når du laver simple yogaøvelser, som dem jeg viser i min lille sommerserie, kommer du automatisk til at trække vejret bedre. Du vil opleve, at selv efter få dybe åndedrag kan du få en følelse af større velvære, mere glæde, energi og overskud.

Du vil nok lægge mærke til, at jeg næsten altid har bevægelse med i øvelserne. Det har jeg primært, fordi det føles rart i kroppen og så fordi, vi med bevægelserne undgår at stagnere i et stræk, hvor vi kommer til at holde vejret og dermed spænde op frem for at afspænde kroppen. Vi er skabt til at bevæge os, og vi får det så meget bedre, hvis vi trækker vejret godt igennem.


Alle de gode grunde til at trække vejret godt

Her oplister jeg en række særdeles gode grunde til, at du bør øve dig i at trække vejret godt igennem:

Åndedrættet er kroppens vigtigste prioritet

Alle dine kropsfunktioner er afhængige af den ilt, der sendes rundt i kroppen ved hjælp af vejrtrækningen. Ilt er dine cellers vigtigste næringsstof, og mere end 90 procent af din energi kommer fra åndedrættet.

Åndedrættet virker udrensende

Hver gang du trækker vejret ordentligt, giver du din krop et velfortjent indre brusebad, fordi affaldsstoffer renses ud, samtidig med at du sender ny energi rundt til cellerne. Cirka 70 pct. Af de affaldsstoffer, som din krop har brug for at skille sig af med, skal ud gennem din vejrtrækning.

Et godt åndedræt giver dig smukkere hud

Hvis du ikke trækker vejret ordentligt, vil din krop forsøge at skille sig af med affaldsstofferne på anden vis - eksempelvis gennem huden med uren hud til følge.

Et godt åndedræt slanker

Når du trækker vejret ordentligt, forbedrer du din fordøjelse og øger udrensningen i kroppen. Samtidig udsender din krop færre mængder stresshormon, hvilket det betyder, at kroppen lettere giver slip på fedtdepoterne.

Et godt åndedræt kan sænke dit blodtryk

Når du trækker vejret ordentligt sænkes dit blodtryk, fordi det påvirker den beroligende del af dit nervesystem, parasympaticus.

Et godt åndedræt virker beroligende

Når du trækker vejret godt igennem beroliger du dit nervesystem. Et enkelt godt åndedrag sænker mængden af stresshormon i kroppen og derved beroliger du dit nervesystem.

Et godt åndedræt giver god søvn

En god vejrtræning hjælper dig til at blive roligere og mindre anspændt, og derved får du lettere ved at falde i søvn og sover roligere. Har du svært ved at falde i søvn, så vær opmærksom på dit åndedræt. Træk vejret dybt ind gennem næsen og slip åndedrættet ud gennem munden med et suk, mens du slapper af i kæben. Mærk nu hvordan kroppen langsomt falder til ro. Selv ganske få, dybe vejrtrækninger hjælper dig til at slappe af og falde i søvn. De dybe vejrtrækninger hjælper dig også til at slippe spændinger og bekymringer, der kan gøre det svært at falde i søvn.

Et godt åndedræt virker smertestillende

Hvis du døjer med muskelspændinger i ryg, skuldre eller nakke, kan det være tegn på, at du ikke trækker vejret rigtigt. Et godt åndedræt virker smertestillende og masserer din krop ved hvert eneste åndedrag. Det giver øget blodcirkulation og massage til især ryg, bækken og indre organer.

Et godt åndedræt styrker koncentration og indlæring

Den gode vejrtrækning stimulerer alfabølgeaktivitet i din hjerne, der blandt andet styrker din koncentration og indlæringsevne. Samtidig virker et godt åndedræt positivt på dine tanker, følelser og kropsbevidsthed. Så nu er det bare om at komme igang med at trække vejret godt igennem!

SÅDAN KAN DU ØVE DEN GODE VEJRTRÆKNING

Læg dig på ryggen eller sæt dig på en stol med rank ryg og begge fødder i gulvet. Sørg for at være så afspændt i kroppen som muligt. Luk øjnene. Begynd med at blive bevidst om din vejrtrækning, som den er lige nu. Læg din ene hånd på maven lige over navlen og den anden hånd lige under navlen. Træk vejret dybt ind gennem næsen. Mærk at din mave hæver sig op mod dine hænder på indåndingen og sænker sig på udåndingen. Træk vejret dybere, end du normalt ville gøre - men uden at forcere noget, så du kommer til at spænde op. Pres ikke luften ud, men lad udåndingen ske helt naturligt. Slap af i kæberne og resten af ansigtet. Sænk skuldrene og slap af i hænderne.

En god vejrtrækning fylder mere ned mod maven end op mod hagen. Men den skal kunne mærkes i hele overkroppen - både opad, bagud og ud til siderne.

God fornøjelse!

Mental førstehjælp til ufrivilligt barnløse

Det er okay at have det skidt.

Jeg kan ikke fikse dig. Ingen kan fikse dig. Og hovedpointen er: du skal ikke fikses!

Hvis der er en ting, jeg understreger igen og igen, når kvinder med fertilitetsudfordringer opsøger mig for hjælp og støtte, er det denne pointe.

Det skal forstås på den måde, at den smerte, vrede, sorg, magtesløshed og frustration du føler, kan jeg ikke tage væk. Følelserne er der, fordi du står i en situation, der kalder på præcis disse og lignende følelser. Med andre ord er det helt naturligt at have det sådan, som du har det.

Og ja, det gør forbandet ondt! Og ja, du har lyst til at nogen kommer og fjerner de følelser. Det er bare ikke muligt. Og heller ikke ønskværdigt. For hvad ville vi mennesker være, hvis vi ikke havde følelser? Hvad ville vi være, hvis vi ikke reagerede voldstomt på ikke at kunne få det barn, vi så inderligt ønsker os? Det ligger så dybt i de fleste af os, at vi gerne vil have børn. Det er indkodet i vores celler. Så naturligvis reagerer vi.

Hvad der derimod er muligt og virkelig godt, når man står i den situation er at række ud. At bede om hjælp. At opsøge andre der har det på samme måde, som dig. Eller som tidligere har stået i den situation og derfor kan støtte dig.

Så det første jeg beder de kvinder om, der kommer til mig er at takke dem selv for at gøre noget godt for dem selv ved at række ud. Det er det allerførste skridt på vejen til at få det okay i den situation, de står i.

Opretholde facaden

I de tre år jeg kæmpede for at blive gravid, forud for min første graviditet, følte jeg virkelig, at det var en kamp. Jeg var fyldt med vrede, frustration, sorg og skuffelse, skyld og skam og mere i den dur.

Jeg følte, at det var dybt urimeligt, at jeg ikke kunne blive gravid, når alle omkring mig kunne. Og jeg kunne slet ikke håndtere, hvis nogen smilende og med et skuldertræk fortalte mig, at de ikke en gang aktivt havde prøvet på at blive gravide, men at nu havde de alligevel valgt at få det barn, selvom det jo ikke lige var planen… Eller bare at graviditeten kom straks efter, at de havde smidt præventionen.

Jeg blev så frustreret og vred, at jeg fik lyst til at råbe. Eller ihvertfald at løbe skrigende bort. Men jeg tvang mig selv til at blive siddende og smile og sige tillykke og lade som om, jeg havde det helt fint. Selvom alt indeni mig skreg, hjertet hamrede og halsen snørede sig sammen.

Når jeg kom hjem, måtte jeg græde ud og rase ud. Det var hårdt. Jeg brugte enormt meget energi på at holde en facade udadtil, der skulle skjule, hvor frygteligt jeg havde det indeni. Det var en kamp.

Når jeg fik det sådan, følte jeg en enorm skyld og skam over ikke at kunne glæde mig på andres vegne. Ikke at kunne holde andres lykke ud. Ikke at kunne slappe af og have det godt.

“Hvis bare du slapper af, kommer det nok”, var endnu en besked, der kunne få mig op i det røde felt. Også selvom jeg vidste, at folk sagde det i bedste mening. Det var bare ikke til at holde ud, for hvis jeg kunne, var der ikke noget, jeg hellere ville end at slappe af. Udover at blive gravid, forstås.

Accept

Hvad skal man så stille op, når man står i den situation? Man ønsker sig brændende et barn og folk omkring en når både at få et og måske to og tre børn, og man står stadig der i startboksen og føler sig elendig.

Det er svært at give råd, og man skulle da også lige vove på at give mig råd, dengang jeg selv stod i samme situation…!

Alligevel vil jeg sige: prøv at arbejde dig hen imod at acceptere din situation. Det gjorde jeg ikke. Jeg kæmpede imod mine egne følelser og tanker. Jeg skældte mig selv ud for ikke at kunne blive gravid. Og jeg skældte mig selv ud for at have alle de svære følelser og tanker. Det var forbandet hårdt, og det ønsker jeg ikke for nogen anden.

Men det der med accept - er det ikke det samme som at sige: “prøv at slappe af?” Ikke helt.

Når vi står i en udfordrende situation, kan vi vælge tre forskellige strategier. Vi kan vælge at:

  • Forlade situationen

  • Ændre den

  • Acceptere den

Når man er ufrivilligt barnløs, vælger de færreste at forlade situationen. De fleste kæmper videre for at få ønskebarnet. Det er også værd at kæmpe for, og for de fleste lykkes det jo også til sidst.

At ændre situationen er svært. Mange føler sig derfor magtesløse, fordi der måske ikke er så meget, de kan gøre. I mit tilfælde var der ingen diagnose - min mand og jeg var uforklarligt ufrivilligt barnløse. Og hver gang jeg spurgte lægerne, om der var noget, vi selv kunne gøre, var svaret nej.

Her er det så, vi kommer til accepten. For hvordan accepterer vi noget, der er så svært? Og betyder accept ikke, at man giver op og holder op med at handle for at nå målet? Betyder det ikke, at man skal holde op med at have alle de svære følelser og tanker?

Nej, accept betyder ikke, at man ikke gør noget aktivt. Ej heller at man holder op med at føle og tænke. (Det kan man heller ikke!) Det betyder simpelthen bare, at man tillader sig selv at være med det, der er lige nu. At droppe den indre kamp. For hvad er det, man kæmper imod? For mig var det ihvertfald et frygteligt monster uden ansigt, jeg kæmpede imod. Det tog voldsomt på mine kræfter. Og det gjorde intet godt for mig. Absolut intet. Tværtimod.

Hvis jeg kunne give mit gamle jeg et råd nu, ville jeg sige: prøv at sætte dig ned hver dag og trække vejret. Luk øjnene og synk ind i dig selv. Mærk efter: hvordan har du det lige nu?

Observer med kærlighed, venlighed og nysgerrighed, hvordan dine tanker er, hvordan dine følelser er, hvilken stemning der er indeni dig. Undgå at dømme det. Undgå at ville ændre på noget som helst. Sid blot og vær med dig selv og rum det hele, lige præcis som det er. Tillad dig selv at have det lige præcis sådan, som du har det lige nu. Du vil opleve, at når du tillader smerten at være der, vil du efter kort tid mærke en lettelse. Knuden indeni vil lige så stille løsne sig og føles mindre svær at rumme.

Dernæst ville jeg sige: vær god mod dig selv. Behandl dig selv med så dyb en kærlighed, omsorg og respekt, som du ville behandle det menneske, du elsker allermest.

Når der dukker tanker op som: “Min krop har forrådt mig,” “Jeg hader min krop for ikke at kunne blive gravid uden hjælp”, “Jeg er ikke en rigtig kvinde”, så gå til tankerne med venlighed. Konstater at de kommer og sammenlign dem med uvejrsskyer, der driver ind over dig. De kommer, og lidt efter forsvinder de igen. Grib ikke fat i dem. Tro ikke altid på, hvad dine tanker forsøger at bilde dig ind. Træd et skridt tilbage fra tankerne og omfavn så de følelser, der opstår.

Kun sådan er det muligt at komme tættere på en accept. Kun sådan er det muligt at have det okay, mens man står i den livskrise det er, ikke at kunne få et barn, når man ønsker det og på den måde, som man ønsker sig det.

Mindfulness og yoga

Hvis vi forsøger at gå en fjerde vej, så sker der det, at vi forstørrer og forværrer lidelsen. Det gjorde jeg. Jeg stod i stampe og råbte, kæmpede, slog mig i tøjret - i mine tanker. Udadtil forsøgte jeg at negligere mine følelser og lade som om, jeg var okay.

Vælger man den fjerde vej, forsøger man typisk også at dulme smerten. Fx ved at trøstespise, glo en masse fjernsyn, købe en masse ting eller lignende strategier for at aflede vores opmærksomhed fra det, der gør ondt. Men sagen er, at det der gør ondt, ikke forsvinder. Det vil blive ved med at poppe op, uanset hvor meget du forsøger at dulme det eller stikke af fra det.

Den fjerde vej skaber endnu mere stress, end den man i forvejen har i sit system. Det, vi ønsker, er i stedet at reducere stress og hjælpe nervesystemet til ro. Det gør vi bedst ved at praktisere accept som beskrevet ovenfor.

Det er en tilgang, der stammer fra yogafilosofien og mindfulness. Denne tilgang kan vi alle have gavn af at praktisere dagligt. Med eller uden yoga og åndedrætsøvelser.

Jeg praktiserer denne tilgang i mit liv og bruger den i mine 1:1 sessioner som coach. Og så vil det være en vigtig komponent i min undervisning i forløbet “Yoga for fertilitet”, som begynder den 22. Maj hos Family Zoo på Østerbro i København.

Du kan gå ind på Family Zoos hjemmeside for at tilmelde dig forløbet ved at klikke her. Og hvis du ønsker 1:1 forløb hos mig, kan du læse mere på min hjemmeside her. Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev, får du i øvrigt tilsendt en lille guide til tre nemme yogastillinger, der hjælper dit nervesystem til at falde til ro. Jeg har også skabt en guidet meditation til at støtte dig i at leve i harmoni med din cyklus og finde ind til din indre visdom. Den kan downloades her. En guidet meditation til at støtte dig i at finde accept er også på vej til dig.

Jeg er stor fortaler for at ty til redskaber såsom yoga og meditation for at hjælpe kroppen og sindet til at finde ro. At bevæge sig i naturen er endnu et dejligt og effektivt redskab, som jeg bruger i mine sessioner og i mit eget liv hver dag. Find selv frem til hvad der giver dig ro, glæde, håb og fornyet energi. Og tillad dig selv at praktisere det hver dag.

Jeg sender dig alle gode tanker. Skriv gerne nedenfor, hvis du har kommentarer til dette blogindlæg eller gerne vil dele med andre, hvordan du håndterer din situation.

Frihed til at følge vores natur og til at vælge selv

Lad os tænke ud af boksen og på tværs af køn på Kvindernes Internationale Kampdag. Lad os kæmpe for de feminine værdier. Til glæde for både mænd og kvinder. Lad os tale om, hvordan vi skaber de bedste rammer for at trives som individer og som samfund. Lad os kæmpe for friheden til at være dem, vi er, og for friheden til selv at vælge.

Det er Kvindernes Internationale Kampdag i dag. Derfor diskuteres det vanen tro i medierne, hvordan kvinder kan hjælpes til tops i erhvervslivet, og hvordan vi kan komme til at tjene lige så meget som mændene.

Det foreslås i den forbindelse, at samfundet skal øremærke 4 måneders barsel til mænd, så kvinderne kan komme hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet efter at have født.

Jeg har altid tænkt på Kvindernes Internationale Kampdag som en dag, hvor der kæmpes for kvindernes frigørelse. Forklar lige, hvor friheden findes i dette forslag. De færreste kvinder ville føle sig frie, hvis de blev tvunget tilbage på job 37 timer om ugen plus transporttid, når deres barn var 8 måneder gammelt. Endsige hvis de var tvunget til at anbringe deres børn i institution de fleste af døgnets lyse timer fra den tidlige alder, fordi faren ikke havde lyst til eller mulighed for at tage 4 måneders barsel. For ikke at nævne, hvis barnet ikke havde en far.

Kvinden er fra naturens hånd udstyret med et stærkt instinktivt behov for at være sammen med sine børn. Ligesom små børn har behov for at være sammen med deres primære omsorgspersoner. Det kræver virkelig mod at nævne dette offentligt, for det er blevet fy fy og meget politisk ukorrekt at sige den slags, fordi vi lever i et markedsstyret og maskulint samfund, hvor succes er lig med karriere og penge. Men det er ikke desto mindre sandt for langt de fleste kvinder. Vi er ikke frie, når vi bliver bundet til at tjene arbejdsmarkedets behov og gå imod vores natur.

Hvad med børnene?

Hvem tænker i øvrigt på børnene her? Hvem tænker på amning og tilknytning? Mental og følelsesmæssig sundhed?

Jeg anerkender fuldt ud børnenes behov for at have en tæt relation til deres far, og derfor ville det være fantastisk, hvis flere fædre tog mere barsel. Men dette bør ikke være på bekostning af kvindens ret til barsel. Det må være op til den enkelte familie at vurdere, hvordan de ønsker at indrette sig.

Jeg vil hellere have, at vi arbejder for bedre muligheder for frihed og fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedet de første år af børnenes liv. På tværs af køn i øvrigt. Der skal tænkes ud af boksen fremfor blot at flytte barselsugerne rundt mellem mand og kvinde. Hvis samfundet giver bedre rammer for et fleksibelt arbejdsliv, hvor børnene ikke betaler regningen, vil flere kvinder formentlig få lyst til og mulighed for at beklæde lederstillinger. Det er børnenes trivsel og familiernes frihed, der skal stå i første række, når vi diskuterer familiepolitik.

Moderne adfærdspsykologi understreger, at det er risikabelt for barnets trivsel at sende det for tidligt i institution. Og hvad er ”for tidligt”? Det er ifølge eksempelvis børnepsykologerne John Aasted Halse og Margrethe Brun Hansen den alder, som de langt fleste danske børn begynder i institution, nemlig 9-11 måneder, for det er her, separationsangsten indtræffer hos barnet.

Det ideelle er, at barnet først begynder i institution fra 1,5-2-års alderen, udtaler de to børnepsykologer blandt andet i en artikel i pædagogernes fagblad. Her opfordrer de også til, at forældre og især politikere forholder sig til kvalitet set fra børnenes perspektiv frem for arbejdsmarkedets perspektiv. Og her kunne man tilføje kvindernes perspektiv.

‘Anything you can do I can do bleeding’

I den vestlige verden hersker de maskuline værdier. High performance kulturen. Det gælder både for mænd og kvinder. Med feminine værdier mener jeg ikke kun værdier, der knytter sig til kvinder. På tværs af køn bærer vi alle både feminine og maskuline værdier i os. I kinesisk filosofi kalder man det, jeg forsøger at beskrive, for yin og yang. Vi kender alle det sort-hvide symbol for yin og yang, som så fint illustrerer, når de to dualiteter er i balance. Mit ærinde med dette blogindlæg er at argumentere for, at de feminine værdier er undervurderet i vores kultur, og at jeg ønsker og håber på, at vi får skabt balancen til glæde for alle køn og hele samfundet.

Også menstruerende kvinder, gravide, fødende og nybagte mødre er underlagt den maskuline performance kultur. Til trods for at biologien gør alt, hvad den kan for at fortælle kvinden i disse perioder af hendes livscyklus, at hun skal sørge for at hvile, restituere kroppen, nære sig selv, passe på sig selv. For at kunne skabe et lille nyt menneske i sin krop, føde det og nære det ved sit bryst.

Vi kan ikke komme udenom, at flere kvinder end mænd kæmper med stress og mistrivsel. Gammelfeministiske paroler som ‘Anything you can do I can do bleeding’ har en del af skylden, vil jeg vove at påstå. I min generation er kvinder vokset op med at skulle være som mænd.

Vi skal leve efter maskuline værdier, som handler om at præstere og drøne afsted i højeste gear lige fra vi er ganske unge. Vi skal skynde os at tage en uddannelse, skynde os at få et velbetalt job, skynde os at få børn, samtidig med at vi gør karriere. Når børnene er født, skal vi skynde os at ”køre” dem ind i institution, så vi kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, så vi kan tjene en masse penge, så vi kan købe en masse ting og flyve jordkloden rundt på ferier fire gange årligt. Det er lig med et succesfuldt liv.

Når vi som unge teenagere får vores første menstruation har vi lært, at vi skal skamme os og gøre alt, hvad vi kan for at skjule det, hjulpet godt på vej af reklamer, der viser os, hvordan vi kan løbe og springe rundt med stramme, hvide bukser på eller i bikini, selvom vi har menstruation. Reklamer, der illustrerer menstruationsblod som en kemisk blå væske. Vi har lært, at vi skal kunne præstere, som vi plejer, selvom vi menstruerer. Derfor har mange af os et anstrengt forhold til den tid på måneden, hvor de fleste af os har mest lyst til at slappe af.

Gynækologernes formand Charlotte Floridon har udtalt til Samvirke, at der ikke er nogen grund til, at kvinder skal have menstruation. ”Der er kun to menstruationer, du behøver at have i dit liv. Og det er, når du vil have dine to børn.” Så hun opfordrer kvinder til kontinuerligt at tage p-piller, så kroppen tvinges til ikke at menstruere.

Faktum er, at naturen har udstyret kvinden med en cyklus. Kvinder og deres cyklus er forudsætningen for, at menneskeheden kan reproducere sig.

Når kvinder tager p-piller eller har en hormonspiral, ændres kroppens kemi. Det er der naturligvis en række bivirkninger ved. Fysiske og mentale. Det er på tide, at vi begynder at blive bevidste om dette. Det er på tide, at vi begynder at opfatte kvinders cyklus som en gave fremfor en besværlighed. At kvinder får lov til og giver sig selv lov til at leve i overensstemmelse med denne cyklus fremfor at drøne afsted i højeste gear 365 dage om året. Heldigvis begynder denne bevidsthed at vågne, takket være kvinder som Laila Tòrsheim og Nanna Ewald Stigel, der har skrevet bogen ”Dit Hemmelige Våben”.

Det er en styrke for kvinder – såvel som for mænd – at mærke efter, hvornår krop og sind kalder på ro og hvile, og hvornår det føles rigtigt at være mere udadrettet. Naturen har indrettet sig sådan, at alting spirer og gror om foråret og henover sommeren, i efteråret er det høst og forrådstid, mens vinter kalder på tilbagetrækning og hvile. Sådan er vi mennesker også indrettet. Kvinden mærker det særligt tydeligt qua sin cyklus. Det er en gave og en styrke – ikke en svaghed. Ligesom det er en kæmpe gave og en styrke at være i stand til at skabe et lille nyt menneske, føde det, ernære det og drage omsorg for det, så det vokser op og bliver et harmonisk individ.

Reproduktion og omsorg er forudsætning for eksistensen

På kvindernes kampdag bør vi tale om, hvordan kvinder kan få lov til at være kvinder i overensstemmelse med vores natur og blive anerkendt for det, vi er og gør. Uanset hvordan vi vælger at være kvinder eller agere i vores liv. Så det ikke kun er karrierekvinden med fart på, der hyldes og fremhæves som det gode eksempel.

I vores samfund er feminine værdier herunder reproduktion og omsorg voldsomt underkendt. Både på individniveau – altså i forhold til den enkelte kvinde og barn – men også i et større samfundsmæssigt perspektiv, hvor omsorgsarbejde er dårligt betalt og har ringe vilkår. Det er på tide, vi vender bøtten om og anerkender, at reproduktion og omsorg er en forudsætning for os alle hver især og som civilisation. Og således også respekterer og belønner det som sådan.

På Kvindernes Kampdag bør vi tale om, hvordan feminine værdier kan blive anerkendt på lige vilkår med de maskuline værdier. Til glæde for både mænd og kvinder. Børn og voksne. Individ og samfund. For vi har alle brug for pauser fra de maskuline værdier. Fra vækst og performance. Så lad os kæmpe for at skabe de bedste rammer for at trives som frie individer og som samfund. På tværs af køn.

Overgangen til moderskabet er ofte endnu mere intens end fødslen

Tiden er inde til, at vi bliver lige så bevidste om vigtigheden af en god overgang ind i moderskabet, som vi efterhånden er blevet bevidste om vigtigheden af en god graviditet og fødsel.

Langt de fleste gravide kvinder forbereder sig grundigt til at skulle føde deres barn. Udover de obligatoriske tjek hos jordemoder og læge, går de til fødselsforberedelse og yoga for gravide, og de læser om babys udvikling uge for uge. Flere og flere kommende forældre vælger desuden at alliere sig med en privat jordemoder eller doula for at sikre, at de får den rette støtte og omsorg, så de kan føle sig trygge og rolige ved fødslen. Der ses også en stigning i antallet af hjemmefødsler.

Der er altså ikke nogen tvivl om, at mange kommende forældre træffer bevidste valg, når deres guldklump skal komme til verden. Det er rigtig godt!

Men hvad med efterfødselstiden? Hospitalerne vil gerne sende de fødende hjem så hurtigt som muligt efter fødslen. Mange glæder sig også til at komme hjem i vante rammer med den lille ny – hvis ikke de allerede er hjemme. Men så sidder de nybagte forældre pludselig der med det dyrebareste i armene og skal finde ud af at lande i deres nye roller og i en tilværelse, der aldrig bliver den samme som før. Bum! Hvad nu?

De tager imod besøgende familiemedlemmer og venner i en lind strøm, som kommer med gaver og dikkedikker den lille, allerede inden det for alvor er gået op for dem, at de nu er blevet forældre. Det er en kæmpe omvæltning. Ikke mindst for kvinden, der er gået fra at være gravid til nu at være mor. Jeg vil vove at påstå, at det er den største omvæltning, en kvinde kan opleve i hele hendes liv. At blive mor.

For udmattet til at sove

Jeg husker selv, hvor overrasket jeg var over, hvor ondt jeg havde i hele kroppen efter fødslen. For ikke at tale om, hvordan mit underliv havde det. Hvordan jeg frygtede, at det aldrig ville blive normalt igen. Hvor voldsomme følelser jeg havde. Hvor højt mine urinstinkter skreg, når besøgende kom og ville holde mit nyfødte barn. Hvor smertefuld amningen var i starten med mit første barn, og hvor svært det var at få amningen til overhovedet at fungere med mit andet barn til trods for, at jeg havde ammet mit første barn i halvandet år.

Hvor svært det var at være alene hjemme i ti timer hver dag, da min mands to ugers barsel var forbi. Særligt når amningen ikke fungerede, og baby bare græd og græd. Hvor svært det var at få mulighed for at spise, drikke, børste tænder og tage et bad, når baby krævede at ligge i mine arme døgnet rundt. Hvor mange tanker der ræsede rundt i mit hoved om, hvad der mon var det bedste at gøre i forskellige situationer, når baby var utilfreds. Tankerne kunne også ræse rundt om natten og på andre tidspunkter, hvor jeg egentlig burde sove. Men jeg kunne ikke. Jeg var så udmattet og på overarbejde mentalt, at jeg ikke kunne sove. Særligt under barslen med barn nummer to, fordi den ældste også skulle have opmærksomhed og omsorg, afleveres og hentes i vuggestuen. Der skulle købes ind, laves mad, gøres rent og vaskes tøj…

Dette scenarie er helt normalt her til lands og i mange andre lande i den vestlige verden. Jeg var endda mere privilegeret end de fleste, fordi jeg både har en fantastisk svigermor og mor, som begge hjertens gerne vil komme og hjælpe til. De bor bare ikke lige rundt om hjørnet, så i hverdagen følte jeg, at det handlede om at overleve den første tid med baby. Som de fleste andre her til lands har jeg også et mindset, der siger, at jeg skal klare det hele selv. Jeg bryder mig ikke om at bede om hjælp. Det har jeg så lært nu. For ellers ved jeg ikke, hvordan jeg havde overlevet de første måneder efter min anden fødsel.

Pludselig kunne jeg godt forstå de kvinder, jeg havde hørt give udtryk for, at de glædede sig til at komme tilbage på arbejde. Udover at få lov til at tale i hele sætninger og bruge den rationelle del af hjernen også, kunne man på sit job få lov til at arbejde i fred, spise i fred og gå på toilettet i fred. Man havde rettigheder! Og så var der hele det sociale aspekt. Her var der voksne mennesker at tale med!

When a baby is born, so is a mother

Jeg begyndte at spekulere over min situation og den situation, som alle andre kvinder på barsel befinder sig i. Kvinder, jeg ikke orkede at opsøge i mødregrupper, til babysvømning og efterfødselsyoga. Hvor gerne jeg end ville. Så jeg gik derhjemme og begyndte at lytte til podcasten ’New Born Mothers’ med en australsk kvinde ved navn Julia Jones, der talte om vigtigheden af, at kvinder får støtte, hjælp og omsorg i efterfødselstiden.

‘When a baby is born, so is a mother, and the birth of a mother can be more intense than childbirth’, sagde hun blandt andet I introduktionen.

Jeg slugte alle episoder i podcasten råt og lyttede fascineret til beretninger fra andre landes kulturer, hvor den nybagte mor passes og plejes af andre kvinder i familien og omgangskredsen døgnet rundt de første 40 dage efter fødslen. Så skal hun blot fokusere på at få amningen godt i gang, få etableret en god tilknytning til sin baby og få hvilet sig, så både krop og sind kan komme sig ovenpå den strabadserende fødsel. ’Fantastisk!’, tænkte jeg. Og jeg lyttede til beretninger om smukke overgangsceremonier, der bliver udført for nybagte mødre i andre kulturer rundt om i verden, så de kan lande blødt og blidt i deres nye tilværelse, og således at deres sjæl og nervesystem også kan følge med. Der var idéer til, hvordan vi i vesten kan blive bedre til at tage vare på os selv og hinanden i efterfødselstiden, så den ikke bliver nær så udmattende og overvældende, som den er for mange kvinder.

Jeg blev så hooked, at jeg talte mine sparepenge sammen og meldte mig til et fjernstudie hos den gode Julia Jones, så jeg selv kunne blive certificeret Postpartum Doula og hjælpe andre kvinder i efterfødselstiden.

Forventningspres, ensomhed og skam

Siden har jeg oplevet, at der også herhjemme vokser en bevidsthed frem om, at overgangen ind i moderskabet for rigtig mange kvinder ikke nødvendigvis er den dejlige og smukke tid, som den kunne være.

I Aarhus har to kvinder etableret værestedet og aktivitetshuset Bedre Barsel og lavet en undersøgelse om mødres trivsel under barslen blandt mødre og sundhedsplejersker fra fem forskellige kommuner.

Undersøgelsen viser, at kvinderne oplever overgangen til moderskabet som værende fyldt med komplekse og modstridende følelser, der også indebærer negative følelser, såsom ensomhed, kedsomhed og skam. Mange af kvinderne oplever desuden et forventningspres, både fra kvinderne selv, familie og venner samt det omgivende samfund, herunder oplever de et pres fra blandt andre sundhedssystemet gennem Sundhedsstyrelsen og sundhedsplejersker. Og så viser undersøgelsen, at en god graviditet og fødsel ikke nødvendigvis resulterer i en god barsel.

Vigtigheden af de første 42 dage efter fødslen

Den ayurvediske efterfødselsguru, Ysha Oakes, siger blandt andet: "After birth there is a sacred window of time, a time for complete rejuvenation of a woman's physical, mental and spiritual health ... a time for deep, extended bonding with her newborn. The first 42 days after birth set the stage for her next 42 years."

Jeg tror, hun har ret. Kommer man skævt ind i moderskabet, tror jeg, der er en stor risiko for, at man aldrig rigtig finder sig til rette i sin nye tilværelse som mor. Så jeg tror, vi her i den vestlige verden må tage ved lære af andre kulturers efterfødselstraditioner, hvor man tager den nybagte mor alvorligt og giver hende den omsorg i tiden efter fødslen, som hun har brug for. Både for kvindens skyld, men så sandelig også for hendes børns skyld. For når mor er udmattet, stresset og ensom, kan det ikke undgå at påvirke børnene.

Det anslås, at omkring hver fjerde kvinde udvikler en efterfødselsdepression. Endnu flere føler sig udmattede og stressede. Det er almindeligt kendt, at hvis mor er stresset, kan hendes mælkeproduktion gå i stå. Undersøgelser viser, at langt de fleste kvinder ønsker at amme, men at det er de færreste, der får det til at lykkes i det omfang, de selv havde ønsket.

Tiden er inde til, at vi bliver lige så bevidste om vigtigheden af en god overgang til moderskabet, som vi efterhånden er blevet bevidste om vigtigheden af en god graviditet og fødsel. Og jeg tror, det er os selv, der skal træde i karakter her. For staten kan godt træde til ved at indføre forældrekurser og den slags, men vi har ikke brug for flere kurser eller flere sundhedsplejersker og psykologer til at fortælle os, hvordan vi bør gøre. Det er der rigeligt af i forvejen – så meget, at vi føler os pressede og stressede af det. Der er mere brug for, at vi finder hjem til os selv. Så vi må tage skeen i egen hånd. Det skal være slut med at sidde alene derhjemme og græde ned i babymosen, mens vi tænker, at der er noget galt med os. Det er der ikke! Vi er udmattede og sårbare, fordi vi er overladt til os selv.

Bygge landsbyen og lade maskerne falde

Vi må begynde at bygge den landsby omkring os, som smuldrede væk, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet. Vi må begynde at række ud efter hjælp. Turde være sårbare. Turde lade andre komme os til undsætning. Vi må holde op med at piske os selv til at gøre rent og lave både frokost, kaffe og kage til gæster, der kommer for at se vores nyfødte baby. I stedet må vi bede gæsterne om at medbringe dejlig hjemmelavet mad til os, når vi lige har født, fremfor flere legesager og tøj til baby. Vi må lære at sige til og fra.

Vi kvinder må rykke tættere sammen og lade maskerne falde. Vi må holde op med at præstere og tro, at vi skal kunne alting selv. Vi må lade være med at føle, at andre kvinder er vores konkurrenter. Det gælder også svigermor.

Frem for alt, må vi begynde at tage os kærligt af os selv. Med dette mener jeg ikke at løbe rundt med barnevognen og begynde på fitnesshold for mødre, så man hurtigt kan få sin flade mave igen! For vi kan ganske simpelt ikke både være en god og overskudsagtig kæreste, husmor, medarbejder på jobbet OG mor, hvis vi selv er slidt helt ned under gulvbrædderne.

Jeg stressede min fertilitet i sænk

I forsommeren 2017 skete der noget mærkeligt.

Min søn på halvandet år, der ellers var så glad for at blive ammet, virkede pludselig stærkt utilfreds med mælken. Det overraskede mig, men det var egentlig okay for mig at stoppe. Særligt når det skete på min søns præmisser.

Der var så også lige det, at jeg i flere uger havde gået og været så utroligt træt, nærmest udmattet. Og så lige nu hvor sønnike endelig sov godt om natten… Kvalme havde jeg også. Særligt om morgenen. Måske var det bare min krops reaktion på de mange måneder uden søvn og med masser af amning, og hvad der ellers hører til moderskabets udfordringer, tænkte jeg.

For det kunne jo ikke være dét. Nej, jeg slog det hen.

Men så en dag, da jeg stod i Netto og ventede ved kassen, fik jeg øje på en graviditetstest. Jeg smilede, og indvendigt grinede jeg af mig selv, mens jeg rakte ud efter testen og lagde den på båndet. For jeg var jo ikke i stand til at blive gravid bare sådan.


Da jeg kom hjem, tog jeg testen. Jeg gjorde meget ud af at grine af det og sige højt til mig selv, at ”Ja, ja, det kan jo ikke lade sig gøre. Sikke noget pjat at tage sådan en test”. Jeg lagde testen fra mig uden at kigge på den. Vaskede mine hænder. Tog mig god tid…

Så vovede jeg at kigge på testen. To streger! To meget, meget tydelige streger. Jeg snappede efter vejret. Verden stoppede med at dreje rundt. To streger!


Jeg satte mig ned, famlede efter telefonen og ringede til min mand. Han tog den ikke. Jeg rejste mig med testen i hånden, gik rundt i huset og ringede flere gange. Han tog den stadig ikke. Så måtte jeg gå en tur. Kunne jeg ringe til min mor og fortælle det? ”Nej, jeg må tale med min mand først. Det her kan jo ikke passe!” Jeg var fuldstændig rundt på gulvet.

Der gik halvanden time, inden han ringede tilbage. Han havde siddet i møde. ”Sidder du ned?”, spurgte jeg.

Aldrig i mit liv er jeg blevet så overrasket. Aldrig i mit liv er der sket noget, som i den grad har slået benene væk under mig.

For rejsen hen imod min første graviditet var lang, hård og udmattende. Mere end tre år skulle der gå. Det var en proces, der var tæt på at smadre mig. Og pludselig stod vi her og skulle være forældre igen uden at have fået hjælp til det. Det var ubeskriveligt. Fantastisk! Vi turde næsten ikke tro på det.

I månederne op til fødslen og faktisk også flere måneder efter, at vores datter var kommet til verden, spurgte vi igen og igen hinanden: ”Drømmer vi?” Det gjorde vi heldigvis ikke. Det lille pigebarn var virkeligt.


Fertilitetsforløb føltes som overgreb

Sagen er den, at man begynder at miste troen på egne evner, når man finder ud af, at man ikke kan blive gravid uden at få hjælp til det. Eller sådan var det i hvert fald for mig. Jeg var defekt, følte jeg.

Jeg følte, at jeg var mindre værd end andre kvinder, som ’kunne selv’.

Ifølge lægerne var der umiddelbart heller intet i vejen for, at jeg skulle kunne blive gravid på naturlig vis. Alt så fint ud. Min ægreserve var fin. Alle tal var fine. Der var heller intet at komme efter hos min mand. Måske burde vi være glade for det dengang. Måske var vi også lidt glade for det. Men vi var også enormt frustrerede, for hvorfor blev jeg så ikke gravid?

I starten vægrede jeg mig ved at tage imod behandling. For hvis alt så fint ud, skulle det vel nok komme? Men det gjorde det bare ikke. Så jeg valgte at overgive mig.

Det var en frygtelig tid. Helt og aldeles. Fertilitetsbehandling ønsker jeg ikke for selv min værste fjende. Jeg hadede alle undersøgelserne. Det føltes som et overgreb på min krop hver eneste gang, jeg skulle scannes indvendigt. Og det skulle jeg jo konstant. Det var rædselsfuldt.

Jeg var nødt til mentalt og følelsesmæssigt at tage afstand fra min egen krop, så jeg ikke kunne mærke sorgen så rent. Men det tog også al glæde, lyst og nydelse fra mig.

Jeg har altid haft det svært med alt, hvad der har med hospitaler, læger og medicin at gøre. Og nu skulle jeg pludselig tage kunstige hormoner. Stikke mig selv med nåle i maveskindet!

Så var der ventetiden mellem forsøgene. Den ubærlige ventetid. Håbet og frygten for at blive skuffet. Alle skuffelserne. Og op på hesten igen… Cyklus efter cyklus. Jeg var nødt til at bede om op til flere pauser i behandlingen for ikke at bryde sammen.

Jeg blev mere og mere skrøbelig. Mere og mere vred. Mere og mere stresset. Hvorfor skulle jeg udsættes for alt dette? Hvad var meningen med det helvede, vi befandt os i?

Jeg havde svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. For det faktum, at vi ikke selv var i stand til at få børn, overskyggede simpelthen alt. Jeg skammede mig frygteligt. Jeg havde ikke lyst til at tale om det, og når jeg var sammen med andre mennesker, var jeg mentalt på overarbejde, fordi jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at samtalerne ikke skulle dreje sig ind på børn. Både på arbejdet og privat.

Men folk taler hele tiden om deres børn! Eller børnebørn! Eller nevøer og niecer! Begge mine brødre havde for længst fået børn. Langt de fleste af mine venner og veninder havde også børn. Jeg følte mig mere og mere ensom.

Indestængte følelser og ensomhed

I virkeligheden havde jeg et kæmpe behov for at tale om det. Men hver gang jeg prøvede at tale med nogen om det, ramte deres ord mig som syle. Jeg var et stort blødende sår.

Det var næsten ligegyldigt, hvad de sagde, så følte jeg, at de ikke forstod noget som helst. Og det gjorde ondt.

”Hvis I nu bare slapper af og lader være med at tænke på det, kommer det nok helt af sig selv” var den værste kommentar. Efterfulgt af: ”Jeg kender en, der kender et par, som blev naturligt gravide, lige efter at de havde fået det første barn, som de ellers gik i behandling for at få”.

Jeg husker stadig følelsen af min strube, der snørede sig sammen, hver gang folk sagde noget lignende. For jeg havde bare mest af alt lyst til at skrige ind i deres ansigter: ”Hvad fanden skal jeg bruge det til?!” Og hvordan skulle vi være i stand til bare at slappe af og lade være med at tænke på det?

Det fyldte alt. Alt simpelthen! Udtrykket ’naturligt gravid’ provokerede mig også. Jeg blev også præsenteret for ordet ’økobaby’ om et barn, som undfanges uden hjælp fra læger. Hvis det på et tidspunkt ville lykkes mig at blive gravid, ville jeg så være ’unaturligt gravid’? Og ville mit barn være et ’kemibarn’? En graviditet er vel en graviditet. Og et barn er vel et barn.

Jo mere vred og frustreret jeg blev i de samtaler, jo mere indesluttet, irritabel og indestængt blev jeg. For jeg råbte ikke af nogen. Og jeg skældte ikke nogen ud for, at de ikke forstod, hvilket helvede vi befandt os i. Jeg åd mine ord i mig, så mine følelser var ved at æde mig op indefra.

Den eneste, jeg råbte af, var min mand. Jeg var så edderspændt rasende over, at det primært skulle gå ud over mig, at det ikke ville lykkes os at få et barn. Der var jo ikke noget galt med mig, sagde lægerne, så hvorfor skulle min krop så udsættes for alle disse frygtelige ting? Han gjorde alt, hvad han kunne for at støtte mig, men i virkeligheden havde jeg brug for at tale med en udenforstående også. Til at lytte og forstå.

Så jeg opsøgte en coach og åndedrætsterapeut, og det var virkelig forløsende, og var med til at sørge for, at jeg ikke mistede forstanden.

Jeg gled længere og længere væk fra mine veninder. De fleste af dem havde små børn, og kunne derfor ikke længere ses med mig på tomandshånd. Jeg kunne ikke holde ud at være i nærheden af andres børn. Og jeg gik i konstant angst for, at endnu en veninde glædesstrålende ville proklamere, at hun var gravid.

Der var gravide maver og søde små børn overalt. Det åd mig op. Og skammen over ikke at kunne glæde mig på de stolte forældres vegne var enorm. Hvis de fortalte, at de syntes, det var hårdt at have børn, fik jeg lyst til at slå dem.

Uanset om folk var glade, lykkelige eller udmattede over at have børn, var jeg frustreret. Kunne ikke rumme det, så jeg trak mig længere og længere væk fra mine sociale relationer.

Jeg følte mig som et elendigt menneske, det ikke var værd at bruge tid på. Det at ingen kom og bankede på min dør med blomster og hjemmebag og kæmpe krammer og ”Hvordan har du det? Hvad kan jeg gøre for at støtte dig?” overbeviste mig om, at jeg havde ret i den antagelse.

Selvmedlidenheden var til at tage og føle på.

Da vi til en middag sad ved siden af en bekendt, som sagde til min mand: ”Skal I ikke bare opgive behandlingen og adoptere i stedet” kunne jeg pludselig for alvor se smerten i min mands ansigt. Hele hans udstråling sagde mig, at nu havde han også nået grænsen for, hvad han kunne bære.

Vi havde været i gang i flere år - både derhjemme i dobbeltsengen og med insemineringer - men vi havde ikke en gang prøvet IVF-behandling endnu. Så vi var slet, slet ikke klar til at overveje adoption. Det var heller ikke noget, vi havde talt med hinanden om.

Så da vi kom hjem fra middagen, fik vi for første gang – følte jeg – en rigtig god snak om, hvor svært det var at deltage i sociale arrangementer og udholde folks spørgsmål uden at miste besindelsen.

Vi var jo godt klar over, at folks spørgsmål og kommentarer altid var velmente, men de var ikke desto mindre anstrengende.

I dag er vi ekstremt opmærksomme på, hvordan vi selv opfører os, når vi møder par uden børn. Det kunne aldrig falde os ind at spørge. ”Nå, skal I ikke også snart have børn?” Det er vigtigt at tale om ufrivillig barnløshed – men på de barnløses præmisser.

Stess skader fertiliteten, og fertilitetsbehandling skaber stress

Jeg oplever, at det er et kæmpe tabu at tale om ufrivillig barnløshed. Og det til trods for, at cirka hvert tiende barn kommer til verden som resultat af fertilitetsbehandling.

Det tabu vil jeg gerne være med til at bryde, selvom det er svært at dele ud af noget så sårbart. Det har taget mig mange år og endnu flere overvejelser at nå hertil, hvor jeg taler offentligt om det.

Jeg tror, at tabuet er en konsekvens af den skam, sorg, smerte og ensomhed, som mange barnløse føler.

Det er påfaldende, at man ikke tilbydes hjælp til at takle alle de mentale udfordringer, som fertilitetsbehandling giver, for barnløshed skaber en voldsom stresstilstand hos kvinden, og stress skader fertiliteten.

Forskere fra University of Louisville School of Public Health and Information Sciences har i 2016 påvist, at kvinder, der føler sig stressede, mens de har ægløsning, har 40 pct. mindre chance for at undfange i den cyklus, end når de ikke føler sig stressede.

Den viden ville jeg gerne have haft, dengang jeg var i fertilitetsbehandling. Bevares, jeg havde på eget initiativ gået til psykolog i flere år og dyrket yoga; jeg havde oplevet et stresssammenbrud på arbejdet og været sygemeldt hen over en sommer.

Selvom min krop strittede imod, alt hvad den kunne, havde jeg presset mig selv tilbage på arbejdet, og havde overhovedet ikke fået bugt med den stress og angst, der summede rundt i mine celler, og ødelagde mit liv på så mange planer.

Da vi var i fertilitetsbehandling, spurgte jeg faktisk flere gange lægerne, om vores ufrivillige barnløshed kunne skyldes stress, men det afviste de. Jeg spurgte også, om der var noget, jeg selv kunne gøre for at forbedre mine chancer, og det var der ikke, sagde de.

Det siger lægerne måske for netop ikke at lægge endnu større pres på kvinden, men for mit vedkommende gjorde det kun ondt værre.

I dag ved jeg med sikkerhed, at min ufrivillige barnløshed skyldtes stress.

Det faktum, at stress kan forringe vores evne til at få børn i så høj grad, ville jeg ønske, at sundhedsvæsenet tog alvorligt. At hele vores samfund tog alvorligt.

Der sker en voldsom stigning i stress og psykisk mistrivsel særligt hos unge kvinder i disse år. Det er der flere årsager til. Under alle omstændigheder er det meget alarmerende.

Jeg mener, at vi – udover at kigge på arbejdsmarkedets uhensigtsmæssige strukturer – kan finde svarene i den kultur, vi lever i. En kultur, som vægter de såkaldt maskuline værdier langt højere end de såkaldt feminine. (Note: Dette kræver et helt indlæg for sig at forklare i dybden. Jeg mener, at mænd og kvinder rummer både maskuline og feminine værdier i sig, og at vi bør stræbe imod en balance mellem polerne.)

Vi lever ude af harmoni med naturen omkring os og indeni os selv. Vi har mistet den umiddelbare kontakt til vores egne kroppe og intuition, og lever mest i vores hoveder.

For det er det rationelle, præstationsorienterede og det lineære, der vægtes højest i vores kultur. Vi har glemt at leve i overensstemmelse med vores indre rytmer - der hos kvinder er cyklisk og evigt foranderlig fremfor lineær. Og vi værner ikke om vores følelsesmæssige og mentale sundhed, endsige vores naturlige kroppe.

De fleste kvinder tager p-piller, fra vi kommer i puberteten og det meste af vores voksne liv, uden at tænke på, hvilke konsekvenser de kunstige hormoner har for vores kroppe og evne til at blive gravide.

Hvis vi var opvokset med en større respekt for vores fantastiske kvindekroppe og med større viden om vores cyklus og fertilitet, ville det måske ikke være nødvendigt med alle de kunstige hormoner – hverken for at undgå at blive gravid eller for at blive det…

Desuden er vi i vores kultur udfordrede på selvværdet. Det skyldes bl.a. det børnesyn, de fleste af os er vokset op med, og som resulterer i, at vi lærer at skælde os selv ud i tide og utide, vi lærer at undertrykke vores følelser, presse os selv, negligere vores egne behov osv.

Og så er der al den kemi, vi får indenbords via fødevarer og skønhedsprodukter.

Der er i den grad brug for, at vi genfinder respekten for naturen, vores naturlige kroppe og indser, at både krop og sind skal være i trivsel for at kunne fungere optimalt. Mine tanker om disse emner kræver et helt indlæg for sig.

Moderskabet viste vejen

Efter cirka tre år i fertilitetsbehandling lykkedes det os at få det længe ønskede barn. Vi var naturligvis i himlen!

Da vi fik vores søn, ændrede mit liv sig radikalt.

Med moderskabet fulgte en gennemgribende transformationsproces.

Ved at lytte til min lille søns naturlige behov, fik jeg pludselig kontakt til mig selv på en helt ny måde, og jeg kom på en rejse ind i mig selv. En rejse, som åbenbarede sandheder, jeg for længst havde mistet af syne.

Da jeg pludselig stod der en fredag i juni måned 2017, og kiggede på de to streger på graviditetstesten, som fortalte mig, at jeg var blevet beriget med endnu et lille liv - at jeg godt kunne blive gravid uden fertilitetsbehandling, stod det klart for mig, at de usunde lag var skrællet væk.

Dette var beviset på, at jeg i hele mit liv frem mod fødslen af mit første barn havde levet på en måde, som gjorde mig så gennemgribende stresset i krop og sind, at jeg simpelthen havde mistet evnen til at reproducere.

Det har været voldsomt at erkende dette.

I så mange år havde jeg fokuseret på at handle, præstere og udrette. Leve op til omverdenens forventninger. Være dygtig. Forsøge at stille alle andre tilfredse. Være venner med alle. Lave mig selv om for at passe ind. Jeg havde gjort mig selv mindre for at blive accepteret. Arbejdet alt for meget. Presset mig selv. Kæmpet for anerkendelse. Forsøgt at opnå perfektion på alle områder af mit liv. Følt mig forkert. Ikke god nok. Gjort mig selv hård. Undertrykt mine egne behov. Undertrykt mine følelser. Fundet mig i alt for meget. Pakket min følsomhed og sårbarhed væk, fordi jeg troede, at det var tegn på svaghed. Overhørt min krops råb om hjælp. Listen er lang.

Med moderskabet var jeg blevet vist en anden vej. Jeg havde bevæget mig mere og mere væk fra mit gamle liv og de tanker og mønstre, som stressede mig så voldsomt. Tættere på min essens.

Jeg var begyndt at lytte til min intuition. Lytte til og respektere min fantastiske kvindekrop. Værdsætte min cyklus. Værdsætte min følsomhed. Forstå at den er et fantastisk redskab til at finde nærvær, empati og forståelse i relation til mig selv, mine børn og andre mennesker.

Og nu mærkede jeg for alvor frugten af det hele: et lille menneskebarn var flyttet ind i min krop. Helt frivilligt.